Istiden udslettede ikke fjeldenes skove - Grønt Miljø

Storkereder som
nyt grønt inventar
Det ligner en brødkurv, men
det er en storkerede af flettet
pil. Det er foreningen storkene.dk
der har lavet reden og
givet til Naturstyrelsen i Nordsjælland
som sætter den op
med stålskelet, foret med snebærris,
hø og hestemøg. Så
skulle chancen for at lokke et
storkepar til være optimal. Reden
sættes op på gavlen af laden
på Hellebæk Avlsgård.
Her er der store chancer for at
storke trækker forbi på vej til
Skåne hvor der er opbygget en
bestand ved at udsætte storke.
Sidste år kunne man opleve
omkring 100 storke trække
ned over Amager. Måske kunstige
storkereder bliver et nyt
standardinventar?
Klipper beregnet til
pæle og autoværn
CMN Maskintec har lanceret
Bawi pæleklipper der letter
græsklipningen rundt om vejskilte
mv. og autoværn i vejrabatten.
De tre klippehoveder
monteres i traktorens frontlift.
Uden at stoppe kørslen føres
klippehovederne rundt om
pælen og glider af. Ved pæle
bruges snøre, under autoværn
klinger. Kapaciteten er 80-90
pæle eller 3-4 km autoværn i
timen. Det er ifølge CMN en
billig driftssikker klipper uden
elektronik. www.cmn.dk.
44
Brolægningens fuger holdt ikke. Vandet trængte ned og skabte sporkøring. Foto: Erik Lyngsø.
Den sporkørte gågade med løse brosten
To år efter at gågaden i Lemvig blev renoveret, skulle meget gøres om
Af Lars Thorsen ikke blev overholdt,“ siger
et var så smukt på torvet
Dog gågaden i Lemvig efter
renoveringen i 2009. Den gamle
asfalt var væk, og der var
nye granitfliser på gågaden og
chaussésten i sidegader og
rundt om kirken. „Renoveringen
giver et løft til hele byen -
det er med til at give Lemvig
atmosfæren af at være en
gammel købstad. Vi kan godt
være stolte af resultatet,“
sagde en stolt borgmester Erik
Flyvholm i november 2009.
Gågaden skulle holde i 25
år, men efter 2 år var der sporkøring
på torvet rundt om kirken,
og chausséstenene lå løse.
Det samlede indtryk var så ringe
at Teknik og Miljø i Lemvig
Kommune besluttede at store
dele skulle lægges om. Hvilket
nu er klaret. I Teknik og Miljø
sidder ingeniør Erik Lyngsø der
bl.a. har det daglige tilsyn med
projektet, og han kan pege på
flere ting som gik galt.
„Vi havde valgt en fugemasse
som skulle være stærk nok
til at vi kunne bruge fejemaskiner
til renhold uden at materialet
mellem chausséstenene
blev fejet væk. Det har vist
sig at fugemassen er krakeleret
mange steder. Det er sket
hvor der er kørende trafik, og
trafikbelastningen har givet
viberationer. Enkelte steder
har bunden givet efter. Vi har
jo genbrugt bunden fra den
eksisterende vej og den har
åbenbart været lidt blød. Samtidig
er entreprenøren kommet
til at anvende for meget
sand da de satte chausséstenene,“
forklarer Erik Lyngsø.
Det anvendte fugemateriale
er Lithofix fra Lithomex. Herfra
understreger Jørn Madsen
at fugematerialet er stærkt
nok hvis bare bunden bærer.
Og det har den ikke gjort, måske
fordi bunden ikke har været
komprimeret godt nok.
En medvirkende årsag kan
være fugerne. „Det er vigtigt
at der fuges hele vejen rundt
om den enkelte sten i en
bredde på cirka 8 mm hvilket
LIGE EFTER LÆREBOGEN
Problemet i Lemvig er lige
efter lærebogen. Utætte
fuger betyder at afretningslaget
let bliver meget
vådt og mister bæreevne.
Det er især et problem når
afretningslaget er tykt og
når det hviler på et tæt bærelag
som stabilgrus. Her siver
vandet kun meget langsomt
væk, og når det sker,
taber også stabilgruset bæreevne.
Er bunden ikke bærende
nok, krakelerer hårde
fuger let når belægningen
belastes tungt. Til hårde
fuger hører et hårdt underlag
som f.eks. beton.
Jørn Madsen. Til tung trafik
anbefaler han at fugematerialet
mindst har halvdelen af stenens
tykkelse. Det blev ikke
holdt overalt, siger Jørn Madsen
der også beklager at der
ikke var fald nok. Så kan vand
lettere trænge ned. Et lignende
materiale fra tyske Romex
krakelerede også.
På gågaden med granitfliserne
er fugematerialet ikke
krakeleret, og det tilskriver
Erik Lyngsø at der ikke er kørende
trafik. Her har han ingen
forbehold med Lithofix,
men på køreveje er det slut.
Den nye renovering kostede
445.000 kr. Kommunen betalte
297.000 kr., entreprenøren resten.
„Det er en forhandlingsløsning
som bygger på at vi
har foreskrevet fugemassen
som ikke var alt for velvalgt,
og vi har jo ansvaret for at
bunden ikke var god nok,
mens entreprenøren lavede et
sættelag der var lige i overkanten,“
forklarer Erik Lyngsø.
Derfor har Lemvig Kommune
i anden omgang brugt almindeligt
fugesand mellem
chausséstenene selv om det
ikke var det oprindelige ønske.
„Det kan til gengæld blive fejet
væk når vores fejemaskiner
kommer forbi, og så må man
jo efterfylde fugerne. Det var
netop det vi gerne ville undgå,“
konstaterer Lyngsø. ❏
GRØNT MILJØ 3/2012