De nordiske rockmuseer - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Bilag  8  –  Sammendrag  af  interview  med  Arvid  Esperø                Sammendrag  af  interview  med  Arvid  Esperø,  tidl.  projektleder  ved  Rockheim  –  det  nasjonale  opplevelsessenter for pop og rock   Sted: Nasjonalbiblioteket, Oslo  Dato: 26.april 2011  Baggrund:  Hvornår  i  museets  tilblivelsesproces  blev  du  ansat?  Hvad lå på plads i planlægningen på dette tidspunkt?  Hvad var dine arbejdsopgaver i løbet af tiden du var  ansat?  Jeg  kom  ind  efter  at  det  politiske  vedtaget  var  gennemført.  Det  blev  gjort  efteråret  2005,  i  den  såkaldte  tillægsproposition  som  enhver  nyvalgt regering lægger frem for at prøve at sætte sit  præg på det statsbudget som den afgående regering  har  lagt  frem.  Fra  vedtaget  i  2005  til  jeg  starter  i  august  2006  så  sker  der  intet.  Hverken  regionalt,  lokalt eller centralt. I ABMs begrundelse for at vælge  Trondheimsforslaget,  der  nævnes  Ringves  faglige  kompetence.  Af  det  følger  at  jeg  får  tjenestested  Ringve  og  at  det  er  Ringve  der  stiller  kontor  til  disposition. Jeg var alene helt frem til foråret, marts  2008. Min opgave var at finde ud af hvad det var vi  skulle  bygge.  Og  at  gennemføre  de  nødvendige  processer  der  jo  var  meget  styret  af  offentlig  forvaltningslovgivning. Så det var mit udgangspunkt.   Nationale rockmuseer – hvilket fænomen er det?  Vil man kunne sige at rockmuseet introducerer en ny  type museum for publikum?  Nej,  for  i  Norden  findes  der  en  to‐tre  projekt.  Og  det  ene  er  jo  det  i  Namsos  (Rock  City  Namsos (red.).  Men det  er jo på  en  måde en del af  Trondheimsalternativet. Så ved jeg jo at i Hultsfred, i  den svenske by Hultsfred, så er der et arkiv, der ikke  har  udstilling  som  formål.  Mere  som  ivaretagelse.  Også hører jeg om det danske rockmuseum. Som jeg  troede havde  kommet meget  længere, da jeg hørte  om det, men efterhånden så tager jeg til København.  Og snakker med de. Desuden så tager jeg til USA og  ser  på  de  to  store  museer  der –  Rock’n’Roll  Hall  of  Fame i Cleveland og Experience Music Project – EMP  –  i Seattle. Og opretter gode  kontakter  med de. Og  investerede ret  meget  tid  i de fordi jeg oplevede at  de var vigtige. De havde trods alt været i branchen i  10  år.  Og  det  er  gode  samarbejder.  Jeg  tror  vel  jeg  lærte  lige  meget af hvad jeg ikke skulle gøre, for at  sige det sådan. Det der  er  vigtigt  er at om  en  tager  omkring og ser på de her museer og husker på hvad  jeg  sagde  –  jeg  fik  lært  lige  meget  hvad  jeg  ikke  skulle gøre som det jeg skulle gøre – så ser du meget  nemt  forskellen  på  hvad  Rockheim  er  i  forhold  (til  disse (red.)) ‐ som formidlingsarena.      Med  udgangspunkt  i  din  baggrund  i  den  norske  museumsverden,  på  hvilke  måder  tænker  du  at  et  nationalt  rockmuseum  kan  skille  sig  ud  fra  andre  kunst‐ og kulturhistoriske museer...  • … i forhold til tematiske udstillinger?  • … i forhold til formidlingsformer?  Sommeren  2006  var  der  en  avisserie  i  Aftenposten  der  omhandlede  problemet  med  at  norske museer var så dårlige. Og de var dårlige fordi  de  store  hovedudstillinger  stod  for  længe.  De  var  statiske. De blev formidlet i form af små sedler og …  De  gik  veldigt  hårdt  ud  mod  formidlingsdelen.  Det  gjorde at jeg tænkte at vi blev nødt til at gøre noget  anderledes.  Plus  at  musikken  altid  har  været  spydspidsen i den teknologiske udvikling. (14:29) Alt  der  har  med  fildeling,  YouTube,  Facebook,  alle  de  der ting har … Det var musikken der brød barriererne  ned. Summen af alle de ting gør at jeg siger: Vi skal  tage et anderledes greb. Vi skal satse på en heldigital  formidling,  der  har  som  målsætning  at  bygge  værktøj  der  gør  at  der  skal  findes  mindst  mulig  begrænsning mellem det man ønsker at gøre og det  man  kan  gøre.  Og  det  skal  gøres  hurtigt  og  en  skal  127
kunne  ændre  indholdet  uden  at  det  behøver  tage  tid.  Det  var  en  vigtig  ting.  Jeg  formulerede  det  vel  sådan:  alle  museer  formår  kun  at  få  vist  5  %  af  (genstanderne (red.)) og havde 95 % i arkiverne. Så  vi  skulle  formå  at  gøre  det  modsatte.  Vi  skulle  hellere  give  publikum  95  %  af  det  vi  havde  i  arkiverne  og  5  %  blev  vi  sandsynligvis  nødt  til  at  holde  væk  på  grund  af  rettigheder  og  forskellige  sjovheder.  Det  var  den  del.  (16:01)  Det  andet  hovedområde  jeg  greb  fat  i  var  brugerne.  Hvad  er  det  at  være  bruger  af  et  museum?  Dette  var  2006,  og  da  var  Facebook  omtrent  ikke  kommet  endnu.  YouTube var vel kommet, men det var meget tidligt i  det.  Det  der  efterhånden  blev  hedende  sociale  medier ‐ vi  greb  meget  hurtigt tanken om at det at  give  brugeren  så  meget  styring  som  muligt  over  besøget  ville  være  rigtigt.  Brugerorienteringen  har  været  meget  stærk.  Så  vi  satte  op  en  søjle  hvor  brugerorientering og  – indflydelse  –  medskabning  –  skulle udgøre en del af fundamentet. Dermed har du  to  store  søjler.  Det  ene  er  at  løfte  udstillingsbygningen op til et nyt niveau ved hjælp af  at  benytte  digital  teknologi.  Det  andet  er  brugerstyringen  og  det  tredje  er  at  bruge  de  fremvoksende sociale medier. De er et varsel om at  der  ude  findes  der  et  meget  stort  behov  for  at  meddele  sig.  Det  skulle  også  være  en  vigtig  faktor.  Det  som  er  med  Rockheim,  er,  at  vi  kan  forny  det  hele  teknologisk,  altså  digitalt,  (…)  det  er  ikke  nødvendigt at skifte ud hele oplægget. Vi har været  så  smarte  at  vi  har  gjort  det  sådan  at  den  gavlvæg  der  står  mod  nordvest  kan  åbnes,  at  vi  kan  få  ind  store ting. Fleksibilitet. Du behøver ikke gøre nogen  store  investeringer  (32.02.)  (...)(Vi  har  hele  tiden  tænkt  at  vi  ville  (red.))  bygge  dette  op  som  et  værktøjs‐segment.  (…)  Al  infrastruktur  og  alt  ligger  klart for mange tiår fremover. Det ligger i væggene,  det  ligger  i  loftet,  det  er  nok  kabler,  der  er  nok  formidling  –  de  kan  lave  lige  hvad  de  vil  (dem  der  arbejder med dette nu (red.)).         … i forhold til målgrupper / publikum?  Den  var  meget  defineret  meget  tidligt.  Og  det  var  familien.  Musikere  var  man  på  en  måde  afhængig  af  ‐  støtte  og  opbacking  ville  være  hyggeligt  –  men  ikke  nødvendig.  Og  jeg  så  for  mig  mig selv og mine egne barnebørn, hvorledes de ville  interagere  med  den  type  udstilling  vi  kun  kunne  drømme  om  på  papiret.  Men  vi  mejslede  ud  nogle  søjler.  En  grundmur  resten  skulle  bygge  på.  Slet  og  ret  så  at  jeg  og  mine  barnebørn  kunne  gå  igennem  historien og opleve den sammen.    Måske  også  de  unge  mennesker  bliver  trukket  til  museet i større grad? (19:05)  Ja, det var vi helt sikre på ‐ at dette var  på  en  måde  første  gang  der  blev  bygget  op  noget  som  helt  klart  var  på  populærkulturens  præmisser.  Vi  skulle  gøre  meget  forkert  om  vi  ikke  skulle  tiltrække nye mennesker til museet der aldrig havde  vært  der  (på  museet  som  institution(red.)).  Og  det  har  jo  vist  sig  at  stemme  kolossalt.  Det  har  været  helt… en eksplosion.    • … i forhold til forvaltning / arkiv‐virksomhed?  Hvordan fik I egentligt aftalen med NRK? For  den er jo guld værd..  Rene forhandlinger. Jeg kom jo fra NRK,  så  jeg  havde  jo  de  rette  forbindelser.  Og  det  er  jo  meget  stort  og  mægtigt.  Det  at  vi  kan  give  vores  publikum  tilgang  til  230.000  enkeltsange  med  tilhørende metadata og  2  minutter  lydeksempler  er  unikt.  Ikke  i  dette  huset  (Nasjonalbiblioteket  i  Oslo  (red.)) er der så mange engang.    Museet som dannelsesinstitution og  oplevelsescenter  I  et  samfund  hvor  museer  skal  underholde  i  lige  så  stor  grad  som  at  uddanne,  hvorledes  tænker  du  at  rockmuseet placerer sig i dette krydsfelt?  Børs  og  katedral.  Det  har  mange  mærkelige navne. Det havde været meget nemmere  128
Page 1 and 2:
De nordiske rockmuseer - populærku
Page 3 and 4:
Abstract Forfatter: Stine Lian Olse
Page 5 and 6:
Indhold 1. INTRODUKTION 1.2. PROBLE
Page 7 and 8:
1. Introduktion Indtil år 2000, ha
Page 9 and 10:
1.2. Problemformulering Med udgangs
Page 11 and 12:
Legitimeringen af specialets proble
Page 13 and 14:
2. Specialets metode og empiri For
Page 15 and 16:
Populærkulturens optagelse i kultu
Page 17 and 18:
interviews giver jeg interviewperso
Page 19 and 20:
De overordnede temaer var følgende
Page 21 and 22:
været medlem af Rockakademiet - en
Page 23 and 24:
Det indsamlede materiale vil, på s
Page 25 and 26:
de begge på populærmusikkens indv
Page 27 and 28:
Bygningens ydre skal var af stor an
Page 29 and 30:
liver på Rabalderstræde i den nye
Page 31 and 32:
Publikum bevæger sig ind og ud af
Page 33 and 34:
Svenskt Rockarkiv er et forbund og
Page 35 and 36:
4. Teori Specialets formål er at a
Page 37 and 38:
I forbindelse med nærværende spec
Page 39 and 40:
”lave” og det ”høje” idet
Page 41 and 42:
formen til en ny og dermed skaber e
Page 43 and 44:
studies”, som Storey placerer sig
Page 45 and 46:
der er sket i forholdet mellem kult
Page 47 and 48:
i forbrug af kultur. Det er individ
Page 49 and 50:
særegenheder. Dette kan gøres ved
Page 51 and 52:
tilskuere (Ibid., p. 56). I dag lig
Page 53 and 54:
kulturelle produkter indenfor den g
Page 55 and 56:
(Ibid., p. 87). I de afsluttende af
Page 57 and 58:
ændre sig i den offentlige kulturs
Page 59 and 60:
standardiserede uddannelser. Desude
Page 61 and 62:
(tidligere beskrevet i afsnit 3.4).
Page 63 and 64:
5. Analyse I følgende afsnit vil j
Page 65 and 66:
5.2. Analyse af kvalitative intervi
Page 67 and 68:
men med et særligt tydeligt nik ti
Page 69 and 70:
præmisser. Den ansatte er særligt
Page 71 and 72:
i dag rent faktisk er fra den baby
Page 73 and 74:
der skal mere end et Rockheim til f
Page 75 and 76:
populærkulturens identitetsopbygni
Page 77 and 78: Når det gælder de bagvedliggende
Page 79 and 80: solgt ind til politikerne, en stær
Page 81 and 82: museet overfor hele Danmarks befolk
Page 83 and 84: Dokument 1 - Stortingsmelding nr. 4
Page 85 and 86: Forvaltning: Museenes samlinger ska
Page 87 and 88: af museumsfeltet i forhold til glob
Page 89 and 90: og det teoretiske fundament. De to
Page 91 and 92: Kulturen skal ikke bare konsumeres,
Page 93 and 94: Til syvende og sidst kan det måske
Page 95 and 96: i formidlingen. De fagligt ansatte
Page 97 and 98: udstillingernes opbygning, og hvad
Page 99 and 100: og idéer introduceret af initiativ
Page 101 and 102: 9. Kildefortegnelse Monografier Ado
Page 103 and 104: Danmarks Rockmuseum (2011). Om rock
Page 105 and 106: Rockheim (2011). Mediateket. Lokali
Page 107 and 108:     Bilag 1 - Interviewgu
Page 109 and 110:           Bilag 2 -
Page 111 and 112:       Bilag 3 - Intervi
Page 113 and 114:       Bilag 4 - Intervi
Page 115 and 116: Bilag 5 - Projektskitse sen
Page 117 and 118: Bilag  6  -  Sammendrag  af
Page 119 and 120: (21:05)  Nu  nævnte  jeg 
Page 121 and 122: (29:10)  Man  kan  måske 
Page 125 and 126: esøgende. Men det må du
Page 127: vi taler om her. Og liv.
Page 131 and 132: få  endnu  bedre  betalt 
Page 135 and 136: • … i forhold til temat
Page 137 and 138: Og det er den reaktion so
Page 139 and 140: Bilag 11 - Forslag fra Ku
Page 141 and 142:   140
show all

De nordiske rockmuseer - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?