BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3.2.6. ”et ureent, plumret Udseende og en ubehagelig Lugt og Smag”<br />
Det var lægen Andreas Gregers Sommers (1804-1871) dom over det københavnske<br />
drikkevand i 1850. Han <strong>for</strong>slog i stedet implementeringen af et helt nyt vand<strong>for</strong>syningssystem<br />
<strong>for</strong> hovedstaden til afløsning af det gamle.<br />
Utilfredsheden med hovedstadens vand<strong>for</strong>syning havde været længe undervejs. Kort sagt<br />
gik kritikken på, at vandet var beskidt, og at der var <strong>for</strong> lidt af det. Fra midten af 1700-tallet<br />
begyndte kritikken fra sagkundskaben at blive alvorlig. Lægen Johan Christian Lange<br />
påpegede i 1756, at pumpevandet fra søerne i Københavns omegn ”har nogen mudderagtig<br />
lugt og smag”, og at ”Det fører og snart altid nogle levende smådyr med sig”. 143 Et halvt<br />
århundrede senere konkluderede Heinrich Callisen på baggrunde af en række undersøgelser af<br />
drikkevandet, at vandet var blevet ringere siden Langes tid. 144 I 1838-39 agiterede litteraten<br />
Th. Repp i en række artikler i Kjøbenhavnerposten <strong>for</strong> en re<strong>for</strong>m af hovedstadens<br />
vand<strong>for</strong>syning 145 . I 1840’erne <strong>for</strong>tsatte Kabell og Hornemann, som vi har set det, med at<br />
kritisere drikkevandet med det <strong>for</strong>mål at bringe sagen på den politiske dagsorden. Kritikken<br />
prellede dog af på de ansvarlige politikere, og der blev der ikke stort set intet gjort, hvilket<br />
betød, at det gamle system med utætte trærender uden ordentligt vandtryk bevaredes.<br />
Drikkevandets renlighed og betydning <strong>for</strong> sundhedstilstanden var et kerneområde <strong>for</strong><br />
hygiejnebevægelsen i 1840’erne. Sagen blev taget i behandling i Det kongelige selskabs<br />
hygiejniske Komite, som 1840’erne slutning var blevet hygiejnebevægelsens primære<br />
organisatoriske omdrejningspunkt <strong>for</strong> hygiejnisk ”lobbyarbejde” og et samlingspunkt <strong>for</strong><br />
re<strong>for</strong>mvenlige læger. A.G. Sommer var en af ”lobbyisterne” i denne organisation. Han havde<br />
af komiteens medlemmer fået overdraget det øverste ansvar <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage en række af<br />
undersøgelser over drikkevandets kvalitet i København. Disse videnskabelige kemiske og<br />
statistiske undersøgelser blev <strong>for</strong>etaget i årene 1846-48, og slutresultaterne offentliggjordes af<br />
Sommer i en række <strong>for</strong>elæsninger på Københavns Universitet samt i en lille bog ”Om<br />
Kjøbenhavns Drikkevand 146 , som udkom i 1850. Konklusionen af undersøgelserne var ”at<br />
Vandet jævnligt, især i visse Dele af Staden, frembyder et ureent, plumret Udseende og en<br />
143<br />
Lange, Johan Christian: Lære om de Naturlige Vande. København 1756. Refereret efter Nørregård, Georg:<br />
“Københavns vand<strong>for</strong>syning i ældre tid”. I: Københavns vand<strong>for</strong>synings historie. København 1959. s. 90f<br />
144<br />
Callisen 1807. Refereret efter Nørregård 1959. s. 92<br />
145<br />
Knudsen 1988 s. 49f<br />
146<br />
Sommer, A.G.: Om Kjøbenhavns Drikkevand. Et afsnit af en Række af Forelæsninger over Sundhedspolitiet,<br />
holdte ved Kjøbenhavns Universitet i Vinterhalvaaret 1849-50. København 1850.<br />
39