BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

dagsordenen i debatten om Københavns fremtidige plan. Skeptikerne i-tale-satte argumenter
omkring frihed, ejendomsret og økonomi, som knyttede sig til en samtidig virkeliggørelse af
liberale politiske ideer med fri forfatning, næringsfrihed og bystyrets større selvforvaltning.
Mod-diskursens talsmænd argumenterede bla. for, at indførslen af et kloaksystem med
toiletter var en krænkelse af borgerskabets nyvundne frihedsrettigheder, fordi grundejerne så
ikke havde mulighed for at sælge latrinen, og fordi man blev tvunget til at lade en anden
mands ledninger føre over ens grund. Desuden blokerede skeptikerne i Københavns
kommunalstyrelse for at støtte det filantropiske byggeri økonomisk med henvisning til, at hvis
det offentlige gik ind og støttede visse byggerier frem for andre, ville det forstyrre det liberale
samfunds frie markedskræfter. De hygiejniske interesser stod altså ikke alene i
byplanlægningsdebatten i København i midten af 1800-tallet. Hensynet til økonomien samt
erhvervs- og grundejerinteresser spillede også ind i debatten om sanitære reformer og
arbejdernes boligforhold og bestemte i hvilken retning, den førte politik skulle gå.
I forskningstraditionen har der været stor uenighed om, hvilken rolle koleraepidemien i
1853 spillede for byplanlægningsprocessen. Nogle mener, at den spillede en afgørende rolle,
mens andre mener, at den ingen betydning havde. Jeg vil derimod hævde, at den på nogle
punkter spillede en rolle, mens det ikke var tilfældet på andre områder. I forhold til vand- og
kloakplanerne vil jeg give Hilden, Knudsen og Lützen ret i, at koleraepidemien ikke kan have
haft den store betydning for udfaldets gang, da reformerne allerede var blevet vedtaget i
Borgerrepræsentationen inden epidemien brød løs i sommeren 1853. I den sammenhæng er
det dog værd at bemærke, at frygten for koleraen, som hygiejnebevægelsen nærede i sin
agitation, derimod har haft stor betydning for, at de sanitære reformer overhovedet kom på
den politiske dagsorden. Med hensyn til arbejderboligerne kan man konstatere, at det første
eksempel på et filantropisk byggeri i København blev bygget i 1850 tre år før
koleraepidemien brød ud, så den kan derfor ikke have haft nogen betydning i denne
sammenhæng. Ikke desto mindre gav koleratidens positive erfaringer med udflytningen idéen
om det hygiejniske arbejderboligbyggeri ganske populært i brede kredse af borgerskabet, og
Lægeforeningens Boliger blev da også opført kort tid efter. Man kan derfor godt sige, at
koleraen har haft betydning for, at folk overhovedet fik øjnene op for hygiejnebevægelsens
argumenter om det fornuftige i at bo og bygge sundt.
Hygiejnebevægelsens arbejde i perioden 1844-1865 skabte et solidt fundament for den
hygiejniske sag i anden halvdel af 1800-tallet, hvor bevægelsen fortsatte med at føre den
98