Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

De blev begge stille og kiggede overrasket på hinanden.
”Så kom dog af sted knægt i stedet for at, øh, hænge her i
opgangen,” sagde hr. Wibrandt og skyndte sig at løbe ind i sin
lejlighed og smækkede døren med et smæld. Dr. Khan gjorde
det samme.
Jeg stod og kiggede på de to lukkede døre og tænkte på, at de
jo begge rent faktisk var på vej ud, men så kom jeg pludselig i
tanke om, at jeg skulle i skole. Jeg piskede ned ad trapperne og
op ad Blågårdsgade, forbi grønthandleren, Baba Ganus, som var
ved at bære en masse kasser med coladåser ud fra hans varevogn
og ind i butikken. Jeg nåede lige at vinke til både ham og frisøren
Rubin, som stod og klippede næsehår på sig selv, hvilket han
altid gør, når der ikke er kunder. Jeg løb videre ad Korsgade, til
jeg kom til Blågårds skole. Der var helt stille nede i skolegården,
for den første time var allerede begyndt, og det var sgu bare for
meget, for jeg kom ikke kun for sent. Jeg skulle også have
Danmarks ledeste lærer Jeppe Mønsted i første time.
Fuck manner, mega nedtur, og han går sgu totalt amok, når
han opdager, at jeg kommer for sent for tredje gang i denne uge,
og det er endda kun onsdag i dag.
Jeg gik ind i skolen og op til vores klasseværelse, hvor jeg
forsøgte at kigge ind gennem nøglehullet, så jeg kunne få øje på
Jeppe Mønsted.
”Jamen, goddag Iqbal, hvorfor står du og kigger ind igennem
nøglehullet?” kunne jeg høre en stemme bag mig. Jeg vendte
mig og så, at det var vores skolepsykolog Jeanette Ølholm.
”Øh, hej Jeanette,” hviskede jeg.
”Jamen, hvad laver du egentlig her ved døren?” hviskede
Jeanette og bukkede sig helt ned til mig og kiggede rundt, som
om der var nogen, der lyttede.
”Jamen, jeg prøver bare at liste ind i klasseværelset, så Jeppe
ikke opdager mig.”
Jeanette fór op og så på mig, som om at jeg var blevet sindssyg.
”Øh, ja, Iqbal, du er altså velkommen til at komme ned på
mit kontor og lige få en diagnose eller bare noget rart medicin.”
”Øh, det er helt fint, Jeanette, det er faktisk helt fjongo.”
”Øh, ja, ja, helt fjongo,” svarede Jeanette og begyndte at gå,
mens hun hele tiden vendte sig om og kiggede underligt på mig.
Jeg vinkede til hende og åbnede langsomt og lydløst døren til
klasseværelset. Jeg kiggede ind og kunne lige skimte Jeppe, det
dumme dyr, som stod oppe ved tavlen og skrev et eller andet,
som jeg ikke kunne tyde.
”Ornlig syg manner,” hviskede jeg til mig selv.
Det var sgu min chance til at liste ind, mens han stod med
ryggen til klassen. Jeg åbnede døren og krøb stille ind, som en
anden afghansk taleban-kriger. Jeg krøb forbi Fatima og Freja
og kom også forbi Singh og Thor, men da jeg kom til min og
Mohammeds plads, gik det slet ikke.
”Hey, hvad så mand, det er sgu da tjotalt fedt. Det er sgu
84 LÆSERAKETTEN 2011
TRIN 3 85