Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

’Har du gjort dig nogen tanker om, hvad du vil være, når du
bliver stor?’
Jeg vil bare gerne være større, men det forudsætter jo, at du
sørger for, at du og far liiige strammer op på fødevarehjælpen.
Hvad er ideen med, at der ligger to spegepølsemadder i min
madkasse i dag? Er I ude på at slå mig ihjel? Følger du ikke
med? Ensidig kost, fedt og fejlernæring er den største trussel for
den vestlige verden. Vil du ha’, at jeg skal ende som en pæreformet
og rundrygget gople, der lider af indlæringsproblemer på
grund af en lige knap trestjernet salami?
Så vil du sikkert sige: ’Jamen du plejer da godt at kunne li’…’
Hallo, plejer er død, eller også er plejer en person, der hjælper
ældre med hovedrengøring på lidt under 7 sekunder. Hvad
vil du helst ha´? Et stykke med dødsfald eller et gulv med pels
på under sengen?
’Jamen, skat, du har da altid været glad for pølse og leverpostej!’
Nej, det har jeg altid aldrig været. Altid og Aldrig gik sig en
tur, og så faldt altid aldrig i vandet, hvem er så tilbage?
’Jamen, det skulle du da bare ha’ sagt, skat,‘ vil du så sige.
Kan du høre det selv?
’Det skulle du bare ha’ sagt.’ Hvad med, at du bare havde
spurgt. Som om det ikke ville være mere naturligt?
Hvad så med 8 år med leverpostej mod madpapir, hvad går
det ud på?
’Jamen ville du så ha’ haft en rødbede på?’
Nej, det bliver lige så lækkert som en blodig hudafskrabning.
Finger mod rivejern i hjemkundskab. Og så lige et opklarende
spørgsmål: Det halve år fra jul til sommer i fjerde klasse, hvor
hovednummeret i madkassen var leverpostej med ristede løg,
hvad gik det så ud på? Efter et par timer i skoletasken og 40 grader
i natur- og tekniklokalet, så er de ristede løg lige så ristede
som en pose franske kartofler fyldt med lunkent vand.
Så kære mor, og som sådan også far, som er født uden ører.
Nu må I lige stramme op, inden det her ender som det rene
uland!”
Valdemars mor havde stået stille under hans lange enetale.
Efter tavshed i 5 sekunder – eller 5 millioner år, hviskede hun:
”Jeg er stolt af dig.” Så hankede hun op i sit indkøbsnet og
åbnede døren.
”Stolt!”, sagde Valdemar lettere forbløffet. ”Stolt, er det alt,
du har at sige?”
Valdemars mor stoppede op i døråbningen, kiggede ned på
pølsemadderne på gulvet og sagde:
”Bolivia.”
Og så gik hun ud for at købe ind.
98 LÆSERAKETTEN 2011
TRIN 3 99