Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo

More documents

Recommendations

Info

vores eget billede af sammenhængen og det, der i henvendelsen er udnævnt til problemstillingen. Det kan også betyde, at vi ser nogle problemer som mere centrale end andre faggrupper. Når vi skal udrede og intervenere, er vi nødt til at danne os et bredt overblik, så vi så vidt muligt medregner alle de forhold, der har indfl ydelse på den videre udvikling. Derfor kan vi ikke lade os afgrænse af andres definition af problemet. Det betyder ikke, at vi selv kan bestemme vore arbejdsbetingelser eller interventionsformer, men er vi ikke opmærksomme på dilemmaerne, risikerer vi at blive reduceret til at ekspedere andres beslutninger uanset eller på tværs af vore egne faglige vurderinger. I dette arbejde må vi have et vågent øje på den faglige kultur, det faglige begrebs- og teoriapparat, som vi selv byder ind med. Vores uddannelse har også fået os til at fokusere på bestemte forhold som centrale, men vi må samtidig være følsomme over for forhold i sammenhængen, der går på tværs af vore hidtidige tankebaner. Det forudsætter, at vi ikke har sikre svar på forhånd, men netop udvikler en forståelse og nogle bud til denne specielle sammenhæng. Hvis vi fx har meget klare opfattelser af, at når et barn udviser motorisk uro, manglende koncentration og adfærdsproblemer, så handler det nødvendigvis om medfødte biologisk funderede dysfunktioner, og interventionen må derfor være en struktureret pædagogisk indsats eventuelt suppleret med medicin, så kan vi lettere gå fejl af de tilfælde, hvor der er noget andet på spil. Andre gange kan vi måske se et barns behov for bestemte tiltag, men personalet omkring barnet har ikke en forståelse af barnet eller af psykologi, der sætter dem i stand til at yde denne indsats. Her kan vores opgave så blive ”det muliges kunst”: Kan vi sætte en udviklingsproces i gang i personalegruppen, der vil kvalificere dem til over tid at yde den adækvate indsats, og hvilken betydning har denne forsinkelse i barnets udvikling? Udviklingen inden for det pædagogisk psykologiske område går i retning af, at vores indsats i højere og højere grad bliver et arbejde ”på anden hånd”. Vi kommer ind for at danne os et nuanceret overblik, og dernæst skal vi intervenere via andre, idet vi underviser og superviserer andre personalegrupper. Dette syn på opgaverne i det pædagogisk psykologiske felt kræver en meget bred indgangsvinkel og nogle metateoretiske overvejelser, hvis man skal bevare den faglige kvalitet. Hver gang man bruger psykologisk teori, må man være klar på, hvordan denne teori får en til at tænke i bestemte baner, og dernæst observere ekstra omhyggeligt på de områder, hvor netop denne teori ikke fokuserer. Vores faglige viden forfører os nemt og kan blive til vanetænkning. Man må være opmærksom på den magtposition, der følger med den faglige anseelse, og på de bredere sammenhænge, der netop placerer problemet hos dette barn og formulerer det på denne måde. Det vil altid kunne formuleres anderledes, ligesom der altid vil kunne interveneres på fl ere forskellige − efter hvad vi ved: lige gode − måder. Stillet op på denne måde bliver undervisningen i forskningsmetoder meget relevant for det praktiske psykologarbejde. Disse overvejelser vil indgå i ethvert forskningsprojekt, men det stiller sig egentlig ikke anderledes i de praktiske opgaver − blot er de rammer, man har for arbejdet anderledes, ligesom de forventninger, der stilles til psykologen. Fx har praktisk arbejdende psykologer væsentligt mindre tid til opgaverne og må i højere grad agere på ’tilstrækkelig viden’ frem for at gå til bunds i de enkelte opgaver. Et fælles træk er derimod tilpasning af metoder eller udvikling af nye, når ingen passer til den konkrete opgave. Det kræver sin psykolog at lade disse forhold stå så åbent. Indimellem støder ❞ Vi må være følsomme over for forhold i sammenhængen, der går på tværs af vore hidtidige tankebaner. ❝ Nr. 11 . 2004 PSYKOLOG NYT 15
Professionsprogrammer Nærværende artikel omhandler professionsprogrammet ’Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde’ på psykologistudiet på Aalborg Universitet. Tidligere har Psykolog Nyt bragt artikler om professionsprogrammerne i klinisk organisations- og arbejdsmiljøpsykologi (P-Nyt 7/2003) og klinisk psykologi (P-Nyt 19/2003). De første cand.psych.’er dimitterede fra Aalborg Universitet i sommeren 2003 (se P-Nyt 12/2003) 16 PSYKOLOG NYT Nr. 11 . 2004 man på psykologer, der har opgivet denne usikkerhed, hvorefter de har valgt dele af den psykologiske viden fra og ”fundet sig” eller valgt sig et mere overskueligt og sikkert felt. Men det går altid ud over fagligheden. Så bliver virkeligheden tilpasset ens teoretiske felt, hvor det burde være omvendt. Professionsprogrammet På bachelordelen på Aalborg Universitet har de studerende haft det traditionelle kursus i pædagogisk psykologi, hvor de på et mere teoretisk og principielt plan introduceres til pædagogiske problemstillinger og de forskellige indgangsvinkler til dem – fra det fi losofi ske til det konkrete, fra det brede, kulturelle til det intrapsykiske, fra det evolutionsteoretiske til computeranalogier samt til forskellige pædagogiske traditioner og teorisystemer. På kandidatdelens 7. semester begynder de med nogle forelæsningsrækker, de skal vælge ud af. Heri indgår en i pædagogisk psykologi, hvor konkrete problemstillinger bearbejdes med inddragelse af de forskellige synsvinkler. På 8. semester er den store overskrift psykologiske undersøgelser, og her arbejder de studerende to og to med at lave psykologiske udredninger og undersøgelser. I et tæt samarbejde med institutioner i området hentes opgaver ind, som de studerende dernæst skal løse under supervision af erfarne praktikere. De arbejder med en opgave inden for handicapområdet, hvor det ofte drejer sig om børn uden verbalt sprog. Det betyder, at de studerende er nødt til at bruge deres psykologiske teori, for der er ingen færdige metoder, der kan bruges til at svare på opgaverne. De handicappede børn er simpelt hen for forskellige til, at man kan udvikle standardmetoder. Dette giver en øvelse i udvikling af nye undersøgelsesmetoder i forlængelse af psykologisk teori og i relation til en konkret opgave. Efter denne opgave kommer så en omkring unge inden for normalområdet, der er tilknyttet en eller anden form for pædagogisk behandling. Her prøver de at anvende metoder som fx psykologiske test. For begge opgaver gælder det, at de studerende skal samarbejde med en personalegruppe, der principielt er opgavestiller, idet de har formuleret en henvendelse med en problemstilling. De studerende skal have dette samarbejde til at fungere, og de skal afl evere resultatet til personalet, eventuelt forældre og den unge selv. Her skal afl everingen ske, så der kommer det optimale udbytte af den viden, de studerende har indsamlet, og formidlingen skal derfor ske med hensyntagen til den personalegruppe, man samarbejder med. Sideløbende med disse undersøgelser deltager de studerende i et seminar, hvor de diskuterer deres praktiske erfaringer på alle de forskellige niveauer: Kan vi overhovedet bruge normalområdets psykologi inden for handicapområdet? Hvilken indflydelse har vores teoretiske skoling på vores måde at fastlægge problemerne på? Kan vi tillade os at kombinere forskellige teorier frit i vores forståelse af opgaven? Hvad kan vi bruge diagnoser til i den sammenhæng? Hvordan håndterer vi de positioner, vi får i dette forløb, og hvad er det for spil, der opstår mellem pædagoger indbyrdes, mellem dem og os, i forhold til forældre etc.? Hvordan har forskellige fag- og subkulturer indfl ydelse på problemfastlæggelsen og samarbejdet osv.? Derudover kommer forståelsen af det menneske, der er genstand for undersøgelsen: Hvor i vores psykologiske viden kan vi hente noget, der giver os en troværdig forklaring på selvskadende adfærd inden for handicapområdet? Hvilke teorier fanger netop denne drengs måde at fungere i og opleve verden på, når han fx er født døvblind? Hvordan kan man komme videre, når man fungerer sådan i dag osv.? Sideløbende arbejder de studerende med projekter, hvor de skal behandle aspekter af psykologisk undersøgelse.
Page 1 and 2: UDDANNELSE AF MOGENS JENSEN
Page 3: 14 PSYKOLOG NYT Nr. 11 . 2004 inter

Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?