04.09.2013 Views

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

3.2.6. ”et ureent, plumret Udseende og en ubehagelig Lugt og Smag”<br />

Det var lægen Andreas Gregers Sommers (1804-1871) dom over det københavnske<br />

drikkevand i 1850. Han <strong>for</strong>slog i stedet implementeringen af et helt nyt vand<strong>for</strong>syningssystem<br />

<strong>for</strong> hovedstaden til afløsning af det gamle.<br />

Utilfredsheden med hovedstadens vand<strong>for</strong>syning havde været længe undervejs. Kort sagt<br />

gik kritikken på, at vandet var beskidt, og at der var <strong>for</strong> lidt af det. Fra midten af 1700-tallet<br />

begyndte kritikken fra sagkundskaben at blive alvorlig. Lægen Johan Christian Lange<br />

påpegede i 1756, at pumpevandet fra søerne i Københavns omegn ”har nogen mudderagtig<br />

lugt og smag”, og at ”Det fører og snart altid nogle levende smådyr med sig”. 143 Et halvt<br />

århundrede senere konkluderede Heinrich Callisen på baggrunde af en række undersøgelser af<br />

drikkevandet, at vandet var blevet ringere siden Langes tid. 144 I 1838-39 agiterede litteraten<br />

Th. Repp i en række artikler i Kjøbenhavnerposten <strong>for</strong> en re<strong>for</strong>m af hovedstadens<br />

vand<strong>for</strong>syning 145 . I 1840’erne <strong>for</strong>tsatte Kabell og Hornemann, som vi har set det, med at<br />

kritisere drikkevandet med det <strong>for</strong>mål at bringe sagen på den politiske dagsorden. Kritikken<br />

prellede dog af på de ansvarlige politikere, og der blev der ikke stort set intet gjort, hvilket<br />

betød, at det gamle system med utætte trærender uden ordentligt vandtryk bevaredes.<br />

Drikkevandets renlighed og betydning <strong>for</strong> sundhedstilstanden var et kerneområde <strong>for</strong><br />

hygiejnebevægelsen i 1840’erne. Sagen blev taget i behandling i Det kongelige selskabs<br />

hygiejniske Komite, som 1840’erne slutning var blevet hygiejnebevægelsens primære<br />

organisatoriske omdrejningspunkt <strong>for</strong> hygiejnisk ”lobbyarbejde” og et samlingspunkt <strong>for</strong><br />

re<strong>for</strong>mvenlige læger. A.G. Sommer var en af ”lobbyisterne” i denne organisation. Han havde<br />

af komiteens medlemmer fået overdraget det øverste ansvar <strong>for</strong> at <strong>for</strong>etage en række af<br />

undersøgelser over drikkevandets kvalitet i København. Disse videnskabelige kemiske og<br />

statistiske undersøgelser blev <strong>for</strong>etaget i årene 1846-48, og slutresultaterne offentliggjordes af<br />

Sommer i en række <strong>for</strong>elæsninger på Københavns Universitet samt i en lille bog ”Om<br />

Kjøbenhavns Drikkevand 146 , som udkom i 1850. Konklusionen af undersøgelserne var ”at<br />

Vandet jævnligt, især i visse Dele af Staden, frembyder et ureent, plumret Udseende og en<br />

143<br />

Lange, Johan Christian: Lære om de Naturlige Vande. København 1756. Refereret efter Nørregård, Georg:<br />

“Københavns vand<strong>for</strong>syning i ældre tid”. I: Københavns vand<strong>for</strong>synings historie. København 1959. s. 90f<br />

144<br />

Callisen 1807. Refereret efter Nørregård 1959. s. 92<br />

145<br />

Knudsen 1988 s. 49f<br />

146<br />

Sommer, A.G.: Om Kjøbenhavns Drikkevand. Et afsnit af en Række af Forelæsninger over Sundhedspolitiet,<br />

holdte ved Kjøbenhavns Universitet i Vinterhalvaaret 1849-50. København 1850.<br />

39

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!