BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hornemann havde i rapporten ”Om adskillige Mangler” ganske kort omtalt problemet med<br />
fæstningsgravene. Året efter den 30. september 1848 offentliggjordes artiklen ”Om<br />
Kjöbenhavns stillestaaende Vande, en hygiejnisk Bemærkning” 119 , hvori han uddybede<br />
problematikken. Her påpegede han, ”at ligesaa gavnlig som rindende Vand kan være <strong>for</strong> en<br />
sund Vegetation og et sundt Liv overhovedet, ligesaa skadeligt kan det stillestaaende Vand i<br />
mange Tilfælde vare baade <strong>for</strong> Liv og Sundhed”. 120 Det stillestående vand var af det onde og<br />
måtte undgås, da det ”udvikle Gasarter (…) der er skadelige eller giftige <strong>for</strong> Mennesket og<br />
andre höiere Dyr” 121 Disse ”Gasarter” som Hornemann hentydede til, var det man i<br />
samtiden <strong>for</strong>stod som miasmer – sygdomsfremkaldende stoffer, der førtes gennem luften, og<br />
som blev farlige, når de lokalt blev blandet med <strong>for</strong>rådnende urenheder fra dyr og mennesker.<br />
Miasmerne opstod spontant i urene omgivelser som fx i beskidt stillestående vand og blev<br />
ifølge miasmeteorien anset som den primære årsag til epidemier, som f.eks. koleraen der i<br />
1848 hærgede gennem Europa og truede Danmarks grænser, mens Hornemann sad og skrev<br />
sin artikel. 122 Man havde i samtidens lægevidenskabelige kredse i Europa gjort den erfaring,<br />
at koleraen <strong>for</strong>trinsvis spredtes af vandvejen og især brød ud i flodegne i byers nærhed, som<br />
fungerede som skraldespand <strong>for</strong> store byers latrin og andet affald. 123 Af hensyn til<br />
kolerafaren var det der<strong>for</strong> særlig vigtigt at få gjort noget ved de københavnske fæstningsgrave<br />
og Rosenborg Slotsgrav, hvis stillestående vand, som var ulækkert nok i sig selv, desuden<br />
tilførtes spildevand og latrin fra diverse kloakafløb, som blot gjorde situationen endnu mere<br />
farlig.<br />
119<br />
Hornemann, Emil: ”Om Kjöbenhavns stillestaaende Vande, en hygiejnisk Bemærkning”. I: Ugeskrift <strong>for</strong><br />
Læger. 2. rk. IX, nr. 14, s. 209-221, København 1848.<br />
120<br />
Hornemann 1848 s. 209<br />
121<br />
ibid. s. 210<br />
122<br />
Bonderup 1994 s. 17ff: Denne anden kolerapandemi (En pandemi er en epidemi, der har bredt sig fra et lokalt<br />
til et meget større område. Den første pandemi i Europa var fra 1830-37.) opstod på det asiatiske subkontinent i<br />
1840 og spredte sig de følgende år til Europa, hvor de første ofre meldtes i 1847 i Rusland. Året efter hærgede<br />
koleraen i Europa. Epidemien kom på kort besøg i Danmark, idet en skipper fra Dragør ulovligt havde navigeret<br />
et russisk skib gennem Øresund, og han havde taget sygdommen med sig hjem. Hans kone og et andet<br />
familiemedlem døde, mens han selv slap. To år efter i 1850 <strong>for</strong>ekom der desuden en række koleratilfælde i<br />
Bandholm på Lolland. Det var dog de eneste tilfælde i denne omgang, og myndighederne kunne konstatere, at<br />
angrebene havde været sporadiske og ånde lettet op.<br />
123<br />
ibid. s. 219ff: Hornemann indrømmede, at sammenhængen mellem urent vand og kolera kun var en hypotese,<br />
men konkluderede alligevel: ”Saameget synes imidlertid vist, at hvor der <strong>for</strong>uden det stillestaaende Vand endnu<br />
findes Tillöb dertil af <strong>for</strong>skjellige Uhumskheder, der ere <strong>for</strong>saavidt alle uheldige Betingelser <strong>for</strong>enede. At<br />
undgaae eller fjerne disse Betingelser hörer saaledes til de förste hygiejniske Forpligtigelser <strong>for</strong> en större By.”<br />
35