[pdf] projekt "Klædt på til fremtiden? - Ergoterapeutforeningen

More documents

Recommendations

Info

- 44 - I Etienne Wengers perspektiv kan det tværfaglige samarbejde karakteriseres som praksisfællesskaber. Wenger anvender tre begreber til at definere et praksisfællesskab (se bilag 3): • gensidigt engagement: relationer og samspil med hinanden • fælles virksomhed: de opgaver man er fælles om at udføre • fælles repertoire: de fælles redskaber, sprog, procedurer, rutiner m.v. Forskelligheden i opgaverne og rammerne for at udføre disse, varierer fra at være stort set fuldtidsbeskæftigelse i et ambulatorium/afdeling til at have karakter af gæstevisit. Wenger betegner disse former som hhv. kernemedlem og perifert medlem af et praksisfællesskab og med tilsvarende forskelligt engagement afhængigt af, hvor man befinder sig mellem de to yderpunkter på dette kontinuum. Som fuldgyldigt kernemedlem af et praksisfællesskab er man på hjemmebane. Man handler kompetent og anerkendes som kompetent medlem af de andre i fællesskabet. Ikke alle i et fællesskab skal være kernemedlemmer for, at man opnår det bedste samarbejde, men der skal nødvendigvis være nogle kernemedlemmer, som er bærere af den fælles viden. Faktisk er det en fordel, at der både er kernemedlemmer og perifere medlemmer, idet der herved opstår en dynamik, der giver mulighed for udvikling. I de samarbejdsfora, hvor terapeuterne er perifere medlemmer, hvilket er de fleste, kan terapeuterne således have en rolle, hvor de kan iagttage praksis fra denne position og bidrage med dette perspektiv. Det kræver dog, at terapeuterne er bevidst om denne mulighed, samt at både terapeuterne selv og de øvrige samarbejdspartnere anerkender terapeuterne som legitime perifere medlemmer, der bidrager til fællesskabet ift. de konkrete opgaver og til udvikling af praksis. Det kræver ydermere, at både terapeuterne og de øvrige samarbejdspartnere engagerer sig i fællesskabet, for derved over tid at etablere et forum, hvor medlemmerne trygt kan udveksle erfaringer, spørgsmål og udtrykke modsatrettede holdninger. Terapeuterne fremhæver fleksibilitet som en væsentlig personlig kompetence som ansat på et universitetshospital. Udfordringen opstår, når terapeuterne af organisatoriske grunde er tilknyttet flere afdelinger/ambulatorier og dermed flere tværfaglige fællesskaber. Der er en naturlig øvre grænse for denne fleksibilitet, idet man kun kan befinde sig et sted ad gangen og har et vist antal timer i hhv. ambulatorium og på sengeafdeling. Wenger betegner dette som engagementets fysiske grænser i tid og rum. Derudover er der en fysiologisk grænse for, hvor meget man kan engagere sig i, i forhold til graden af kompleksitet, omfanget af aktiviteter, man skal indgå i, og mennesker man skal relatere sig til. Kort sagt hvor meget man kan rumme, hvilket kan være forskelligt fra person til person, og hvor ny man er inden for området. Selv om der er en øvre grænse for, hvor meget den enkelte terapeut kan rumme, så er der også fordele i at være tilknyttet flere ambulatorier/afdelinger, idet terapeuten herved kan være den af fagpersonerne, der har mulighed for at bringe viden fra sted til sted. Det kan være faglig viden samt viden om arbejdsgange og samarbejdsformer. Terapeuten bliver herved et legitimt perifert medlem, der arbejder i grænseområderne mellem flere praksisfællesskaber. Udover det kliniske arbejde indgår terapeuterne i andre samarbejdsfora, monofaglige og tværfaglige arbejdsgrupper, udviklingsprojekter m.v. Med Wengers perspektiv vil det være væsentligt at drøfte, hvilke ambulatorier/afdelinger terapeuterne fremover skal være kernemedlemmer eller legitime perifere medlemmer af, og i hvilke ambulatorier/afdelinger terapeuterne er marginale medlemmer, altså fortsat kommer på ’gæstevisit’. Denne drøftelse aktualiseres yderligere i fremtiden, idet udviklingstendenserne viser, at terapeuterne i den nære fremtid, vil få udvidet arbejdstid, så de terapeutfaglige ydelser er tilgængelige en større del af døgnet.
- 45 - For at imødekomme udviklingen i de nuværende to hovedarbejdsområder og i kommende opgaver og samarbejdsformer er fem områder centrale for kompetenceudviklingen. • Undersøgelseskompetence: At mestre sammensatte og komplicerede undersøgelser, dvs. anvende og vurdere relevante undersøgelsesmetoder, test og måleredskaber. • Kommunikativ kompetence At have omfattende viden om kommunikation, motivation, copingstrategier og –metoder til forskellige målgrupper. Kommunikerer målrettet, tydeligt og velbegrundet med patient, pårørende og samarbejdspartnere. • Samarbejdskompetence At etablere og vedligeholde samarbejde inden for egen afdeling, tværfagligt og eksternt, og have en uddybet viden om samarbejdspartnernes arbejde. • Teknologisk kompetence At være fortrolig med ny teknologi og bidrage aktivt til implementering af nye systemer • Organisatorisk kompetence, særligt med fokus på overgange, herunder at bidrage til sammenhængende patientforløb og klarhed om ansvar og roller Den grundlæggende viden og kompetence inden for de fem områder er fælles, uanset om arbejdsfeltet er ambulatorierne eller behandling af komplekst syge patienter. Den grundlæggende viden skal suppleres med specifik viden relateret til de aktuelle arbejdsområder. Universitetshospitalets forpligtelse til forskning og udvikling fordrer, at terapeuter har kompetence til: • at holde sig ajour med nyeste viden, dvs. kan søge relevant litteratur, læse, tolke, anvende og dele ny viden • at indgå i udviklingsarbejde som projektmedarbejder • at være projektleder (få af terapeuterne) Nedenstående oversigt over kompetenceområder for de to hovedfunktioner oplister de nødvendige kompetencer fælles for de to områder og de specifikke for hvert af områderne. Oversigten indeholder et gennemsnitligt kompetenceniveau, der er nødvendigt for at varetagelse af opgaverne.
Page 1 and 2: Klædt på til fremtiden? Undersøg
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE - 1 - 1. Resum
Page 5 and 6: - 3 - forskning, kvalitetsudvikling
Page 7 and 8: - 5 - servationerne anvendes til at
Page 9 and 10: 6 KOMPETENCEBEGREBET - 7 - Systemat
Page 11 and 12: - 9 - Monofaglige, flerfaglige og t
Page 13 and 14: - 11 - riet, idet terapeuterne her
Page 15 and 16: - 13 - Færdigheder: Opgaverne i am
Page 17 and 18: - 15 - Terapeuterne oplever en klar
Page 19 and 20: - 17 - med en behandling på en sen
Page 21 and 22: - 19 - Denne oplevelse stammer ikke
Page 23 and 24: - 21 - • Nyeste evidens vedr. tr
Page 25 and 26: - 23 - • kan prioritere den vigti
Page 27 and 28: - 25 - • Indgår i konstruktiv di
Page 29 and 30: - 27 - I modsætning til patientern
Page 31 and 32: - 29 - specialer med observationer
Page 33 and 34: - 31 - skal koordineres og priorite
Page 35 and 36: - 33 - Når der ydermere er et vejl
Page 37 and 38: - 35 - Ved at være fælles om en p
Page 39 and 40: - 37 - For terapeuterne viser der s
Page 41 and 42: - 39 - en generel viden og erfaring
Page 43 and 44: - 41 - • Tager initiativ og bidra
Page 45: - 43 - Brugerundersøgelser inden f
Page 49 and 50: Flg. er specialviden/kunnen, der er
Page 51 and 52: Kommunikativkompetence Personlig/p
Page 53 and 54: - 51 - 9. ANBEFALINGER TIL FREMTIDI
Page 55 and 56: - 53 - • Bedre vidensdeling melle
Page 57 and 58: 10. BILAG BILAG 1 - PROFESSIONSKOMP
Page 59 and 60: Organisering På mine besøg i ambu
Page 61 and 62: områder Professionsidentitet • H
Page 63 and 64: - 61 - Lærings- og udviklingspoten

[pdf] projekt "Klædt på til fremtiden? - Ergoterapeutforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?