Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

”Viggo…?” Intet svar.
”Ja ja, jeg ved godt, I er der et sted,” sagde jeg og
gav mig til at nynne for at få stilheden på
afstand.
”Sikke en fed akustik,” sagde jeg
højt og fløjtede.
Men mine ord og mine fløjt
forsvandt bare i et ekko langt inde
i bunkeren. Jeg holdt vejret og
lyttede efter dem. Der var ikke en
lyd.
”Okay, så har jeg fattet det…”
sagde jeg og famlede langs væggen.
Den var ru og skarp under mine
hænder. ”Tænd nu lyset igen, det er ikke
sjovt.”
I det samme lød den værste mest uhyggelige latter
højt og rungende. MUHAHAHAHAHAHAHAHAHA-
HA…
Lyden kom rullende som en flodbølge af ondskab.
Rummet fyldtes af skrig.
Magnus skreg, Viggo skreg, jeg skreg, og sammen
stormede vi ud mod lyssprækken ved døren, kæmpede
os op ad trapperne, hev og slæbte os op over kanten og
faldt gennem hullet.
”Hvad har I gang i?” spurgte jeg og så mig tilbage.
”For helvede da,” sagde Viggo og kiggede ned ad sig
selv. Hans bukser var våde af tis.
”Det var altså ikke os.” Magnus gispede og rejste
sig op. ”Det var bare for sjov det med lyset, men det
andet var ikke os.”
Så hørte vi en latter oppe på bunkeren. Der stod Anders,
Camilla og resten af klassen og grinede.
”Blev I forskrækkede?” råbte Anders. ”Det må I undskylde,
men I var ligesom gået i forvejen herned, så vi ville lige lave lidt
sjov med jer. Muhahaha…”
Camilla kom hen til os.
”Hvordan kunne I vide, vi skulle herned?”
Viggo, Magnus og jeg kiggede på hinanden. Øh! Så smilede
Magnus:
”Det var noget, Peter havde drømt,” sagde han.
”Havde du drømt det?” Anders var også kommet hen til
indgangen.
Jeg nikkede og fortalte, at der havde været en rebstige og en
skat i drømmen, men indgangen var den samme.
”Sejt,” sagde Camilla og smilede til mig.
Anders nikkede. ”Vil I så ikke gå forrest derned og vise os
andre, hvad I har opdaget?”
Magnus og jeg kiggede på hinanden. Viggo kiggede bare ned
ad sig selv. Hans bukser var helt sølet til. Han boede langt væk,
og hans far ville ikke forstå det.
”Det vil Magnus gerne,” sagde jeg så. ”Viggo og mig skal lige
hjem og ordne noget.”
36 LÆSERAKETTEN 2011
LÆSERAKETTEN 2011 37