Chefer fortæller om forsvarsforligets konsekvenser

Møllers folk på Lindøværftet skulle bygge.
Det er brandærgerligt, at det nu blandt andet
bliver materiel fra udlandet, som man
har valgt i stedet for, siger Morten Hvilshøj
og hentyder til noget af det materiel, der
blev tilført forligsskitsen i sidste øjeblik.
Blandt andet fire flådehelikoptere, et transportfly
og et patruljeskib.
– Der har dog aldrig været lagt op til et
»enten – eller« i forhold til valget mellem
patruljeskibe eller ubåde. Og argumenterne
for at nedlægge os har jeg altså ikke set
endnu. 3,6 mia. kr. er da mange penge,
men man skal huske på, at levetiden for de
tre nye ubåde var sat til 40 år, lige som udgiften
til byggeriet ville strække sig over flere
forligsperioder. Og NATO har stadig behov
for små ubåde, der kan gå tæt på kysten.
Så sent som samme dag, hvor forliget
blev vedtaget, fik vi en anmodning om at
stille med én af vores ubåde til Operation
Active Endeavour. Herudover var det planlagt,
at danske ubåde i rotation skulle indgå
i NATO Responce Force, NRF. Så jeg synes,
det er ærgerligt, og jeg tror, at det udelukkende
sker på baggrund af en politisk studehandel,
siger Morten Hvilshøj.
Ingen bitterhed
Han understreger, at nedlæggelsen af ubådsvåbnet
heller ikke var med i det oplæg, som
Forsvarets ledelse udarbejdede som arbejdsgrundlag
til forligsforhandlingerne, og at
den tidligere forsvarsminister, Svend Aage
Jensby, hele vejen har talt meget varmt for
de nye ubåde i Viking-projektet.
– Jeg tror, at et bredt forlig har vejet meget
tungt hos politikerne. Men jeg havde nu
hellere set, at det var Forsvarets ledelse, der
havde anbefalet, at vi bliver nedlagt. For så
havde beslutningen været ordentligt argumenteret
gennem en tilbundsgående analyse.
Det havde været lettere at forholde sig til,
siger Morten Hvilshøj, der selv har sejlet
ubåd i syv år i skiftende perioder afbrudt af
blandt andet VUT II, sejlads på et inspektionsskib
og stabstjeneste ved SOK. I dag er
han eskadreteknikofficer, ETO, der svarer til
stabschef ved eskadren.
Morten Hvilshøj understreger, at han
ikke er bitter over beslutningen om nedlæggelsen,
selv om han undrer sig over de udeblevne,
saglige argumenter.
– Nogle gange kan jeg godt undre mig
over, at det er politikerne, der i så høj grad
bestemmer, hvordan Forsvaret skal se ud.
Der er jo ingen, der kender fremtiden, men
der er heller ingen, der er bedre sat ind i tingene
end Forsvarets ledelse. Og derfor ville
beslutningen om nedlæggelsen også være
lettere at sluge, hvis det var ledelsen eller søværnet
selv, der havde anbefalet en nedlæggelse.
Men sådan er det jo ikke. Alle i søværnet
begræder, at ubådene forsvinder, siger
Morten Hvilshøj.
Ingen arabiske håndtryk
Han tager sig god tid, da Danske Officerer
spørger, om eskadren selv har gjort for lidt
for at profilere sig.
– Det er er godt spørgsmål. For mange er
ubåde et levn fra Den Kolde Krig. Men sådan
er det ikke længere. Vi er den diskrete elite,
som indhenter værdifulde efterretninger,
som er vanskelige og meget risikable at
fremskaffe på anden vis. Det beviste vi både
under indsatsen i Active Endeavour i
Middelhavet og de efterfølgende måneder,
hvor vi patruljerede i Golfen ud for Irak.
Man lo en smule af, at der var indsat en ubåd
i en ørkenkrig. Men man skal huske, at der
foregår en masse indhentning af værdifulde
efterretninger, inden landstyrkerne kan rykke
ind, og det bidrog vi i høj grad til. Vi gjorde
en forskel, og det endda uden at vores
personel kom i fare. Som eneste ubåd i
NATO er Sælen proppet med avanceret lytteudstyr,
og vores nærmeste samarbejdspartner
er FE. Og det er altså svært at gå ud
og fortælle om i pressen, mens man er i
gang, siger Morten Hvilshøj og tilføjer:
– Vi kan heller ikke fremvise fotografier,
hvor vores besætning trykker en smilende
araber i hånden, som man ser hærens personel
gøre det – og stor respekt for det. Det sælger
flere billetter, når en enhed konstant eksponeres
i pressen – ingen tvivl om det. Man
skal blot huske, at vi var én af de forudsætningsskabende
faktorer for, at soldaterne på
landjorden kan udføre det job, de gør så
09
godt i Irak i øjeblikket. Fra ubåden skaffede
vi gode, solide efterretninger, som med stor
sandsynlighed førte til, at konkrete terrorrelaterede
handlinger blev afværget. For når
manden først sidder i bilen med bomben, ja
så er det for sent, hvorimod en oplysning
om, at han har planer om at sætte sig ind i
bilen med bomben, er langt mere effektiv.
Og såvel fra allieret som fra dansk side har vi
høstet rigtig mange roser for vores indsats i
henholdsvis Middelhavet og Golfen. Og det
er jo altid frustrerende at blive fravalgt, når
man fra alle sider får at vide, at man har
gjort det rigtig godt, siger Morten Hvilshøj.
Krævende officersuddannelse
Som ETO i 5. Eskadre var han fungerende
chef, da meldingen om nedlæggelsen tikkede
ind dagen før forliget. Og det første,
der stod på programmet, var at få orienteret
alt personel, inden nyheden nåede ud
via pressen.
– To af ubådene var på værft, og Springeren
var neddykket, så dens besætning måtte
vi orientere via et signal. Vi har også hjemkaldt
to officerer fra kurser i henholdsvis
Norge og Tyskland, lige som de kadetter fra
Søværnets Officersskole, der skulle starte deres
løbebane som officerer i 5. Eskadre, fik
besked om, at det altså ikke var her, karrieren
skulle tage sin begyndelse, siger Morten
Hvilshøj.
Af de ca. 85 besætningsmedlemmer og 15
stabspersonel, der er tilknyttet 5. Eskadre, er
ca. 20 officerer – ligeligt fordelt på operative
og tekniske poster.
– 5. Eskadre har altid været et populært
sted og uden tvivl én af de bedste arbejdspladser
i søværnet. Mange officerer søger ind her
umiddelbart efter officersskolen, og flere vender
tilbage efter at have været ude at sejle ved
andre enheder, skole- eller stabstjeneste. Det
er kendetegnede, at en officersuddannelse
her virkelig kræver, at man kan sine ting. Og
det hænger jo sammen med de store krav til
sikkerhed. For går det galt – ja, så går det rigtig
galt, når det handler om ubåde. En ubådskarriere
hører også til blandt de længste og hårdeste
uddannelser, en officer kan tage specifikt
rettet mod ét våbensystem, siger Morten