3 - Grønt Miljø

Vintervejens salt
Snildere salttyper, udbringningsformer og materiel kan mindske vejsaltets miljøgener
Fra ét til over to kg salt pr.
kvadratmeter vej. Mellem
200.000 og 400.000 tons salt i
alt om året. Det er hvad der
hvert år bruges for at sikre trafikken
i Danmark. Det har forbedret
fremkommelighed og
trafiksikkerhed, men har også
skabt problemer, ikke mindst
for træer og buske langs vejene.
Det har ført til krav om at
minimere saltforbruget hvilket
igen har udviklet nye udbringningsmetoder
og salttyper.
Temastanden ‘Vintervejen’
på Have & Landskab sætter fokus
på forholdet til planterne
og formidler kendskabet til de
nyeste og mest moderne udbringningsmetoder,
materialer
og styringssystemer der er udviklet
for at nedsætte forbruget
af salt. Bag temastanden
står en række leverandører fra
Maskinleverandørerne sammen
med Vejdirektoratet.
De tekniske foranstaltninger
skal ses i lyset af at det næppe
er politisk muligt at reducere
saltforbruget ved at acceptere
glattere veje. Tværtimod har
der i mange år været tendens
til at øge de såkaldte servicemål.
Det har formentligt medvirket
til at hæve saltforbruget
trods bedre vejrmeldinger og
teknik. Der saltes præventivt -
Lille væskespreder til saltlage.
28
og ofte unødvendigt - når der
blot er lille risiko for glat føre.
Udbringningsform
Førhen brugte man kun tørsalt.
Det fordeles langsomt, og
noget blæses væk af biler og
vind før det når at fugtes op
og virke. Ulempen er mindst
på sne og vådt underlag. Tørsaltning
kræver de største doser
og medfører de største saltskader.
Alligevel er tørsaltning
stadig almindelig på stier og
fodgængerarealer.
Så er det bedre med fugtet
salt der består af 70% tørt salt
og 30% saltlage. Det virker
hurtigere og hæfter bedre og
kan derfor doseres lavere og
spredes ved større fart. Især er
fugtet salt bedre som præventiv
saltning. Det har helt afløst
tørsalt på vejene.
Opløst salt, dvs. saltlage med
22-23% salt, fordeler sig lynhurtigt
på befæstelsen og kan
udbringes i de mindste doser
og den største fart. Saltlage er
især en fordel som præventiv
saltning hvor der ikke kommer
ret meget nedbør der fortynder
saltkoncentrationen. Man
kan med fordel feje løs sne og
rim væk med en frontmonteret
kost og samtidig sprede
saltlagen. Saltlage er også en
fordel på cykelstier hvor de
smalle hjul har svært ved at
fordele tørt og fugtet salt.
Materiel
Til både tørt og fugtet salt og
saltlage findes maskiner i alle
størrelser: små håndtrukne
kærrer, efterløbere til små og
større traktorer og lastbiler
samt aggregater til montering
på traktorer og lastbiler. Lave
doseringer forudsætter at grejet
er i orden, doserer præcist
og fordeler saltet jævnt.
Der er tre slags spredere: tallerkenspredere,
væskespredere
og valsespredere.
Tallerkenspredere slynger
saltet ud fra en roterende skive.
De kan bruges til både tørt
og fugtet salt foruden grus.
Fordelen er den store spredebredde
der styres af skivens
omdrejning. Ulempen er at saltet
kan slynges for langt væk.
Væskespredere, der bruges
til saltlage, består af en spredebom
med nedadrettede og siderettede
dyser. De fordeler
saltet bedre end tallerkenspredere
forudsat at dyserne fordeler
væsken jævnt og ikke
forstøver væsken.
Valsespredere spreder tørt
salt eller grus fra en roterende
valse der fødes fra en behol-
der. Sprederen er normalt konstrueret
som en påhængsvogn.
Saltet fordeles i pæne klatter i
valsens bredde der kan variere
fra en halv til godt 2 meter.
Valsesprederen bruges normalt
kun til stier og småveje.
På små steder spredes saltet
med hånden eller med skovl.
Det betyder ofte høj dosering
og dårlig spredning. I stedet
for at håndsalte kan man lave
en saltlage (1 del salt og 4-5
dele vand) og sprede den med
en kande med spredebom.
Alternative midler
Der anvendes næsten udelukkende
det billige natriumklorid
til vejsaltning. Der findes
dog flere alternativer. Hertil
hører bl.a. urea (CH 2NH 2), calciumnitrat/kalksalpeter
((CaNO 3) 2 i 4H 2O), calciumklorid
(CaCl 2), andre kloridsalte
samt calciummagnesiumacetat
(CMA) og andre acetatsalte.
De er mindre eller meget
mindre skadelige ved omgivelserne
end køkkensalt, men de
er samtidig væsentligt dyrere
og bruges derfor kun i særlige
tilfælde, f.eks. på broer hvor
korrosion er særlig kritisk eller
hvor der er særlige miljøhensyn.
De alternative salte kan
samtidig have specielle for-
DOSERING AF SALT
Til præventiv saltning med saltlage kan man nøjes med 10
ml saltlage pr. m 2 (svarende til ca. 2-3 g tør salt pr. m 2 ) hvis
vejen er tør med udsigt til rim. Hvis vejen er fugtig med udsigt
til rim eller frosne vejbaner, kan man gå op til 20 ml
saltlage pr. m 2 (svarende til 5 g tør salt pr. m 2 ).
Til præventiv saltning med fugtet salt skal der bruges 5-
15 g/m 2 med 10 g/m 2 som det typiske. De 10 g er sammensat
af 7 g salt og 3 g 20% saltlage hvilket giver 7,6 g tørstof. Til
præventiv saltning anvendes normalt ikke tørt salt.
Til saltning på allerede faldet is og sne kan de nødvendige
doser være 25-30 g fugtet salt pr. m 2 og 30-40 g tørt
salt pr. m 2 eller mere. Saltlage kan også bruges, men i praksis
er det besværligt fordi man med de krævede store doser
(ca. 90 ml lage pr. m 2 svarende til 20 g tørt salt) skal køre
rundt med en alt for stor mængde lage.
GRØNT MILJØ 3/2005