Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo
Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo
Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
vores eget billede af sammenhængen og<br />
det, der i henvendelsen er udnævnt til<br />
problemstillingen. Det kan også betyde,<br />
at vi ser nogle problemer som mere centrale<br />
end andre faggrupper. Når vi skal<br />
udrede og intervenere, er vi nødt til at<br />
danne os et bredt overblik, så vi så vidt<br />
muligt medregner alle de forhold, der<br />
har indfl ydelse på den videre udvikling.<br />
Derfor kan vi ikke lade os afgrænse af<br />
andres definition af problemet. Det<br />
betyder ikke, at vi selv kan bestemme<br />
vore arbejdsbetingelser eller interventionsformer,<br />
men er vi ikke opmærksomme<br />
på dilemmaerne, risikerer vi at<br />
blive reduceret til at ekspedere andres<br />
beslutninger uanset eller på tværs af<br />
vore egne faglige vurderinger.<br />
I dette arbejde må vi have et vågent<br />
øje på den faglige kultur, det faglige<br />
begrebs- og teoriapparat, som vi selv<br />
byder ind med. Vores uddannelse<br />
har også fået os til at fokusere på bestemte<br />
forhold som centrale, men vi<br />
må samtidig være følsomme over for<br />
forhold i sammenhængen, der går på<br />
tværs af vore hidtidige tankebaner. Det<br />
forudsætter, at vi ikke har sikre svar på<br />
forhånd, men netop udvikler en forståelse<br />
og nogle bud til denne specielle<br />
sammenhæng.<br />
Hvis vi fx har meget klare opfattelser<br />
af, at når et barn udviser motorisk uro,<br />
manglende koncentration og adfærdsproblemer,<br />
så handler det nødvendigvis<br />
om medfødte biologisk funderede dysfunktioner,<br />
og interventionen må derfor<br />
være en struktureret pædagogisk indsats<br />
eventuelt suppleret med medicin, så kan<br />
vi lettere gå fejl af de tilfælde, hvor der<br />
er noget andet på spil.<br />
Andre gange kan vi måske se et<br />
barns behov for bestemte tiltag, men<br />
personalet omkring barnet har ikke en<br />
forståelse af barnet eller af psykologi,<br />
der sætter dem i stand til at yde denne<br />
indsats. Her kan vores opgave så blive<br />
”det muliges kunst”: Kan vi sætte en<br />
udviklingsproces i gang i personalegruppen,<br />
der vil kvalificere dem til<br />
over tid at yde den adækvate indsats,<br />
og hvilken betydning har denne forsinkelse<br />
i barnets udvikling? Udviklingen<br />
inden for det pædagogisk psykologiske<br />
område går i retning af, at vores indsats<br />
i højere og højere grad bliver et arbejde<br />
”på anden hånd”. Vi kommer ind for<br />
at danne os et nuanceret overblik, og<br />
dernæst skal vi intervenere via andre,<br />
idet vi underviser og superviserer andre<br />
personalegrupper.<br />
Dette syn på opgaverne i det pædagogisk<br />
psykologiske felt kræver en<br />
meget bred indgangsvinkel og nogle<br />
metateoretiske overvejelser, hvis man<br />
skal bevare den faglige kvalitet. Hver<br />
gang man bruger psykologisk teori,<br />
må man være klar på, hvordan denne<br />
teori får en til at tænke i bestemte baner,<br />
og dernæst observere ekstra omhyggeligt<br />
på de områder, hvor netop<br />
denne teori ikke fokuserer. Vores<br />
faglige viden forfører os nemt og kan<br />
blive til vanetænkning. Man må være<br />
opmærksom på den magtposition, der<br />
følger med den faglige anseelse, og på<br />
de bredere sammenhænge, der netop<br />
placerer problemet hos dette barn og<br />
formulerer det på denne måde. Det<br />
vil altid kunne formuleres anderledes,<br />
ligesom der altid vil kunne interveneres<br />
på fl ere forskellige − efter hvad vi ved:<br />
lige gode − måder.<br />
Stillet op på denne måde bliver<br />
undervisningen i forskningsmetoder<br />
meget relevant for det praktiske psykologarbejde.<br />
Disse overvejelser vil<br />
indgå i ethvert forskningsprojekt, men<br />
det stiller sig egentlig ikke anderledes i<br />
de praktiske opgaver − blot er de rammer,<br />
man har for arbejdet anderledes,<br />
ligesom de forventninger, der stilles til<br />
psykologen. Fx har praktisk arbejdende<br />
psykologer væsentligt mindre tid til opgaverne<br />
og må i højere grad agere på<br />
’tilstrækkelig viden’ frem for at gå til<br />
bunds i de enkelte opgaver. Et fælles<br />
træk er derimod tilpasning af metoder<br />
eller udvikling af nye, når ingen passer<br />
til den konkrete opgave.<br />
Det kræver sin psykolog at lade disse<br />
forhold stå så åbent. Indimellem støder<br />
❞ Vi må være følsomme<br />
over for forhold i<br />
sammenhængen, der går<br />
på tværs af vore hidtidige<br />
tankebaner.<br />
❝<br />
Nr. 11 . 2004 PSYKOLOG NYT<br />
15