BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
det tredje røg ordet ”velgørenhed” ud af den endelige indstilling, da det lugtede <strong>for</strong> meget af<br />
passiv <strong>for</strong>sørgelse. Indstillingen kom til at lyde således: 1. ”For opførelsen af sunde og billige<br />
boliger til Familier eller eneboende Personer af den ubemidlede eller arbeidende Klasse<br />
virkes der bedste ved private Mænds <strong>for</strong>enede Bestræbelser i en uegennyttig og human Aand,<br />
dog uden at disse Bestræbelser bære Præg af en Fattigunderstøttelse”. 366 Det kom altså ikke<br />
til at fremgå præcist af svaret, om det var ”de fattigste og slettest stillede [eller] den bedre<br />
Deel af den arbeidende Klasse”, som man byggede <strong>for</strong>. Men alle på afdelingen var nu blevet<br />
”enige om, at det egentlige Proletariat, henhörende under Communens Fattigvæsen, burde<br />
holdes ude”! 367<br />
4.2.10. ”Planen til en Udvidelse af København”<br />
Traditionelt blev hovedstadens byplanlægning ud<strong>for</strong>met af kongemagten. Men i midten af<br />
1800-tallet i København moderniseredes planlægningen af byens rum. Det nye og moderne<br />
bestod i, at byens fremtidige ud<strong>for</strong>mning og udvidelse <strong>for</strong> første gang blev genstand <strong>for</strong> en<br />
offentlig debat, hvor <strong>for</strong>skellige interesser <strong>for</strong>søgte at få sat sine fingeraftryk på planerne ved<br />
bla. systematisk at inddrage videnskabelige argumenter. Denne debat havde stor relevans <strong>for</strong><br />
arbejderboligspørgsmålet i erkendelse af, at fremtiden <strong>for</strong> det hygiejnisk-filantropiske byggeri<br />
lå i de nye arealer uden <strong>for</strong> den gamle bykerne. Hygiejnebevægelsen var da også en aktiv<br />
deltager i debatten om hovedstadens udvidelse og fremtidige ud<strong>for</strong>mning. Den <strong>for</strong>søgte<br />
ihærdigt at sætte den hygiejniske diskurs på dagsordenen i debatten om udnyttelsen af de nye<br />
arealer.<br />
I årene efter demarkationslinjens flytning i 1852 skød nye kvarterer op uden<strong>for</strong> Vesterport<br />
og Nørreport uden synderlig byplanmæssig regulering fra det offentliges side. Imens lå<br />
voldterrænet mellem de nye kvarterer og den gamle bykerne stort set ubebygget hen, <strong>for</strong>di det<br />
stadigvæk indgik som en integreret del af Københavns <strong>for</strong>svar. Krigsministeriet opgav<br />
imidlertid i 1856 endeligt byen som fæstning, og dermed var voldterrænet givet frit til andre<br />
<strong>for</strong>mål. Af det 388 tdr. land store voldterrænareal ejedes de 248 tdr. land af staten, 100 tdr.<br />
land var i privates hænder, mens kommunen sad på de sidste 40 tdr. land. Det diffuse ejerskab<br />
gjorde det ikke let at finde frem til en løsning på, hvad man skulle stille op med voldterrænet.<br />
Det økonomiske udbytte <strong>for</strong> både private og offentlige grundejerne ville f.eks. blive meget<br />
366 ibid. s. 49<br />
367 ibid. s. 54<br />
89
Change language