Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende
Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende
Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tabel 4.2.10.6. Bevaringsstatus for mygblomst Liparis loeslii.<br />
Antal<br />
lokaliteter<br />
Bestandsstørrelse<br />
% <strong>af</strong> bestand<br />
i DK<br />
Vurdering <strong>af</strong> bevaringsstatus på antal lokaliteter / med % <strong>af</strong> arten Samlet<br />
Gunstig Usikker Ugunstig Ukendt Forsvundet status<br />
18 >5500 100% 5/92% 3/7% 10/1% Ugunstig<br />
ringe antal individer på to voksesteder <strong>og</strong> et mindre plejebehov på<br />
det tredje voksested (tilgroning). Status for ti øvrige lokaliteter med<br />
ca. 1% <strong>af</strong> den samlede forekomst er vurderet ugunstig på grund <strong>af</strong><br />
faldende antal <strong>og</strong> plejehov for to lokaliteter (tilgroning/vandstandsregulering)<br />
samt manglende genfund <strong>af</strong> arten på syv lokaliteter.<br />
Samlet vurdering: Den nationale bevaringsstatus for mygblomst vurderes<br />
som ugunstig på grund <strong>af</strong> de nuværende forekomsters størrelse<br />
<strong>og</strong> udvikling, herunder manglende genfund på 7 lokaliteter <strong>og</strong><br />
en generel tilbagegang for arten gennem hele 1900-tallet.<br />
4.2.10.7 Otteradet ulvefod Lycopodium selago<br />
<strong>Habitatdirektivet</strong>: Bilag V - Rødliste 1997: Sjælden<br />
Udbredelse, bestandsstørrelse <strong>og</strong> udvikling<br />
Otteradet ulvefod forekommer meget sporadisk i de fleste egne <strong>af</strong><br />
landet, idet den til stadighed etablerer sig på lysåbne lokaliteter med<br />
næringsfattig jordbund på heder, i klit- <strong>og</strong> hedeplantager samt på<br />
vejskrænter både i det åbne land <strong>og</strong> i nåleplantager.<br />
På landsplan er der ikke foretaget en samlet feltregistrering <strong>af</strong> forekomsten<br />
<strong>af</strong> otteradet ulvefod siden Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk-botaniske Undersøgelser<br />
(TBU) <strong>af</strong>handling nr. 18 om karsporeplanterne (Wiinstedt 1953).<br />
Fra enkelte egne foreligger der resultater <strong>af</strong> målrettet eftersøgning<br />
inden for de seneste 10 år. I Nordvestjylland er arten registreret i 12<br />
kvadrater (1x1 km) i perioden 1991-1998 (Søndergård 1998a) samt på<br />
nord- <strong>og</strong> østvendte vejskrænter langs hovedvej 26 i 1992 (Bavnhøj &<br />
Kjærgaard 1995). Arten er fundet på 16 lokaliteter i Grib Skov i perioden<br />
1990-1997, hvor<strong>af</strong> 12 bestande fortsat fandtes i 1997 (Dalgaard<br />
1998). Hertil kommer oplysninger om registrering <strong>af</strong> arten på 21 andre<br />
lokaliteter i Danmark i perioden 1980-2000. Det kendte antal lokaliteter<br />
for otteradet ulvefod er således 45 (Figur 4.2.10.7).<br />
Typisk for mange forekomster <strong>af</strong> otteradet ulvefod er, at der kun optræder<br />
et fåtal <strong>af</strong> individer på voksestederne. Enkelte forekomster<br />
omfatter d<strong>og</strong> et større antal individer. En forekomst i Sydjylland, der<br />
er bedømt til at være Danmarks største, rummede i 1990 skønsmæssigt<br />
100 individer (Wind 1994). En optælling <strong>af</strong> forekomsterne i Grib<br />
Skov viste, at de rummede 1-72 individer (Dalgaard 1998). I takt med<br />
tilgroning med anden urtevegetation forringes levevilkårene for<br />
otteradet ulvefod, <strong>og</strong> på få år kan en tilsyneladende veletableret forekomst<br />
sygne hen eller helt forsvinde.<br />
161
Change language