Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

det går ud på. Da alle sæder er optagede, gør Abraham tegn til
sin søn, og dagens første tur begynder. De arbejder seks dage
om ugen. Fredag er deres fridag. Yhonny beder passagererne om
at betale. Det koster cirka halvanden krone at tage minibussen
til La Paz. En af passagererne brokker sig over prisen. Han skal
jo ikke med så langt, siger han. Ofte må Yhonny diskutere med
passagererne om prisen. For mange af dem er halvanden krone
mange penge, men betale skal de. ”Det er det, jeg ikke kan lide
ved mit arbejde. Jeg kan ikke lide, når passagererne bliver sure
på mig”, fortæller Yhonny og ser lidt bekymret ud.
Minibussen kører frem og tilbage mellem El Alto og La Paz.
Fire gange på en dag. Yhonny råber ud af vinduet. Han åbner
døren. Lukker døren. Indkræver penge. Skændes med passagerer.
Holder øje med, hvornår folk skal af.
”Jeg vil gerne af på hjørnet”, siger en passager. Yhonny giver
sin far besked om at standse bussen. I Bolivia er der ikke stoppesteder
som i Danmark. Her siger man bare til, når man vil af.
Manden hopper af, da bussen standser, og en indiansk kvinde
med bowlerhat og nederdel med folder stiger på og overtager
sædet. Ved næste hjørne står flere af de andre passagerer af.
Yhonny råber endnu en gang: ”Villa Carmen, Villa Carmen”.
Bussen skal fyldes op igen, så de kan tjene nogle penge. Da
Yhonny begyndte at arbejde som vozeador, mistede han tit
stemmen, fordi han skulle råbe så højt hele dagen. Men nu har
han lært teknikken og mister ikke længere stemmen. En mand
vinker til bussen, fordi han gerne vil med. Den stopper ikke helt,
men kører bare langsomt forbi. Yhonny åbner døren, og manden
hopper hurtigt ind, inden bussen kører videre.
Bussen nærmer sig endestationen Villa Carmen i La Paz. Her
er trafikken ret vild og kaotisk. Minibussen har før været involveret
i et par uheld, men heldigvis er der aldrig sket noget alvorligt.
Yhonny og hans far har ti minutters frokostpause inden
næste tur. Yhonny køber en tallerken mad med ris, kød og majs.
Hans far har ikke tid til at spise, for han skal i banken og indsætte
penge. For et år siden blev Abraham syg og måtte opereres
på hospitalet. I Bolivia er det ikke gratis at komme på hospitalet
ligesom i Danmark. Familien havde ikke selv penge til operationen,
og Abraham måtte tage et lån i banken. Bagefter blev
Yhonny nødt til at gå ud af skolen, så han kunne hjælpe sin far
med at tjene penge til at betale lånet. Han var lige blevet færdig
med 7. klasse. Hans tre søstre og bror går stadig i skole. Yhonny
er den ældste i søskendeflokken og den eneste, der arbejder.
Yhonny vinker til en dreng i en af de andre minibusser. Der
er mange af Yhonnys venner, der også arbejder som vozeador.
Langt om længe ankommer bussen til parkeringspladsen, hvor
den holder parkeret hele natten. Klokken er ni, og arbejdsdagen
er ovre. Yhonny tæller dagens indtjening. Der er cirka 32 kroner
til ham. Dem bruger han til at købe tøj og den slags for. Og så
giver han også penge til sin familie.
På vej hjem taler Yhonny og hans far om fremtiden. Abraham
vil gerne have, at hans søn gik i skole i stedet for at arbejde, men
lige nu kan det ikke lade sig gøre. Yhonny aner ikke, hvad han
vil være, når han bliver voksen. Han trækker på skuldrene: ”Det
kommer jo an på, hvilke muligheder der er,” fortæller Yhonny.
Han har svært ved at forholde sig til det med drømme for fremtiden.
”For eksempel bliver jeg lige nu nødt til at arbejde for at
hjælpe min familie, selvom jeg faktisk hellere vil gå i skole. Det
handler jo ikke om, hvad jeg selv vil. Det kommer an på, hvad
det er nødvendigt, at man gør,” forklarer Yhonny. n
90 LÆSERAKETTEN 2011
TRIN 3 91
Højlandsindianske
kvinder
bærer
bowlerhatte.