Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

man overhovedet får noget at spise. Moder Jord kan godt lide,
at man synger for hende. Det ved Nelson. Han har en farvestrålende
vest på, som har et mønster med mange detaljer. Man kan
blandt andet se tegninger af en puma, en lama og en stjerne på
vesten. Det er nogle af de ting, som indgår i Nelsons hverdag.
Den grønne farve repræsenterer naturen omkring Nelson og de
grøntsager, man dyrker her. Vesten er en del af den traditionelle
påklædning for indianerne her i området. Man kan også se en
helikopter på vesten. Hende, der har vævet den, har nok set en
helikopter engang og syntes, det var et fint motiv til vesten.
Det er ved at blive koldere, og solen står lavt på himmelen.
Nelson begynder at genne dyrene ned fra bjerget igen. Han går
ned mod sin landsby Irupata. Det er et af de fattigste områder
i hele Bolivia. Næsten nede ved landsbyen møder han sin ven
Miguel, som har en lille guitar i en snor om skulderen. Det hedder
en charango. Her i bjergene spiller man meget på charango.
Miguel er 13 år. Han har spillet charango, siden han var 12. Det
er hans storebror, der har lært ham det. Miguel er på vej til fest
længere nede i landsbyen. Nelson skynder sig at genne dyrene
hjem, så han også kan komme med. Det er en fest, der fejrer, at
det snart er tid til at så markerne. Der er også mange andre børn
med til festen. De er meget optagede af et eller andet hemmeligt.
Nelson og Miguel finder hurtigt ud af, hvad det er. De er nemlig
ved at digte en sang. Så de skynder sig at blande sig med flokken.
”Jeg elsker at digte sange. Hver gang der er fest, skal vi børn
finde på en ny sang. Sådan er reglen. Ellers er det ikke en rigtig
fest”, fortæller Nelson og griner.
I dag finder de på en kærlighedssang. Den handler om en
dreng, som er forelsket i en cholita. En cholita er en ung
indiansk pige, som har traditionelt indiansk tøj på. I sangen blæser
det også meget. Det var Nelsons ide. Han er jo lige kommet
tilbage fra den blæsende bjergtop med sine dyr. Miguels far er
også med til festen. Han kan også spille charango. Men i dag har
han et andet instrument med. Det hedder en qhunquta og ligner
lidt en guitar. Miguels far drikker majs-øl. Inden han begynder
på et nyt glas, hælder han en sjat ud på jorden. Det er til
Pacha Mama. Det er vigtigt altid at ofre til hende. Så er der
størst chance for, at høsten går godt.
Miguel har en knaldgrøn jakke på. Ligesom Nelsons vest er
denne jakke traditionelt tøj for indianerne her i Irupata. Han har
også en høj hue på. Den ligner lidt en nissehue. Den har bare en
helt masse forskellige farver. Miguels øjne stråler. Han elsker at
spille charango. Især sammen med sine venner. Det er bare det
bedste, han ved. Folk her i Bolivia kan godt lide at holde fest.
Det er derfor, der er så mange sange. Der begynder at komme
flere og flere voksne til festen. Så er det tid til at fremføre
sangen. Miguel spiller charango, og Nelson synger:
56 LÆSERAKETTEN 2011
TRIN 2 57