Rapporten 1

INDRETNING OG SYSTEMATISERING
AF DET FAGLIGE BIBLIOTEK PÅ
HISTORIECENTER DYBBØL BANKE
Rapporten
Erhvervsrelateret Projekt
Januar 2010
Udarbejdet af:
Kasper Lauge Just (KLJ)
Pia Vang Hansen (PVH)
Vejleder:
Martin Dyrbye
Antal ord: 9762

Abstract
Denne rapport behandler udarbejdelsen af samt det, der ligger til grund for
produktet i forbindelse med Det Erhvervsrelaterede Projekt på Historiecenter
Dybbøl Banke. Produktet udmundede sig i et idékatalog og en præsentation.
Nærværende rapport viser hvilke metoder og teorier, som er brugt i
forbindelse med udarbejdelsen af idékataloget.
Oplægget til projektet hed ”Indretning og systematisering af et fagligt
bibliotek på Historiecenter Dybbøl Banke”. Vi har valgt at bruge
systemanalysen til at designe et forslag med kravspecifikationer til et enkelt
registreringssystem af Historiecenter Dybbøl Bankes samling, som via en
database gør det muligt at genfinde materiale.
I rapporten konkluderer vi, at det ved at foretage en systemanalyse er muligt
at udarbejde et enkelt bibliotekssystem, som tilgodeser Historiecenter Dybbøl
Bankes specifikke behov, herunder Historiecenterets ressourcemæssige
begrænsninger.
i

Ansvarsfordeling
Det er et krav fra Danmarks Biblioteksskoles side, at gruppebesvarelser er
ansvarsfordelt. Hele denne rapport er udarbejdet i fællesskab, hvorfor vores
ansvarsfordeling udelukkende er en opfyldelse af et formelt krav. De afsnit
hvor det er indikeret, at de er fælles, tager vi begge ansvaret for, det vil sige
indledning, problemformulering, metode, evaluering og konklusion samt
litteraturfortegnelse og bilag.
ii

Indholdsfortegnelse
Indledning (fælles) 1
Problemformulering (fælles) 3
Metode (fælles) 4
Systemanalysen 6
Definition af problemet eller opgaven (PVH) 6
Dataindsamling (KLJ/PVH) 10
Begrænsninger(KLJ) 10
Interviews (KLJ) 10
Spørgsmål, formål og sammenfatning (KLJ) 12
Transskribering (KLJ) 15
Brugergrupper (KLJ) 16
Observation på Historiecenter Dybbøl Banke (KLJ) 16
Besøg hos relevante fagbiblioteker (PVH) 17
Analyse af alternativer (PVH) 19
Opstilling (PVH) 19
Registrering (PVH) 21
Forslag til system (PVH) 23
Kravspecifikation 24
Fysisk opstilling (KLJ) 24
Dokumentrepræsentation (PVH) 25
Søgefunktionalitet (PVH) 28
Søgbare felter i dokumentrepræsentationen (PVH) 29
Enkel søgning (PVH) 30
Avanceret søgning (PVH) 30
Output formater (PVH) 31
Indekseringssprog og emneord (KLJ) 32
Kontrolleret versus ukontrolleret indekseringssprog (KLJ) 32
Konsistens (KLJ) 34
Emneord (KLJ) 34
iii

Indholdsfortegnelse, fortsat
Evaluering og konklusion (fælles) 36
Litteraturliste (fælles) 39
Bilagsoversigt (fælles) 41
iv

Indledning
Historiecenter Dybbøl Banke (HDB) formidler historien om krigen 1864
gennem levende fortælling, film og andre videnpædagogiske aktiviteter.
Historiecenteret er en selvejende institution, der modtager midler fra
Undervisningsministeriet.
HDB råder over en samling materialer, som hovedsageligt består af
monografier samt en mindre samling opslagsværker, tidsskrifter og
audio/visuelt materiale. Fagbiblioteket er på nuværende tidspunkt placeret på
henholdsvis Historiecenteret og Skansegården, det er planlagt, at det skal
flyttes til nye lokaler på Dybbøl Mølle, når disse står klar i løbet af 2010-2011.
Medarbejdergruppen består af henholdsvis fastansatte medarbejdere, der
varetager den daglige drift kombineret med historiefortælling og
sæsonansatte historiefortællere. Medarbejdergruppens baggrunde spænder
meget vidt med det fælles omdrejningspunkt, at de interesserer sig for
Sønderjylland, områdets historie og militaria generelt. Ind til for nylig har
historiecenterets fokus været krigen i 1864 og Dybbøl Mølle. HDBs
virksomhed har primært foregået i sommersæsonen, men i et forsøg på at
udvide sæsonen til resten af året er de begyndt på at køre temaperioder som
for eksempel høst og jul.
Hovedparten af samlingen består af materialer, som omhandler de slesvigske
krige. HDB har dog udtrykt ønske om, at det fremtidige system skal have
plads til, at materialer omhandlende andre emner med relation til de
slesvigske krige, samtiden og Sønderjylland også kan indlemmes i samlingen.
På nuværende tidspunkt er samlingen hverken systematiseret eller
registreret. Dette besværliggør brugen af den for brugerne, som
hovedsageligt er medarbejderne på HDB.
Derfor udbød Historiecenteret denne opgave på Danmarks Biblioteksskoles
projektdatabase under titlen ”Indretning og systematisering af et fagligt
bibliotek på Historiecenter Dybbøl Banke”. Formålet med dette var oprindeligt
1

at få udarbejdet et brugbart system til opstilling og genfinding af materialerne
og derved optimere brugen af deres samling blandt medarbejderne.
Der blev fra starten lagt op til, at vi skulle forsøge at koble HDB på en
eksisterende løsning hos Sønderborg Slot. Dette viste sig dog senere ikke at
være muligt, da en sådan løsning ikke eksisterede endnu. Nogenlunde
samtidigt fandt vi ved et tilfælde ud af, at HDB rådede over en database
indeholdende deres samling af billeder. En database, som står overfor en
opdatering i løbet af 2010. Vi foreslog derfor, at databasen over de øvrige
materialer blev inkorporeret i denne ved opdateringen, dette vil også være en
mere rentabel løsning for HDB. Denne ændring i parametrene betød, at
produktet ændrede sig fra en praktisk løsning med eksempelregistreringer og
brugertræning til et idékatalog, som kunne danne grundlag for
programmørens udarbejdelse af en database til en katalog over HDBs
materialesamling.
2

Problemformulering
Vores hypotese er, at et fagbibliotek af Historiecenterets størrelse bør have
en systematik, der er så enkel som muligt samtidigt med, at medarbejdernes
behov tilgodeses, og der tages hensyn de knappe ressourcer, som stedet har.
Dette giver os følgende problemformulering:
Hvordan kan et bibliotekssystem konstrueres, således at man sikrer en konsistent og
hensigtsmæssig katalogisering og indeksering af Historiecenterets materialer samtidig
med, at det tager højde for HDBs behov og fysiske, økonomiske og tidsmæssige
begrænsninger?
3

Metode
I nærværende rapport vil vi redegøre for projektforløbet og de valg, som vi
har foretaget i løbet af projektet og udarbejdelsen af idékataloget 1 , selve
projektplanen ses i Bilag 7.
Med udgangspunkt i problemformuleringen og af den deraf udarbejdede
projektplan og idékataloget valgte vi at fokusere på systemanalysen og
kravspecifikationen. Det er især metoder fra den vidensorganisatoriske
værktøjskasse, som vi har brugt i forbindelse med udarbejdelsen af disse.
Vi har i udarbejdelsen af systemanalysen valgt at gå ud fra Osborne og
Nakamura 2 . Vi har især fokuseret på trin 1-5:
1. Definition af problemet eller opgaven
2. Indsamling og analyse af data
3. Analyse af mulige alternativer
4. Bestemmelse af alternativernes gennemførlighed
5. Forslag til system
Til pkt. 2 indsamling og analyse af data har vi fået inspiration fra Steinar
Kvales ”Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”.
I kravspecifikationen har vi arbejdet med dokumentrepræsentation, emneord,
vejledning i registrering, søgefunktionalitet og visformat.
Til udarbejdelsen af dokumentrepræsentationen har vi brugt IFLAs
”Functional requirements for bibliographic records” og sammes ”International
Standard Bibliographic Description”, endvidere har vi ladet os inspirere af
Hagler (1997) og Cutter (1904).
I forbindelse med indekseringssprog og emneord har vi ladet os inspirere af
Nielsen (1999). Til udarbejdelsen af et forslag til en emneordsliste har vi
1 Se Bilag 8
2 Osborne og Nakamura (1994), p. 19-20
4

kombineret denne inspiration med resultater af interviews og eksisterende
bibliografier over materiale, der omhandler det domæneområde, som HDB
arbejder inden for.
I forhold til vejledning af medarbejderne i registrering af materialerne har vi
henvist HDB til DS100 3 , så de kan bruge den som en huskeliste i forbindelse
med hvilke ting, de skal være opmærksomme på under registreringen.
I relation til søgefunktionaliteten og visformatet har vi besluttet os for, at
genkendelighed er vigtigt for medarbejderne. Da flere af medarbejderne
bruger Det Kongelige Bibliotek (KB) for at finde materiale, har vi derfor ladet
os inspirere af KBs hjemmeside. Dette betyder, at der som sådan ikke er
brugt nogen direkte teori, men man må dog gå ud fra, at der er taget højde
for FRBR og Cutters krav.
Derudover har vi draget nytte af den erfaring, som vi har tilegnet os gennem
vores studietid ved Danmarks Biblioteksskole og har til tider oplevet, at vi har
gjort ting pr. refleks og uden at være i stand til at sætte fingeren på hvilken
teori, der ligger til baggrund for vores handlinger eller dispositioner.
I relation til bilagshåndtering har vi valgt at placere Projektaftale og
projektplan, Idékatalog og Præsentationen af idékataloget samlet til sidst i
bilagene på trods af, at de bliver nævnt i anden rækkefølge. Dette skyldes, at
vi mener, at de hører naturligt sammen, og man på den måde opnår et bedre
overblik.
3 Dansk Standard (1994), se Bilag 8
5

Definition af problemet eller opgaven
Systemanalysen
Som nævnt i indledningen lød opgaveoplægget på at indrette og
systematisere det faglige bibliotek på HDB og ”sammenstille centerets daglige
behov med de fysiske muligheder og få det hele til at gå op i en højere
enhed” 4 . Oplægget er dog ikke det samme som problemstillingen, men mere
et udtryk for et ønske fra HDBs side om at ”få styr på samlingen”. Gennem
observationer og interviews med medarbejderne, se afsnittet Dataindsamling,
gik det op for os, at brugen af samlingen var meget begrænset, og at dette
især skyldtes manglende struktur og overblik.
Allerførst designede vi et rich picture 5 , for at skabe os et overblik over, hvad
der foregår, når en af medarbejderne på Historiecenteret har et spørgsmål,
eller noget han eller hun vil vide om et bestemt emne. Som det kan ses af
modellen, forestiller vi os, at det mest naturlige sted at gå hen er
materialesamlingen. Et besøg i denne har to mulige udfald: At det ønskede
materiale findes, eller at det ikke findes. Efter adskillige besøg på HDB er det
vores konklusion, at udfaldet hovedsageligt er negativt, og at medarbejderne
som oftest ikke konsulterer samlingen, inden eksterne biblioteker eller
kollegaer kontaktes. Derfor er de grønne pile tilføjet efter vores andet og
tredje besøg.
4 Se Bilag 6
5 se Bilag 1
6

Osborne og Nakamura 6 opstiller nogle krav, som skal være opfyldt før, der er
tale om et problem:
• Det skal være muligt at vælge mellem alternativer
• Der skal være en beslutningstager
• Der skal være tvivl om hvilket alternativ, der er det bedste
• Det skal være muligt at identificere og karakterisere omgivelserne
Alle fire krav er opfyldt i forhold til oplægget fra HDB. Det er muligt at vælge
mellem flere alternativer, det vil vi komme ind på i afsnittet om Analyse af
alternativer. Der er en beslutningstager nemlig centerleder Bjørn Østergaard
(BØ). Indledningsvist er der tvivl om hvilket alternativ, der er det bedste, og i
kraft af at omgivelserne er afgrænset til HDB og deres materialesamling, er
det muligt at identificere og karakterisere omgivelserne, hvilket vi vil komme
nærmere ind på i afsnittet Dataindsamling.
I starten af projektet var målet, som det kan ses af projektplanen 7 , at det
skulle udmøntes i en praktisk løsning. Da vi var i gang med indsamlingen og
analysen af dataene ændrede dette sig, og vores rolle blev mere rådgivende.
Tilbage til identifikationen af problemet eller opgaven. Vi valgte først at se på,
hvem der ejede problemet. Den umiddelbare tilgang til dette ville være, at
det var projektudbyderen. Dette er dog ikke altid tilfældet 8 , på det
overordnede plan var det Historiecenterets ledelse, som havde problemet
med manglende overblik over samlingen, men hvorledes så det ud, når man
kiggede nærmere på organisationen og medarbejderne? Det generelle
indtryk, vi fik under interviewene, var, at medarbejderne slet ikke eller i
meget begrænset omfang brugte materialesamlingen, da den var alt for
uoverskuelig for dem – de kunne kort sagt ”ikke finde rundt” 9 . De enkelte
medarbejdere var altså også ejere af problemet og så sig selv som sådanne.
Spørgsmålet var nu, om ledelsen og medarbejderne havde samme
indgangsvinkel til problemet med den uoverskuelige samling? Hvis vi skulle
6 Osborne og Nakamura (1994), p. 34-35
7 Se Bilag 7
8 Underwood (1996), p. 86
9 Se afsnittet om Interviews og Bilag 4
7

komme med forslag til en løsning, som begge parter ville finde brugbar, var
vi nødt til at få afdækket deres ønsker og behov til brugen af
materialesamlingen. Endvidere er der behov for at afdække, hvorledes de
enkelte medarbejdergrupper hidtil havde fundet den information, som de
skulle bruge i forhold til deres arbejde på HDB. I afsnittet Interviews kommer
vi ind på dette.
Underwood 10 nævner 5 punkter, som man bør være opmærksom på ved
definitionen af problemet: En kort beskrivelse af problemet, stedet, de
implicerede parter, omfanget af problemet og dets effekt. Hvis vi oversætter
dette til HDB, bliver resultatet dette:
• Manglende overblik i materialesamlingen
• Historiecenterets materialesamling i alle lokaliteterne 11
• Medarbejderne og ledelsen
• Brugen af materialesamlingen blandt de menige medarbejdere er
begrænset
• Den samlede viden i materialesamlingen bliver ikke udnyttet
For at se nærmere på problemet og det ønskede resultat af en
systematisering af samlingen valgte vi at lave 4 CATWOEs med forskellige
synsvinkler 12 . De forskellige synsvinkler var: Centerlederens,
historiefortællernes og de øvrige almindelige brugeres, kommende
superbrugeres og besøgende/udefrakommende. Det er altså dem, som er
klienterne ”C’et” i CATWOEen. Resultatet af disse CATWOEs var 4 root
definitioner, som dannede grundlag for vores videre arbejde. Generelt gælder
det for de root definitioner, som vi kom frem til, at en systematisering af
materialesamlingen, hvis det fungerer efter hensigten, vil resultere i at:
• Brugen af materialesamlingen vil øges
• De almindelige brugere selv vil være i stand til at fremfinde de
materialer, som de skal bruge i deres arbejde.
10 Underwood (1996), p. 92
11 Historiecenteret og Skansegården
12 Se Bilag 8, bilag 1-4
8

Selve konceptet omkring brugen af materialesamlingen i nutiden (fortiden) og
fremtiden er illustreret i Bilag 2, hvor de faste linjer udgør nutiden og de
stiplede fremtiden. Som det kan ses af diagrammet, er forskellen mellem
nutiden og fremtiden ”blot” den, at medarbejderne får mulighed for at søge i
en bibliografisk database, som indeholder oplysninger om det enkelte
materiale og dets placering i samlingen. En systematisering af samlingen kan
og skal altså ikke modvirke, at andre metoder for at finde materiale bliver
brugt, og kan heller ikke forhindre medarbejderen i at give op, men det kan
medvirke til, at medarbejderens muligheder for at lokalisere materiale i
samlingen forbedres, og at brugen af samlingen på grund af dette øges. Dette
er i hvert fald vores formodning og den bestyrkes af vores samtaler med
medarbejderne 13 .
Hovedproblemet/-opgaven er altså, som der er lagt op til i oplægget: At få
HDBs materialesamling systematiseret. Det næste skridt i afgrænsningen af
opgaven er at definere, hvad der skal gøres for at systematisere samlingen.
Sammen med vores kontaktperson hos HDB kogte vi det ned til følgende tre
hovedpunkter, som her præsenteres i vilkårlig rækkefølge:
• Den fysiske opstilling
o Hvilken opstillingsmåde er den mest hensigtsmæssige? Der
• Registreringen
• Udlån
blev fra Historiecenterets side lagt op til, at man brugte det
samme klassifikationssystem som Sønderborg Slot 14
o Hvilke data skal medtages i registreringen?
o Hvor avanceret skal udlånssystemet være?
Den løsning, som vi foreslog HDB til de tre punkter, kan bortset fra
udlånsdelen, som kun blev behandlet mundtligt, ses ud af idékataloget. De
data og analyser, som ligger til grund for vores idékatalog, beskrives i de
næste afsnit.
13 Se afsnittet Interviews
14 Sønderborg Slot bruger DK5
9

Dataindsamling
Begrænsninger
I løbet af vores første besøg på Historiecenteret fik vi følgende
begrænsninger afklaret:
• Fysisk er samlingen begrænset til Historiecenteret, hvor der er en reol
på ca. 4 gange 3,5 meter og Skansegården, hvor der er 4 stigereoler.
Inden for de næste 2 år vil der blive etableret plads til samlingen på
Dybbøl Mølle, og det er planen, at biblioteket skal flyttes til denne
lokalitet, når det er klart. Der er altså på sigt mulighed for at udbygge
samlingen. Lige pt. står materialerne i lag.
• Tidsmæssigt er det medarbejderne selv, som skal stå for registrering
af materialet ved siden af deres øvrige arbejdsopgaver. Det
tidsmæssige aspekt betyder, at samlingen skal registreres løbende af
flere personer. Da det gik op for BØ hvor stor en opgave, der var tale
om, talte han ved vores sidste møde om at få nogle frivillige
medarbejdere til at stå for en del af arbejdet med registreringen.
• Der er ikke sat penge af til projektet, hverken til database eller
registrering og det forventes heller ikke at være muligt at dedikere
penge til det i den nærmeste fremtid, derfor håbede de på, at det ville
være muligt at koble sig på en løsning sammen med Sønderborg Slot.
BØ mener dog, at det vil være muligt at finde finansiering sammen
med finansieringen af den planlagte opdatering af billeddatabasen.
Som det ses af de ovenstående punkter og foregående afsnit om Definition af
problemet eller opgaven, eksisterer der et ønske om at få styr på samlingen,
men tiden vil vise, om det er muligt i forhold til de begrænsninger, der er.
Interviews
Fra starten stod valget mellem kvantitativ og kvalitativ undersøgelsesform.
Formålet var at få et overblik over medarbejdernes behov og krav til det nye
system i materialesamlingen. På et tidligt tidspunkt i forløbet besluttede vi at
10

foretage interviews med brugerne af materialesamlingen på Historiecenter
Dybbøl Banke.
I den forbindelse har vi taget udgangspunkt i Kvales syv stadier i en
interviewundersøgelse 15 og sat dem sammen til nedenstående punkter, som
vi mener, i forhold til vores interviewguide, dækker vores spørgsmål:
• Interview (bliver behandlet i nærværende afsnit)
• Spørgsmål, formål og sammenfatning
o Tematisering og design
o Analyse, verificering og rapportering
• Transskribering – notater og lydoptagelse.
På grund af den relativt lille medarbejdergruppe på HDB valgte vi at bruge en
kvalitativ undersøgelsesmetode frem for en kvantitativ, som indebærer at
respondentgruppen skal være forholdsvis stor for at kunne uddrage
tendenser i svarene. Endvidere havde vi et ønske om at åbne muligheden for
uddybende svar fra vores interviewpersoner, og facilitere en dialog omkring
de behov de måtte have til den fremtidige database.
Vi valgte ud fra disse overvejelser at bruge den kvalitative undersøgelsesform
med dens ustrukturerede interviewform.
Vi fik mulighed for at interviewe 7 af Historiecenterets medarbejdere. Vi var
ikke med til udvælgelsen af interviewpersonerne, de blev valgt af ledelsen, ud
fra om de havde tid. Fordelingen var ligelig mellem fastansatte og
sæsonansatte. Interviewene blev foretaget ud fra den interviewguide, som vil
blive nærmere beskrevet i afsnittet Spørgsmål, formål og sammenfatning.
Interviewpersonerne fik interviewguiden 16 tilsendt forud for vores møde for at
give dem mulighed for at overveje, hvilke 10 forskellige emneord, som de
mente, var dækkende for deres eget arbejde på Historiecenteret. Måden,
interviewene rent praktisk blev foretaget på, var at den ene stillede
spørgsmålene og interviewede, mens den anden tog notater.
15 Kvale (1997), p. 95
16 Se Bilag 3
11

Spørgsmål, formål og sammenfatning
Som det ses i Bilag 3 gennemgik vi 5 overordnede forskningsspørgsmål:
• Spørgsmål med relation til arbejdet på Historiecenteret
• Personlige spørgsmål
• Informationssøgning generelt
• Nuværende brug af håndbogssamlingen
• Spørgsmål med relation til fremtidig søgedatabase på Historiecenteret
Resuméer af brugerinterviewene kan ses i Bilag 4, Referater af interview.
Det første forskningsspørgsmål indeholdte spørgsmål designet til at opnå
baggrundsviden om interviewpersonen. Der blev især lagt vægt på deres
speciale, deres arbejde på Historiecenteret og om der var specielle
fritidsmæssige eller faglige interesser, som lå til baggrund for deres arbejde
på Historiecenteret.
Formålet med dette forskningsspørgsmål var at få et indblik i den enkelte
medarbejders faglige baggrund og kvalifikationer for derved at kunne se, om
dette havde nogen indflydelse på deres informationssøgning i relation til
deres arbejde på Historiecenteret.
Medarbejderne kan deles op i tre grupper:
• Administrativt personale
• Historiefortællere
• Ledelse
Deres baggrunde er meget forskellige og spreder sig fra gamle militærfolk
over faglærte og gymnasieelever til folk med en akademisk uddannelse.
Fælles for dem alle var, at de har en interesse for området og dets historie, i
særdeleshed perioden omkring de slesvigske krige. For alle medarbejdere
med en enkelt undtagelse gælder det, at de fungerer som historiefortællere
på Historiecenteret. Den administrative medarbejder virker kun som
historiefortæller på Dybbøl Mølle i forbindelse med jule- og
høstarrangementer.
12

Baggrundsinformation var også med til at give os viden om medarbejdernes
informationssøgningskompetencer og indtryk af, hvordan den kommende
database skulle udformes.
I det næste forskningsspørgsmål valgte vi at undersøge medarbejdernes
interesseområder, og hvorledes disse relaterer til deres arbejde på
Historiecenteret.
Formålet med dette spørgsmål var at afdække baggrunden for
medarbejdernes tilknytning til Historiecenteret. Endvidere kunne spørgsmålet
også være med til at afklare, om der er emneområder, som medarbejderne
har en speciel interesse for. Vi tillod os at forudsætte, at medarbejderne er
nået så langt op i Maslows pyramide 17 , at det er interessen, der driver værket
og dermed ligger til grund for deres arbejde på HDB. Dette betyder, at
medarbejdernes engagement i deres arbejdsområde vil være medvirkende til,
at de vil deltage i vedligeholdelsen af den fremtidige database.
Det tredje forskningsspørgsmål undersøgte, hvordan medarbejderne fandt
deres information, både fagligt og mere generelt, eksempelvis i deres fritid.
Formålet med spørgsmålet er at få et indblik i deres
informationssøgningskompetencer.
Når vi ved hvor, medarbejderne normalt finder deres informationer, er vi i
stand til at komme med forslag til en løsning, som lægger op til
genkendelighed fra deres side. På den måde kan løsningen være med til at
give incitament til, at de begynder at benytte HDBs materialesamling på trods
af tidligere dårlig erfaring.
Generelt bruger medarbejderne fagbiblioteker og internettet til at finde
informationer. Det er især Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige
Garnisonsbibliotek og Stadt Bibliothek Flensburg, som de benytter sig af. De
fleste er internetbrugere og en enkelt rådgiver i sin fritid personer i andre
dele af verden omkring HDBs domæneområde.
17 Harris (2002), p. 202
13

Det fjerde forskningsspørgsmål omhandlede medarbejdernes nuværende brug
af materialesamlingen. For at få oplysninger om dette valgte vi at spørge
dem, om de brugte samlingen, hvor ofte de brugte den, hvad de brugte den
til, hvilke materialer de brugte fra samlingen, og hvordan de fandt den
information, som de havde behov for, i samlingen.
Formålet med disse spørgsmål var at afdække, hvorvidt medarbejderne
bruger samlingen, og i hvilken udstrækning de benytter sig af den. Hensigten
var at få et indtryk af hvor mange af medarbejderne, der rent faktisk
benytter sig af samlingen, som den ser ud i dag. Samtidig åbner det også op
for muligheden for at få informationer om, hvordan medarbejderne finder
rundt i samlingen, og hvilke metoder de bruger for at fremfinde et bestemt
materiale. Dette giver os oplysninger om medarbejdernes søgemetoder i
samlingens nuværende form. Eftersom materialesamlingen ikke er registreret
endnu, vil dette kunne vise os, om samlingen er hensigtsmæssigt opstillet, så
den dækker deres behov. Eller om et behov for ændringer er til stede.
Fra svarene kan vi uddrage, at samlingen praktisk talt ikke bliver brugt, med
mindre en anden medarbejder henviser til kendt materiale. Det er vores
indtryk, at det er en meget begrænset del af samlingen på Historiecenteret,
som bliver brugt, og at samlingen på Skansegården slet ikke benyttes. Hvis vi
ser på de enkelte materialetyper, ser det ud som følger:
• Tidsskrifter
• Monografier
o Bliver ikke brugt
o Bliver brugt i begrænset omfang og kun dem, som er let
tilgængelige
• Opslagsværker
o Bliver brugt, især Salomonsens Konversationsleksikon
• Audio og visuelle medier
• Andet
o Bliver ikke brugt
o Bliver ikke brugt
Det er vores indtryk, at den manglende brug skyldes et manglende overblik,
når medarbejderne kigger på den fysiske samling. Det er altså ikke fordi, at
14

de ikke ønsker at bruge samlingen. Der blev givet udtryk for, at de, såfremt
der eksisterede en indgang til samlingen i form af for eksempel en database,
ville bruge samlingen.
Det sidste forskningsspørgsmål har relation til den fremtidige brug af
materialesamlingen. For at afklare dette bad vi hver af medarbejderne nævne
10 emneord, prioritere disse og begrunde, hvorfor de valgte disse.
Da der ikke er ressourcer til eller grundlag for at ansætte en medarbejder,
som udelukkende tager sig af biblioteket, vil tildelingen af emneord være
brugergenereret og listen vil blive en folksonomi. Det er ud fra denne tanke,
at vi har bedt dem om at bidrage med 10 emneord hver, ord som udtrykker
netop det, som de arbejder med, målet var at bruge disse ord som
udgangspunkt for emneordslisten. Derved ville medarbejderne føle, at der
blev lyttet til deres behov, hvilket der blev givet udtryk for. Vi understregede
på forhånd overfor dem, at ord som 1864, Dybbøl, Sønderborg og lignende
ikke måtte være en del af disse ord, da vi forventede at alle, eller de fleste,
ville have disse ord på deres liste.
Dernæst spurgte vi om, hvordan medarbejderne ville have det med
muligheden for at komme med forslag til nye emneord eller relevante noter til
en post i systemet, og hvorvidt det er noget, som de regnede med at gøre
brug af. Generelt var medarbejderne positivt indstillet overfor ideen, men der
blev lagt vægt på, at der skulle være en overordnet kontrol, således at
”Google tilstande” blev undgået. Den positive indstilling skal nok tages med
forbehold, idet at det altid er nemmere, at sige man vil gøre noget end rent
praktisk at gøre det.
Transskribering
Efter aftale med vores vejleder har vi valgt ikke at foretage en komplet
transskribering af de 7 interviews. I stedet har vi valgt at resumere ud fra
notater og optagelserne af interviewene 18 . Måden, hvorpå vi gjorde det, var,
som følger: Efter hvert interview gennemgik vi notaterne for hvert enkelt
spørgsmål og renskrev dem, mens det stadig var frisk erindring. Senere
18 Se Bilag 4
15

gennemlyttede vi optagelserne af de enkelte interviews for at høre, om der
skulle være noget at tilføje.
Brugergrupper
Efter samtaler med medarbejderne er vi kommet frem til, at Historiecenterets
materialesamling har tre brugergrupper, hvis vi deler dem op efter interesse.
Den primære brugergruppe er medarbejderne på Historiecenteret, som
bruger materialesamlingen i deres arbejde på centeret til at finde inspiration
til de roller, som de spiller som historiefortællere. Den næste gruppe er den
sekundære, som kan være forskere og andre med interesse inden for deres
domæne. Denne gruppe er ikke aktiv pt. men ledelsen forestiller sig, at den
kan blive det på et tidspunkt, da HDB har materialer om deres emneområde,
der er svære at få fat i andre steder. Den sidste gruppe består af de
almindelige besøgende, som i kraft af deres spørgsmål til historiefortællerne
indirekte bruger materialesamlingen.
Observation på Historiecenter Dybbøl Banke
Gennem vores besøg på Historiecenter Dybbøl Banke har vi gjort visse
observationer vedrørende deres materialesamling, dens fysiske opstilling og i
hvilken grad samlingens materialer blev brugt.
I forbindelse med vores andet besøg på Historiecenter Dybbøl Banke gjorde vi
visse observationer vedrørende hvilke materialetyper samlingen indeholdt, og
ud fra disse observationer kunne vi uddrage, at følgende 5 forskellige
materialetyper udgjorde materialesamlingen:
• Monografier
• Opslagsværker
• Tidsskrifter
• Audio/visuelle medier
• Andet
Ud af disse fem materialetyper fandt vi frem til, at monografierne og
opslagsværkerne udgjorde hovedparten af samlingen, på henholdsvis
Historiecenteret og Skansegården. Denne erkendelse udgjorde også en vigtig
16

faktor i vores udarbejdelse af materialets fysiske opstilling 19 . Samtidig så vi,
at tidsskrifter, audio/visuelle medier og andet udgjorde en mindre del af
materialesamlingen.
Som nævnt tidligere er materialesamlingen fysisk fordelt på to geografiske
lokaliteter. Disse er Historiecenteret, hvor medarbejderne er placeret, og
Skansegården, der bruges til naturformidling/skoletjeneste. Den del, der står
på Historiecenteret, er placeret i et lokale med to arbejdspladser, hvilket
betyder, at pladsen er trang, og materialet virker utilgængeligt.
Skansegårdens geografiske placering et stykke væk fra selve Historiecenteret
er ikke hensigtsmæssig i forhold til den daglige brug af den del af samlingen,
der befinder sig der.
Vi mener, at de geografiske placeringer har en indvirkning på brugen af
materialerne. Via vores brugerinterviews 20,21 ved vi, at den del, der bliver
benyttet, befinder sig på selve Historiecenteret.
Det er ikke vores indtryk, at materialet på Skansegården overhovedet bliver
benyttet. Denne del af samlingen mangler ligesom Historiecenterets del af
samlingen systematisering og struktur. Endvidere er vi af den opfattelse, at
der ikke findes en generel viden om det materiale, der befinder sig der.
Besøg hos relevante fagbiblioteker
For at indsamle informationer, om hvordan andre inden for samme
domæneområde systematiserer deres materialer, valgte vi at besøge tre
fagbiblioteker.
Først besøgte vi Det Kongelige Garnisonsbibliotek (KGB) og Tøjhusmuseets
bibliotek (TB). Grunden til, at vi valgte disse biblioteker, er deres primære
domæneområde, som er militaria og dertil hørende materiale. Hovedparten af
HDBs nuværende samling er også inden for dette område. Vi var især
interesserede i at se og høre om hvilke klassifikationssystemer, som de
19 Se Bilag 9 dias 4
20 Se Bilag 4
21 Se afsnittet om Interviews
17

enyttede sig af, og om der var bestemte emneord, som de kunne bidrage
med.
KGB, som er et offentligt tilgængeligt bibliotek, bruger UDK. Grunden til dette
er jf. biblioteksleder Søren Høgenhaug (SH), at det før internettet var den
bedste løsning til deres samling. Han ville ikke anbefale denne løsning nu.
Derimod mente han, at en simpel regnearksløsning for eksempel i excel
kombineret med materialerne stillet op i den rækkefølge, som de kom ind i,
ville være tilstrækkelig til en samling af HDBs størrelse. SH foreslog et system
med ca. 15 emnekategorier. KGB bruger MiniBib og alle deres registreringer
foregår i dette system.
Biblioteket på det 400 år gamle Tøjhusmuseum er ikke offentligt tilgængeligt.
Systemet, som TB bruger, er ”selvopfundet”, og der er som i selve
genstandssamlingen lagt vægt på genstanden. Jf. museumsinspektør
stabschef Thomas Pedersen (TP) er museet i færd med at definere en ny
systematik for samlingen af genstande, og det forventes, at denne også får
indflydelse på biblioteket. I forbindelse med denne redefinering har Mette
Skov fra Danmarks Biblioteksskole skrevet ph.d. om ”The reinvented
museum: Exploring information seeking behaviour in a digital museum
context” 22 , som vi har set nærmere på efter TPs anbefalinger. TBs
udlånssystem foregår ved hjælp af røde fanekort.
Baggrunden for at besøge Sønderborg Slot var lidt anderledes.
Historiecenteret havde fra starten talt om et system og en aftale, som
Sønderborg Slot havde lavet med bibliotekerne i lokalområdet. Derfor
besøgte vi dem med henblik på at undersøge, om der var mulighed for, at
HDB koblede sig på den og i så fald, hvor meget det ville koste. Vi forestillede
os, at der var tale om et system, der kørte over Aleph 23 . Aftalen viste sig ikke
at eksistere. Der havde været tale om det, men med nedlæggelsen af
amterne var arbejdet med den blevet udsat, og det videre arbejde med
22 Skov, 2009
23 Aleph er et bibliotekssystem med mulighed for at katalogisere og registrere materialer,
foretage indkøb, tidsskriftsstyring, søgning, kontrollere udlån og fjernlån (Kilde:
http://www.fujitsu.com/dk/about/brancher/bibliotek/aleph/)
18

samarbejdet lå ifølge inspektør Inge Adriansen (IA) 2-3 år fremme i tiden.
Slottets bibliotek bruger DK5 som opstilling og røde fanekort til udlån.
Generelt var det meget interessant at besøge de enkelte biblioteker og få et
indblik i deres dagligdag. Det var især interessant, at se hvilke systemer de 3
biblioteker, som i nogen grad bevæger sig inden for det samme domæne som
HDB, har valgt at benytte sig af. Med tanke på at alle tre biblioteker bevæger
sig inden for det samme domæneområde, overraskede det os, at de alle
brugte forskellige systemer.
Analyse af alternativer
Opstilling
I forløbet med at finde et opstillingsformat har vi haft flere eksisterende
systemer i tankerne. I begyndelsen var det DK5, dette skyldtes at ledelsen på
Historiecenteret gav udtryk for, at det var det, de gerne ville have. Deres
ambition var, at det skulle være ligesom et ”rigtigt” bibliotek, så de kunne
blive registreret på bibliotek.dk og komme i kontakt med brugere udefra,
selvom der ikke var planer om eksternt udlån. De havde dette udgangspunkt,
da de regnede med at kunne koble sig på det føromtalte system, som
Sønderborg Slot havde, til rimelige penge. Idet denne løsning ikke var mulig,
måtte de nedjustere deres forventninger. Vi arbejdede dog videre med
tanken om at bruge et decimalsystem, som medarbejderne i princippet ville
kunne genkende fra eksempelvis folkebibliotekerne. I dette arbejde
koncentrerede vi os om folkebibliotekernes DK5 og UDK, som vi havde set
KGB benytte sig af, og selv kendte til fra andre forskningsbiblioteker.
Både DK5 og UDK er baseret på Deweys Decimalklassifikationssystem 24 .
Begge klassifikationssystemer er universelle i modsætning til mere
fagspecifikke systemer, der er rettet mod et enkelt specifikt emne. DK5
bruges hovedsageligt i samlinger med mange emneområder som for
eksempel folkebiblioteker. UDK bruges i Danmark blandt andet på Roskilde
24 Kilde: UDC, http://www.udcc.org/about.htm og Informationsordbogen,
http://www.informationsordbogen.dk/concept_comment.php?cid=453
19

Universitetsbibliotek, CBS og Danmarks Tekniske Informationscenter altså
primært fagbiblioteker.
Set i forhold til HDBs domæne, som er krigen 1864, ville brugen af DK5
betyde, at hovedgrupperne for næsten alle centerets materialer ville være 96
som er Danmarks historie, underdelt efter 96.5 som er treårskrigen og 96.6,
som er krigen 1864. En anden hovedgruppe er traditioner 39 underopdelt
efter 39.5 og 39.55, som er høstskikke og jul. Efter vores mening ville en
sådan inddeling være uhensigtsmæssig, da en yderligere inddeling ville
kræve at de medarbejdere, som står for registreringen sætter sig grundigt
ind i DK5 decimalklassedelingssystemet. Dette er tidskrævende og kræver en
vis erfaring fra registrantens/registratorernes side, hvis der skal være
konsistens i registreringen.
Det samme vil være sig gældende, hvis det var UDK, som blev benyttet.
Opslag i KGBs katalog viser, at de fleste af Historiecenterets materialer ville
skulle registreres under 948.904.6, som er Slesvigske krig 1864 25 . Dette
stemmer også overens med, hvad SH sagde til os om, at systemet ikke ville
være egnet til en samling af HDBs størrelse. Endvidere er vi af den mening,
at UDK vil kræve endnu mere af registratoren end DK5. Det må formodes, at
KGB har tilpasset UDK til sit eget fagspecifikke område. Dette vil også være
nødvendigt i tilfældet HDB. Denne tilpasning ville i det lange løb stille store
krav til registranten/registratorerne og kræve store tidsmæssige ressourcer.
Den sidste mulighed, som vi overvejede, var den mest simple opstilling af
materialet efter materialetype og numerisk rækkefølge. Endvidere skulle den
geografiske placering registreres. Denne løsning blev også foreslået af SH fra
KGB. Løsningen har den fordel, at den ikke sætter store krav til registratoren
set i forhold til opbygning af klassifikation, da vedkommende ikke er nødt til
at sætte sig ind i et kompliceret system, som et decimalklassedelingssystem
er. Denne type opstilling stiller krav til databasen og de bibliografiske data,
der registreres i den, da man ellers ikke vil være i stand til at genfinde
materialet på reolen, og der ikke er mulighed for fysisk græsning inden for
emner. Endvidere er metoden enkel i situationer, som HDBs hvor det vil være
25 Efter KGBs tilpasning af UDK
20

forskellige registratorer, der arbejder over en længere tidsperiode, i det
registranten/registratorerne ”bare” starter fra en ende og arbejder sig frem,
så der skal ikke flyttes rundt på materialet.
De nævnte opstillingssystemer har alle deres fordele og ulemper. I forhold til
Historiecenterets behov mener vi dog, at det er den sidste løsning der er den
mest hensigtsmæssige, idet det er den mest enkle. Det, at systemet er
enkelt, er et vigtigt aspekt, da de personer, som skal registrere materialet,
ikke har tid til at sætte sig grundigt ind i avancerede systemer, da de har
andre arbejdsopgaver på HDB. I kapitlet kravspecifikation under Fysisk
opstilling vil der kunne læses nærmere om opstillingsformatet.
Registrering
Fra starten blev der lagt op til at Historiecenterets materialesamling skulle
registreres i et bibliotekssystem som for eksempel Aleph. Dette skyldtes, at
HDB mente, at det var det system, som de brugte på Sønderborg Slot, og at
de havde et ønske om et system, der var kompatibelt med Slottets og
bibliotek.dk. Det viste sig, at dette ikke kunne lade sig gøre, derfor var vi
nødt til at undersøge andre muligheder. Oprindeligt valgte vi at se nærmere
på registrering af materialerne i et enkelt regneark eller i en open source
database, disse muligheder blev valgt ud af økonomiske årsager. Senere viste
det sig under interviewene, at HDB allerede havde en database, som de
brugte til at registrere deres billedmateriale, og at denne database stod foran
en opdatering. Resultatet blev altså, at vi overvejede tre muligheder.
Regnearket er den mest simple og økonomiske løsning. SH fra KGB havde
foreslået den til os, da han mente, at denne løsning fuldt ud ville kunne
dække Historiecenterets behov. Dataene, som skulle registreres i en sådan
løsning, ville kun være de mest basale så som titel, forfatter, udgivelsesår og
emneord. Medarbejderne ville derefter ved brug af find-kommandoen, som
findes i regnearket, kunne søge sig frem til det ønskede materiale. Denne
løsning er dog ikke optimal, da overblikket mangler, idet det ikke er muligt at
producere en liste over søgeresultatet. Løsningen vil dog betyde, at HDB ville
ikke behøve at bruge økonomiske midler på at installere nye programpakker,
da de ville kunne bruge den Microsoft Office pakke, som de allerede har.
21

Den næste mulighed vi kiggede på var en database programmeret i et open
source program som for eksempel Open Office og SQL. Denne løsning ville
afhængigt af de bibliografiske data, der registreres, give flere muligheder end
regnearket. Endvidere ville løsningen give et bedre overblik, da man har
mulighed for at lave både søgeformularer og forskellige præsentationer af
søgeresultater. I opstartsfasen ville denne løsning kræve at der sættes midler
af til programmering, da det ikke er vores indtryk, at der findes
medarbejdere, som har kendskab til databaseprogrammering, men i det
lange løb vil løsningen indebære minimale omkostninger, da open source
programmer er freeware.
Under vores tredje besøg på Historiecenteret blev vi præsenteret for
billeddatabasen. Denne database er programmeret i MySQL af Poppmedia og
indeholder de billeder, som HDB har samt tekster om dem. Systemet er
bygget op med en fritekst søgning og simpel booleansk logik, hvor der
automatisk står ”AND” mellem ordene. Der søges i hele teksten og titlen. Når
søgningen er udført, bliver resultaterne præsenteret i alfabetisk rækkefølge
og der er ikke mulighed for at sortere. Det var vores indtryk, at søgeren, med
mindre den præcise titel var kendt, skulle bladre sig gennem en lang
resultatliste. Denne database står i den nærmeste fremtid foran en
opdatering med det formål at give databasen et nyt og mere brugervenligt
interface. Som den står nu, er denne database ikke optimal i forhold til
genfinding af bibliografisk data, men med tilpasninger vil den kunne
optimeres således, at den vil kunne fungere som en biblioteksdatabase.
Blandt disse tre muligheder valgte vi at foreslå den sidste løsning, hvor
biblioteksdatabasen bliver inkorporeret i den nye opdaterede billeddatabase.
Der er flere grunde til dette, den ene er for eksempel, at indgangsvinklen
eller brugerinterfacet til de informationer, som medarbejderne skal bruge i
deres arbejde, og som Historiecenteret ligger inde med, vil være den samme.
Dette øger brugervenligheden og giver forhåbentlig større incitament til at
benytte systemet og dermed samlingen.
22

Forslag til system
Det oprindelige systemforslag kan ses ud af Bilag 7. Denne blev ændret, da
det viste sig, at HDB ikke kunne koble sig på en løsning hos Sønderborg Slot.
Det endelig systemforslag og designet, som er pkt. 6 hos Osborne og
Nakamura 26 , kan ses ud af Bilag 8 og Bilag 9, som er det idékatalog og den
præsentation, som Historiecenteret og dets medarbejdere modtog i starten af
december 2009.
26 Osborne og Nakamura (1994), p. 21
23

Fysisk opstilling
Kravspecifikation
Ud fra de informationer vi har fået gennem interviews af medarbejderne,
samtaler med BØ, besøg på relevante fagbiblioteker og observationer
foretaget på HDB, har vi besluttet os for, at designe et enkelt
opstillingsformat, idet vi mener, at et sådant vil dække Historiecentrets
behov. Opstillingsformatet bygger på en kombination af den geografiske
placering, materialetypen og en fortløbende numerisk værdi 27 . Et eksempel
kan være HM0141, hvor H er den geografiske placering, i dette tilfælde er det
H for Historiecenter, M er materialetypen, her er det M for Monografi, og 0141
er den numeriske værdi, der fortæller, hvor i materialerækken det enkelte
materiale står 28 .
Gennem interviews og observationer, har vi fundet ud af, at monografier og
opslagsværker udgør hovedparten af samlingen, hvorimod materialetyperne
Tidsskrifter, Audio/visuelle medier og Andet udgør en mindre del.
Monografierne er opstillet enkeltvis efter en fortløbende numerisk værdi så vi
vil ikke gå i dybden med dem her. Derimod vil vi beskæftige os med
opslagsværker og tidsskrifter, da disse ikke er opstillet enkeltvis efter
fortløbende numerisk værdi, men derimod er samlet i henholdsvis samlede
opslagsværker og samlede tidsskriftsserier.
Vi har valgt at give den samme numeriske værdi til alle bind i et givent
opslagsværk. Således vil alle bindene i eksempelvis Salomonsens
Konversationsleksikon blive tildelt det samme tal, idet vi betragter dem som
en samlet entitet. Vi kunne endvidere have foreslået, at man tilføjede en
bogstavbetegnelse efter den numeriske værdi, set i forhold til at hvert bind
27 Se Bilag 8 p. 12
28 For yderligere informationer om forkortelserne henviser vi til Bilag 8 p. 12.
24

dækker over hvert sit alfabetiske område, men dette har vi undladt.
Begrundelsen for dette er, at alle bindene allerede står samlet.
Det samme princip har vi valgt at bruge i forhold til tidsskrifterne, således at
det enkelte tidsskrift står samlet efter årgang og hele tidsskriftet tildeles den
samme numeriske værdi. Såfremt der skulle være enkelte numre af speciel
interesse, mener vi, at de skal muligheden for, at registrere disse individuelt.
De to materialetyper Audio/visuelle medier og Andet er en meget lille del af
samlingen, og vi mener, at disse kan opstilles på samme måde som
monografierne.
Efter ønske fra ledelsen på HDB har vi også givet mulighed for, at opstille de
mest benyttede materialer i et såkaldt Hot Spot, som også vil kunne bruges i
forbindelse med specielle temaer som jul - og høsttraditioner. Dette Hot Spot
fungerer i princippet som en ”mini-reol”, og idéen er, at den bygges op på
samme måde som den ”store” 29 .
Dokumentrepræsentation
I dokumentrepræsentationen har vi valgt at gå ud fra de funktionalitetskrav,
som er beskrevet i Functional Requierements for Bibliographic Records 30 .
I relation til Historiecenteret er formålet med de forskellige poster i
dokumentrepræsentationen hovedsageligt at identificere de enkelte
materialer og adskille dem fra hinanden, at vise hvor materialerne har
fællesskab og at give søgeren mulighed for at (gen)finde materialet 31 .
29 Se Bilag 9, dias 4
30 Plassard (1998), p. 97-98
31 Hagler (1997), p. 43
25

Vi anbefaler følgende bestanddele i dokumentrepræsentationen for
Historiecenterets materialer:
• Opstilling
• Forfatter
• Forfatter fornavn
• Forfatter efternavn
• Andre bidragsydere
• Titel
• Undertitel
• Emneord
• Noter
• Kommentar
• Forlag
• Udgave
• Udgivelsesdato
• Anskaffelsesdato
• Materialetype
• Fysisk beskrivelse
• Sprog
• ISBN/ISSN
• Antal eksemplarer
• Pris
Bilag 5 viser ovenstående bestanddele sammenholdt med International
Standard Bibliographic Description (ISBD). Som det kan ses af bilaget, følger
vores forslag ikke helt ISBD 32 . Dette skyldes dels materialernes beskaffenhed,
deres alder samt det faktum, at registreringen vil blive foretaget af mange
forskellige personer med forskellig baggrund. Den foreslåede rækkefølge af
materialernes informationer afviger en del fra ISBD. Dette skyldes, at vi har
valgt at stille dem op i forhold til, hvad vi efter samtaler med medarbejderne
og gennemgang af materialerne har fundet vigtigst samt mest brugbart for de
fremtidige brugere, og at adskillige af de ønskede informationer ikke
32 IFLA (2007) p. 0-11 0-12
26

forefindes i hovedparten af materialerne, da mange af disse er over 100 år
gamle.
Ved gennemgangen af materialerne på HDB lagde vi mærke til, at
forfatterens fornavn var udeladt på flere af deres materialer, derfor har vi
været nødsaget til at lade posten forfatterfornavn stå som frivillig. Det
samme gælder sig for forlag, udgivelsestidspunkt og -sted samt ISBN/ISSN,
der også i flere tilfælde ikke er tilgængeligt. Generelt er det de ældre
materialer, som ikke indeholder ovennævnte data. I forbindelse med ældre
materialer anbefaler ISBD, at man arbejder med fingeraftrykssystemet, hvor
man tager tegn fra bestemte steder i en tekst og bruger dem til at genkende
materialet 33 , men da det er uerfarne indeksører, som vil stå for
registreringen, har vi vurderet, at fordelene ved det system ikke opvejer
ulemperne i HDBs tilfælde.
Af de 20 punkter, som vi har valgt at medtage i dokumentrepræsentationen,
er det kun 6, der er påkrævet i den foreslåede dokumentrepræsentation.
Disse 6 er essentielle i forbindelse med at (gen)finde, identificere og
lokalisere det ønskede materiale. Det drejer sig om ophav
(forfatternavn/forfatterefternavn), titel, minimum et emneord,
opstillingsnummeret og materialetypen, som er nødvendig for
opstillingssystemet 34 . De første fire er alle access points. De medvirker til, at
katalogen vil leve op til Cutters krav 35 , idet de gør det muligt at finde
materialet, hvis enten forfatteren, titlen eller emnet er kendt. Endvidere gør
de det muligt at vise, hvilke materialer Historiecenteret har af en bestemt
forfatter eller et bestemt emne. Da størstedelen af HDBs samling omhandler
de slesvigske krige og perioden omkring disse, har vi valgt at udelade genre.
Endeligt kan de som de andre bestanddele være brugeren behjælpelig i valg
af materiale. Der bør i den fremtidige database være taget højde for
grupperinger af dokumentrepræsentationer med samme ophav og emneord,
da det på denne måde vil være muligt at skabe et overblik over hvilke
materialer, der findes af den samme forfatter – her kræver det at der bruges
33 IFLA, p. 8.1-2
34 Se afsnittet Fysisk opstilling
35 Cutter (1904) p. 12
27

vedtagen navneform – eller med de samme emner, dette er der taget højde
for ved brug af en kontrolleret emneordsliste. På denne måde kan brugeren
se relationer mellem de poster i databasen, som har fælles karakteristika og
”græsse” elektronisk i samlingen 36 .
Vi henviser i øvrigt til afsnittet Dokumentrepræsentation i kapitlet
Kravspecifikation i selve Idékataloget 37 for yderligere detaljer om de enkelte
bestanddele i dokumentrepræsentationen.
Søgefunktionalitet
Vi har foreslået, at søgefunktionen grundlæggende bygges op som Det KBs
søgefunktion 38 , da den efter vores mening er enkel og overskuelig for selv
uerfarne brugere. Endvidere bruger flere af medarbejderne KB i forbindelse
med deres informationssøgning, og vi forventer derfor, at de vil opleve en vis
form for genkendelighed, hvis Historiecenteret og Popp Media 39 vælger at
bygge søgefunktionen op omkring vores forslag.
Som udgangspunkt har vi foreslået to søgemuligheder: enkel søgning og
avanceret søgning, disse vil blive behandlet i de efterfølgende afsnit. Da
enkelte medarbejdere ikke er IT-brugere, har Historiecenteret endvidere
ønsket en analog søgemulighed. I den forbindelse har vi kort foreslået, en
sorteringsmulighed i databasen på alle poster efter titel, forfatter (efternavn)
og emneord kombineret med en printfunktion, således at det er muligt at
udprinte 3 kataloger med hver sin indgang til materialet via forfatter, titel og
emneord. Forfatter, titel og opstilling udgør de bestanddele fra
dokumentrepræsentationen, som bør være til stede i katalogerne. Grunden til
36 En fysisk ”græsning” i hele samlingen er ikke mulig grundet den måde, som vi har anbefalet
HDB at stille materialerne op på (se afsnittet om fysisk opstilling).
37 Se Bilag 8
38 Se http://primo-
7.kb.dk/primo_library/libweb/action/search.do?menuitem=0&fromTop=true&fromPreferences=f
alse&fromEshelf=false&vid=KGL
39 Popp Media er det firma, som HDB samarbejder med i forbindelse med deres database, som
pt. indeholder oplysninger om billeder og i fremtiden også kommer til at indeholde oplysninger
om andre materialer så som monografier mv.
28

denne prioritering i forbindelse med katalogen er, at vi formoder, at de
primært vil blive brugt til at lokalisere allerede kendt materiale og ikke som et
egentligt søgeinstrument.
Søgbare felter i dokumentrepræsentationen
Det er vores anbefaling, at følgende felter i dokumentrepræsentationen bliver
søgbare:
• Forfatter
• Andre bidragsydere
• Titel
• Undertitel
• Emneord
• Anskaffelsesdato
• ISBN/ISSN
Endvidere foreslår vi, at det bliver muligt at afgrænse til udgivelsesår/periode
og materialetype i alle søgninger.
De fleste af disse felter indeholder grundlæggende data om de enkelte
materialer. Data der, enten sammen eller hver for sig, muliggør genfinding af
de fleste materialer i samlingen. På trods af samlingens beskedne størrelse
kan en søgning afgrænset til eksempelvis forfatter også resultere i en mere
effektiv søgning, da der kun søges i et enkelt register frem for hele basen.
I søgesystemets enkelthed er der en vis form for boolesk søgning, idet der
står et implicit ”AND” mellem ordene, hvis brugeren skriver mere end et ord i
søgefeltet. Vi har anbefalet, at man på sigt kan overveje at muliggøre ”OR”,
som så skal skrives ud og ikke vil stå implicit, hvis man mener, at det er
nødvendigt.
Vi foreslår endvidere, at frasesøgning gøres mulig ved hjælp af markering af
”nej” eller ”ja” i feltet ”skal ordene stå i rækkefølge”. Dette er gjort ud fra den
betragtning, at det skal være så enkelt som muligt for brugeren at genfinde
et kendt materiale, som blot skal lokaliseres.
29

Enkel søgning
Som udgangspunkt har vi foreslået, at søgefeltet til enkel søgning er sat til
fritekstsøgning 40 . Dette betyder, at der som helhed søges i alle søgbare felter
i dokumentrepræsentationen i vilkårlig rækkefølge. Formålet med
fritekstsøgningen er at kunne søge så bredt så muligt, enten for at finde så
mange som muligt relevante materialer eller for at finde et bestemt
materiale, som man har meget få oplysninger om.
Udover fritekstsøgningen har vi også anbefalet, at det bliver muligt at
afgrænse søgningen til mere specifikke felter i dokumentrepræsentationen
som titel, forfatter, emneord og ISBN/ISSN. Dette er gjort ud fra et ønske om
at give brugeren mulighed for at søge i bestemte registre og dermed en
hurtig indgang til kendt materiale eller et hurtigt overblik over hvilke
materialer, der eksisterer inden for bestemte rammer.
Avanceret søgning
Som ved KBs avancerede søgning anbefaler vi 3 søgefelter 41 , vores
anbefaling er dog mere begrænset end KBs løsning, der giver mulighed for at
begrænse til opstilling og brugertags 42 udover forfatter, titel og emneord,
som vi foreslår. De tre søgefelter kan kombineres frit i vores løsning. Dette
valg skyldes, at vi mener, at disse muligheder vil være dækkende for
brugernes behov.
Se Bilag 8 p. 21-22 for uddybning omkring søgning i de enkelte registre.
Som standard står der ”AND” mellem søgefelterne, dette kan dog på sigt
udvides med eksempelvis ”OR”, hvis HDB ønsker det, men indledningsvis
mener vi, at den foreslåede løsning dækker brugernes behov.
40 Se Bilag 8, p. XIII
41 Se Bilag 8, p. XV
42 I vores forslag har brugerne mulighed for at tilføje kommentarer, ønsker om nye emneord
(tags) skal godkendes af superbrugerne.
30

Output formater
Vores forslag indebærer tre output formater: oversigtsformatet som viser en
oversigt over resultaterne for søgningen, standard formatet som viser enkelte
bestanddele fra dokumentrepræsentationen, og fuldt format der viser hele
dokumentrepræsentationen, de vil blive behandlet i de næste afsnit 43 .
Igen har vi ladet os inspirere af KBs søgefunktion, som vi har indtryk af, at de
fleste medarbejdere kender i forvejen. Når en søgning på KBs hjemmeside
foretages, resulterer den i en oversigt over de materialer, som er relevante
for søgningen. Oversigten indeholder hos KB oplysninger om titel, forfatter og
udgivelsesår, vi har i vores løsningsforslag valgt at udelade udgivelsesår og
tilføje opstillingsnr. således, at brugeren kan lokalisere materialet
udelukkende på baggrund af denne liste. KB sorterer som standard deres liste
efter relevans med mulighed for at sortere efter år og popularitet. Vi har valgt
at lade sorteringsmulighederne være op til Popp Media. Hidtil har
billeddatabasen været sorteret alfabetisk, og det er muligt, at det vil
fortsætte sådan, idet at medarbejderne er vant til denne indgangsvinkel. En
reel relevansvurdering på baggrund af denne liste mener vi ikke vil være
mulig. Det er dog muligt, at Popp Media og HDB vurderer, at det i fremtiden
skal være muligt at sortere efter relevans for eksempel i forbindelse med
søgning på emneord.
Hvis brugeren af KBs hjemmeside beder om detaljer, får han eller hun
oplysninger om titel, opstilling, udgivelsessted, udgivelsesår, omfang,
forfatter(e), emner, noter, emnekoder, ID nummer, sprog og tilgængelighed.
I den foreslåede løsning til Historiecenteret har brugeren to muligheder for
yderligere informationer. Disse muligheder er igen inspireret af KB, men er
alligevel forskellige, idet vi med baggrund i observationer og interviews har
lagt vægt på nogle andre ting.
I vores forslag viser standard formatet informationer om forfatternavn, titel,
opstilling, emneord, noter og kommentarer, det har altså 5 bestanddele fra
43 Bilag 16-18 i Bilag 8 viser eksempler på de enkelte formater
31

dokumentrepræsentationen til fælles med KB. Formålet med standard
formatet er at gøre det muligt for brugeren at relevansvurdere det enkelte
resultat.
Fuldt format viser jf. vores forslag alle bestanddele af
dokumentrepræsentationen. Formålet med dette format er at give brugeren
mulighed for yderligere at afklare, om det er det korrekte materiale, der er
fundet inden det lokaliseres på hylden. Formatet kan endvidere være relevant
i forbindelse med verifikation.
Indekseringssprog og emneord
Som det ses i idékataloget 44 , har vi valgt at anbefale et kontrolleret
indekseringssprog grundlæggende baseret på de emneord, som vi fik
igennem vores interviews. Dette vil blive begrundet gennem de følgende
punkter:
• Kontrolleret versus ukontrolleret indekseringssprog
• Konsistens
• Emneord
Kontrolleret versus ukontrolleret indekseringssprog
Der er både fordele og ulemper ved de to former for indekseringssprog. Med
et kontrolleret indekseringssprog arbejder indeksøren ud fra en kontrolleret
emneordliste. Hermed menes, at der eksisterer en godkendt liste, ud fra
hvilken indeksøren skal vælge emneord.
Ved brug af et ukontrolleret indekseringssprog benytter indeksøren sig ikke af
en kontrolleret emneordsliste, men bruger informationer fundet i selve
dokumentet som emneord. Disse informationer findes i eksempelvis titel,
abstract eller hele teksten. Det er derfor meget op til den enkelte indeksør,
hvor grundigt dokumentet bliver emneindekseret 45 .
44 Se Bilag 8
45 Rowley, (1994)
32

For at kunne vurdere begge indekseringssprog, er man nødt til at tage højde
for eksempelvis ekshaustivitet, specificitet, recall og precision.
Ekshaustivitet betyder, at indeksøren, ved tildeling af emneord, bruger så
mange emneord som muligt for at beskrive dokumentet, i forsøget på at lave
en udtømmende indeksering. Dette giver et højt recall men samtidig en
lavere precision 46 .
Ved specificitet forstås, at indeksøren forsøger at tildele dokumentet få men
præcise emneord, der dækker dokumentets centrale emne. Resultatet er, at
man opnår en høj precision og et lavere recall 47 .
Det indekseringssprog, som vi har valgt at anbefale HDB i deres fremtidige
system, er kontrolleret med vægt på muligheden for at tilføje op til 10
emneord pr. post. Dette lægger op til en høj grad af ekshaustivitet, samtidig
med at der er mulighed for at vælge specificitet, hvis der generelt føjes færre
emneord til posterne i databasen.
Baggrunden for at vælge et kontrolleret indekseringssprog er, at der ikke er
planer om eller råd til at ansætte en bibliotekar til registreringen, og at ingen
af de nuværende medarbejdere har den nødvendige erfaring med at
indeksere. Endvidere vil gruppen af indeksører bestå af forskellige
medarbejdere med forskellig baggrund.
I HDBs tilfælde er fordelen ved et kontrolleret indekseringssprog i
modsætning til et ukontrolleret, at indeksøren arbejder ud fra en godkendt
emneordsliste 48 . Dette betyder, at der fra søgerens side kun vil være et
specifikt ord for hvert emneområde, og han eller hun ikke forvirres
unødvendigt af brugen af synonymer 49 .
46 Lancaster (1998), p. 23
47 Lancaster (1998), p. 28
48 Lancaster (1998), p. 15
49 Rowley (1994), p. 114
33

Konsistens
Ifølge Lancaster er indeksering en subjektiv proces, idet det er indeksøren,
som beslutter hvilke emneord, der skal tildeles 50 . Efter samtaler med BØ ved
HDB, har vi fået oplyst, at flere medarbejdere vil stå for indekseringen 51 .
Deraf kan vi udlede, at inkonsistens mellem indeksører sandsynligvis vil
opstå. Denne inkonsistens kan typisk opstå, når forskellige indeksører har
varierende opfattelser af, hvad materialets emneområde er 52 .
Vi har gennem vores interviews af medarbejderne opdaget, at deres specialer
ligger indenfor forskellige dele af HDBs domæneområde 53 . Dette vil også
kunne have en indflydelse på konsistensen i basen, da medarbejderne kan
have forskellige idé om, hvad det vigtigste emne i et materiale kan være 54 .
Da vi anbefaler et kontrolleret indekseringssprog med en godkendt
emneordsliste, som indeksørerne skal vælge ud fra, håber vi at kunne
minimere risikoen for inkonsistens i indekseringen, men dette kan naturligvis
ikke fjerne den.
Emneord
En tesaurus er en type ordbog, der består af et sæt af emneord, hvis
indbyrdes relationer normalt er angivet med symboler som BT, NT og RT. En
tesaurus rummer desuden emneord, der bruges til indekserings- og
søgeformål, disse kaldes for deskriptorer samt sædvanligvis også en række
non-deskriptorer, som ikke er søgbare 55 .
Vores emneordsliste kan ikke betegnes som en decideret tesaurus, men den
indeholder visse af de ovenstående elementer. Eksempelvis arbejder vi med
ikke-søgbare overemner og søgbare emneord, hvilket kan betegnes som
henholdsvis non-deskriptorer og deskriptorer.
50 Lancaster (1998), p. 62
51 Det er endnu ikke afklaret hvem eller hvor mange, og derfor kender vi ikke til deres baggrund
52 Lancaster (1998), p. 62
53 Se Bilag 4
54 Lancaster (1998), p. 68
55 Kilde: http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?hterm=7465736175727573
34

Vi har lavet en alfabetisk emneordsliste, som indeholder 118 forskellige
emneord og en emneinddelt emneordsliste, hvori emneordene er inddelt i
overemner 56 . Disse lister blev skabt ud fra de oplysninger, som vi fik gennem
interviews af medarbejderne 57 samt ”Bibliografi og Ikonografi 1864”. Målet
med at skabe emneordslisten på baggrund af disse interviews har været, som
anbefalet af Nielsen (1999) 58 , at gøre de enkelte emneord forståelig for
brugerne.
Formålet med den emneinddelte emneordsliste har været, at give brugerne et
overblik, således at de ikke skal bladre de 118 emneord igennem, når de
registrerer materialer eller foretager søgninger i databasen.
Emneordslisten er blevet til efter ønske fra HDB om en emnemæssig indgang
til samlingen. Oprindeligt blev det også overvejet at opstille materialerne
efter emne, men grundet samlingens størrelse, antallet af indeksører med
forskellige specialer og derfor forskellige områder/emner, som de lægger
vægt på, blev dette valgt fra.
56 Se bilag 14-15 i Bilag 8
57 Se Bilag 4
58 Nielsen (1999), p. 11
35

Evaluering og konklusion
Det har vist sig, at vi med fordel har kunnet benytte os af systemanalysen til
at skabe et forslag til et enkelt bibliotekssystem specifikt designet til HDB. Vi
mener i hvert fald, at, det i idékataloget foreslåede system tilgodeser
Historiecenterets behov. Tiden vil så vise, om dette forslag bliver brugt.
Systemanalysen har været med til at give os et overblik over brugerne og
deres behov, selve samlingen og fordele og ulemper ved andre
bibliotekssystemer set i forhold til HDB. Endvidere har vi brugt den til at se på
medarbejdernes behov i relation til informationssøgning inden for deres
domæne. Vi har kunnet konkludere, at samlingen i sin nuværende tilstand
praktisk talt ikke bliver brugt på grund af mangel på access points og generel
systematisering i forhold til opstilling af og overblik over materialerne.
I forbindelse med udarbejdelsen af Idékataloget har vi set på eksisterende
klassifikationssystemer med henblik på, at undersøge om disse kunne bruges
i HDBs samling. Vores konklusion har været, at det vil være mere
hensigtsmæssigt at designe et specifikt system til HDB, som tilgodeser
Historiecentrets behov. Derfor har vi konstrueret et enkelt system, som via
en database gør det muligt at lokalisere de ønskede materialer. Dette system
beskriver vi i detaljer i Kravspecifikationen i idékataloget. Målet med dette er
at gøre det muligt for Popp Media at rent praktisk at konstruere en database
til HDB, som kan facilitere brugen af HDBs samling blandt medarbejderne.
Vi forventer, at dette system, såfremt det bliver implementeret, vil medvirke
til, at HDBs samling bliver udnyttet mere optimalt. Vi er dog vel vidende om,
at en eventuel implementering ligger et stykke tid ude i fremtiden, idet selve
databasesystemet og en ny brugergrænseflade er i idéfasen. BØ har oplyst
os, at de forventer at kunne begynde på at implementere det nye system i
løbet af 2010.
Hvis vi fortsætter med at koncentrere os om den del af Idékataloget, som
omhandler samlingen i elektronisk forstand, så forestiller vi os, at de dele af
idékataloget, der omhandler dokumentrepræsentation vil danne grundlag for
selve materialedatabasen, og at afsnittene vedrørende søgning og visformat
36

vil fungere som inspiration for HDB og Popp Media i forbindelse med
udarbejdelsen af den nye brugergrænseflade. Det forventes at, det af de tre
ovenstående punkter især vil være dokumentrepræsentationen og
visformatet, som vil blive implementeret i den fremtidige database.
I relation til den fysiske samling og den egentlige registrering af materialerne
forventer vi, at dette først vil ske, når HDB flytter sin samling til Dybbøl Mølle.
Vi har anbefalet dette mundtligt, idet vi er opmærksomme på, at tid er en
blandt mange ressourcer, som HDB ikke har meget af, og at dette vil give en
bedre udnyttelse af medarbejdernes tid. Samtidig giver det på en overskuelig
måde mulighed for at vurdere hvilke materialer, som skal kasseres eller
deponeres i magasin, inden de bliver registreret.
Det er vores forventning, at de i Idékataloget foreslåede tiltag, såfremt de
bliver implementeret, vil være med til at øge brugen af samlingen, idet der vil
være flere indgange til samlingen end i dag, hvor den primære indgang er
BØ.
Den oprindelige plan med projektet var, at det skulle udmunde i et praktisk
produkt med eksempelregistreringer, brugermanual og brugerkursus.
Grundet oplysninger, der dukkede op i løbet af vores tredje besøg, blev vi
nødt til at ændre slutproduktet.
Det var to oplysninger, som fik os til at ændre slutproduktet. Den ene var, at
HDB ikke, som først forventet, kunne koble sig på et eksisterende system hos
Sønderborg Slot, idet et sådant system ikke eksisterer. Den anden var, at
HDB allerede har en database, dog over Historiecentrets billedsamling, som
brugerne er vant til at benytte, og som står over for en finansieret
opdatering. Da vi vidste, at HDBs økonomiske ressourcer er få, foreslog vi
derfor, at ”slå to fluer med ét smæk” og implementere en registrering af
bibliotekets materialesamling i billeddatabasen.
Resultatet er blevet et idékatalog, som vi har indtryk af, vil blive brugt som
inspiration til den fremtidige opdatering af databasen, registreringen af
materialerne og den fysiske placering af materialerne, når de er blevet flyttet
til Dybbøl Mølle. Dette idékatalog er blevet præsenteret i forbindelse med et
personaleseminar i starten af december 2009. Denne præsentation betyder
efter vores mening, at der er større sandsynlighed for, at forslaget bliver
37

implementeret, idet medarbejderne har set ideerne. Den efterfølgende
spørgerunde gav os endvidere indtryk af, at medarbejderne også forventer
denne implementering. Man kan sige, at BØ, da han bad os om at præsentere
ideerne for medarbejderne, forpligtede sig over for medarbejderne til at gøre
adgangen til samlingen mere brugervenlig.
At projektplanen så ud til at skulle ændres, overvældede os i første omgang,
men efter at have talt det igennem indbyrdes og med Bjørn Østergaard og
vores vejleder Martin Dyrbye, gik det op for os, at ændringerne i sig selv ikke
var så store set i forhold til vores arbejde. Det var blot det endelige produkt,
som skulle ændres og ikke selve planen, i det at vores projektplan havde
taget højde for, at det påtænkte system fra Sønderborg Slot måske ikke
kunne bruges 59 .
Generelt har arbejdet og kontakten til projektstedet forløbet godt. Vores
første besøg på HDB var afsat til at se hinanden an og afstemme vores
respektive forventninger til projektet. Efter at have diskuteret frem og tilbage
omkring projektets indhold nåede vi til enighed omkring de punkter, som kan
læses i projektplanen. Vi gjorde dem tidligt opmærksomme på, at det ikke
ville være muligt at opfylde alle deres ønsker fra den udbudte
projektbeskrivelse. Et eksempel på et af de ønsker, som vi ikke kunne
opfylde, var en komplet registrering af materialesamlingen. Endvidere
ønskede de, at vi tilbragte en stor del af efteråret på Historiecentret, et ønske
som vi ikke kunne efterkomme, idet vi har vores faste base i København.
Gennem hele forløbet har medarbejderne på Historiecentret været meget
imødekommende og engagerede i projektet. Dette har været en inspiration
for os, idet det har vist os, at der er opbakning fra medarbejderne omkring
projektet og en vilje til at få implementeringen gennemført. Denne opbakning
har virket som en motivationsfaktor, idet vi naturligt nok, har et håb om, at
vores ideer vil blive brugt. Endvidere er medarbejdernes engagement både i
relation til HDB og i relation til vores projekt vigtig, set i forhold til at
registreringerne højst sandsynligt vil komme til at foregå på frivillig basis.
59 Se Bilag 7
38

Litteraturliste
Cutter, C.A. (1904). Rules for a Dictionary Catalog. 4. ed. Washington:
Government Printing Office
Dansk Standard (1994). Information og dokumentation: Vejledning i
indeksering: Metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg af
emneord. København: Dansk Standardiseringsråd. (DS-Information; DS/INF
100).
Det Kongelige Bibliotek og Det Slesvig-Holstenske Landsbibliotek. (1970).
Bibliografi og Ikonografi 1864. Neumünster: Karl Wachholz Verlag
Fujitsu. (2009). Aleph. Lokaliseret på World Wide Web den 18. December
2009 på adressen http://www.fujitsu.com/dk/about/brancher/bibliotek/aleph/
Hagler, R (1997). The Bibliographic Record and Information Technology, 3.
udgave, Chicago: Edward Brothers.
Harris, O. J. og Hartman S. J. (2002). Organizational behavior. New York:
Best Business Books.
IFLA. (2007). International Standard Bibliographic Description (ISBD).
München: K.G. Saur.
Informationsordbogen. (2005) Informationsordbogen. Lokaliseret den 18.
december 2009 på World Wide Web på adressen
http://www.informationsordbogen.dk
Kvale, S. (2000). Interview: En introduktion til det kvalitative
forskningsinterview. København: Hans Reitzels forlag.
Lancaster, F. W. (1998, 2. udg.). Indexing and abstracting in theory and
practice. London: Library Association Publishing.
Nielsen, M.L. (1999) Tesauruskonstruktion, tesaurustyper, metoder,
retningslinier. Undervisningsnoter. (Elektronisk udgave baseret på udgave fra
1999. Version 1:2001-09-01.) København: Danmarks Biblioteksskole.
39

Osborne, L. N. & Nakamura, M. (2000). Systems analysis for librarians and
information professionals. Englewood: Libraries Unlimited.
Plassard, M. F. (Red.) (1998). Functional Requirements for Bibliographic
Records. München: Saur. Lokaliseret den 17. november 2009 på World Wide
Web på adressen http://www.ifla.org/files/cataloguing/frbr/frbr.pdf.
Rowley, J. (1994). The controlled versus natural indexing languages debate
revisited : a perspective on information retrieval practice and research.
Journal of Information Science. 20 (2), 108-119.
Skov, M. (2009). The reinvented museum: Exploring information seeking
behaviour in a digital museum context. København: Danmarks
Biblioteksskole.
UDC. (2009). About Universal Decimal Classification and the UDC Consortium.
Haag: UDC Consortium. Lokaliseret den 18. december 2009 på World Wide
Web på adressen http://www.udcc.org/about.htm
Underwood, P. G. (1996). Soft Systems Analysis and the management of
libraries, information services and ressource centres. London:Library
Association Publishing.
40

Bilagsoversigt
Bilag 1. Rich picture A
Bilag 2. Koncept model B
Bilag 3. Interviewguide C
Bilag 4. Referater af interview H
Bilag 5. Dokumentrepræsentation sammenholdt med ISBD P
Bilag 6. Projektoplæg R
Bilag 7. Projektaftale og projektplan S
Bilag 8. Produkt – Idékatalog T
Bilag 9. Produkt – Præsentation af idékatalog U
41

Bilag 1. Rich picture
A

Bilag 2. Koncept model
Centerleder/kollega
konsulteres
Materialet
lokaliseres
Materialet
lokaliseres
Informationsbehov
opstår
Materialesamlingen
konsulteres
Eksterne ressourcer
konsulteres
Materialet
lokaliseres ikke
Materialet
lokaliseres ikke
Man giver op
Databasen
konsulteres
B

Bilag 3. Interviewguide
C

Introduktion til Interviewguide
Kære interviewperson
Læs venligst nedenstående spørgsmål igennem forud for interviewet i uge 43 og overvej dine svar. Det gælder især
spørgsmålene i gruppe 5: ”Spørgsmål med relation til fremtidig søgedatabase på Historiecenteret”.
På forhånd tak for dit samarbejde.
Med venlig hilsen
Kasper Lauge Just og Pia Vang Hansen
Danmarks Biblioteksskole.
D

Forskningsspørgsmål Formål Interviewspørgsmål
1) Hvad arbejder du med på
Historiecenteret?
2) Hvilke områder er du specialiseret
inden for?
3) Hvad er din faglige/fritidsmæssige
baggrund for at arbejde på
Historiecenteret?
Formålet med disse spørgsmål er, at få
indblik medarbejderens faglige
forudsætninger for at søge
informationer til sit arbejde på
Historiecenteret, med henblik på at
vurdere hvor enkelt
systemet/databasen kan udformes.
1 Spørgsmål med
relation til arbejdet
på Historiecenteret.
1) Hvad er dine interesseområder? Med
relation til dit erhverv på
Historiecenteret.
Formålet med spørgsmålet er at få
afklaret hvad der ligger til grund for
medarbejderens tilknytning til
Historiecenteret.
2 Personlige spørgsmål.
1) Hvordan finder du informationer?
a. I relation til dit arbejde på
Historiecenteret.
Formålet med disse spørgsmål er, at
afdække medarbejderens generelle
informationssøgningskompetencer.
3 Informationssøgning
generelt.
b. Generelt.
1) Bruger du håndbogssamlingen nu?
a. Hvis ”nej”, hvorfor ikke?
2) Hvor ofte benytter du dig af
håndbogssamlingen?
a. Hvor mange gange har du
benyttet samlingen indenfor den
sidste sæson?
3) Hvorfor benytter du dig af
håndbogssamlingen? Professionelt i
forbindelse med dit arbejde på
Historiecenteret eller almen interesse.
Formålet med disse spørgsmål er, at få
afdækket hvorvidt medarbejderen
bruger samlingen og i hvilken
udstrækning. Endvidere ønsker vi at
afklare, hvordan medarbejderen finder
rundt i samlingen, som den fremstår i
dag.
4 Nuværende brug af
håndbogssamling.
E

Forskningsspørgsmål Formål Interviewspørgsmål
4) Hvad benytter du primært
håndbogssamlingen til?
a. Tidsskrifter
b. Bøger (monografier, biografier,
korrespondance, kartografi)
c. Andre medier (audio, video)
5) Hvorledes finder du de informationer,
som du skal bruge, i
håndbogssamlingen?
1) Nævn 10 emneord, som du mener,
dækker de behov, du har i forhold til
det, som du arbejder med? Emneord
som for eksempel 1864, Dybbøl,
Sønderborg og skanserne med eller
uden numre må ikke være heriblandt.
2) Hvorfor har du valgt lige netop disse
10 emneord?
3) Prioritér venligst de 10 valgte
emneord.
4) Hvordan vil du have det med at være i
stand til at tilføje ekstra
emneord/relevante noter på en post
(en registrering i databasen af
eksempelvis en bog), som kan
forklare overfor dine kollegaer,
hvornår eller i hvilke situationer du
har brugt materialet?
Formålet med disse spørgsmål er, at
give os en base ud fra hvilken vi kan
skabe grundlaget for en fremtidig
folksonomi, da omfanget af projektet
gør, at det er medarbejderne selv, som
i fremtiden skal registrere materialerne.
Endvidere vil vi gerne afdække,
hvorvidt medarbejderen vil have
interesse i at bruge et system, hvor
andre medarbejdere har tildelt
emneord, som eksempelvis skal
godkendes af museumsinspektøren eller
en superbruger.
5 Spørgsmål med
relation til fremtidig
søgedatabase på
Historiecenteret.
F

Forskningsspørgsmål Formål Interviewspørgsmål
a. Tror du, at det er noget du vil
gøre brug af, hvis det bliver
muligt?
b. Hvis nej, hvorfor?
c. Vil du selv synes, at det kan
være brugbart, at andre deler
deres erfaringer på den måde?
d. Vil du mene, at det er relevant,
hvis emneord tildelt af andre
brugere bliver godkendt af Bjørn
Østergaard eller en af
superbrugerne?
1) Har du noget at tilføje med relation til
din informationssøgning i forbindelse
med dit virke på Historiecenteret?
6 Afrunding. Formålet med dette spørgsmål er at
give interviewpersonen mulighed for at
tilføje ting i relation til interviewets
emne, som, han eller hun føler, ikke er
blevet berørt gennem spørgsmålene.
G

Bilag 4. Referater af interview
H

Interview 1, mandag den 19. oktober 2009 kl. 10
Interviewperson: Ole Andersen
1 Historiefortæller og researcher (finder informationer til sig selv ifm.
arbejdet og gæster).
Holder seminarer for nye historiefortællere om sine interesseområder.
Er uddannet officer.
2 Artilleri, palisader – befæstningsværker
3 Bruger håndbogssamlingen på Historiecenteret, hvis det drejer sig om
informationer, som den hjemlige samling ikke kan dække – er meget glad
for Salomonsens og andre opslagsværker.
Bruger også folkebiblioteket og KGB.
4 Ja, håndbogssamlingen bruges.
Min. 1 gang om måneden (5-6 gange i indeværende sæson) – meget af
materialet har brugeren derhjemme.
Håndbogssamlingen bruges både professionelt og privat.
Samlingen bruges primært til håndbøger og monografier – han abonnerer
selv på de fleste af de tidsskrifter, som dækker hans interesseområde.
Han mener, at håndbogssamlingen er stillet fornuftigt op, så den er nemt
overskueligt.
5 1. Affutage (lavet) – underlag til kanon.
2. Granater
3. Brandrør
4. Beton
5. Krudtmagasin
6. Ferskine
7. Armbind (hvidt)
8. Kokarde – nationalitetsmærke på huen/kasket
9. Palisade
10. Skansekurv
Fordi at det var hans interesseområder og speciale, og da han underviser
nye historiefortællere inden for hans områder, mener han, at disse
emneord vil være en hjælp til dem for at finde informationer indenfor
disse områder.
Folksonomier vil blive brugt, da andres informationer er til alles bedste.
Der er ingen grund til at emneord skal godkendes, inden de tages i brug.
6 Internettet er ikke så meget ham - ”pc-blind” - foretrækker bøgerne.
I

Interview 2, mandag den 19. oktober 2009 kl. 12
Interviewperson: Christian Bonde
1 1. Historiefortæller (skoleforløb og levendegørelse)
2. Personligheder (højtstående officerer), retræten fra Dannevirke
3. Opvokset ved Dybbøl Banke.
2 Nej (?) hør bånd...
3 a. I relation til arbejdet bruges håndbogssamlingen
b. Folkebiblioteket, kollegaer og håndbogssamlingen
4 Ja, både professionelt og privat, ca. 5-6 gange i sæsonen.
Primært monografier og korrespondance
Prøver sig frem, mener at dele af den er opbygget systematisk, men ikke
alle, og prøver på at holde den systematik, når han låner materiale.
5 1. Breve/Korrespondance (OBS!)
2. Sanitet
3. Dublering – hærens opbygning
4. Infrastruktur – logistik
5. Dannevirke
6. Retræte
7. Artilleri (ODBS!)
8. Soldaterindkvartering (OBS!)
Disse emneord dækker det, som han fortæller om/interesserer sig for og
det er det som gæsterne spørger ind til.
Ja, det vil være en god ide, at drage nytte af andres erfaringer.
Det ville måske være godt at få emneordene godkendt et eller andet sted,
før det flyttede fra noter til emneord.
6 Næh.
J

Interview 3, mandag den 19. oktober 2009 kl. 14
Interviewperson: Arne Jessen
1 Historiefortæller
Tyske grupper, Dybbøl mølle, kulturelle og politiske områder, personlige
historier, ældre besøgende
2 Livslang interesse for emnet krig (i særdeleshed græsk-romersk
krigsførelse og krigsførelse fra Kristi fødsel til middelalderen)
3 Lytte til kollegaer, læse bøger som de anbefalede. Bøgerne i forhallen.
Folkebiblioteker både danske og tyske (Flensborg).
4 Nej. Han troede, at nu hvor lokalet er kontor, så var der ikke adgang for
alle...
5 Politik
Kultur
Militær 1789-1920 (– den franske revolution til genforeningen.)
Preussen – det tyske forbund
Dannevirke opmarch
Dannevirke tilbagetog
Sundeved
Stormen – overgangen til Als.
Fredsafslutning
Krigsfanger
Dagbøger og øjenvidneskildringer
Øvrige historiske emner
6 Nej
Disse emneord – især de tre første er valgt pga. de er i stand til at
fortælle om baggrunden for krigen.
Han ville helt sikkert benytte sig af muligheden for at skrive i noter og
bruge andres emneord – især hvis de var godkendt af en superbruger (for
at skabe ro i systemet) og mht. kommentarer i noterne, hvis notegiveren
havde tilføjet sine initialer, så man kan se hvem det er og om det er
relevant for én selv.
K

Interview 4, tirsdag den 20. oktober 2009 kl. 9
Interviewperson: Steen Jørgensen
1 Formidling, aktiviteter, personale administration, guidebooking, souschef,
står for den daglige drift. Har opbygget skoletjenesten på opfordring af
Bjørn, blev souschef, da Bjørn blev centerleder.
Faglig baggrund – autodidakt (uddannet slagter) er fra Tønder.
2 Øjenvidneskildringer er hovedinteressen – især historierne om de enkelte
personer, laver re-enactment.
3 Spurgte Bjørn hvor bogen stod – eller andre kollegaer, bruger også ofte
billeddatabasen.
Bruger primært nettet når det er generelt, men er opmærksom på
nødvendigheden af at dobbelttjekke.
4 Samling bliver ikke brugt direkte, indirekte bliver den brugt gennem Bjørn
eller en af de andre – han mener ikke, at han selv er i stand til at finde
rundt i den.
5 Tre års krigen (1848-1851(2))
Øjenvidneskildringer
Dagbøger og erindringer
Retræten fra Dannevirke
Sanitetstjenesten
Transport
Det militære straffesystem
Forplejning
6 Nej
Synes at det vil være en god ide, hvis brugerne har mulighed for at tilføje
noter og emneord – mener samtidigt at emneordene skal
kontrolleres/godkendes af en superbruger for at mindske støjen i
eventuelle søgninger – ingen anarki.
L

Interview 5, onsdag den 21. oktober 2009 kl. 11
Interviewperson: Bjørn Østergaard
1 Centerleder for Historiecenteret og Dybbøl Mølle.
Formidling
Startede i 1992, har opbygget sin viden om emnet ved at læse sig frem –
har taget historie som bifag på AU – er uddannet biolog.
2 Formidling af historie – historie er generelt interessant.
Finde nye måder at formidle historie på til de unge.
3 Internettet, biblioteker på begge sider af grænsen (tyske er bedre til
gamle kilder), håndbogssamlingen – stod også for indkøbet af materiale til
samlingen.
4 Håndbogssamlingen bliver brugt hver dag – mest opslagsværker og
øjenvidneskildringer.
Det er ham som har sat dem op, så han ved hvor bøgerne står.
5 Opdelingen efter bibliografi og ikonografi 1864 – se kopi af
indholdsfortegnelsen.
Traditioner – jul, høst er relevant for Møllen og Historiecenteret
Generel historie
De slesvigske krige
Det vil være dejligt med mulighed for brugerindførte noter og emneord –
bevaring af viden.
Brugerindførte emneord skal godkendes af en redaktør.
6 Nej
M

Interview 6, onsdag den 21. oktober 2009 kl. 12
Interviewperson: Klaus Pihl Christensen
1 Museumstekniker og skole/-aktivitetsmedarbejder
Arbejder med våben og tilladelser til samme.
Startede som landsoldat – re-enactment og arbejdede for Dybbøl Banke
Fonden, selvlært håndværker (smed) og uddannet pædagog.
2 Håndværksdelen af arbejdet (kanon, våben, etc...)
3 Kontakter rundt omkring, Det kongelige bibliotek, KGB, Internettet og
kollegaer. - Primært fagbiblioteker.
4 Nej, låner tingene hjem fra andre biblioteker.
5 Håndværk
Artilleri
Formidling
Konstruktionstegninger (til smedearbejde o. lign.)
Krudt
Ballistik
Vil gøre brug af emneordstildelingen og ja, der skal være en
redaktør/superbruger, som kontrollerer og giver endelig godkendelse.
6 Ingen DK5 nr.
Mener ikke at det er nødvendigt med et hot spot – samlingen er så lille...
Kunne godt tænke sig at publiceringsperioder var farvekodet.
N

Interview 7, onsdag den 21. oktober 2009 kl. 13
Interviewperson: Angelika Nissen
1 Administration, booking, indkøb og er med til at arrangere juleudstillingen
på møllen.
Butiksuddannet.
Finder historie generelt interessant.
2 Historie er interessant
3 På nettet, biblioteket på slottet samt deres billedarkiv, antikvariater og
google.
Generelt finder hun informationer på nettet og ikke på biblioteker.
4 Kun de bøger som hun selv har været med til at købe – beklædning, jule
og høsttraditioner
5 Beklædning mand/kvinde
Juletraditioner
Høsttraditioner
Traditioner generelt
6 Nej.
Det vil hun benytte sig af
De skal kontrolleres af en superbruger/redaktør så der er konsistens.
O

Bilag 5. Dokumentrepræsentation sammenholdt med ISBD 60
ISBD områder Bestanddele ISBD HDB Noter
ID og tilgængelighed Opstilling - Påkrævet
Titel og ansvar Forfatter Påkrævet Påkrævet
Titel og ansvar Forfatter fornavn Påkrævet Frivillig Nogle af materialerne har kun efternavn.
Titel og ansvar Forfatter efternavn Påkrævet Påkrævet
Titel og ansvar Andre bidragsydere Frivillig Frivillig
Titel og ansvar Titel Påkrævet Påkrævet
Titel og ansvar Undertitel Frivillig Frivillig
Noter Emneord Frivillig Påkrævet Min. 1.
Noter Noter Frivillig Frivillig
Noter Kommentar Frivillig Frivillig Brugergeneret.
60 IFLA, p. 0-11-0-12
P

ISBD områder Bestanddele ISBD HDB Noter
Udgivelse Forlag Påkrævet Frivillig Nogle af materialerne har ingen angivelse af forlag eller
udgiver.
Udgave/oplag Udgave Påkrævet Frivillig
Udgivelse Udgivelsesdato Påkrævet Frivillig Mange materialer har ingen angivelse af
udgivelsestidspunkt.
Andet Anskaffelsesdato - Frivillig
Beskrivelse Materialetype - Påkrævet Materialetypen er påkrævet i forbindelse med det
foreslåede opstillingssystem.
Beskrivelse Fysisk beskrivelse Påkrævet Frivillig For at lette indeksørens opgave har vi valgt at lade denne
være frivillig.
Beskrivelse Sprog - Frivillig Standard dansk
ID og tilgængelighed ISBN/ISSN Påkrævet Frivillig Mange materialer er så gamle, at de ikke har et sådant nr.
ID og tilgængelighed Antal eksemplarer - Frivillig
Andet Pris - Frivillig
Q

Bilag 6. Projektoplæg
Etablering af bibliotek
Kontaktinformation
Historiecenter Dybbøl Banke
Dybbøl Banke 16
6400 Sønderborg
Kontaktperson Katrine Palsgård
Telefon 73121725
E-mail kapa@museum-sonderjylland.dk
Projektinformation
Formål
Indretning og systematisering af fagligt bibliotek på Historiecenter Dybbøl
Banke.
Beskrivelse
Vi har bøgerne og reolerne er sat op, men overblikket mangler. Opgaver
kunne derfor være… - Ordning af bøgerne i reolen (efter decimal- eller andet
system??) – Registrering af bøgerne i en søgbar database. – Etablering af
udlånssystem (gerne i den simplest mulige papirversion). Udfordringen ligger
i at sammenstille centrets daglige behov med de fysiske muligheder og få det
hele til at gå op i en højere enhed.
Slutprodukt
Forventet effekt
På Historiecenter Dybbøl Banke fortæller vi historien om den anden slesvigske
krig, 1864. Det er et spændende felt med masser af kilder, og centret ligger
inde med en del bøger med alt fra øjenvidner til baggrundsstof, og der
begynder at være så meget, at overblikket glipper. Med nærværende projekt
skulle det gerne blive nemmere for os at finde de kilder vi har brug for i det
daglige. Biblioteket er en af livsnerverne når vi skal vælge, hvilke sider af
historien vi vil fokusere særligt på.
Forventet tidsforbrug
Afhængigt af de udvalgte arbejdsopgaver. Aftales individuelt.
Krav om den studerendes tilstedeværelse
Da det er en konkret og meget fysisk håndgribelig opgave, vil det formentlig
være nødvendigt at en stor del af projekttiden afvikles på Historiecenteret.
R

Bilag 7. Projektaftale og projektplan
S

Projektplan
Arbejdstitel
Indretning og systematisering af et fagligt bibliotek på Historiecenter Dybbøl Banke.
Målbeskrivelse
Historiecenter Dybbøl Banke ønsker at få deres fagbibliotek systematiseret, således at der skabes
overblik over bibliotekets materialer, der befinder sig på selve Historiecenteret og på
Skansegården. Endvidere ønsker de at indrette biblioteket efter dette system samtidigt med, at der
tages hensyn til brugernes behov.
Metodebeskrivelse og arbejdsform
• Materialerne typebestemmes, og der skabes et overblik over hvor mange eksemplarer, der
findes af de forskellige typer. Dette skal ske med henblik på at facilitere indretningen.
• Da Historiecenter Dybbøl Banke samarbejder med Magasinet/arkivet på Sønderborg Slot,
foreslår vi, at der tages udgangspunkt i det system, som de bruger der, og der bygges videre
på det med for Historiecenter Dybbøl Banke relevante underemner.
• Historiecenter Dybbøl Banke nævnte muligheden for at bruge det elektroniske
registreringssystem, som Sønderborg Slot bruger, det drejer sig sandsynligvis om Aleph. Vi
tager kontakt til den ansvarlige på Sønderborg Slot, som desværre var gået hjem, da vi var
på besøg på Sønderborg Slot. Hvis denne løsning ikke er mulig, vil vi på nuværende
tidspunkt foreslå, at Historiecenter Dybbøl Banke laver en løsning i et regneark, som fra et
cost-benefit synspunkt vil være mest rentabelt.
• Gennem interviews med brugerne på alle niveauer i organisationen bestemmes relevante
emneord, som skal bruges til supplement til de emneord, der allerede eksisterer i det
system, som Sønderborg Slot bruger.
• For at skabe inspiration og senere sammenligningsgrundlag vil vi besøge Det Kongelige
Garnisonsbibliotek samt Tøjhusmuseets bibliotek. Grunden til disse besøg er, at førnævnte
to institutioner arbejder inden for samme interesse-/fagområde som Historiecenter Dybbøl
Banke, og de vil dermed kunne være med til at inspirere til opbygningen af
Historiecenterets emneordskatalog. Et yderligere motiv for disse besøg er, at eventuelt at
undgå samme fælder som de to institutioner har været igennem i forbindelse med
udarbejdelsen af deres respektive systemer.
• Vi fik indtryk af, at der er emner, som man både kan have en militaria og en civil tilgang til –
et eksempel, som blev fremhævet, var saniteten – i disse tilfælde vil vi gennem interview
forsøge at få afklaret, hvilken vinkel der er den rigtige for Historiecenter Dybbøl Banke og
stedets brugere.
• Når rammerne for systematiseringen er afklaret og stemt af med Historiecenter Dybbøl
Banke, vil vi lave eksempelregistreringer i systemet inden for alle emneområder.
• Mht. indretningen af biblioteket kommer vi med et forslag, til hvordan det kan arrangeres,
således at der tages hensyn til det system, som materialerne er registreret efter og den
enkeltes brugers behov. Det kan eksempelvis være at der bliver indrettet et par hyldemeter
som bliver brugt til bestemte temaer, der er aktuelle på et bestemt tidspunkt eller lign.
• På baggrund af brugerinterviews og det behov, som disse udtrykker, vil vi komme med et
1

forslag til et udlånssystem, som er brugbart under de forhold som et fagbibliotek på
Historiecenter Dybbøl Banke måtte have og samtidigt opfylder de krav og specifikationer,
som centeret har.
o Vi vil på nuværende tidspunkt foreslå, at udlån foregår i hånden, dvs. at låneren skriver
titel på materialet, eget navn og dato ind i et register. Dette er ud fra den betragtning,
at udlån udelukkende foregår internt. I det brugergruppen er så lille, mener vi, at det
ikke kan betale sig økonomisk med elektronisk løsning.
• Det vil blive udarbejdet en registrerings- og udlånsmanual, som vil blive præsenteret for
brugerne ved et af vinterens sidste seminarer (omkring december, hvis det er muligt).
Endvidere vil vi foreslå, at en eller flere medarbejdere bliver sat grundigt ind i systemet,
således at der vil eksistere en superbruger indenfor området.
• På baggrund af brugerinterviews vil vi komme med et forslag til en kassationspolitik, især
med henblik på at få ryddet op i samlingen på Skansegården. På sigt foreslår vi, at de
hyldemeter, som befinder sig der, bruges som magasin.
Ressourcer
Projektstedet stiller bolig til rådighed, de studerende afholder selv transportudgifterne. Arbejdet
med projektet vil foregå til dels på Historiecenter Dybbøl Banke og Skansegården og til dels i
København. Arbejdet vil være selvstændigt med en løbende dialog med projektstedet med henblik
på at sikre et fælles fokus og et brugbart slutprodukt.
Kontaktpersonen for projektstedet er Bjørn Østergaard.
Slutprodukt
Slutproduktet vil være et bibliotekssystem med tilhørende registrerings- og udlånsmanual.
Selve slutproduktet vil blive overdraget til Historiecenter Dybbøl Banke inden udgangen af
november, da det fra skolens side er et krav at projektstedet har modtaget produktet inden 1.
december 2009.
Forventet effekt af projektet i projektbiblioteket
Det forventes, at etableringen af registrerings- og udlånsmanualen, hvis Historiecenteret vælger at
bruge den, vil forbedre samlingens tilgængelighed for brugergruppen.
2

Tidsplan
Uge
Opgaver 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1
Foreløbig aftale afleveret 14.8
Besøg Historiecenteret,
overblik over samlingen
Vejledning 2.9
Projektplan afleveret 30.9
Litteratursøgning
Forberedelse samt afsendelse
af interviewoplæg
Samling på teori
Historiecenteret, interviews
med brugere
Opsamling af interviews
Udarbejdelse af produkt
Aflevering af produkt 1.12
Skriveproces, rapport
Rapport afleveret 5.1
Afsluttede milepæle
Ikke endeligt planlagte opgaver
Planlagte opgaver
Milepæle/deadlines
3

Opfølgning
Ovennævnte slutprodukt vil blive præsenteret for brugergruppen på et seminar i ultimo
november/primo december og enkelte medarbejdere vil blive uddannet som superbrugere i
systemet.
Studerende:
Vejleder:
Kasper Lauge Just Pia Vang Hansen
Martin Dyrbye
Kontaktpersoner ved Historiecenter Dybbøl Banke:
Bjørn Østergaard Katrine Palsgård
4

Bilag 8. Produkt – Idékatalog
T

INDRETNING OG SYSTEMATISERING
AF DET FAGLIGE BIBLIOTEK PÅ
HISTORIECENTER DYBBØL BANKE
Et idékatalog
Udarbejdet af:
Kasper Lauge Just
Pia Vang Hansen
Danmarks Biblioteksskole

Forord
Det oprindelige oplæg fra Historiecenter Dybbøl Banke lød på at ”sammenstille
centerets daglige behov med de fysiske muligheder og få det hele til at gå op i en
højere enhed”.
Resultatet af det første møde mellem Historiecenteret og os blev, at vi skulle
udarbejde forslag til, hvordan samlingens materialer ville kunne registreres i et
eksisterende bibliotekssystem og efter et eksisterende klassifikationssystem.
Endvidere skulle vi komme med eksempelregistreringer for materialer fra
Historiecenterets samling for at illustrere, hvorledes registreringer i disse systemer
bør være.
Efter i en periode at have arbejdet ud fra denne synsvinkel kom vi frem til, at
samlingens størrelse og fysiske placering ikke retfærdiggjorde de økonomiske
omkostninger, som en løsning af denne type ville indebære.
Vi blev senere gjort opmærksom på, at Historiecenteret har en database over deres
billedsamling. Da denne database står for en snarlig opdatering, har vi foreslået
Bjørn Østergaard, at man samtidig gør det muligt at registrere
håndbogssamlingens materialer i databasen. Det er på baggrund af dette forslag
samt efter aftale med Bjørn Østergaard, at vi har valgt at udarbejde dette
idékatalog, som kan bruges som inspiration til registrering af håndbogssamlingen i
databasen.
Idékataloget er inddelt i to dele: systemanalyse og kravspecifikation. De to dele
beskriver den fysiske samling, de enkelte brugergrupper, indhold i
dokumentrepræsentationen, de egenskaber som systemet bør indeholde for at leve
op til bibliografiske standarder, fysisk opstilling, forslag til emneord og
søgefunktionalitet.
Vi håber, at dette vil være inspiration til, hvorledes systematiseringen af
håndbogssamlingen kan foregå og ønsker jer al held og lykke med projektet.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Systemanalyse 2
Formål 2
Afgrænsninger 2
Den fysiske materialesamling 2
Databasen 3
Brugerkarakteristika 3
Interesseopdelte brugergrupper 4
Primære 4
Sekundære 4
Tertiære 5
Niveauopdelte brugergrupper 5
Superbrugere 5
IT-brugere 5
Ikke-IT-brugere 5
Brugergruppernes forventede krav til systemet 6
Superbrugere 6
IT-brugere 6
Ikke-IT-brugere 6
Dokumentkarakteristika 6
Monografier 6
Tidsskrifter 7
Opslagsværker 7
Audio/visuelle medier 7
Andet 7
Dokumentrepræsentation 8
Kravspecifikation 10
Fysisk afgrænsning 10
Fysisk opstilling 10
Forslag til tiltag 10
ii

Indholdsfortegnelse, fortsat
Historiecenteret 10
Skansegården 12
Fremtiden på Dybbøl Mølle 12
Opstillingsformat 12
Brugerprofil 13
Materialer som basen skal omfatte 14
Opdatering 14
Dokumentrepræsentation 15
Opstilling 15
Forfatter 15
Andre bidragsydere 15
Titel 15
Undertitel 16
Emneord 16
Noter 16
Kommentar 16
Forlag 17
Udgave 17
Udgivelsesdato 17
Anskaffelsesdato 17
Materialetype 17
Fysisk beskrivelse 18
Sprog 18
ISBN/ISSN 18
Antal eksemplarer 18
Pris 19
Søgefunktionalitet 19
Enkel søgning 19
Fritekstsøgning 20
Avanceret søgning 20
Søgning på titel 21
Søgning på forfatter 21
iii

Indholdsfortegnelse, fortsat
Søgning på emneord 21
Afgrænsning af søgning 22
Udgivelsesdato 22
Dokumenttype 22
Operatorer 23
Frasesøgning 23
Trunkering 23
Analog søgning 23
Output formater 24
Oversigtsformat 24
Standard format 24
Fuldt format 25
Formatspecifikation 25
Inddateringsformatet 25
Indekseringsstrategi 25
Indekseringssprog 26
Emneord 26
Tildeling af emneord 27
Andet 27
Brugermedindflydelse 27
Vedligeholdelse af materialerne 28
Litteraturliste 29
Bilagsoversigt 30
iv

Indledning
Historiecenter Dybbøl Banke ønsker at systematisere sit håndbogsbibliotek for at
gøre det lettere tilgængeligt for Historiecentrets medarbejdere.
Håndbogssamlingen er i dag fordelt på henholdsvis Historiecenteret og
Skansegården, begge steder og i særdeleshed på Skansegården er samlingen
lettere uoverskuelig.
Brugerne er på nuværende tidspunkt tilbøjelige til kun at bruge de bøger, som de
har fået anbefalet af andre eller brugt før. En systematisering af samlingen vil gøre
det muligt at udnytte samlingen bedre og synliggøre ”guldkorn” som står godt
gemt.
Det er vores opgave at komme med forslag i form af et idékatalog til, hvorledes
samlingen kan registreres i den database over billeder, som Historiecentret har
planlagt. I samme idékatalog vil der være forslag til, hvordan samlingen kan
sættes op under de nuværende forhold på Historiecentret og på Skansegården
samt under de fremtidige forhold i det planlagte møde- og studierum på Dybbøl
Mølle.
1

Formål
Systemanalyse
Indretning og systematisering af det faglige bibliotek på Historiecenter Dybbøl
Banke.
Historiecenter Dybbøl Banke ønsker at få deres fagbibliotek systematiseret, således
at der skabes overblik over bibliotekets materialer, der befinder sig på selve
Historiecenteret og på Skansegården. Endvidere ønsker de at indrette biblioteket
efter dette system samtidigt med, at der tages hensyn til brugernes behov. Med
det i mente har vi interviewet 7 af Historiecenterets medarbejdere og undersøgt
samlingen på henholdsvis Historiecenteret og Skansegården for derefter at
analysere de forskellige aktørers behov for at kunne navigere rundt i samlingen
både på et fysisk og digitalt plan, se Bilag 1 – Bilag 4 for de enkelte aktørers
CATWOE 1 .
Afgrænsninger
Den fysiske materialesamling
Igennem vores besøg på Historiecenter Dybbøl Banke og Skansegården har vi
været i stand til at danne os et overblik over samlingens fysiske rammer, og
1 En analysemetode som ser på de enkelte parter ved en ændring. Den ser på
kunderne (C), hvem der udfører den (A), hvilke processer den består af(T), hvilket
verdenssyn parterne har (W), hvem der er ansvarlig/ejeren (O) og miljøet som T
eksisterer i (E).
En CATWOE resulterer i en rootdefinition, der beskriver de aktiviteter, som bør
finde sted/finder sted.
Kilde: Informationsordbog, 2005
2

hvorledes den er opstillet. Historiecenter Dybbøl Bankes håndbogssamling er i dag
fordelt på to lokaliteter: Historiecenteret og på Skansegården.
I dag er hovedparten af de benyttede materialer opstillet på Historiecenteret i en
stor reol oppe på det store kontor, hvor de forskellige materialetyper hovedsageligt
er opstillet hver for sig 2 . Endvidere er en del af monografierne opstillet efter emne i
modsætning til de andre materialetyper.
Samtidig opbevares en del af samlingen på Skansegården, som der ikke er en
overordnet kontrol med. Det er også vores indtryk, at disse materialer ikke bliver
brugt, og at der ikke er et fuldstændigt overblik over hvilke materialer, der findes
på stedet.
For begge lokaliteter gælder det, at der ikke er en registrering af det eksisterende
materiale. Denne manglende registrering påvirker brugen af samlingen, og det er
vores indtryk, at mange af materialerne står ubenyttede hen. Ligeledes er den
manglende systematisering, og dermed muligheden for at genfinde materialer,
med til at øge muligheden for at de enkelte brugere går glip af ny viden omkring
Historiecenterets emneområder.
Databasen
På nuværende tidspunkt er Historiecenterets billeder registreret i en database, som
skal opgraderes inden for den nærmeste fremtid. I den forbindelse har vi foreslået
Historiecenteret, at registreringen af andre materialetyper bliver indarbejdet i
denne database. Vi har endvidere talt med Bjørn Popp fra poppmedia, som står for
udviklingen af databasen. Ifølge poppmedia er det teknisk muligt at foretage de
tilføjelser til systemet, som kan blive nødvendige for at leve op til de krav, som
vores forslag måtte stille.
Brugerkarakteristika
I arbejdet med skabelsen af databasen har det været nødvendigt at finde frem til,
hvilke brugergrupper der findes, og hvilke krav til systemet disse grupper måtte
have. Der er fundet frem til tre forskellige brugergrupper, som vi har valgt at
2 Disse dokumenttyper er nævnt i afsnittet Dokumentkarakteristika.
3

inddele i primære, sekundære og tertiære. Først og fremmest medarbejderne, som
kan kategoriseres som henholdsvis (fremtidige) superbrugere og almindelige
brugere. Ligeledes er der forskere og andre med en faglig interesse indenfor
området. Den sidste brugergruppe må anses for at være Historiecenterets
besøgende.
Gennem en række interviews med medarbejderne på Historiecenter Dybbøl Banke
er det blevet klargjort, hvilke krav de har til den kommende database. Ud fra disse
interviews er det blevet muligt at komme med et forslag til databasens opbygning,
og hvilke funktioner denne skal have, således at de forskellige brugergruppers
ønsker og krav er tilgodeset i databasens funktioner.
Interesseopdelte brugergrupper
Primære
De primære brugere af databasen vil være medarbejderne på Historiecenteret.
Medarbejderne har som nævnt ovenfor, valgt at inddele i to undergrupper:
superbrugere og almindelige brugere. For de to grupper vil der være forskellige
forudsætninger for at bruge systemet.
Idet superbrugerne er dem, der indfører metadata 3 i systemet, skal det være let
for dem at kunne registrere, indeksere og genfinde materialet. Med hensyn til
søgning er behovet det samme som for de almindelige brugere, dette vil blive
beskrevet i næste afsnit.
De almindelige brugere er de medarbejdere på Historiecenteret, der ikke er
superbrugere. Disse vil have brug for let at kunne finde frem til det materiale, de
har brug for. De har brug for, at basen er nem at søge i, og at placeringen af
materialet er let at overskue. Endvidere har de behov for, at der forefindes en
analog søgemulighed.
Sekundære
Denne brugergruppe består af forskere og andre med faglig interesse indenfor
området, som har brug for at kunne benytte sig af det materiale, som
Historiecenterets håndbogssamling består af. Denne gruppe har brug for, at
3 Data om data (Informationsordbogen, 2005)
4

materialet skal være nemt at genfinde via systemet og især den analoge
søgemulighed, da de sikkert ikke har ubegrænset adgang til Historiecenterets
computere.
Tertiære
Den tredje brugergruppe er de besøgende på Historiecenter Dybbøl Banke. Disse
bruger samlingen indirekte gennem historiefortællerne og har derved brug for, at
historiefortællerne har let adgang til samlingen, således at de kan finde information
til besvarelse af spørgsmål.
Niveauopdelte brugergrupper
Superbrugere
Disse brugere har et stort kendskab til systemet og dets opbygning, idet de
registrerer og indekserer. I forhold til de andre brugergrupper vil denne gruppe
have en større forståelse for systemet, hvorved de vil være i stand til bedre at
kunne udnytte systemets muligheder. Eksempler på dette kunne være et bedre
overblik over emneordenes grupperinger og sammenhæng med hinanden, større
overblik over materialernes placering og dermed et bedre grundlag for at genfinde
materiale.
IT-brugere
Denne brugergruppe har et almindeligt it-kendskab, ud fra hvilket de bruger
systemet. De har ikke de samme fordele som superbrugeren, men må formodes
stadig at være i stand til at genfinde specifikke materialer. En undtagelse herfra
kunne være, hvis den specifikke titel er kendt af brugeren.
Ikke-IT-brugere
Disse har ikke et stort it-kendskab og bruger samlingen gennem de andre brugere,
som har it-kendskab. Denne gruppe vil få deres informationer gennem kolleger,
den analoge søgemulighed eller ved at blive anbefalet materiale af andre.
5

Brugergruppernes forventede krav til systemet
Superbrugere
Ud fra de foretagne interviews ser man tydeligt, at ønsket om overordnet kontrol er
til stede, dette stiller visse krav til systemet. Eksempelvis skal systemet være let
tilgængeligt, hvilket blandt andet begrundes med, at der ikke er de tidsmæssige
ressourcer til stede. Ligeledes skal det heller ikke kræve for lang tid for en
superbruger at blive sat ind i systemet og dets muligheder.
IT-brugere
Denne gruppe må formodes at forvente en brugbar og let tilgængelig database
med en overskuelig søgefunktion. Ligeledes må det forventes, at gruppen vil ønske
at have muligheden for at kunne komme med forslag til ændringer i databasen.
Her tænkes blandt andet på muligheden for, at kunne tilføje nye emneord til en
post og komme med brugbare kommentarer.
Ikke-IT-brugere
Denne gruppe har ikke nogen umiddelbare krav, idet den ikke selv bruger
databasen direkte men indirekte gennem kolleger og andre med kendskab til
basen. Derimod har denne gruppe et krav om at den analoge søgemulighed er
overskuelig og opdateret.
Dokumentkarakteristika
I Historiecenterets database over materialer skal det være muligt at finde
oplysninger om de forskellige materialer, som findes i centerets håndbogsbibliotek.
Vi foreslår, at de materialer, som registreres i håndbogsbibliotekets del af
databasen, er: monografier, tidsskrifter, opslagsværker, audio/visuelle medier og
andre materialer, som er relevante for brugerne af samlingen.
Monografier
Monografier anvendes her om materialer, der er afsluttet i modsætning til
tidsskrifter eller periodika. Denne type materialer udgør hovedparten af samlingen,
6

det er derfor hensigtsmæssigt, at denne gruppe registreres som en specifik
materialetype.
Tidsskrifter
Tidsskrifter eller periodika anvendes om materialer, som ikke er afsluttet. Det vil
sige materialer, som udkommer over en løbende periode. Tidsskrifter, som er
ophørt med at eksistere eller udkomme, hører også under denne kategori.
Opslagsværker
Vi har valgt at medtage opslagsværker som en separat materialetype, idet vi
gennem interviewene er nået til den konstatering, at mange af de ansatte
regelmæssigt bruger dem.
Audio/visuelle medier
Da samlingen indeholder en lille bestand af audio/visuelle medier for eksempel
DVD, er denne medtaget som en separat materialetype. Dette er ud fra den
begrundelse, at selvom den i dag udgør en forholdsvis lille del af den samlede
håndbogssamling, kan den komme til at vokse i fremtiden. Her tænkes på links til
relevante hjemmesider, nye forekomster af billeder og lignende. Ligeledes er den
medtaget som separat materialetype, da den adskiller sig væsentligt fra de andre
materialetyper ved at være en helt anden medieform.
Andet
Med materialetypen ”andet” har vi givet plads til materialeforekomster som kort og
andet til tider upraktiske størrelser og former , der ikke kan placeres under de
førnævnte materialetyper.
7

Dokumentrepræsentation
Dette er en liste over de elementer, som vi mener, bør indgå i en post.
• Opstilling
• Forfatter
• Forfatter fornavn
• Forfatter efternavn
• Andre bidragsydere
• Titel
• Undertitel
• Emneord
• Noter
• Kommentar
• Forlag
• Udgave
• Udgivelsesdato
• Anskaffelsesdato
• Materialetype (monografi, tidsskrift, opslagsværk, audio/visuelle medier,
andet)
• Fysisk beskrivelse (antal sider/bind, illustrationer, spilletid o. lign.)
• Sprog
• ISBN/ISSN
• Antal eksemplarer
• Pris
Registreringsformatet kan have betydning for eventuel fremtidig import eller
eksport af poster, hvis Historiecenteret får mulighed for at samarbejde med andre
biblioteker i fremtiden.
For at brugerne kan få mest muligt udbytte af dokumenterne, er det nødvendigt at
tilføre metadata. Det vil sige, at man skal kunne finde oplysninger om
dokumenterne – både for at lette genfindingen, men i høj grad også for at
brugerne kan få den viden, som de søger gennem dokumenterne.
Vi har valgt punkterne i dokumentkarakteristikaen ud fra det synspunkt, at det skal
være så simpelt som muligt for superbrugerne at føre data ind og så simpelt som
8

muligt for de øvrige brugere at få data ud. Denne simplicitet er opnået ved at
fokuserer på de funktionalitetskrav, som er beskrevet i Functional Requirements for
Bibliographic Records (se Bilag 5), når man skal:
• Finde
• Identificere
• Vælge
• Skaffe adgang til en given post
Plassard (1998), p. 82, Strunck, K. (2002), p. 38
9

Fysisk afgrænsning
Kravspecifikation
Håndbogssamlingen har visse fysiske begrænsninger, som skal tages i betragtning,
en af disse kunne for eksempel være hvor mange hyldemeter, der er til rådighed.
Dette har indflydelse på den fysiske opstilling af materialet, men det har ikke
nogen indflydelse på opbygningen af databasen. Vi regner med, at materialerne vil
blive fysisk placeret på henholdsvis Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle og
på Skansegården, der blandt andet på sigt vil kunne bruges som magasin.
Fysisk opstilling
I den del af håndbogssamlingen, som står på Historiecenteret, er materialerne
hovedsageligt opstillet efter dokumenttype, denne praksis vil det også i fremtiden
være fornuftig at benytte sig af.
Forslag til tiltag
Historiecenteret
På historie centeret vil en generel oprydning i reolen, således at alle materialerne
står helt frem på hver enkelt hylde give et overblik over samlingen. Endvidere vil
en placering af dubletter på Skansegården være med til at frigøre plads til
nyindkøbte materialer samt materialer, der ønskes overført fra Skansegården.
I relation til de enkelte materialetyper vil vi foreslå følgende tiltag:
• Placering af monografier på bedst tilgængelige pladser
o Medarbejderne har gennem deres interviews givet udtryk for, at
monografier tilhører den materialetype som, i kombination med
opslagsværkerne, er den mest benyttede.
10

• Placering af opslagsværkerne på let tilgængelige pladser og samlet som i
dag
o Gennem vores interviews har vi erfaret, at opslagsværker sammen
med monografier er de mest benyttede materialetyper.
• Placering af tidsskrifterne samlet som i dag.
o Oprydning i tidsskrifterne for at skabe overblik.
o Samling af de enkelte tidsskrifter sammen efter årgang og nummer.
o Skabe overblik over abonnementer.
o Eventuel placering af tidsskrifterne øverst i reolen, da det er vores
indtryk gennem interviews, at de ikke tilhører den mest brugte
materialegruppe.
• Placering af Audio/visuelle medier samlet som nu.
• Andet.
o Gennem vores interviews fik vi indtryk af, at de ikke tilhører den
materialegruppe, der blev benyttet mest.
o Eventuel placering af audio/visuelle medier øverst i reolen, da det er
vores indtryk gennem interviews, at de ikke bliver benyttet særligt
meget.
o placeres øverst i reolen sammen med tidsskrifter og audio/visuelle
medier
• Hot Spot i reolen
o Et ønske, der er fremkommet gennem interviews med medarbejderne.
o Indretning af 3-4 hylder i reolen til de mest brugte materialer samt
temamateriale for at lette adgangen til dem.
o Bruges i forbindelse med specielle temaer på Historiecenteret eller i
forbindelse med årlige traditioner som eksempelvis på jul, høst osv.
o Vil kunne sætte et ekstra fokus på et bestemt emne.
11

Skansegården
Det materiale, der findes på Skansegården, kan inddeles i monografier og
tidsskrifter af mere eller mindre relevans for Historiecenterets emneområde. Efter
en registrering af materialet på Skansegården kan man bedre vurdere hvilke
materialer, der skal blive stående og hvilke, der kan flyttes op på Historiecenteret.
Men som udgangspunkt foreslår vi, at Skansegården bliver brugt som magasin med
det samme opstillingsformat som på Historiecenteret. Her tænkes på både den
fysiske opstilling og på systematikken i databasen.
Fremtiden på Dybbøl Mølle
Vi foreslår, at princippet videreføres, når materialerne overføres til Dybbøl Mølle.
Nedennævnte opstillingsformat vil lette processen med at overføre materialerne, da
man kan starte fra en ende af og flytte materialerne over én hylde af gangen. Man
kan så overveje, om man vil ændre bogstavbetegnelsen fra ”H” for Historiecenter
til ”D” for Dybbøl Mølle eller ej, vi vil dog anbefale, at man gør det, set ud fra den
betragtning at der kan være materialer begge steder, selvom hovedparten af
samlingen er samlet på Dybbøl Mølle. Endvidere vil en sådan ændring opfordre til
en revision af samlingen, hvor man kan vurdere om materialer skal beholdes i
selve håndbogsbiblioteket, placeres i magasin eller kasseres.
Opstillingsformat
Da materiale både kan være placeret på Historiecenteret, Skansegården samt
Dybbøl Mølle og på sigt i magasin, foreslår vi, at de enkelte steder bliver
identificeret gennem bogstavbetegnelserne: ”H” for Historiecenteret, ”S” for
Skansegården, ”D” for Dybbøl Mølle og ”M” for magasin. Endvidere foreslår vi, at
materialerne registreres efter materialetype, det vil sige ”M” for monografi, ”T” for
tidsskrift, ”O” for opslagsværk, ”V” for audio/visuelle medier og ”A” for andet. Til
slut bør materialerne registreres numerisk i den rækkefølge, de er stillet op i med 4
cifre. På nuværende tidspunkt har samlingen ikke den størrelse, hvor det er
nødvendigt med 4 cifre, men for vi anbefaler det for at gøre plads til udvidelser.
Denne løsning betyder, at den første monografi, som står på hylden i
Historiecenteret registreres som HM0001 og det tilsvarende for det første tidsskrift
som vil få opstillingsID HT0001.
Vi har valgt at foreslå denne løsning ud fra følgende overvejelser. Først og
fremmest regner vi med, at det ikke kun bliver en person, der skal registrere alle
12

materialerne. Derfor er det nødvendigt med et opstillingsformat, som er let
tilgængeligt og giver plads til, at en anden person kan overtage. Systemer som for
eksempel DK5, der benyttes på folkebibliotekerne, kræver en vis indlæringsperiode
for at fungere optimalt og stiller krav i forhold opstilling – hver registrering
betyder, at der skal gøres plads i reolen det rigtige sted, altså skal der rykkes rundt
på materialet.
Tid er en anden faktor, der spiller ind. Samlingen vil sandsynligvis ikke blive
registreret på én gang men løbende over en længere tidsperiode. Ovennævnte
opstillingsformat vil lette arbejdsgangen og gøre det lettere for en anden person at
overtage registreringsarbejdet uden at skulle sætte sig ind i et krævende
opstillingsformat.
Det vil således være muligt at starte fra en ende af uden at skulle flytte rundt på
materialerne.
Den fysiske opstilling sætter dog visse krav til den elektroniske registrering, da
fysisk græsning 4 i ordets egentlige forstand ikke er muligt. Dog vil det være muligt
via emneordene i databasen.
Brugerprofil
Systematiseringen af materialerne i håndbogssamlingen skal gøre det muligt for
brugere, som har forskellig baggrund og behov, at finde de materialer, som de har
behov for. Det gælder både, når det er specifikke og mindre specifikke søgninger,
der vil afdække materialer, som brugeren måske ikke havde kendskab til i
forvejen.
Vi har valgt at dele brugerne op i tre grupper, da vi igennem interviews har fået
afdækket, at de ud over at være fordelt på superbrugere og almindelige brugere
4 At græsse en bogreol betyder, at man skimmer bogreolen for at blive inspireret.
Betyder typisk, at man finder materialer udover den planlagte, men inden for
samme emneområde.
13

også er fordelt på brugere, som ikke vil bruge systemet alene uden hjælp fra
andre. Disse grupper har forskellige behov.
• Superbrugerne skal have mulighed for at kunne registrere materiale i
databasen ved brug af en registreringsformular. Ligeledes skal de have
adgang til at kunne indføre og godkende emneord, som den almindelige
bruger måtte have foreslået. De står med andre ord med den overordnede
kontrol.
• Den almindelige bruger har mulighed for at kunne tilføje oplysninger
omkring værket i feltet kommentarer.
• Fælles for de to grupper er at de har mulighed for at søge i alle de søgbare
felter.
• Ikke-IT-brugere har mulighed for at bruge den analoge søgemulighed, der
består af en udskrift af hele katalogen efter henholdsvis titel, forfatter
efternavn og emneord. Herved vil de også have en indirekte mulighed for at
benytte sig af databasen.
Materialer som basen skal omfatte
Dokumenttyperne i databasen omfatter monografier, tidsskrifter/periodica,
opslagsværker, audio/visuelle medier og andet. Se afsnittet om
Dokumentkarakteristika for detaljer.
Opdatering
Med hensyn til opdateringen, vil der være to hovedaktører. Den første er
superbrugerne på Historiecenteret, som med deres rettigheder til systemet kan
registrere materialerne, tilføje nye informationer til de enkelte poster, godkende
nye emneord fra de enkelte brugere og generelt holde systemet opdateret med
hensyn til materialerne i samlingen.
Samtidig er der en digital side, der vil blive vedligeholdt af Bjørn Popp fra
poppmedia.dk.
14

Dokumentrepræsentation
De data, som medtages i dokumentrepræsentationen, er som nævnt i afsnittet om
dokumentkarakteristika. Nedenfor er de enkelte punkter/felter uddybet. Se Bilag 6
– Bilag 10 for eksempler på dokumentrepræsentationer for de enkelte
materialetyper. Bilag 11 viser en oversigt over hvorvidt det enkelte felt er søgbart
og i hvilket outputformat, det kan vises.
Opstilling
For at gøre brugerne i stand til at genfinde det fysiske materiale skal materialets
opstillingsnr. registreres. Se afsnittet om Fysisk opstilling for yderligere detaljer.
Feltet skal udfyldes.
Forfatter
Det bør være muligt at registrere op til tre forfattere. De bør registreres i to felter:
fornavn og efternavn, da det derved bliver muligt at søge på dem både i logisk
rækkefølge (fornavn efternavn) og inverteret (efternavn fornavn) samt uafhængigt
af hinanden. I forhold til præsentation af dataene for brugeren samler databasen
fornavn og efternavn og stiller dem op i inverteret rækkefølge.
Forfatterefternavn er obligatorisk.
Andre bidragsydere
Her er det muligt at tilføje yderligere bidragsydere, det kan for eksempel dreje sig
om redaktører, oversættere eller lignende.
Et eksempel hvor dette kan bruges er Historiecenterets egen udgivelse ”En løjtnant
fra 1864: Lieutnant P.E.M. Ramsings breve fra den sidste slesvigske krig” af P.E.M.
Ramsing som er redigeret af Henrik R. Wulff og Thomas Wulff. I et sådant tilfælde
ville det være hensigtsmæssigt at tilføje disse informationer til posten.
Dette felt er valgfrit.
Titel
Her angives materialets hovedtitel.
15

Hvis vi fortsætter med eksemplet fra før, betyder det, at hele titlen, altså ”En
løjtnant fra 1864: Lieutnant P.E.M. Ramsings breve fra den sidste slesvigske krig”
skal tilføjes til posten.
Titlen er obligatorisk.
Undertitel
I tilfælde hvor materialet har en undertitel bør det være muligt at søge på den som
en del af titlen, derfor skal det være muligt, at tilføje den til posten.
Undertitlen er valgfri.
Emneord
Der bør være muligt at tilføje op til 10 emneord til posten. Vi foreslår, at en
aktivering af feltet åbner en afkrydsningsformular, hvor de mulige emneord er
opdelt i grupper. Heri krydser registratoren/superbrugeren de relevante emneord
af og systemet overfører dem til emneordsfeltet i registreringsformularen.
Det bør være muligt for superbrugerne at udvide emneordslisten på et senere
tidspunkt, hvis det bliver nødvendigt.
Der skal som minimum vælges et emneord.
Noter
Heri er det muligt at skrive uddybende noter til de andre felter, det kan
eksempelvis være et kort referat, antal årgange mv.
Noter er valgfri.
Kommentar
Her foreslår vi, at det er muligt for den almindelige bruger at tilføje kommentarer
til materialet. Det kan for eksempel dreje sig om kommentarer i relation til
brugbarhed overfor specielle målgrupper.
Kommentar er valgfri.
16

Forlag
Her skrives navnet på forlaget. Oplysninger om dette kan især være brugbare i
forbindelse med verificering eller genkøb.
Forlag er valgfri.
Udgave
Her skrives materialets udgave. Denne oplysning er især relevant i forbindelse med
verificering eller genkøb. Materialer med forskellig udgave har ofte et forskelligt
indhold.
Udgave er valgfri.
Udgivelsesdato
Materialets udgivelsesdato er især relevant i forbindelse med verificering.
Endvidere giver det en idé om hvad der er skrevet om et specifikt emne indenfor
en bestemt årrække.
Udgivelsesdato er valgfri.
Anskaffelsesdato
Materialets anskaffelsesdato er interessant set i forhold til hvor meget materialet
bliver brugt. Endvidere kan det sammen med prisen give en idé om hvad der bliver
brugt hvornår på materialer – indkøbsraten.
Anskaffelsesdatoen er valgfri af den simple grund, at det må formodes at
Historiecenteret ikke har information om denne for alle nuværende materialer, men
det anbefales – lige som ved alle de andre felter – at det udfyldes, hvis det er
muligt.
Materialetype
Det skal være muligt at vælge mellem følgende materialetyper: monografi,
tidsskrift, opslagsværk, audio/visuelle medier og andet. Det bør endvidere være
muligt for superbrugerne at udvide denne liste på et senere tidspunkt, hvis det
bliver nødvendigt.
17

Feltet materialetype er relevant både i relation til afgrænsning, i forbindelse med
søgning og i forhold til materialets fysiske placering i biblioteket (se mere om det i
afsnittet om Fysisk opstilling).
Materialetype er obligatorisk.
Fysisk beskrivelse
Det bør være muligt at give en fysisk beskrivelse af materialet, det kan for
eksempel være antal sider/bind, illustrationer, spilletid o. lign. men også fysisk
tilstand.
Fysisk beskrivelse er valgfri.
Sprog
Det bør være muligt at skrive hvilket sprog materialet er skrevet på. I forhold til
Historiecenteret er det relevant, da der i centerets samling findes materialer på
både engelsk og tysk udover dansk.
Sprog er valgfri og bør som standard sættes til dansk.
ISBN/ISSN 5
Det bør være muligt at registrere nummeret, som enten identificere bøger (ISBN)
eller tidsskrifter(ISSN). Numrene er relevante både i forhold til verificering og
genkøb endvidere kan de bruges til at afklare, hvorvidt der er tale om en monografi
eller et tidsskrift.
Feltet er valgfrit.
Antal eksemplarer
Det bør være muligt at registrere antallet af eksemplarer, som findes af en given
materialetype. Dette kan være relevant i forbindelse med beholdningopgørelse af
samlingen eller enkelte materialer.
5 ISBN = International Standard Book Number, ISSN = International Standard
Serial Number
18

Feltet er valgfrit.
Pris
Det bør være muligt at registrere materialets indkøbspris. Denne kan være
relevant i forbindelse med nyindkøb af eksisterende materiale. Endvidere kan den
sammen med anskaffelsesdatoen give en idé om indkøbsraten.
Søgefunktionalitet
Der bør findes to søgemuligheder: Enkel søgning og avanceret søgning. Vi foreslår,
at de grundlæggende bygges op som søgefunktionerne på Det Kongelige Biblioteks
hjemmeside, se Bilag 12 for eksempel på hvorledes en formular med
valgmulighederne kan se ud. Som standard bør systemet lige som i det viste
eksempel være sat til at vælge enkel søgning.
I forhold til felterne i de enkelte materialers poster søges der i alle ord uafhængigt
af rækkefølge.
Endvidere bør der efter ønske også forekomme en analogisk søgemulighed.
Enkel søgning
Som standard er enkelsøgningen sat til at være fritekstsøgning. Vi foreslår dog, at
brugeren får mulighed for at begrænse sin søgning til et specifikt felt i
dokumentrepræsentationen, disse felter kunne være titel, forfatter, emneord og
ISBN/ISSN. Dette kan gøres ved at lade brugeren vælge feltet via en rulleliste.
Endvidere bør det, i tilfælde hvor brugeren har skrevet flere ord, være muligt for
brugeren at vælge hvorvidt systemet skal søge efter disse ord i rækkefølge eller
vilkårligt (se Bilag 12). Til slut vil det være en fordel, hvis brugeren, som illustreret
i førnævnte eksempel, har mulighed for at begrænse sin søgning til materialer
udgivet i en bestemt periode og materialer af en bestemt type.
Søgningen bør endvidere kunne begrænses til specifik materialetype og
udgivelsesår/-perioder.
19

Fritekstsøgning
Det skal være muligt at søge i næsten alle felter, her bør felterne opstilling,
kommentar, noter, forlag, udgave, udgivelsesdato, materialetype, fysisk
beskrivelse, antal eksemplarer og pris dog være udeladt for at undgå for megen
støj, se Bilag 12 for eksempel på hvorledes en sådan søgeformular kan se ud.
Formålet med fritekstsøgningen er at gøre det muligt at søge så bredt som muligt
med henblik på at finde så mange relevante materialer som muligt. En ulempe ved
denne form for søgning er, at der kan forekomme unødig megen støj, men dette
opvejes af, at den giver mulighed for at finde materialer, som man måske ikke ville
have fundet, hvis man havde brugt den avancerede søgemulighed.
Søgningen bør foregå ved at skrive de ønskede ord i fritekstsøgefeltet (enkel
søgning) og derefter vælge hvorvidt de skal søges på dem i rækkefølge eller ej.
Avanceret søgning
Under avanceret søgning bør man have mulighed for at søge på titlen, forfatter og
emneord, se Bilag 13 for eksempel på hvorledes en sådan søgeformular kan se ud.
Enten sammen eller hver for sig.
Vi foreslår, at der oprettes tre felter, hvortil brugeren kan vælge om, der søges i
emneord, forfatter eller titel. Dette giver brugeren mulighed for at kombinere sin
søgning inden for de tre felter og i emneordenes tilfælde søge på en kombination af
tre emneord. De muligheder, som disse kombinationer giver, mener vi, dækker
Historiecenterets behov for en avanceret søgemulighed. Alternativt kan man, som
det ses af Det Kongelige Biblioteks avancerede søgefunktion, udvælge flere felter
fra dokumentkarakteristikken, men vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt med
de behov, som medarbejderne på Historiecenteret har givet udtryk for gennem
interviews.
Hvis både forfatter og titel eller dele af samme er kendt, giver det mulighed for at
foretage en meget præcis søgning, dette er især en fordel, hvis man blot skal
lokalisere materialet.
Som ved enkel søgning bør søgningen endvidere kunne begrænses til specifik
materialetype og udgivelsesår/-perioder.
20

Søgning på titel
Det bør være muligt at begrænse søgningen til titlen/undertitlen eller ord i
titlen/undertitlen. Det skal både være muligt at finde det relevante materiale ved
søgning efter hele eller dele af titlen. I tilfælde hvor det kun er dele af titlen, som
er kendt, bør det være muligt at søge på alle ordene i et enkelt søgefelt. Endvidere
bør det være muligt at fremfinde relevant materiale, selvom ordene står i vilkårlig
rækkefølge.
I de enkelte poster foregår søgningen i felterne titel og undertitel.
Standardværdien er alle.
Søgning på forfatter
Det bør være muligt at begrænse søgningen til forfatternavn(e)eller dele af
forfatternavn(e). Det bør være muligt at finde relevant materiale, uanset om
navnet er inverteret eller ej (efternavn-fornavn/fornavn-efternavn).
I de enkelte poster foregår søgningen i felterne forfatter (forfatter fornavn og
forfatter efternavn) og andre bidragsydere.
Standardværdien er alle.
Søgning på emneord
Formålet med søgning på emneord er at give brugeren mulighed for at begrænse
sin søgning i samlingen til et eller flere emner, som han eller hun finder relevante.
Søgning på emneord giver brugeren mulighed for at finde alle materialer, som er
relevante inden for et givent område og derefter ”græsse” elektronisk i samlingen,
hvorved kendskab til nyt og måske ukendt materiale opnås.
Det bør være muligt at begrænse søgningen med op til tre emneord. Vi mener, at
tilføjelse af yderligere emneord vil begrænse søgningen for meget, hvorved
muligheden for at ”græsse” forsvinder.
Emneordene udvælges fra en liste (se Bilag 14). For at undgå at brugeren skal
kigge 100+ emneord igennem, kan det eventuelt gøres således, at brugeren
starter med at skrive det emneord, som han eller hun har tænkt sig at bruge, og
systemet derefter kommer med forslag til hvilke emneord, der kan bruges.
Alternativt kan brugeren vælge mellem overgrupper og derefter se de emneord,
21

som er tilgængelige indenfor den relevante gruppe (se Bilag 15). Dette kan for
eksempel gøres enten ved hjælp af rullelister, som bliver udvidet eller en
afkrydsningsformular.
I de enkelte poster foregår søgningen i felterne emneord.
Standardværdien er alle.
Afgrænsning af søgning
På sigt bør det være muligt at afgrænse søgningen til:
• Udgivelsesdato
• Dokumenttype
Formålet med disse muligheder for afgrænsning er at præcisere søgningerne
yderligere i forhold til de afgrænsninger, som den enkle eller avancerede søgning
generelt tilbyder.
Udgivelsesdato
Ofte kender brugeren til perioden for, hvornår et ønsket materiale er udgivet,
derfor kan det være hensigtsmæssigt at gøre det muligt at begrænse søgningen til
en bestemt tidsperiode for udgivelse.
Vi foreslår, at mulighederne bliver:
• < YYYY (år før/med)
• = YYYY (år lig med)
• >YYYY (år efter/med)
Standardværdien er alle.
Dokumenttype
Ofte søger brugeren efter en bestemt type materiale, derfor kan det være
hensigtsmæssigt at gøre det muligt at begrænse søgningen til en bestemt
dokumenttype.
Denne begrænsning bør foretages fra en rulleliste, som på nuværende tidspunkt
bør indeholde monografier, tidsskrifter, opslagsværker, audio visuelle medier og
andet (eksempelvis kort).
22

Standardværdien er alle.
Operatorer
Som standard bør systemet være bygget op således, at det læser to ord efter
hinanden som om der står ”AND” i mellem. Det vil sige, at en fritekstsøgning, hvor
ord som faskine og traditioner er skrevet efter hinanden i søgefeltet, søger på
poster, hvori begge ord indgår i et eller flere af de søgbare felter.
I avanceret søgning står der som standard ”AND” mellem de tre søgefelter.
På sigt kan man tilføje ”OR”, som vil vise poster, hvor, hvis vi tager eksemplet fra
før, enten faskine eller traditioner indgår, men ikke poster som indeholder begge
ord.
Formålet med dette er at kunne søge mere præcist.
Frasesøgning
Det bør være muligt at søge på fraser både i fritekstsøgningen og den avancerede
søgning. Det vil sige, at brugeren eksempelvis kan søge på hele titlen i
fritekstsøgningen eller under titel i avanceret søgning, hvis den er kendt. Dette er
især relevant i situationer, hvor brugeren kender til materialet og blot skal have
lokaliseret det i det fysiske bibliotek.
Trunkering
På sigt kan det måske være en ide at gøre det muligt at højretrunkere. Det vil sige,
at brugere kan skrive starten af et ord eller en sætning, tilføje et ”?” og dermed
udvide søgningen til at omfatte alle de resultater, som har den samme start, men
er forskellige i slutning. Det kan for eksempel være hensigtsmæssigt i tilfælde med
ord med forskellige endelser. Endvidere stiller det færre krav til brugeren i relation
til korrekt stavning og varierende stavemåder.
Analog søgning
Det bør være muligt at udprinte et katalog over samtlige registrerede poster. Det
bør være tre sorteringsmuligheder før udprintningen: titel, forfatter (efternavn) og
emneord. De felter fra posterne, der bør være repræsenteret i et sådant katalog er
forfatter, titel og opstilling.
23

Formålet med dette er at give brugerne adgang til det fysiske bibliotek uden om
databasen.
Output formater
Output eller vis formaterne udgør det, som brugeren bliver præsenteret for, når
søgningen er udført.
Som hovedudgangspunkt bliver brugeren præsenteret for en liste i oversigtsformat,
hvorefter han eller hun han bør have mulighed for at vælge en mere detaljeret
præsentation af de enkelte poster. Vi foreslår, at brugeren får to muligheder:
standard format og fuldt format. Fordelen ved dette er, at brugeren kan vælge
hvor mange informationer, han eller hun ønsker inden materialet lokaliseres i den
fysiske samling.
Oversigtsformat
Listen i oversigten over de poster, som søgningen har fremfundet, viser
forfatternavn, titel og opstilling se Bilag 16 for eksempel. Dette er tilstrækkeligt til
at lokalisere materiale i den fysiske samling. Såfremt materialet er kendt på
forhånd, burde dette være fyldestgørende.
Standard format
Til postpræsentationen ”standard format” foreslår vi at følgende felter fra posten
vises:
• Forfatternavn
• Titel
• Opstilling
• Emneord
• Noter
• Kommentarer
Med disse oplysninger kan brugeren som med oversigtsformatet lokalisere
materialet, samtidigt med at han eller hun kan vurdere, hvor vidt materialet
dækker behovet for information. Se Bilag 17 for eksempel.
24

Fuldt format
I denne postpræsentation vises alle felter i materialets post. Det vil sige, at
brugeren kan se alle de informationer, som superbrugeren har registreret om
materialet samt de kommentarer, som andre brugere har tilføjet, se Bilag 18 for
eksempel. Dette format er især relevant, hvis brugeren skal verificere, at det er
den rigtige udgave, som han eller hun har fat i, afklare om der findes flere udgaver
i samlingen eller i forbindelse med indkøb eller kassation, hvor det kan afklares,
om materialet allerede findes i samlingen.
Formatspecifikation
Målet er at skabe et funktionelt system, der gør det lettere for historiecenterets
medarbejdere at få adgang til de materialer, som findes i håndbogsbiblioteket. Vi
er tidligere i systemanalysen i afsnittet omhandlende FRBR samt Bilag 5 kommet
ind på denne funktionalitet, som gælder både i relation til præsentation af dataene
til brugeren og i forbindelse med inddatering af data. Se Bilag 6 – Bilag 10 for
eksempler på dokumentrepræsentation samt afsnittet Dokumentrepræsentation i
kravspecifikationen for yderligere detaljer om de dataelementer, som de enkelte
poster bør indeholde.
Inddateringsformatet
Inddateringsformatet er det format, som materialerne registreres i. Dette format
indeholder derfor samtlige dataelementer, som kan karakteriseres som dokument-
data. Se afsnittene Dokumentrepræsentation under henholdsvis systemanalysen og
kravspecifikationen for uddybende kommentarer om de data vi anbefaler, at
dokumentrepræsentationen indeholder.
Indekseringsstrategi
Vi har som tidligere nævnt valgt at koncentrere os om FRBR, der fokuserer på, at
det skal være muligt at finde, identificere, vælge og skaffe adgang til en given post
på baggrund af de data, som er tilgængelige i systemet.
25

Ud fra dette har vi valgt, at følgende felter skal være søgbare i databasen: forfatter
(fornavn og/eller efternavn), andre bidragsydere, titel, undertitel, emneord, forlag,
udgivelsesdato, anskaffelsesdato, materialetype, sprog og ISBN/ISSN.
Indekseringens kvalitet afhænger dels af indeksøren – på Historiecenteret vil det
være superbrugeren – og indekseringsværktøjerne, som vi har skitseret i
afsnittene om dokumentrepræsentation. Kvaliteten af indekseringen vil være
afhængig af superbrugerens erfaring med at indeksere, en situation som betyder,
at han eller hun på sigt gerne skulle blive mere sikker i sit arbejde med systemet.
Indekseringssprog
Vi har valgt at anbefale et kontrolleret indekseringssprog. Grunden til dette er, at vi
mener, at det på den måde er muligt at begrænse støjen fra irrelevante materialer,
når der søges i databasen. Det er af samme årsag – samt efter ønske fra
medarbejderne – at vi anbefaler, at det kun er superbrugere, som har adgang til at
tilføje nye emneord. Ligeledes vil et kontrolleret indekseringssprog gøre det mere
overskueligt for superbrugerne at registrere materialet, og samtidig skabe
konsistens i databasen. Således vil materialer, der omhandler det samme emne,
med større sandsynlighed få tilføjet det samme emneord.
Emneord
Idet indekseringssproget som nævnt ovenover er kontrolleret, må det deraf
naturligt følge, at emneordslisten ligeledes er kontrolleret.
Emneordene som de ses ud fra Bilag 14 er udarbejdet på baggrund af interviews
med medarbejderne på Historiecenteret og indholdsfortegnelsen i Bibliografi og
Ikonografi 1864.
Vi anbefaler, at det vil være muligt at udvide emneordslisten efter behov. I det vi
erkender, at emneordslisten ikke altid vil være dækkende, og at der kan opstå
situationer, hvor det vil være nødvendigt at udvide den. I disse situationer bør det
nye emneord stemmes af med andre medarbejdere og/eller fagspecialister, inden
det tages i brug. Dette gælder også i relation til hvilket/hvilke overemne(r), det
skal tilknyttes.
I Bilag 15 er emneordene inddelt efter overemner. Formålet med dette er, at opnå
større overskuelighed for medarbejderne. Superbrugerne bør, når de opretter nye
26

emneord, være opmærksomme på at gruppere de enkelte ord under de relevante
overemner.
Brugen af kontrollerede emneord bør sikre en vis regelmæssighed i forhold til
tildelingen af emneord.
Tildeling af emneord
I forbindelse med tildelingen af emneord foreslår vi, at man tager udgangspunkt i
DS/INF 100, som er en vejledning til den internationale standard for
emneordstildeling (DS. p. 3). Ifølge DS/INF 100 består selve processen med
emneordstildeling af tre faser: først undersøges materialet og dets emner
bestemmes, derefter bestemmes materialets hovedbegreber og tilslut udtrykkes
disse i emneord.
Følgende dele bør altid få særlig opmærksomhed, når materialet undersøges, og
emnerne bestemmes: titlen, abstrakt, indholdsfortegnelse, indledning – både
generel og til de enkelte kapitler – paragraffer samt konklusioner, illustrationer,
diagrammer samt deres tekster, ord eller sætninger trykt i anderledes skriftsnit,
litteraturhenvisninger og eventuelle registre (DS. p. 5).
På baggrund af DS/INF 100s anbefalinger vil vi foreslå, at der indekseres så
specifikt som muligt inden for de rammer, som emneordslisten giver. Dette vil
være medvirkende til, at der forekommer så lidt støj som muligt.
Andet
Brugermedindflydelse
Brugerne bør have mulighed for at påvirke databasen, idet de for eksempel kan
komme med kommentarer, til hvilke områder i forbindelse med historiefortælling
materialet er brugbart indenfor. Dette kunne eksempelvis være at materialet er
nyttigt i forhold til rundvisning af 9. klasses elever.
De bør også have mulighed for at foreslå emneord fra den eksisterende liste til en
given post, samt mulighed for at foreslå nye emneord til optagelse på den
kontrollerede emneordsliste.
27

For at lette brugernes medindflydelse anbefaler vi, at der i systemet bliver
indarbejdet en kontaktformular, der kan gøre det lettere for den enkelte
medarbejder at komme med kommentarer og nye emneord. Dette vil øge
brugerens følelse af medindflydelse i forhold til databasen og skabe overblik over
hvilke forslag, der er kommet ind og fra hvem.
Vedligeholdelse af materialerne
Vi foreslår, at man i forbindelse med registreringen af materialet foretager de
nødvendige reparationer. Herved vil man, både kunne få et overblik over
samlingens fysiske tilstand, men også spare tid ved ikke at skulle have fat i
materialet to gange. Vi foreslår brug af bogtape til eksempelvis at reparere og
forebygge beskadigelse af bogrygge, indbinding af materialer i løsark og at
tidsskrifter bliver placeret tidsskriftsholdere. Endvidere er det hensigtsmæssigt,
hvis materialets opstillingsmærke placeres uden på bogtapen og ikke på selve
monografien, opslagsværket eller lignende.
28

Litteraturliste
Strunck, K. (2002). Katalogiseringsteori. København: Danmarks Biblioteksskole.
(Version 1:2002-01-21), lokaliseret den 17. november 2009 på World Wide Web på
adressen http://biblis.db.dk/Archimages/509.PDF
Plassard, M. F. (Red.) (1998). Functional Requirements for Bibliographic Records.
München: Saur. Lokaliseret den 17. november 2009 på World Wide Web på
adressen http://www.ifla.org/files/cataloguing/frbr/frbr.pdf
Udgiverselskabet Informationsordbogen. (2005) Informationsordbogen. Lokaliseret
den 22. november 2009 på World Wide Web på adressen
http://informationsordbogen.dk/concept.php?cid=1264
Det Kongelige Bibliotek og Det Slesvig-Holstenske Landsbibliotek. (1970).
Bibliografi og Ikonografi 1864. Neumünster: Karl Wachholz Verlag
Dansk Standard. (1. Udg. 1994). DS/INF 100. Information og dokumentation.
Vejledning i indeksering. Metoder til dokumentanalyse, emnebestemmelse og valg
af emneord. København: Dansk Standard
Styrelsen for Bibliotek og Medier og Dansk Bibliotekscenter. (2000). Bibliotek.dk.
Lokaliseret på World Wide Web november 2009.
29

Bilagsoversigt
Bilag 1. Synsvinkel – Centerlederen Bjørn Østergaard I
Bilag 2. Synsvinkel – Medarbejderne – alm. brugere (historiefortællere) II
Bilag 3. Synsvinkel – Medarbejdere – Superbrugere III
Bilag 4. Synsvinkel – Udefrakommende – besøgende IV
Bilag 5. FRBR V
Bilag 6. Dokumentrepræsentation, Monografi VI
Bilag 7. Dokumentrepræsentation – Tidsskrift VIII
Bilag 8. Dokumentrepræsentation – opslagsværk IX
Bilag 9. Dokumentrepræsentation – Audio/visuelle medier X
Bilag 10. Dokumentrepræsentation – Andet XI
Bilag 11. Dataelementer i systemet XII
Bilag 12. Enkel søgning XIII
Bilag 13. Avanceret søgning XV
Bilag 14. Emneord XVIII
Bilag 15. Emneinddelt emneordsliste XXII
Bilag 16. Oversigtsformat XXVIII
Bilag 17. Standardformat XXIX
Bilag 18. Fuldt format XXX
30

Bilag 1. Synsvinkel – Centerlederen Bjørn Østergaard
Client (Hvem har fordel af/er ofre for det nye system?) Bjørn Østergaard og medarbejderne – alle
Actor (Hvem udfører aktiviteterne i systemet?) Alm. brugere bruger systemet til at finde informationer om
materialer, og superbrugere bruger systemet til det samme samt
til at registrere materialer.
Transformation (proces): Hvilken forskel gør systemet? Hvad
slags input transformerer systemet til output?
Weltanschauung (Det verdenssyn, eller sæt af værdier og
antagelser, der gør systemet meningsfuld. Hvilket W. ligger bag
den måde, systemet fungerer på? Findes oftest implicit, sjældent
udtalt.)
Owner (hvem er den ansvarlige for systemet? Ofte: Hvem betaler
for det?)
Environmental constraints (Hvilke faktorer i omgivelserne påvirker
systemet. Faktorer, som systemet har begrænset eller ingen
kontrol over.)
Systemet gør det muligt at finde materiale i håndbogssamlingen.
Information om forfatter, titel, ophav, emneord bliver vejen til at
finde materiale i håndbogssamlingen.
Er at gøre håndbogssamlingen brugbar og tilgængelig for så
mange af medarbejderne som muligt. – Derved vil flere af
medarbejderne bruge samlingen set ift. nu.
Historiecenter Dybbøl Banke
Den fysiske placering af håndbogsbiblioteket og finansieringen af
det nye interface.
Root definition: Bjørn Østergaard sætter projektet i gang for, at medarbejderne kan få større glæde af håndbogssamlingen.
Da han selv er en af superbrugerne, er det ham og de andre superbrugere, som er ansvarlige for at systemet kommer op at
køre. Det antages, at en implementering af information om håndbogssamlingen og materialernes placering på biblioteket i
databasen over billeder og breve, vil foranledige en øget brug af håndbogssamlingen.
I

Bilag 2. Synsvinkel – Medarbejderne – alm. brugere (historiefortællere)
Client (Hvem har fordel af/er ofre for det nye system?) Mig
Actor (Hvem udfører aktiviteterne i systemet?) Superbrugerne registrerer materialerne og jeg selv bruger
systemet til at finde materialerne og deres placering i biblioteket.
Transformation (proces): Hvilken forskel gør systemet? Hvad
slags input transformerer systemet til output?
Weltanschauung (Det verdenssyn, eller sæt af værdier og
antagelser, der gør systemet meningsfuld. Hvilket W. ligger bag
den måde, systemet fungerer på? Findes oftest implicit, sjældent
udtalt.)
Owner (hvem er den ansvarlige for systemet? Ofte: Hvem betaler
for det?)
Environmental constraints (Hvilke faktorer i omgivelserne påvirker
systemet. Faktorer, som systemet har begrænset eller ingen
kontrol over.)
Det gør det muligt for mig at selv finde de materialer, som jeg er
interesseret i set i forhold til mit arbejde på Historiecenteret.
Jeg arbejder på Historiecenteret, og håndbogssamlingen kan
bidrage til, at jeg kan udvide min viden om vores domæne og
derigennem bringe yderligere information videre til vores gæster.
Bjørn Østergaard som er centerleder.
Superbrugerne, som registrerer materialerne – jo hurtigere de får
materialerne registreret, jo hurtigere har jeg adgang til det.
Root definition: Superbrugerne registrerer materialerne i systemet, så jeg (brugeren) kan benytte mig af det til at finde
informationer om de materialer, som jeg skal bruge fra håndbogssamlingen. Superbrugerne er ansvarlige overfor Bjørn.
Det antages, at jeg, når materialerne er registreret i billeddatabasen, vil være i stand til selv at finde rundt i
håndbogssamlingen.
II

Bilag 3. Synsvinkel – Medarbejdere – Superbrugere
Client (Hvem har fordel af/er ofre for det nye system?) Jeg selv og de øvrige medarbejdere har glæde af systemet.
Actor (Hvem udfører aktiviteterne i systemet?) Jeg udfører registreringerne, og brugerne bruger selv systemet til
at finde materialerne og deres placering i biblioteket.
Transformation (proces): Hvilken forskel gør systemet? Hvad
slags input transformerer systemet til output?
Weltanschauung (Det verdenssyn, eller sæt af værdier og
antagelser, der gør systemet meningsfuld. Hvilket W. ligger bag
den måde, systemet fungerer på? Findes oftest implicit, sjældent
udtalt.)
Owner (hvem er den ansvarlige for systemet? Ofte: Hvem
betaler for det?)
Det betyder, at brugen af samlingen udbredes og flere materialer,
som på nuværende tidspunkt ikke bliver brugt, vil blive anvendt.
For mig er det meningsfuldt, at flere af samlingens materialer
bliver brugt.
Historiecenter Dybbøl Banke.
Environmental constraints (Hvilke faktorer i omgivelserne Det tager for lang tid fra ideen om systemet bliver præsenteret
påvirker systemet. Faktorer, som systemet har begrænset eller for brugerne, til at det bliver implementeret – systemets succes
ingen kontrol over.)
er afhængig af dette.
Root definition: Jeg (superbruger) registrerer materialer i billeddatabasen for, at brugerne (jeg selv og de andre
medarbejdere) kan drage større nytte af håndbogssamlingen. Det antages, at denne registrering vil øge brugen af
håndbogssamlingen.
III

Bilag 4. Synsvinkel – Udefrakommende – besøgende
Client (Hvem har fordel af/er ofre for det nye system?) Det har jeg.
Actor (Hvem udfører aktiviteterne i systemet?) Det gør historiefortællerne.
Transformation (proces): Hvilken forskel gør systemet? Hvad
slags input transformerer systemet til output?
Weltanschauung (Det verdenssyn, eller sæt af værdier og
antagelser, der gør systemet meningsfuld. Hvilket W. ligger bag
den måde, systemet fungerer på? Findes oftest implicit, sjældent
udtalt.)
Owner (hvem er den ansvarlige for systemet? Ofte: Hvem
betaler for det?)
Det gør historiefortællerne i stand til hurtigere at finde svar på
mine spørgsmål og giver dem nye idéer til, hvad de kan fortælle
om.
Historiefortællerne kan finde rundt i systemet.
Historiecenteret
Environmental constraints (Hvilke faktorer i omgivelserne IT-nedbrud.
påvirker systemet. Faktorer, som systemet har begrænset eller
ingen kontrol over.)
Root definition: Historiefortællerne finder informationer således, at de kan fortælle historier til mig – altså formidle dem
videre. Det antages, at de hurtigt kan lære at finde rundt i systemet, så de kan finde informationer til mig. Før en forestilling
stiller jeg et spørgsmål, og efter forestillingen får jeg et svar.
IV

Bilag 5. FRBR
At finde et bestemt dokument
når navn/e på person/er og/eller korporation/er, som er ansvarlige for
værk/er i dokumentet er kendt(e)
når dokumentets titel er kendt
når dokumentidentifikationen er kendt
At finde alle dokumenter, som indeholder
de værker, som en given person eller korporation er ansvarlig for
de forskellige repræsentationer af et givet værk
værker om et givet emne
værker i en given serie
At identificere et værk
At identificere en repræsentation af et værk
At identificere et dokument
Plassard (1998), p. 97-111
V

Bilag 6. Dokumentrepræsentation, Monografi
Opstilling 6 MH0141 – M=monografi, H=Historiecenter, 141=placering i
rækkefølgen af monografier på Historiecenteret.
Forfatter fornavn P. E. M.
Forfatter efternavn Ramsing
Andre bidragsydere Henrik R. Wulff og Thomas Wulff
Titel En løjtnant fra 1864: Lieutnant P.E.M. Ramsings breve fra
den sidste slesvigske krig
Undertitel
Emneord 7 1864; Breve; Dybbøl; Danmark; Treårskrigen;
Personalhistorie; øjenvidneskildringer
Noter 8
Kommentar.
Nr. 3 i serien Dybbøl Skifter.
En 26-årig løjtnants oplevelser og iagttagelser i 1864-krigen
videregivet som breve til forældrene ofte i en næsten
journalistisk form. Forfatteren reflekterer over det skete og
indfletter naturoplevelser i et forbavsende moderne syn.
Ligeledes gives et godt civilt tidsbillede
Forlag Historiecenter Dybbøl Banke
Udgave 1
Udgivelsesdato 1997
Anskaffelsesdato
Materialetype Monografi
Fysisk beskrivelse 130 sider, enkelte illustrationer
Sprog Dansk
6 Tildelt i henhold til det foreslåede system, her står monografien på
Historiecenteret som nr. 141 på hylden.
7 Emneordene er udvalgt fra emneordslisten i bilag XX
8 Noterne er dels fundet på bibliotek.dk og på listen over bøger som
forhandles i Historiecenterets butik på adressen
http://www.1864.dk/scripts/butik.php3
VI

ISBN/ISSN 87-984690-4-5
Antal eksemplarer 2
Pris Kr. 160,00
VII

Bilag 7. Dokumentrepræsentation – Tidsskrift
Opstilling 9 HT0007
Forfatter fornavn
Forfatter efternavn Historisk Samfund for Sønderjylland
Andre bidragsydere
Titel Sønderjyske aarbøger
Undertitel
Emneord 10 Sønderjylland
Noter 11
Tidligere Sønderjydske aarbøger.
Periode 1889-2005.
Kommentar.
Forlag Historisk Samfund for Sønderjylland
Udgave
Udgivelsesdato
Anskaffelsesdato
Materialetype Tidsskrift
Fysisk beskrivelse Illustreret
Sprog Dansk
ISBN/ISSN 0106-4452
Antal eksemplarer
Pris
9 Tildelt i henhold til det foreslåede system, her står tidsskriftet samlet på
Historiecenteret som nr. 7 tidsskrift på hylden.
10 Emneordene er udvalgt fra emneordslisten i bilag XX
11 Noterne er dels fundet på bibliotek.dk og Det Kongelige Biblioteks
hjemmeside kb.dk
VIII

Bilag 8. Dokumentrepræsentation – opslagsværk
Opstilling 12 HO0138
Forfatter fornavn Chr.
Forfatter efternavn Blangstrup
Andre bidragsydere
Titel Salomonsens konversationsleksikon
Undertitel
Emneord 13 Krig; Danmark; Preussen; 1864; treårs krigen; faskiner
Noter 14
Bind 1-26
Dele af leksikonet findes online på
http://runeberg.org/salmonsen/2/
Kommentar.
Forlag J.H. Schultz
Udgave 2. udgave
Udgivelsesdato 1915-1930
Anskaffelsesdato
Materialetype Opslagsværk
Fysisk beskrivelse 26 bind, illustreret
Sprog Dansk
ISBN/ISSN
Antal eksemplarer
Pris
12 Tildelt i henhold til det foreslåede system, her står opslagsværket samlet
på Historiecenteret som nr. 138 på hylden.
13 Emneordene er udvalgt fra emneordslisten i bilag XX
14 Noterne er dels fundet på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside kb.dk og
http://runeberg.org/salmonsen/
IX

Bilag 9. Dokumentrepræsentation – Audio/visuelle
medier
Opstilling 15 HV0001
Forfatter fornavn Thomas
Forfatter efternavn Kvist Christiansen
Andre bidragsydere
Titel Fredericia under Treårsskrigen : seks lydfortællinger
Undertitel
Emneord 16 Historie; krig; tre årskrigen; Danmark; 1831-1860
Noter 17
Indhold på cd'er: Voldens historie (cd 1) ; Blokhuset (cd 2) ;
Slaget (cd 3) ; Borgerne (cd 4) ; Efter slaget (cd 5) ; 6. juli
festen (cd 6)
Kommentar.
Forlag CD Factory A/S
Udgave 1
Udgivelsesdato 2003
Anskaffelsesdato
Materialetype Audio/visuelle medier
Fysisk beskrivelse 6 CD’er, 1 ill. Bog/12 sider
Sprog Dansk
ISBN/ISSN
Antal eksemplarer 1
Pris
15 Tildelt i henhold til det foreslåede system, her står denne DVD på
Historiecenteret som nr. 1 på hylden.
16 Emneordene er udvalgt fra emneordslisten i bilag XX
17 Noterne er dels fundet på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside kb.dk og
http://runeberg.org/salmonsen/
X

Bilag 10. Dokumentrepræsentation – Andet
Opstilling 18 HA0007
Forfatter fornavn
Forfatter efternavn Miljøministeriet
Andre bidragsydere Tegninger: Poul Andersen
Titel Dybbøl
Undertitel Skov- og naturstyrelsen vandreture nr. 86
Emneord 19 Skanser; formidling
Noter 20 86-0601
Kommentar.
Forlag Miljøministeriet
Udgave 1. udg.
Udgivelsesdato 1992, rev. 1999
Anskaffelsesdato
Materialetype Andet
Fysisk beskrivelse 6 siders pjece
Sprog Dansk
ISBN/ISSN
Antal eksemplarer
Pris
18 Tildelt i henhold til det foreslåede system, her står pjecen på
Historiecenteret som nr. 7 blandt andre typer materialer på hylden.
19 Emneordene er udvalgt fra emneordslisten i bilag XX
20 Noten er fundet på http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/CF25A923-
F971-4995-94F8-C0721C8D8828/0/86_Dybboeltekstside.pdf
XI

Bilag 11. Dataelementer i systemet
Datafelt Søgbart
Outputformat
L S F
Bemærkninger
Opstilling X X X H=Historiecenteret, S=Skansegården,
D=Møllen, M=Magasin.
M=monografi, T=tidsskrift,
O=opslagsværker, V=audio/visuelle,
A=andet.
Nummerering efter placering på hylden (4
cifre fra og med 0001)
Forfatter X X X X For- og efternavn samles i et felt
Forfatter fornavn X X X X
Forfatter
efternavn
X X X X
Andre
bidragsydere
X X X Redaktører mv.
Titel X X X X
Undertitel X X X X
Emneord X X X Min. 1 op til 10
Noter X X
Kommentar X X
Forlag X
Udgave X
Udgivelsesdato X
Anskaffelsesdato X X
Materialetype X monografi, tidsskrift, opslagsværk,
audio/visuelle medier, andet
Fysisk beskrivelse X Antal sider/bind, illustrationer, spilletid o.
lign.
Sprog X X
ISBN/ISSN X X
Antal eksemplarer X
Pris X
L står for outputformat i listeformat.
S står for outputformat i standardformat.
F står for outputformat i fuldt format.
XII

Bilag 12. Enkel søgning
Eksempler: Ramsing 1997
løjtna?
XIII

Enkel søgning, fortsat
XIV

Bilag 13. Avanceret søgning
XV

Avanceret søgning, fortsat
XVI

Avanceret søgning, fortsat
XVII

Bilag 14. Emneord
(1536 – Dip)
1536, før (tiden frem til reformationen)
1537-1699 (Renæssancen)
1700-1799 (Den store nordiske krig frem til starten på de franske revolutionskrige)
1800-1830 (Napoleonskrigene)
1831-1860 (Første slesvigske krig frem til tiden før den amerikanske borgerkrig)
1861-1899 (Den amerikanske borgerkrig og anden slesvigske krig frem til starten
på Boerkrigen)
1864 (Krigen i 1864, 2. Slesvigske krig, Zweiter Schleswig-Holsteinischer Krieg)
1900-1920 (Fra Boerkrigen, 1. Verdenskrig og starten af Weimarrepublikken til
genforeningen)
1921-1945 (Fra fødslen af den irske republik til afslutningen af 2. Verdenskrig).
1946-1975 (Fra starten af den kolde krig frem til slutningen af Vietnamkrigen)
1976-1989 (Fra slutningen på Vietnamkrigen og frem til murens fald)
1990-2001 (Fra murens fald og frem til 11. september 2001)
2002-nu (Fra Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan og frem)
Affutage (Lavét)
Als (Alsen)
Amerikanske borgerkrig, den
Artilleri
Ballistik
Beklædning (dragten og behandling af tekstiler)
Beton
Bismarck (Rigskansler Otto von)
Brandrør
Breve (korrespondance, dagsbefalinger, befalinger)
Civile
Dagbøger
Danmark
Dannevirke
De Meza (Overgeneral)
Diplomati
XVIII

(Dyb – Kru)
Dybbøl (Düppel)
Dybbøl Mølle
Eksercits
England
Erindringer
Europa
Faskine
Femern (Fehmarn)
Folkerørelse
Forberedelser
Formidling
Forplejning
Forsyning
Frankrig
Fred (Fredskonferencen i Wien, Londonprotokollen, våbenstilstand)
Fredericia
Frontliv (Underholdning, Højtideligheder, dagligdag)
Gerlach (Overgeneral)
Gidsler
Granater
Grænsespørgsmålet
Helgoland
Historie
Holsten
Hæren
Håndværk (Smedeteknikker, konstruktionstegninger)
Håndvåben (gevær, sabel)
Infrastruktur
Krig
Krigsfanger
Krigsmateriel
Krigsreferenter
Krimkrigen (1854-1856)
Krudt
XIX

(Kru – Sle)
Krudtmagasin
Kultur
Kvinde
Landboliv
Lauenborg
Logistik (Transport, mobilisering)
lovgivning
Lundby
Lundbye (Krigsminister Carl Christian)
Mand
Militær
Monrad (Konseilspræsident D. G.)
Mysunde (Missunde)
Napoleonskrigene (1804-1815)
Nationalisme
Nordamerika
Opmarch
Organisation (struktur inden for militærvæsenet)
Palisade
Personalhistorie (personskildring)
Politik (Rigsdagen)
Preussen (Prøjsen)
Retræte
Romantikken
Rusland
Rügen
Røde Kors
Sanitetstjenesten (Lazaretter)
Sankelmark
Skandinavien (Finland, Norge, Sverige)
Skansekurv
Skanser
Slesvig
Slesvigske krige, de (Schleswig-Holsteinischer Krieg)
XX

(Sol – Øje)
Soldaterindkvartering (Rast)
Spioner
Sprængstoffer
Straffesystem (Arrestationer)
Sundeved (Sundewitt)
Søfægtninger (Rolf Krake)
Sønderborg (Sonderburg)
Sønderjylland
Traditioner (Høst, jul, overtro)
Treårs krigen (Erste Schleswig-Holsteinischer Krieg, 1848-1851(2))
Troppebevægelser
Tyske forbund, det (Østrig, Prøjsen (uden for det nuværende Tyskland:
Liechtenstein, Luxemburg og nederlandsk Limburg)
Tyskland
Udrustning
Uniformer (Kokarde, armbind (hvidt))
Verdenskrig, anden
Verdenskrig, første
Øjenvidneskildringer
XXI

Bilag 15. Emneinddelt emneordsliste
Det civile liv
Beklædning (dragten og behandling af tekstiler)
Beton
Breve (korrespondance, dagsbefalinger, befalinger)
Civile
Dagbøger
Erindringer
Faskine
Forplejning
Gidsler
Håndværk (Smedeteknikker, konstruktionstegninger)
Infrastruktur
Krigsreferenter
Kultur
Kvinde
Landboliv
lovgivning
Mand
Røde Kors
Traditioner (Høst, jul, overtro)
Øjenvidneskildringer
Danmark
Als (Alsen)
Danmark
Dannevirke
Diplomati
Dybbøl (Düppel)
Dybbøl Mølle
Fred (Fredskonferencen i Wien, Londonprotokollen, våbenstilstand)
Fredericia
XXII

Danmark, fortsat
Grænsespørgsmålet
Holsten
Lundby
Mysunde (Missunde)
Sankelmark
Sankelmark
Slesvig
Sundeved (Sundewitt)
Sønderborg (Sonderburg)
Sønderjylland
Frontliv
Breve (korrespondance, dagsbefalinger, befalinger)
Dagbøger
Eksercits
Forplejning
Frontliv (Underholdning, Højtideligheder, dagligdag)
Sanitetstjenesten (Lazaretter)
Soldaterindkvartering (Rast)
Historie og formidling
Formidling
Historie
Krigsmateriel
Affutage (Lavét)
Artilleri
Ballistik
Brandrør
Granater
Håndværk (Smedeteknikker, konstruktionstegninger)
Håndvåben (gevær, sabel)
XXIII

Krigsmateriel, fortsat
Krigsmateriel
Krudt
Sprængstoffer
Udrustning
Uniformer (Kokarde, armbind (hvidt))
Militære begivenheder
Amerikanske borgerkrig, den
Krig
Krimkrigen (1854-1856)
Napoleonskrigene (1804-1815)
Slesvigske krige, de (Schleswig-Holsteinischer Krieg)
Treårs krigen (Erste Schleswig-Holsteinischer Krieg, 1848-1851(2))
Verdenskrig, anden
Verdenskrig, første
Militærvæsen
Eksercits
Forberedelser
Forplejning
Forsyning
Hæren
Infrastruktur
Krig
Krigsfanger
Krigsreferenter
Logistik (Transport, mobilisering)
lovgivning
Militær
Opmarch
Organisation (struktur inden for militærvæsenet)
Retræte
Sanitetstjenesten (Lazaretter)
XXIV

Militærvæsen, fortsat
Spioner
Straffesystem (Arrestationer)
Søfægtninger (Rolf Krake)
Troppebevægelser
Perioder
1536, før (tiden frem til reformationen)
1537-1699 (Renæssancen)
1700-1799 (Den store nordiske krig frem til starten på de franske revolutionskrige)
1800-1830 (Napoleonskrigene)
1831-1860 (Første slesvigske krig frem til tiden før den amerikanske borgerkrig)
1861-1899 (Den amerikanske borgerkrig og anden slesvigske krig frem til starten
på Boerkrigen)
1864 (Krigen i 1864, 2. Slesvigske krig, Zweiter Schleswig-Holsteinischer Krieg)
1900-1920 (Fra Boerkrigen, 1. Verdenskrig og starten af Weimarrepublikken til
genforeningen)
1921-1945 (Fra fødslen af den irske republik til afslutningen af 2. Verdenskrig).
1946-1975 (Fra starten af den kolde krig frem til slutningen af Vietnamkrigen)
1976-1989 (Fra slutningen på Vietnamkrigen og frem til murens fald)
1990-2001 (Fra murens fald og frem til 11. september 2001)
2002-nu (Fra Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan og frem)
Personer
Bismarck (Rigskansler Otto von)
De Meza (Overgeneral)
Gerlach (Overgeneral)
Lundbye (Krigsminister Carl Christian)
Monrad (Konseilspræsident D. G.)
Personalhistorie (personskildring)
Politik og kultur
Diplomati
XXV

Politik og kultur, fortsat
Folkerørelse
Fred (Fredskonferencen i Wien, Londonprotokollen, våbenstilstand)
Grænsespørgsmålet
Kultur
Nationalisme
Politik (Rigsdagen)
Romantikken
Skanser og befæstninger
Beton
Dannevirke
Faskine
Krudtmagasin
Palisade
Skansekurv
Skanser
Skildringer
Breve (korrespondance, dagsbefalinger, befalinger)
Dagbøger
Erindringer
Krigsreferenter
Øjenvidneskildringer
Det tyske forbund
Bismarck (Rigskansler Otto von)
Diplomati
Fred (Fredskonferencen i Wien, Londonprotokollen, våbenstilstand)
Helgoland
Holsten
Lauenborg
Preussen (Prøjsen)
XXVI

Det tyske forbund, fortsat
Slesvig
Slesvigske krige, de (Schleswig-Holsteinischer Krieg)
Tyske forbund, det (Østrig, Prøjsen (uden for det nuværende Tyskland:
Liechtenstein, Luxemburg og nederlandsk Limburg)
Tyskland
Tyskland
Als (Alsen)
Dannevirke
Dybbøl (Düppel)
Femern (Fehmarn)
Grænsespørgsmålet
Helgoland
Holsten
Lauenborg
Mysunde (Missunde)
Preussen (Prøjsen)
Rügen
Sankelmark
Slesvig
Sundeved (Sundewitt)
Sønderborg (Sonderburg)
Sønderjylland
Tyskland
Øvrige lande
England
Europa
Frankrig
Nordamerika
Rusland
Skandinavien (Finland, Norge, Sverige)
XXVII

Bilag 16. Oversigtsformat
Navn Hovedtitel Opstilling
Andersen, Jens Oplevelser fra krigen 1864. HM0151
Bjerager Kaptajn Aarøes streifkorps i marts og april 1864. HM0015
Christensen, Rolf På forpost ved Dybbøl i krigen 1864. HM0130
Glavind, Anders Begejstring – tvivl – skuffelse. HM0148
La Cour, Wilhelm Med far i felten. På grundlag af breve fra 1864 HM0143
Lindeberg, Lars De så det ske. HM0011
Meltofte, Søren Dragon Niels Kjeldsen og hans kammerater 28. februar 1864. HM0131
Möller, A.W. Berättelser från 1864 års danska krig samt om deri deltagande svenska, norska och finska frivilliga. HM0128
Rist, P.F. En rekrut fra fire og treds. HM0150
Wagner, Ludvig Erindringer om krigsfangenskabet 1864. HM0147
Wulff, Henrik R. En løjtnant fra 1864. HM0141
Würtzen, F.W. Erindringer fra krigen 1864 HM0149
XXVIII

Bilag 17. Standardformat
Forfatter Glavind, Anders
Hovedtitel Begejstring – tvivl – skuffelse.
Undertitel Af Løjtnant Storchs privatkorrespondance under krigen i 1864.
Opstilling HM0148
Emneord 1864; historie; Danmark; Breve; Krigsfanger
Noter Brevene skildrer Mathias Vilhelm Samuel Storchs (1837-1918)
dagligliv i felten under krigen 1863-1864 samt de afsluttende 4
måneder, han tilbragte i tysk krigsfangenskab 21 .
Kommentar
21 Kilde: Bibliotek.dk
XXIX

Bilag 18. Fuldt format
Opstilling HM0148
Forfatter Glavind, Anders
Andre
bidragsydere
Løjtnant Storch
Titel Begejstring – tvivl – skuffelse.
Undertitel Af Løjtnant Storchs privatkorrespondance under krigen i 1864.
Emneord 1864; historie; Danmark; Breve; Krigsfanger
Noter Brevene skildrer Mathias Vilhelm Samuel Storchs (1837-1918)
dagligliv i felten under krigen 1863-1864 samt de afsluttende 4
måneder, han tilbragte i tysk krigsfangenskab 22 .
Kommentar
Forlag Odense Universitetsforlag
Udgave
Udgivelsesdato 1999
Anskaffelsesdato
Materialetype Monografi
Fysisk
beskrivelse
Sprog Dansk
99 sider, ill. nogle i farver
ISBN/ISSN 87-7838-447-8
Antal
eksemplarer
Pris 98,00
22 Kilde: Bibliotek.dk
XXX

Bilag 9. Produkt – Præsentation af idékatalog
U

Indretning og systematisering
af det faglige bibliotek på
Historiecenter Dybbøl Banke
Et idékatalog
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
1

• Introduktion
Program
• Forslag til indretning af håndbogsbiblioteket
• Forslag til systematisering af
håndbogsbiblioteket
• Håndbogsbiblioteket i databasen
• Forslag til funktioner i håndbogsbibliotekets
del af databasen
• Spørgsmål
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
2

• Kort om os
– Kasper
– Pia
Introduktion
• Grunden til at vi står her i dag
– Indretning af håndbogssamlingen
– Systematisering af håndbogssamlingen
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
3

Forslag til indretning af
håndbogsbiblioteket
Placering af materialer på Historiecenteret og senere hen på Dybbøl Mølle
Tidsskrifter Andet
Hotspot Monografier
Opslagsværker
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
4

Forslag til systematisering af
håndbogsbiblioteket
• Geografisk placering
– H=Historiecenteret
– S=Skansegården
– D=Dybbøl Mølle
– M=Magasin
Opstillingsformat
• Materialetype
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
– M=Monografi
– T=Tidsskrifter/årbøger
– O=Opslagsværk
– V=Audio/visuelle medier
– A=Andet
• Numerisk placering
– 0001-9999
5

Forslag til systematisering af
håndbogsbiblioteket
Opstilling HM0141
H=Historiecenter
M=monografi
141=placering i rækkefølgen af
monografier på Historiecenteret.
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
6

Forslag til systematisering af
håndbogsbiblioteket
Opstilling HO0138
H=Historiecenter
O=opslagsværk
138=placering i rækkefølgen af
opslagsværker på
Historiecenteret.
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
7

Forslag til systematisering af
håndbogsbiblioteket
Opstilling ST0007
S=Skansegården
T=Tidsskrift
7=placering i rækkefølgen af
tidsskrifter og årbøger på
Skansegården.
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
8

Håndbogsbiblioteket i databasen
• Dokumentdata og -repræsentation
• Emneord
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
9

Håndbogsbiblioteket i databasen
Eksempel på dokumentdata og -repræsentation
• Forfatter fornavn
• Forfatter efternavn
• Andre bidragsydere
• Titel
• Forlag
• Udgave
• Udgivelsesdato
• Anskaffelsesdato
• Materialetype
• Fysisk beskrivelse
• Sprog
• P.E.M.
• Ramsing
• Henrik R. Wulff og Thomas Wulff
• En løjtnant fra 1864: Lieutnant P.E.M. Ramsings breve
fra den sidste slesvigske krig
• Historiecenter Dybbøl Banke
• 1
• 1997
• 1997
• Monografi
• 130 sider, enkelte illustrationer
• Dansk
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
10

Håndbogsbiblioteket i databasen
• Det civile liv
• Danmark
• Frontliv
• Historie og formidling
• Krigsmateriel
• Militære begivenheder
• Militærvæsen
• Perioder
Emnegrupper
• Personer
• Politik og kultur
• Skanser og befæstninger
• Skildringer
• Det tyske forbund
• Tyskland
• Øvrige lande
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
11

Håndbogsbiblioteket i databasen
Sanitetstjeneste
Dagbøger
Eksercits
Emneord
Frontliv
Frontliv
Soldaterindkvartering
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
Breve
Forplejning
12

Håndbogsbiblioteket i databasen
Beklædning
Håndværk
Breve
Emneord
Det civile liv
Traditioner
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
Øjenvidneskildringer
Landboliv
13

Forslag til funktioner i
håndbogsbibliotekets del af databasen
• Søgefunktionalitet
– Enkel søgning
– Avanceret søgning
• Præsentation af søgeresultater – vis format
– Oversigtsformat
– Standardformat
– Fuldt format
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
14

Forslag til funktioner i
håndbogsbibliotekets del af databasen
Enkel søgning
• Fritekst
– Søger på næsten alle felter i
dokumentrepræsentationen
• Titel
• Forfatter
• Emneord
• ISBN/ISSN
samt
• Udgivelsesår
• Materialetype
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
15

Forslag til funktioner i
håndbogsbibliotekets del af databasen
Avanceret søgning
• 3 søgefelter afgrænset til
– Emneord
– Titel
– Forfatter
• Oversigt over emneord
inddelt i grupper
samt
• Udgivelsesår
• Materialetype
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
16

Forslag til funktioner i
håndbogsbibliotekets del af databasen
Oversigtsformat, eksempel
Navn Hovedtitel Opstilling
Bjerager Kaptajn Aarøes streifkorps i marts og april 1864. HM0015
Christensen,
Rolf
På forpost ved Dybbøl i krigen 1864. HM0130
Glavind, Anders Begejstring – tvivl – skuffelse. HM0148
La Cour,
Wilhelm
Med far i felten. På grundlag af breve fra 1864 HM0143
Lindeberg, Lars De så det ske. HM0011
Meltofte, Søren Dragon Niels Kjeldsen og hans kammerater 28. februar 1864. HM0131
Möller, A.W. Berättelser från 1864 års danska krig samt om deri deltagande svenska,
norska och finska frivilliga.
HM0128
Ramsing, P.E.M. En løjtnant fra 1864. HM0141
Rist, P.F. En rekrut fra fire og treds. HM0150
Wagner, Ludvig Erindringer om krigsfangenskabet 1864. HM0147
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
17

Forslag til funktioner i
håndbogsbibliotekets del af databasen
Felt Tekst
Forfatter Glavind, Anders
Hovedtitel Begejstring – tvivl – skuffelse.
Standardformat, eksempel
Undertitel Af Løjtnant Storchs privatkorrespondance under krigen i 1864.
Opstilling HM0148
Emneord 1864; historie; Danmark; Breve; Krigsfanger
Noter Brevene skildrer Mathias Vilhelm Samuel Storchs (1837-1918) dagligliv i felten under krigen
1863-1864 samt de afsluttende 4 måneder, han tilbragte i tysk krigsfangenskab.
Kommentar
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
18

Forslag til funktioner i
håndbogsbibliotekets del af databasen
Felt Tekst
Opstilling HM0148
Forfatter Glavind, Anders
Andre bidragsydere Løjtnant Storch
Titel Begejstring – tvivl – skuffelse.
Fuldt format, eksempel
Undertitel Af Løjtnant Storchs privatkorrespondance under krigen i 1864.
Emneord 1864; historie; Danmark; Breve; Krigsfanger
Noter Brevene skildrer Mathias Vilhelm Samuel Storchs (1837-1918) dagligliv i felten under krigen 1863-
1864 samt de afsluttende 4 måneder, han tilbragte i tysk krigsfangenskab.
Kommentar
Forlag Odense Universitetsforlag
Udgave
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
19

Forslag til funktioner i
håndbogsbibliotekets del af databasen
Felt Tekst
Udgivelsesdato 1999
Anskaffelsesdato
Materialetype Monografi
Fuldt format, eksempel fortsat
Fysisk beskrivelse 99 sider, ill. nogle i farver
Sprog Dansk
ISBN/ISSN 87-7838-447-8
Antal eksemplarer
Pris 98,00
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
20

Spørgsmål?
Tak fordi vi måtte komme ☺
3. december 2009 Præsentation af idékatalog
udarbejdet af Kasper Lauge Just
og Pia Vang Hansen
21