Alle børn har ret til uddannelse. IBIS er med til at sikre, at alle børn i ...

”Øh, jamen, øh, åhhh.”
Onkel forstod pludselig, at han var blevet snydt endnu en
gang og stirrede lige ud i luften, mens han langsomt begyndte
at pakke alle sine papirer sammen igen og tog globusen under
armen. Han stod bare og lignede et kæmpe spørgsmålstegn.
”Så forstod du det endelig, og det var vist også på tide, for jeg
var altså ved at blive lidt bekymret for dig, Rafiq. Og jeg kan love
dig for, min fine ven, at du endnu en gang har overbevist mig
om, at du umuligt kan være min bror. Det kan simpelthen ikke
lade sig gøre.
Du skal vide, at man i Danmark siger: At æblet ikke falder
langt fra stammen. Det betyder følgende for mig og mine danske
landmænd, at hvis man støder ind i stammen på et æbletræ, så
falder æblerne ikke så langt. Kan du forstå det, Rafiq?”
”Øh, ikke helt, Nassem, øh, hvad betyder det for mig?”
”Ja, for os her i Danmark betyder det, at du vist er stødt ind i
stammen for mange gange i dit usle liv, og derfor falder æblerne
jo hele tiden ned på dig. Og det er altså ikke så godt, du.”
”Øh far, det er nu ikke lige…”
”Tak Iqbal, og det glæder mig, at du er enig med din far.”
”Okay, okay. Ja, ja, jeg tror vist, at jeg har fattet det, sådan nogenlunde,
men så går jeg vist igen,” sagde han og gik hen mod
døren, men stoppede pludselig op.
”Øh, der er vel ingen af jer, der lige kan låne mig ti kilo vel,
for jeg skylder vist Sofia Kastanjehjerne Led lidt penge, og det er
et lån med den syge rente, you know, den rente, der stiger med
fem kilo om dagen?”
”Hvad onkel, du har sgu da ikke taget et så åndssvagt lån
mand? Når du vågner i morgen, så skylder du ikke hende Led
kvindemennesket 10 kilo, men 15 kilo, og i overmorgen så er vi
oppe på 20 kilo og dagen efter igen, så…”
”Okay Iqbal, jeg tror altså, at onkel har fattet det,” afbrød
Tariq og fortsatte: ”Tja onkel, så er der vist ikke andet for, at du
må få et arbejde.”
”Jamen Tariq, for helvede. Jeg har sgu da aldrig haft et rigtigt
arbejde i mit liv.”
”Tja, de burde smide dig ud af landet og sætte dig på det
første fly. Du bidrager ikke til vores land,” sagde far og gik ind i
soveværelset, mens han rystede på hovedet.
Onkel var altså skyld i, at jeg kom vildt sent i seng, og nu
havde jeg megasvært ved at komme op her til morgen.
Ӂh, det var godt, at du kom op, Iqbal, og din morgenmad
står dér på bordet, og så ses vi senere i dag,” sagde mor og
pegede på noget havregrød, da jeg omsider kom ud i køkkenet.
80 LÆSERAKETTEN 2011
TRIN 3 81