BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

havde ramt byen værst, også var de dele, hvor jordbunden og dermed luften var dårligst. Dvs.
i de gamle fattige tætpakkede kvarterer inden for voldene, som var bygget på opfyldt grund.
De mente, at koleraens styrke var afhængig af to hovedmomenter: Befolkningens tæthed og
jordens beskaffenhed. Derfor burde der sættes ind på disse to områder for at ”formindske
choleraens fremtidige Styrke”. Det skulle gøres ved at udvide byen på sund grund i
beboelsesområder, der gennemstrømmedes af rigelige mængder af frisk luft. Desuden skulle
man mht. fremtidig byplanlægning i højere grad tage hygiejniske hensyn til det rette forhold
mellem gadernes bredde, husenes højde og gårdspladsernes størrelse. Forfatterne anbefalede
dertil, at voldanlægget forblev ubebygget, samt at der snarest blev taget højde for deres
forslag i en bygningslov for hovedstaden.
C.G. Hummel søgte også at føre bevis for befolkningstæthedens indvirkning på koleraens
styrke i en artikel fra den 4. august 1855: ”En bemærkning i Anledning af Beretningen om den
kjöbenhavnske Choleraepidemi”. 348 At Hummel, som havde en polyteknisk baggrund, fik
artiklen publiceret i Ugeskrift for Læger vidner om det tætte samarbejde mellem de to
faggrupper. Hummel sammenkørte optegnelser over sygdomstilfælde og antallet af beboere i
de københavnske gader. Han kunne på den baggrund slutte, at ”For Gader, der have tættere
befolkning end 6 Mennesker paa 100 Alen Byggegrund, Gaardsrum og Have, har
Dødeligheden været omtrent dobbelt i Forhold til de tyndere befolkede gader”. 349 Hummel
påviste, at det var i fattige slumområder, som i smøgerne Peter Madsens Gang og
Pistolstræde, at dødeligheden var værst. 350
Lægen Sophus Engelsted (1823-1914) havde været læge på Almindeligt Hospital under
koleraepidemien i 1853 og aktiv i Lægeforeningen mod Choleraens bekæmpelse. Et par år
efter blev Engelsted distriktslæge under Københavns fattigvæsen, og han deltog i den
forbindelse i flere undersøgelser over boligforhold i fattigkvarterer. 351 Han påviste en
statistisk sammenhæng mellem boligernes ringe forfatning og beboernes sygelighed i sit
detailstudie: ”Beskrivelse af et Fattigkvarter i København” 352 fra den 17. november 1855.
348
Hummel, C. G.: ”En Bemærkning i Anledning af Beretningen om den kjøbenhavnske Choleraepidemi”. I:
Ugeskrift for Læger 2. rk. XXIII, nr. 7. 1855, s. 97-106.
349
ibid. s. 104
350
ibid s. 105: De to gader havde en befolkningstæthed på 17,95 indbyggere pr. 100 kvadratalen (39,4
kvadratmeter) byggegrund, hvilket betød, at 64 beboere - tæt på 10 % - døde ud af i alt 685 indbyggere under
koleraepidemien.
351
Bricka, C.F. (red.): Dansk biografisk Lexicon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814. Bd. VIII,
København (1894) 1887-1905. 3. udg. s. 191f
352
Engelsted, C. S.: ”Beskrivelse af et Fattigkvarter i København”. I: Ugeskrift for Læger 2. rk. XXIII, nr. 23.
1855, s. 353-366.
85