Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

More documents

Recommendations

Info

24 3 Bevaringsstatus for naturtyper på Habitatdirektivets bilag I Habitatdirektivets bilag I omfatter naturtyper af fællesskabsbetydning, hvis bevaring kræver udpegning af særlige bevaringsområder. Tegnet '*' angiver prioriterede naturtyper, for hvis bevaring fællesskabet har et særligt ansvar. Natura 2000 kode er angivet for hver naturtype. Plantearternes latinske navne nævnes under afsnittet om naturtypernes karakteristiske arter. De danske plantenavne følger Hansen (1985). På kortene over naturtyperne kan flere prikker dække hinanden. 3.1 Prioriterede naturtyper 3.1.1 1150* Kystlaguner Beskrivelse Den klassiske beskrivelse af en lagune er et vandområde, der er blevet afskåret fra havet med en odde eller tange, som er dannet af materialetransport forårsaget af strøm og/eller bølger. Aflejres der til stadighed materiale vil kystlagunen med tiden blive afsnøret helt fra havet og overgå til en strandsø, der kan gro til med bl.a. tagrør og udvikle sig til en strandsump. Aflejringerne kan omvendt også være af skiftende karakter, således at lagunen skiftevis er åben og lukket. I Fortolkningsmanualen (Skov- og Naturstyrelsen 1999a) er kystlaguner defineret som områder med stillestående havvand af varierende omfang og saltholdighed, helt eller delvist adskilt fra havet af sandbanker, rullesten eller sjældnere, af klipper. Saltholdigheden kan variere temmelig meget afhængig af regnfald, fordampning og tilførsel af frisk havvand under storme, tilfældige oversvømmelser om vinteren eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være vegetationsløse eller have en vegetation af Ruppietea maritima-, Potametea-, Zosterateaeller Charetea-samfund. Mindre laguner og strandsøer, der anses som Østersø-varianter af kystlaguner, er små, som regel stillestående, mere eller mindre afgrænsede vandhuller, som stadig er forbundet med havet, eller som er blevet afskåret fra havet for ganske nylig som følge af landhævning. Typen er karakteriseret ved en veludviklet rørsump langs bredderne, en frodig vegetation af bundplanter og ved at kunne fremvise flere af de morfologiske og botaniske successionstrin, der kendetegner successionen fra hav til land. Kystlaguner er således en meget dynamisk naturtype, der dækker over mange successionstrin fra nydannede halvåbne afsnøringer langs kysten til tilgroede strandsøer, der med tiden vil udvikle sig til strand-
sumpe/-enge (Naturtype: 1310. Vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand). Udbredelse I forbindelse med denne statusrapport er der indrapporteret 111 kystlaguner. En del af disse er små strandsøer (
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4: Indhold Forord 7 Sammenfatning 9 1
Page 5 and 6: 4.2.4.10 Dyndsmerling Misgurnus fos
Page 7: Forord Denne rapport indeholder den
Page 10 and 11: 10 i Danmark. Af disse er 13 naturt
Page 13 and 14: 1 Indledning 1.1 Baggrund I 1992 ve
Page 15 and 16: es på udviklingstendenser: Areal/a
Page 17 and 18: Sommerfugle: Per Stadel Hansen og P
Page 19 and 20: tig faktor for bevarelsen af den bi
Page 21 and 22: $ Antallet af lokaliteter med besta
Page 23: Kategorierne 'gunstig' og 'ugunstig
Page 27 and 28: Tabel 3.1.1.2. Arealfordelingen af
Page 29 and 30: kornet end ved Jyllands vestkyst, h
Page 31 and 32: hede, type 2140 (U. Söchting, pers
Page 33 and 34: 2130 og 2140 med indslag af moser o
Page 35 and 36: eregnet tålegrænse på 10-15 kg k
Page 37 and 38: 3.1.4 2250* Kystklitter med Juniper
Page 39 and 40: Tabel 3.1.4. Bevaringsstatus for na
Page 41 and 42: Figur 3.1.5. Tørketålende græsve
Page 45 and 46: aseret analyse. Typens registrerede
Page 49 and 50: Figur 3.1.7. Artsrig græsvegetatio
Page 53 and 54: Figur 3.1.8. Aktiv højmose (7110).
Page 55 and 56: højmoser: Sphagnum magellanicum, S
Page 57 and 58: Udbredelse Figur 3.1.9. Kalkholdige
Page 59 and 60: habitattype 7230. En forekomst angi
Page 61 and 62: Figur 3.1.10. Kalkaflejrende vældm
Page 63 and 64: og udvikling er ligeledes behæftet
Page 65 and 66: hed for mange arter, men det er kun
Page 67 and 68: inger omkring Storebæltsregionen.
Page 69 and 70: Karakteristiske arter Karakteristis
Page 71 and 72: Figur 3.1.13. Sumpskove med Alnus g
Page 73 and 74: Tabel 3.1.13. Bevaringsstatus for n
Page 75 and 76:
gere var udbredt. I alt er der udsa
Page 77 and 78:
Tabel 4.1.2. Bevaringsstatus for er
Page 79 and 80:
nyt detektorsystem gør dette let,
Page 81 and 82:
4.2.1.3 Bechsteins flagermus Myotis
Page 83 and 84:
Figur 4.2.1.4. Brandts flagermus. R
Page 85 and 86:
Tabel 4.2.1.5. Bevaringsstatus for
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
4.2.1.8 Troldflagermus Pipistrellus
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
4.2.1.11 Sydflagermus Eptesicus ser
Page 95 and 96:
Figur 4.2.1.12. Skimmelflagermus. R
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
4.2.1.15 Odder Lutra lutra Habitatd
Page 101 and 102:
4.1.2.16 Gråsæl Halichoerus gryph
Page 103 and 104:
Figur 4.2.1.17. Spættet sæl. Vigt
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
edelsesområde, men der mangler ken
Page 109 and 110:
Figur 4.2.2.2. Markfirben. Udbredel
Page 111 and 112:
Figur. 4.2.3.1. Stor vandsalamander
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Samlet vurdering: Situationen i sto
Page 117 and 118:
at være i tilbagegang, ca. 35 at v
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
4.2.3.8 Strandtudse Bufo calamita H
Page 123 and 124:
nes at være stabile, og én skønn
Page 125 and 126:
4.2.4.3 Flodlampret Lampetra fluvia
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
4.2.6 Guldsmede 4.2.6.1 Grøn køll
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
4.2.6.5 Grøn mosaikguldsmed Aeshna
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
er ugunstig. Der kendes fra periode
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Figur 4.2.8.2. Skæv vindelsnegl. F
Page 153 and 154:
Samlet vurdering: Arten findes form
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Vandranke er i 1998 blevet eftersø
Page 159 and 160:
på levestederne (Wind et al. 1999)
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
4.2.10.8 Bjerg-ulvefod Lycopodium a
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
4.2.10.11 Almindelig ulvefod Lycopo
Page 169 and 170:
Figur 4.2.10.12. Femradet ulvefod.
Page 171 and 172:
Tabel 4.2.10.13. Bevaringsstatus fo
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Figur 4.2.11.4. Meesia longiseta. A
Page 177 and 178:
5 Samlet vurdering af datagrundlag
Page 179 and 180:
skab til naturtypernes struktur og
Page 181 and 182:
For arter med gunstig bevaringsstat
Page 183 and 184:
Bech, K. et al. (2000): Fund af sto
Page 185 and 186:
Løjtnant, B. & Worsøe, E. (1977):
Page 187 and 188:
ter 1998. Danmark. Naturovervåg-ni
Page 189 and 190:
Appendiks I Oplysningsskema for hab
Page 191 and 192:
Appendiks III Dataskemaer for de pr
Page 193 and 194:
1150 * Kystlaguner Nr. Habitatområ
Page 195 and 196:
2130 *Stabile kystklitter med urtev
Page 197 and 198:
2140 * Stabile kalkfattige klitter
Page 199 and 200:
2250 *Kystklitter med Juniperus spp
Page 201 and 202:
6210 Delvis naturlig tør græs- og
Page 203 and 204:
7110 *Aktive højmose Nr. Habitatom
Page 205 and 206:
7220 *Kalkaflejrende vældmoser med
Page 207 and 208:
91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Are
Page 209 and 210:
91E0 *Sumpskove med Alnus glutinosa
Page 211 and 212:
Nr. (1) Kode (2) Naturtype Lokalite
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Udviklingstendens for levesteder. U
Page 219 and 220:
Samlet vurdering af bevaringsstatus
Page 221 and 222:
Faglige rapporter fra DMU/NERI Tech
Page 223:
Rapporten indeholder en indledende
show all

Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?