Bachelor Bradfords lov - Forskning

I næste afsnit behandles Bradfords lov mere dybdegående. Denne teoretiske introduktion skal belyse de
herskende divergerende holdninger og kritikker foretaget i forhold til gyldigheden af Bradfords lov.
Dette vil blive brugt til den senere diskussion af de fremlagte undersøgelsesresultater.
4.2 Bradfords lov
Bradfords spredningslov blev formuleret i 1934 af S.C. Bradford og omtales som en af de mest kendte
bibliometriske love (Garfield, 1980; p. 477). Den beskrevne spredning, eller distribution, findes også
uden for det informationsvidenskabelige felt, hvor den kendes som en pareto-fordeling, opkaldt efter
den italienske økonom Vilfredo Pareto (De Bellis, 2009; p. 86), søger at forklare fordelingen af
økonomiske goder i samfundet.
Som nævnt ovenfor beskriver Bradford’s lov en ulighed eller skævdeling, idet den udtrykker at få
tidsskrifter står for størstedelen af den videnskabelige tidsskriftsproduktion. De mest produktive
tidsskrifter på et givent emne kaldte Bradford for kernen (nucleus) af tidsskriftsproduktionen. Garfield
(1980; p. 477) bringer en rammende analogi af Bradfords formulering, hvor han sammenligner den med
en komets fysiske egenskaber: “A physical analogy of the situation described by Bradford would be a
comet, with the nucleus representing the core journals of a literature and the debris and gas molecules
of the tail representing additional journals that sometimes publish material relevant to the subject.”
Den egentlige verbale formulering af Bradfords lov siger, at antallet af tidsskrifter der producerer det
samme antal artikler om et givent emne fordeler sig i forholdet
[...] if scientific journals are arranged in order of decreasing productivity of articles
on a given subject, they may be divided into a nucleus of periodicals more
particularly devoted to the subject and several groups or zones containing the same
number of articles as the nucleus, when the numbers of periodicals in the nucleus
and succeeding zones will be as (Bradford, 1985, p. 178).
Dvs. at der skal gange så mange tidsskrifter til at producere det samme antal artikler som i kernen, og
der skal igen gange så mange tidsskrifter til at producere det samme antal artikler. kaldes for
Bradford-multiplikatoren (The Bradford Multiplier).
Hvis litteraturen inden for et emne vokser, medfører dette ligeledes en vækst i tidsskrifter.
Bradford udledte loven på basis af en undersøgelse af to bibliografier over geofysik dækkende en 5-årig
periode (De Bellis, 2009; p. 95). Bradford identificerede selv, med afsæt i hans undersøgelser, at
Side 12 af 69