BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

tallet. 380 Formålet med Arbejdernes Byggeforening var at opføre toetagers småhuse med
henblik på selveje for medlemmerne. Finansieringen foregik ved, at medlemmerne indskød et
ugentligt bidrag i en række år, hvorpå der blev stiftet lån til at bygge huse, som medlemmerne
efter en årrække kunne erhverve uden udbetaling og på billigere vilkår end normalt. Desværre
var efterspørgslen større end udbuddet, så det blev bestemt at der skulle trækkes lod om de
færdigbyggede huse blandt medlemmerne. Husene blev herefter bortloddet til de heldige med
løfte om skøde efter 10 år. Arbejdernes Byggeforening opførte igennem de næste 40 år 1500
arbejderhuse forskellige steder i byens udkant, bla. de i dag så eftertragtede huse
”Kartoffelrækkerne” mellem Øster Søgade og Farimagsgade ved Søerne i København. 381
Frederik Ferdinand Ulrik (1818-1917) praktiserede som læge i Hobro 1842-1854 og i
Tønder fra 1854-1864, hvorefter han udvistes af de tyske myndigheder efter den Slesvigske
krig. Derefter bosatte han sig i København og virkede som læge i årene 1866-1890. I
hovedstaden blev Ulrik hurtigt engageret i hygiejnebevægelsens arbejde. 382 Arbejdet med at
besvare en prisopgave udsat af finansministeriet i 1865 383 førte ham på sporet af den
ovennævnte waliser Robert Owen og dennes indsats med at oprette kooperative
arbejderbyggeforeninger i Skotland. 384 I sit arbejde som distriktslæge på Christianshavn fik
Ulrik desuden et førstehåndskendskab til arbejderklassens kummerlige boligforhold. På
baggrund af disse erfaringer satte Ulrik sig for at hjælpe de københavnske arbejdere med at
danne en byggeforening, hvilket han fortalte om i et foredrag den 25. oktober 1865 i
Arbeiderforeningen af 1860. 385 I foredraget beklagede Ulrik sig over arbejderklassens
”Mangel paa Sammenhold, paa Samarbeide og Fællesaand” i Danmark sammenlignet med
udlandet, hvor engelske, tyske og franske arbejdere dannede egne kooperative brugs- og
byggeforeninger. For at drive sagen frem i praksis hængte Ulrik et trykt eksemplar af
foredraget op i Burmeister & Wains værksteder 386 , og efter forhandling med repræsentanter
for virksomhedens arbejdere blev der den 20. november 1865 afholdt et møde, i øvrigt under
ledelse af den allestedsnærværende Emil Hornemann, hvorefter de tilstedeværende arbejdere
380
Jensen 1984. s. 119.
381
Lützen 1998 s. 182ff
382
Bricka 1894
383
Lützen 1998 s. 181: Emnet lød: ”Om Syge- og Alderdomsforsørgelseskassers Nytte og Vigtighed”
384
Bricka 1894
385
Ulrik, F. F.: ”Om Smaafolks Selvhjælp og Samarbeide i andre Lande”. I: Blad for Arbeiderforeningen af
1860. (43), 28. okt. 1865.
386
Olsen, Olaf (red.): Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie. Bd. 11, København 1990. s. 181f: Byens
største virksomhed i midten af 1800-tallet var Orlogsværfet med knap 500 medarbejdere. Burmeister og Wain
var Købehavns næststørste virksomhed med 211 medarbejdere i 1855.
92