[pdf] projekt "Klædt på til fremtiden? - Ergoterapeutforeningen

- 15 -
Terapeuterne oplever en klar forventning fra samarbejdspartnerne om, at terapeuterne bidrager med
en terapeutfaglig ekspertise, der matcher afdelingslægernes og sygeplejerskernes faglige niveau.
”… lægen forventer, at jeg kan stille op og sige, hvad jeg vurderer – og jeg skal kunne levere
det hurtigt”
Enkelte terapeuter deltager i ugentlige tværfaglige konferencer, og omtaler dette forum positivt og
med god mulighed for faglig dialog om konkrete patienter. Omvendt giver andre udtryk for, at konferencer
er på vej ud, og afløses af andre kommunikationsformer, fx mailkorrespondance.
”Det er rigtigt godt, når man når at snakke med lægen,(…) faktisk når de virkelig har et
problem, så har jeg nogle gange oplevet, at de går ovre fra ambulatoriet og over på afdelingen
for at finde en fysioterapeut. Så står de med journalen, og man kan spørge, hvad de
forventer af mig, og spørge specifikt til operationen og til problemet … Det andet er, når
man skal have læst flere sider journal, for at man kan gennemskue, hvad det er, de forventer
af mig …”
I forhold til samarbejdet nævner flere terapeuter, at det har betydning for den faglige respekt, at der
er plads og rum til faglig dialog og at man som terapeut også ’tør’ være uenig med lægen eller sygeplejersken.
Rammer og organisering
I løbet af interviewene blev det tydeligt, at der er vidt forskellige rammer for, hvordan arbejdet i
ambulatorierne organiseres, hvilket influerer på samarbejdsformer og –relationer. Derfor følger her
en beskrivelse af rammer og organisering i ambulatorierne.
Inden for mange specialer har AUH højt specialiseret funktion og hovedfunktion, hvilket betyder, at
mange af patienterne i ambulatorierne kommer langvejs fra. Disse patienter skal naturligvis have
den nødvendige behandling fra alle relevante fagpersoner ved samme besøg i ambulatoriet. Generelt
vægtes det højt, at indsatsen i ambulatorierne koordineres, så patienten modtager den rette behandling
uden for megen ventetid, og særligt behandlingen af patienter, der kommer langvejs fra, fordrer,
at den tværfaglige indsats er velkoordineret.
Koordinering af ambulatorieindsatsen har mange forskellige modeller afhængigt af, hvilken indsats,
der skal leveres, og afhængigt af traditioner og samarbejdsformer i det pågældende område. I interviewene
træder forskellige styrende faktorer frem. Det er anskueliggjort i nedenstående tabel.
Tabel 2: Organiseringsprincipper
Styrende for planlægningen
En bestemt patientgruppe(diagnose/specialespecifikt)
Hvordan Betydning for terapeuterne
Patienterne samles fx på en
bestemt ugedag og relevante
fagpersoner kommer i ambulatoriet
på denne dag
Terapeuten har en fast tid i ambulatoriet, fx
2 dage ugentligt eller ½ dag hver anden uge.
Dette gør det både enkelt og effektivt at
planlægge efter ift. terapeuternes øvrige
arbejdsopgaver. Giver ydermere den fordel,
at det tværfaglige personale samles med
mulighed for planlægning og faglige drøftelser
Når patienten kan Patienterne kommer i ambu- Terapeuten holder sig opdateret i ambulato-