BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

3. Hygiejnebevægelsens agitation for moderne vandforsyning og kloakering
3.1. Renovation, afløbsforhold og vandforsyning i København i 1840’erne
Til alle tider har det været et problem for bysamfund at komme af med menneskets
efterladenskaber, men i 1840’ernes København var problemet ligefrem ved at vokse
befolkningen over hovedet under indflydelse af den hastigt stigende befolkning.
Renovationsvæsenet i København var i midten af 1800-tallet opdelt i dag- og natrenovation.
Dagrenovationen kørte husholdningsaffald væk og stod for den offentlige gadefejning.
Natrenovationsarbejderne, kaldet natmændene eller natførerne, sørgede for at københavnernes
legemlige afsondringer, deres ekskrementer og urin, blev skaffet af vejen i nattens mulm og
mørke, så det beskidte og ildelugtende arbejde generede byens borgere mindst muligt. 59 I de
københavnske hjem var der til hver ejendom i byen tilknyttet et vist antal lokummer, som
ejendommes beboerne kunne forrette deres nødtørft i. Disse lokummer var anbragt i
latrinhuse, hver forsynet med et eller flere sæder, som befandt sig i ejendommenes baggårde,
kældre eller under trappeopgangene. Under lokummerne samledes efterladenskaberne i store
udgravninger, kaldet latringruber, som kunne rumme store mængder af menneskeligt affald.
Gruberne blev kun tømt få gange om året, men i mange tilfælde skete det slet ikke, i stedet
tilkastede man den fyldte grube og gravede en ny i stedet. 60 Det samlede areal af gruberne er
blevet beregnet til 10.000 kvadratmeter. 61 Indholdet fra byens latringruber blev om natten kørt
bort på natmændenes vogne til byens latrinkuler, der siden 1779 havde befundet sig på
Amager lige udenfor byporten og fæstningsgraven omtrent ved begyndelsen af den
nuværende Kløvermarksvej. 62 Kulerne blev i 1854 flyttet længere ud på Kløvermarken på
Amager. Allerede i 1849 var der dog blevet indrettet nye oplagringspladser for
natrenovationen på Sjællandssiden ved Nørre Allé på Nørrebro og senere i 1854 på
Rådmandsmarken ikke langt fra det nuværende kryds, hvor Tagensvej møder Jagtvej. 63
59 Hilden 1973 s. 13f, Lützen 1998 s. 80f
60 Christensen 1912 s. 148, Hilden 1973 s. 14, Knudsen 1988 s. 35, Lützen s. 81ff
61 Knudsen 1988 s. 35. Tallet er hentet fra Callisen, Henr.: Physisk Medizinske betragtninger over Kiøbenhavn.
København 1807-1809. I betragtning af befolkningstilvæksten må grubearealet i midten af 1800-tallet have
været endnu større.
62 Hilden 1973 s. 14: Indtil 1779 havde latrinkulen ligget indenfor byens volde lige bag Vor Frelsers Kirke
mellem gaderne Sct. Annægade, Bådsmandsstræde og Prinsessegade. Efter adskillige klager over at kulen var så
fuld, at den flød over og løb ud i havnen, flyttedes kulen udenfor voldene i 1779.
63 Christensen 1912 s. 150f, 155, Hilden 1973 s. 14f, 51ff, Lützen 1998 s. 89f
23