Bachelor Bradfords lov - Forskning

Bradford laver dog henvisninger til hvordan man kan anskue emnebegrebet: “According to this principle
[the unity of science] every scientific subject is related, more or less remotely, to every other scientific
subject.” (Bradford, 1953; p. 148). Halen i Garfields kometanalogi representerer her som sagt det
faktum, at andre tidsskrifter (end dem i kernen) fra fjernere beslægtede fag, en gang imellem publicerer
artikler relevant for det givne fag (Garfield, 1980; p. 477).
Som omtalt ovenfor, udledte Garfield sin lov ved at validere Bradfords grundtanke; nemlig det at
videnskabelige discipliner og emner er indvævet i hinanden. Hans empiri afslørede, at videnskaben kan
fortolkes som værende et overlappende netværk af videnskabelige discipliner og fagområder (De Bellis,
2009; p. 102). Hjørland & Nicolaisen (2005) identificerer i deres artikel tre måder hvorpå emner kan
sprede sig iblandt tidsskrifter og hvordan man dermed kan operationalisere emnesøgninger.
Hjørland (1993) redegør i sin afhandling for et eget emnebegreb. På trods af, at det hos Hjørland &
Nicolaisen påpeges at Bradford ikke eksplicit udtrykte hvad han mente begrebet emne omfatter, er det
nærværende opgaves påstand, at Hjørlands eget emnebegreb er et adækvat og dækkende teoretisk
udgangspunkt.
Hjørland (1993) definerer et dokuments emne som værende dets erkendelsesmæssige potentiale:
Emnet er dokumentets potentialer. Et dokument besidder givne potentialer. Analyser
foretaget udfra forskellige subjektive erkendelsesinteresser identificerer, fremhæver og
prioriterer forskellige sider af dokumentets objektive potentialer. (Hjørland, 1993; p. 74)
Han indfører dermed begrebet emne i en relevansbaseret kontekst. Et dokuments brugspotentialer
bedømmes udfra et relevanskriterium, og et dokument har i sig latente indlejrede potentialer. Et
dokuments emne er derfor ikke statisk og kan ikke optimalt indekseres med fikserede og statiske
emneord.
Det er derfor her et argument, at videnskabens kummulative og dynamiske struktur, i den kuhnske
forstand, ikke er befordrende for et statisk emnebegreb. En artikel med et givent emne har, ifølge
Hjørland (1993) og for den sags skyld til dels Bradford, et iboende potentiale for at være relevant i andre
discipliner end den disciplin eller fagtradition artiklen stammer fra.
Vi afholder os ikke fra at bruge begrebet ‘emne’, og dette bruges og anskues ud fra et naivt-realistisk
perspektiv (Hjørland, 1992): Hvis en bibliografisk repræsentation af en artikel, det være sig i form af
titel-, abstract- og descriptor-felter etc., indeholder termen “Halley’s Comet” er titlens emne “Halley’s
Comet”. I henhold til Bradfords og Garfields interdisciplinære syn på videnskaben, vil en artikel i
Side 16 af 69