Chefer fortæller om forsvarsforligets konsekvenser

More documents

Recommendations

Info

10 U-BÅDENES FARVEL Uddannelsen for officerer til ubådstjeneste er blandt de længste og hårdeste uddannelser, en officer kan tage specifikt rettet mod ét våbensystem. Alligevel er 5. Eskadres officerer nu klar til at sadle om, siger eskadreteknikofficer ved 5. Eskadre, orlogskaptajn Morten Hvilshøj. Hvilshøj, der begræder beslutningen om nedlæggelsen af specielt to årsager. – Dels forsvinder en helt speciel kultur fra det danske Forsvar. Vi arbejder under kummerlige, beskidte forhold, uden bad, uden lys og på meget lidt plads. Men vi kan lide det, og det giver os en ballast, så vi kan klare det meste. Dels kommer søværnet som helhed til at mangle et ben. Hvordan skal vi eksempelvis kunne træne ubådsjagt – Anti Submarine Warfare, ASW – i fremtiden? Det skal vi jo kunne, uanset om vi har ubåde eller ej, og angiveligt må vi så gå tiggergang hos vores allierede samarbejdspartnere. Det er ærgerligt og lidt af en falliterklæring. Med ét holder vi også op med at uddanne officerer til ubådstjeneste. Og på længere sigt kommer vi også til at mangle folk med ubådserfaring til blandt andet SOK, hvor vi har en officer, der konstant sidder og kontrollerer, hvad der sejler rundt under overfladen i de danske farvande. Og kan vi overhovedet blive ved med at have den kontrol, når vi ikke længere selv råder over ubåde? Jeg tror, det her er en beslutning, man kommer til at fortryde – men som bliver uhyggeligt svær at retablere, siger Morten Hvilshøj. Salami, nej tak Ifølge forligsskitsen skulle ubådene først 5. Eskadres mærke i form af en delfin, som bæres på højre bryst, kommer ingen til at tage fra os. Det vil vi forsvare – som en rocker, der forsvarer sit rygmærke, siger Morten Hvilshøj – her ombord på Sælen. være endeligt udfaset i 2008. Men fra Forsvarets side har holdningen været, at »Kapaciteten nedlægges ASAP«. – Der er ingen grund til at trække det i langdrag. Når beslutningen nu er taget, er det med at få nedlæggelsen gennemført så hurtigt som muligt i stedet for at bruge salamimetoden. Det vil også spare en masse udgifter til de obligatoriske sikkerhedseftersyn i dok, ligesom det er godt for personellet, at de hurtigt kommer videre. Og det har ligesom været hele øvelsen siden den 10.juni – at varte personellet så godt som muligt, siger Morten Hvilshøj. Officerskorpset ved 5. Eskadre består overvejende af yngre officerer under 40 år. Blandt andet fordi det er slut med at sejle ubåd, så snart man har opnået grad af orlogskaptajn. Omstillingsparate – Heldigvis er eskadrens personel alle dybt professionelle. Og det at være ubådsmand betyder også, at vi har let ved at omstille os til andre poster. Så det bliver ikke et problem at komme videre herfra. Kunsten er at få så mange som muligt af dem, der ønsker det, til at forblive i Frederikshavn. Vi har en plan klar den 4.–5. august, og jeg er overbevist om, at stort set alt personel kender deres nye tjenestested den 1. januar 2005. Og FRO (Forsvarets Rådgivning for Omstilling, red.) når ikke at opdage, at vi er blevet nedlagt, griner Morten Hvilshøj og tilføjer: – Vi har hængt lidt med mulen i tre ugers tid nu. Men nu er vi ved godt mod, og alle har travlt med at finde ud af, hvor de kunne tænke sig at komme hen. Heldigvis er ubådsfolk meget brugbare på andre sejlende enheder, og vi er også omstillingsparate. Så det bliver ikke noget problem. Den største forskel for de fleste officerer bliver, at de nu skal til at spise i en messe med hvid dug, får deres egen køje og større bekvemmelighed i form af et lukaf på størrelse med messen i en ubåd, hvor vi sover syv mand, smiler Morten Hvilshøj, der selv ønsker at gøre tjeneste på et inspektionsskib og sejle på Grønland et par år. Delfinen forsvares – Det er et af de få steder, jeg kan gøre sejlende tjeneste som orlogskaptajn, Så det er med at benytte den mulighed. Og så kommer jeg også først tilbage, når forliget er godt i gang med at blive implementeret, siger han med et skævt smil. Ved 5. Eskadres indgangsparti hænger velpudsede messingskilte med navnene på de 34 ubåde, som eskadren har rådet over gennem tiden. Der er plads til flere skilte, men det kommer ikke på tale foreløbig. – »2. April« fra 1913 blev skænket af en husmoderforening, der samlede penge ind. Den metode bliver nok den eneste udvej, hvis vi skal have flere ubåde, griner Morten Hvilshøj. Udenfor springer den pibende klagesang fra Sælens landgang os i møde - sammen med flere store delfiner, der er malet på kajens installationer. – Ja, delfinen, der er 5. Eskadres mærke, forsvinder jo nu. Men ikke fra personellets uniform, hvor vi bærer det på højre bryst. Det mærke kommer ingen til at tage fra os. Det vil vi forsvare – som en rocker, der forsvarer sit rygmærke, smiler Morten Hvilshøj, inden han forsvinder ind i Bygning 5 på Flådestation Frederikshavn – 5. Eskadres sidste bastion.
Skal Forsvarets fremtidige udvikling styres af pensionister og konsulenter? Forfatteren er bekymret over antallet af konsulenter og de stigende udgifter til konsulenthonorarer set i relation til Forsvarets faste personel Af oberstløjtnant Michael Bondegaard, medlem af HOD’s hovedbestyrelse A Alle virksomheder har et naturligt behov for at købe konsulentydelser i en kortere eller længere periode. Dette skal ses i lyset af, at virksomheder i nogle tilfælde har brug for at supplere egne kompetencer. Dette sker, når virksomheden ikke selv har disse færdigheder, eller når virksomheden ikke har de nødvendige ressourcer til at opbygge og vedligeholde færdigheder på et tilstrækkelig højt niveau. I Forsvaret var der således behov for at købe en række konsulentydelser i forbindelse med opbygningen af DeMars-projektet, men der er også andre særlige materielprojekter o.lgn., hvor det er nødvendigt at købe ekstern assistance. Desværre anvender Forsvaret nu i stigende grad konsulenter til mange andre typer af opgaver. Nu ses dygtige, men pensionerede kolleger i rollen som konsulenter for Forsvaret; tillykke til dem, men de blokerer altså for andre kolleger. Det er ofte set, at ganske kort tid før pensionering er det »umuligt« at finde en afløser, og derfor antager man den pensionerede officer, men nu i rollen som konsulent. Det er derfor helt naturligt, at en række kolleger spørger: Hvorfor ansætte disse folk, når der allerede er gode, dygtige medarbejdere i basisorganisationen? Tendensen er problematisk for det faste personel i basisorganisationen. Konsulentstillinger er jo ofte spændende og udviklende job - et antal gange er der tale om chefjob eller funktioner med stor indflydelse. Eksempelvis var formanden for hærens bedømmelsesråd i en periode en pensioneret oberst. En række konsulenter, både fra de civile firmaer og de »pensionerede«, bliver ofte hængende i Forsvaret i en længere årrække. Således har en række konsulenter været ansat af Forsvaret i op til seks år. Sådanne opgaver kan vel næppe betegnes som opgaver med en akut mangel på kompetence. Arbejdsopgaver, der i så mange år har været løst af konsulenter, burde have været løst af personel i basisorganisationen. Brug de unge, dygtige officerer Alle os, der har arbejdet med konsulenter, er jo bekendt med, at konsulentens fornemste opgave er at finde nye opgaver, som er et »akut« problem - som de så kan blive ansat til at løse. Konsulenter bør derfor udelukkende ansættes i et defineret og afgrænset job med tidsbegrænsning. Når opgaven er løst eller tiden udløbet, så skal stillingen tages op til en ny vurdering. En minimering i antallet af »konsulentjob« vil måske kræve et par ændringer. Først og fremmest en bedre langtidsplanlægning af uddannelsesforløb til disse spidskompetencer og dernæst at befale personellet i stillingerne. Det kan ikke komme som en overraskelse, at officerer afgår som 60 årige. Dette vil sikre opbygning og vedligeholdelse af kompetencer internt i organisationen, hvilket set fra både et ledelsesmæssigt synspunkt og et medarbejdersynspunkt må være det mest økonomisk fordelagtige. Jeg har næppe behov for at uddybe lønforholdene for en konsulent set i relation til en kaptajn, en major eller en fastansat DJØF’er. Netop i forbindelse med reorganiseringen af Forsvaret og oprettelse af de funktionelle tjenester er det især vigtigt, at Forsvaret bruger egne unge, dygtige officerer. I modsat fald bestemmes Forsvarets fremtidige udvikling af konsulenter og »pensionister«. Invester hellere konsulenthonorarer i planlægning og uddannelse af eget personel. Forsvaret opnår dermed følgende fordele, også når Forsvaret er transformeret: – Forsvarets egne folk har viden om opgaveporteføljen, der vil blive bibeholdt og transformeret til de nye tjenester. – Kompetencen til at gennemføre organisationsændringer bliver bibeholdt i egen or- KOMMENTAR Oberstløjtnant Michael Bondegaard er valgt til HOD’s hovedbestyrelse. (Foto: Peter Eilertsen) ganisation, hvilket vil være Forsvaret til gavn i mange år frem. – De »ansvarlige« for organisationsændringerne skal også selv »leve« med dem. 11 Kompetencen forsvinder Derfor: Styr og begræns brugen af konsulenter og pensionister og brug i stedet for Forsvarets egne officerer. Formålet med denne artikel har ikke været at udtrykke en negativ holdning til konsulentvirksomhed eller lidt ældre, dygtige pensionist-kolleger, men formålet har været at udtrykke min sande bekymring over antallet af konsulenter og de stigende udgifter til konsulenthonorarer set i relation til Forsvarets faste personel. Sagt lidt kort: Hvad fik vi for pengene, da konsulenten rejste – tja, en opgave blev løst, men kompetencen forlod organisationen samtidig! Jeg har ofte set velmenende svar fra basisorganisationen i dette fagblad - og for at sætte tingene lidt i perspektiv bør svaret til denneher artikel indeholde følgende: Hvor mange millioner brugte hele Forsvaret i 2003 på konsulenter? Hvor mange konsulenter anvendte Forsvaret i 2003? Hvor mange kontrakter blev der indgået om konsulentydelser i 2003? Hvor mange tidligere kolleger er nu konsulenter for Forsvaret?
Page 1 and 2: www.hod.dk 07 | August | 2004 Linie
Page 3 and 4: FORSIDEN: Chefer fra hhv. hæren, s
Page 5 and 6: f Skriv til Danske Officerer Indlæ
Page 7 and 8: [ TEMA: IRAK-SAGEN: ] Jeg anklager
Page 9: Møllers folk på Lindøværftet sk
Page 13 and 14: Operationschef ved Hærens Operativ
Page 15 and 16: Det nye hovedkvarter for Ingeniørr
Page 17 and 18: Eskadrechefen på besøg ombord i k
Page 19 and 20: P.P. Olsen mener, at hverdagen for
Page 21 and 22: Frederiksberg Slot fejres med særf
Page 23 and 24: passer til dansk Forsvar, hvor vi f
Page 25 and 26: 24 KRÆNKENDE ADFÆRD kontakt til a
Page 27 and 28: Tjenestemændenes Låneforening mæ
Page 29 and 30: Mindeord for major i Flyvevåbnet,
Page 31 and 32: Sekretariatschefen orienterede om e

Chefer fortæller om forsvarsforligets konsekvenser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?