Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

Ӂh Gud, hvad har jeg dog gjort, siden at jeg skal belemres
med sådan en hjernedød bror? Congo, vorherre bevares.”
”Rolig, Nassem, rolig, det er sgu den fedeste plan, måske den
allerstørste af dem alle. Ja, du kan kalde den for planen over alle
planer.”
Mor, Fatima og Dindua gik i seng igen med det samme. De
havde vist ingen fidus til onkels planer og gad slet ikke bruge
en halv nat på hans genialiteter. Onkel foldede papirerne ud på
gulvet og pegede som en sindssyg på en masse kruseduller.
”Dette, min kære familie, er den sygeste plan i verden.”
”Jamen, hvad står der Rafiq?” spurgte far forundret og alligevel
lidt nysgerrig.
Onkel fortalte, at han havde mødt en eller anden mand fra
Congo tidligere på dagen på Hovedbanegården. Numzi Numzi
hed han. Numzi Numzi havde på en eller anden måde fået
overbevist onkel om, at Congo helt klart var fremtiden og stedet,
hvor man kunne tjene masser af penge. Det var stedet, hvor
man skulle investere penge. Numzi Numzi havde også sagt til
onkel, at hvis han lige fik 10.000 kr., så ville han give onkel den
fedeste ide, så han kunne tjene totalt syge mange penge nede i
Congo.
ӯh, onkel, du gav vel ikke ham der numse Numzi-fyren 10
kilo vel?” spurgte min bror Tariq.
”Nej, nej Tariq, hvor dum tror du egentlig lige, jeg er. Men jeg
skal blankt indrømme, at jeg var totalt på og havde bedt Numzi
om at vente på Hovedbanegården. Og så løb jeg hurtigt ned til
Sofia Kastanjehjerne Led nede på Istedgade og lånte lige 10.000
kr. I ved hende den syge polske lånehaj og bordelmutter.”
”Åh, nej, ikke Sofia Kastanjehjerne Led. Hun blev jo dømt for
ulovligheder sammen med Anni Pølseby sidste år og skulle ifølge
aviserne være djævlen selv. Jeg vil ikke høre mere, Rafiq. Jeg vil
på ingen måder høre mere. Du kan umuligt være min bror, din
tyrkiske lammehjerne.”
”Jamen onkel, hvad var så den fedeste ide for en?” spurgte
jeg, og der blev helt stille i stuen.
”Jamen den sygeste forretningside var, ifølge Numzi, at man
skal sælge solarier til afrikanerne nede i Congo. Og det topfedeste
ved Numzis ide, ja, det er jeg i hvert fald helt enig med
ham i, det er, at det er soldrevne solarier, som man kan tjene
mega-gryn på.”
Onkel havde købt ideen med det samme og betalte Numzi
10.000 danske kroner, som han havde lånt af Sofia Kastanjehjerne
Led.
”Det bliver så stort, og jeg ved jo tilfældigvis, at man ikke har
elektricitet nede i negerhytterne, og det er derfor, at hele
svineriet skal køre på solenergi,” havde onkel stolt sagt, mens
han satte sig ned i vores sorte læderhjørnesofa, som han faktisk
også havde skaffet os for 3 år siden.
”Hmm, onkel, ikke for noget vel og ikke for at være personlig,
men har du tænkt over, at folk nede i Congo nok ikke har
brug for solarier?” indskød Tariq, men onkel forstod ikke, at
Tariq ikke forstod Numzi Numzis ide.
”Du må gerne være personlig over for den skiderik,” sukkede
far og sank endnu dybere ned i sofaen, samtidig med at han tog
en pude op til hovedet og skreg et eller andet uforståeligt på
indisk.
”Jamen Tariq, du fatter jo intet. Der er så meget sol hele
dagen lang nede i det der Congo bongo-land, så det kan jo netop
betale sig med soldrevne solarier,” sagde onkel og pegede
febrilsk på globusen, mens han ledte efter Congo. Det gik ikke
så godt, så han endte med at pege på Colombia i Sydamerika.
ӯh, tja, jeg kan ikke lige finde det der Congo-land, men Colombia
eller Congo bongo, same shit, det er sgu ulande det hele.”
Ӂh onkel, for fanden da, du tror sgu da ikke, at afrikanerne
lægger sig ind i et solarium, når solen skinner hele dagen?”
spurgte jeg.
78 LÆSERAKETTEN 2011
TRIN 3 79