De nordiske rockmuseer - Forskning - IVA

Ved at inddele den teoretiske gennemgang på denne måde undersøges
omdrejningspunktet for museernes udstillinger – den populærkulturelle musik –
både som et enestående fænomen, men også i lyset af det samfund, de kulturinstitutioner
og den kulturpolitik kunstformen efterhånden er optaget i. Ved at danne mig et solidt
teoretiskgrundlag,hvorproblemområdetsforskelligeaspekterkananskuesfra,viljegogså
være i stand til at stille frugtbare spørgsmål til de relevante interessenter og fagpersoner.
På denne måde vil interviewene forhåbentligt gå i dialog med de teorier, der er inddraget.
2.2 Kvalitative interviews
Problemformuleringens spørgsmål set i forhold til fokusmuseernes innovative
status er tæt på uudforsket i nordisk og international kulturforskning, noget der gør,
at gældende speciales empiri i stor grad udgøres af nyindsamlet viden. Dette opnås
ved gennemførelsen af 4 kvalitative forskningsinterviews, hvoraf 1 af dem er et fokus-
gruppeinterview (diskuterende gruppeinterview med to initiativtagere 11 ). Den norske
professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale, siger i metodeklassikeren InterView –
Introduktion til et håndværk, at ”det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå
verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig
til deres oplevelser og afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer”
(Kvale & Brinkmann, 2009). Dette passer godt overens med mit ønske om at afdække
interviewpersonernes synspunkter på etableringen af offentligt anerkendte rock-
museer. Specifikt gennemfører jeg et såkaldt semistruktureret livsverdensinterview,
hvor jeg forsøger at forstå temaet ”populærmusik og offentlige museer” – et tema fra
den daglige livsverden – ud fra interviewpersonernes – ansatte og initiativtageres – egne
perspektiver (Ibid., s. 45). Ved at gennemføre denne semistrukturerede form for
11 Normalt består en fokusgruppe af 6-10 personer. I det gældende fællesinterview deltog kun to interviewobjekter og
intervieweren, men det var kendetegnet ved en ikke-styret samtale, hvor formålet var at få mange forskellige synspunkter
frem vedrørende det emne, der er i fokus for gruppen, lige som hos fokusgruppeinterviews (Kvale & Brinkmann, 2010, p.
170).
15