Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

Hendes ord fik mig til at springe op fra sofaen, som om der
havde siddet både en fjeder, en mellemstor nytårsraket og en
æske tegnestifter i hynderne, mens jeg råbte “Er-du-da-tossetkone-kan-du-slet-ikke-huske-hvor-meget-jeg-hadede-det?”
Hun
så blot undrende på mig og sagde “Næh …” og gik tilbage til
sine gryder i køkkenet.
Der er flere slags spejder i verden, men ikke i lillebitte Karleager,
som vi bor i. Her er der kun én slags. Og det er de grønne. De
havde nogle rigtig pæne ternede tørklæder om halsen, og de gik
med kniv og havde duelighedstegn syet op og ned ad den grønne
uniform, og alt det lød egentlig ok på den lidt nørdede måde, så
jeg lod mor melde mig til for nogle år siden.
“Spejder er også så dejligt enkelt. Der skal næsten ingen
udstyr til,” smilede hun, og det kunne hun sagtens sige, for hun
havde købt dolken brugt og fået min mormor til at strikke en
grøn trøje, der egentlig ikke mindede særlig meget om den
officielle, bortset fra farven. “Så kan du få en rigtig uniform, hvis
du bliver glad for det,” sagde hun. Og allerede da jeg trådte ind i
lokalet, kunne jeg se, at mormors trøje var en kikser. Der sad ni
andre piger i fuldstændig ens – rigtige – uniformsskjorter med
lommer og knapper. De havde også alle sammen flere rækker af
mærker på ærmerne, og jeg følte mig nøgen på armen og helt,
helt forkert. Kun en af pigerne var på min egen alder, og hun gik
ovre på friskolen, så hende kendte jeg ikke, og de andre var enten
meget yngre eller meget ældre. Det er, fordi Karleager er så
lillebitte, at man er nødt til at gå fra kravlestadiet til pensionistalderen
for at samle et hold sammen til noget som helst.
“Hej Emmy, jeg hedder Ulla, og jeg er din spejderleder. Jeg
har selv været spejder i 24 år, og det er bare SÅ sjovt!” sagde
lederen, da jeg kom ind.
Alle de andre nikkede, så deres hoveder var ved at falde af, og
jeg tænkte, at Ulla forhåbentlig havde ret. Jeg mener: 24 år er
meget lang tid at bruge på noget, man IKKE synes er sjovt.
“Er der nogen af jer, der kan se, hvad der er forkert ved
Emmys uniform?” sagde Ulla så med glad kvidderstemme. Jeg
rødmede med ekspresfart hele vejen ned fra tæerne og op til
hårrødderne. Er der ikke noget med, at det er meningen, at
sådan nogle spejderledere skal være søde ved en?
“Hun har en forkert trøje på!” sagde en lille pige med gule
rottehaler.
“Det var nu ikke lige det, jeg mente,” smilede Ulla.
“Hun har ikke noget patruljemærke,” sagde en anden.
“Nej, det er rigtigt Viktoria, men det var nu heller ikke lige
det, jeg mente,” sagde Ulla. “Det køber hendes mor sikkert til
hende inden næste gang.”
“Hendes spejderkniv sidder i den forkerte side,” sagde nr.
3, men det var heller ikke det, Ulla havde tænkt på, men hun
48 LÆSERAKETTEN 2011
TRIN 2 49