BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Med vedtagelsen af sundhedsvedtægterne for hovedstaden i 1860 blev mange af hygiejnebevægelsens fordringer om natrenovation og vandafløb m.m. ophøjet til lov. Trods alle praktiske og normative tiltag og forbedringer for den offentlige hygiejne forbeholdt hygiejnebevægelsen sig retten til at være kritisk. Hornemann gjorde i 1859 status over den hygiejniske sag og konkluderede, at der endnu manglede opbakning om den hygiejniske sag fra store dele af det politiske miljø. Modstanden fra skeptiske konservative og nationalliberale kræfter i det politiske liv var stadigvæk betydelig. Men overordnet set skabte hygiejnebevægelsens arbejde i perioden 1840’erne til 1860’erne et solidt fundament for den hygiejniske sag, som bevægelsen i anden halvdel af 1800-tallet fortsatte med at føre frem på den politiske dagsorden. 4. Hygiejnebevægelsens agitation for bedre arbejderboligforhold 4.1. Boligsituationen i København i midten af 1800-tallet København var endnu i 1840’erne en udpræget fæstningsby. Boliger og erhverv var stuvet tæt sammen inde bag voldene på nær enkelte bindingsværkshuse og fabrikker, som lå udenfor voldene ved indfaldsvejene. Den såkaldte demarkationslinje blev i 1810 lagt ved Jagtvejen og Falkoner Allé. Mellem denne linje og voldene var det kun tilladt at bygge en-etagers bygninger i bindingsværk, der hurtigt kunne rives ned, hvis hovedstaden blev udsat for en militær trussel. I så fald ville fjenden ikke have mulighed for at søge dækning mod beskydning. 267 Militæret, embedsapparatet, håndværket samt de moderne erhverv som handel, transport og industri fandtes altovervejende indenfor voldene. Boligerne var tilsvarende centralt beliggende, omkring 90 % af hovedstadens befolkning boede i 1840 bag voldene. 268 Københavns befolkning var vokset i et behersket tempo mellem 1801 og 1840 med i gennemsnit 0,5 % om året. Alligevel betød det en samlet befolkningsvækst på 23.000 personer i perioden fra 108.000 i 1801 til 131.000 i 1840, hvor ca. trefjerdedele af tilgangen fandt sig en bolig indenfor voldene. 269 Denne befolkningstilvækst forstærkedes i 1850’erne og 1860’erne, hvor væksten nåede helt op på omkring 2 % om året. Tilsammen voksede 267 Hyldtoft, Ole: ”København. Fra fæstning til moderne storby.” I: Frandsen, Karl-Erik (red.) Kongen og Folkets København – gennem 800 år. København 1996. s. 129 268 ibid. s. 131f 269 ibid. s. 131: Tallene er inkl. forstadssogne. 67
hovedstaden med godt 84.000 mennesker fra 121.000 i 1840 til 215.400 i 1870 først og fremmest som følge af en nettotilvandring til byen. Tilsvarende faldt dødeligheden i København, der i de senere år fik en stigende betydning for befolkningstilvæksten i hovedstaden, således at byen i årene 1855-1870 selv leverede omkring halvdelen af tilvæksten. 270 Det stigende befolkningstal fra 1840’erne og frem kombineret med manglende byggeregulativer og selviske grundejerinteresser gjorde, at grundudnyttelsen indenfor voldene fik en tak opefter. Husene blev forsynet med en ekstra etage, større lejligheder blev opdelt i flere mindre, kældre og lofter blev indrettet til beboelse, side- og baghuse blev bygget til, og hidtil åbne pladser fyldtes med højere, smallere og dybere boligkaserner. Resultatet var, at boligstandarden blev presset væsentligt nedad, og at der i løbet af få år blev skabt en boligmangel i København, særligt for den fattige arbejderklasse, der var sammenlignelig med tilstanden i de store klassiske industribyer i England. Der var ikke noget nyt i, at underklassen levede under kummerlige forhold, det havde den såmænd altid gjort. Det nye bestod i arbejderboligernes hastigt stigende omfang og koncentration i hovedstaden, der mere og mere stak det øvrige samfund i øjnene og virkede truende - sundhedsmæssigt i form af kolera, moralsk i form af sædelighedens forfald og politisk i form af optøjer og revolutioner. 271 I 1850’erne sprængte udviklingen byens rammer, demarkationslinjen blev flyttet ind til Søerne i 1852, og byggeri tilladt på de tidligere militære arealer og voldterrænet. Herefter skete den første udbygning af de københavnske brokvarterer, indre Nørrebro og Vesterbro med nye boliger og arbejdspladser. Byens udvidelse blev fulgt op af lovgivningsinitiativer, der på forskellig måde regulerede byggeriet af hygiejniske og byplanlægningsmæssige hensyn. F.eks. loven om sundhedsfarlige næringsveje i 1852, Københavns første samlede bygningslov 1856 og sundhedsvedtægterne 1860. 272 Selv om brokvarterernes bebyggelse i årene efter demarkationslinjens flytning i stigende grad lettede på boligpresset indenfor voldene, boede indbyggere i den gamle bykerne stadigvæk meget tæt. Endnu i 1860 boede trefjerdedele af hovedstadens indbyggere fortsat i trange boliger indenfor bykernen. 273 270 ibid. s. 138 271 Hyldtoft, Ole: ”Arbejderboliger og bymiljøer”. I: Strømstad, Poul: Mennesket og Maskinen. Nationalmuseet 1980. s. 72 272 Hyldtoft 1996 s. 135f 273 Hyldtoft, Ole (m.fl.): ”Urbaniseringsprocessen i Danmark” I: Blom, Grethe Authén: Urbaniseringsprocessen i Norden. Bd. 3 (Industrialiseringens første fase), Trondheim 1977. s. 224 68
Page 1 and 2:
BYENS PLAN O G H Y G I E J N I S K
Page 3 and 4:
4.1. Boligsituationen i København
Page 5 and 6:
vil studere hygiejnebevægelsens ag
Page 7 and 8:
1.3. Operationalisering Jeg har del
Page 9 and 10:
for 1800-tallets hygiejniske reform
Page 11 and 12:
tilstrækkeligt i dybden, der i øv
Page 13 and 14:
Berlingske Tidende, hvor hygiejnedi
Page 15 and 16:
historisk tid. Diskursen inkluderer
Page 17 and 18: epidemier. 38 Produktionen af sandh
Page 19 and 20: I Europa afvikledes det absolutisti
Page 21 and 22: enige om vigtigheden i at skabe ord
Page 23 and 24: Efter tidligere tiders krisetilstan
Page 25 and 26: Grubesystemet var næsten eneherske
Page 27 and 28: iværksatte foranstaltninger såsom
Page 29 and 30: 3.2.2. ”en meget Skiden Bye” By
Page 31 and 32: det især på natrenovationsområde
Page 33 and 34: Hornemann skrift ”Om adskillige M
Page 35 and 36: Morillier og konstitueret brolægni
Page 37 and 38: I lyset af truslens alvor ”nu da
Page 39 and 40: Kjöbenhavn” 136 , som blev publi
Page 41 and 42: ubehagelig Lugt og Smag, som forkla
Page 43 and 44: Sundhedscommissions Virksomhed.”
Page 45 and 46: Hvidt, direktør i Nationalbanken o
Page 47 and 48: Algreen-Ussing tog derefter ikke tr
Page 49 and 50: Schleisner udgav den 22. november 1
Page 51 and 52: Det stod nu Borgerrepræsentanterne
Page 53 and 54: afviste den 7. februar 1854 kloakke
Page 55 and 56: afgørende byplanmæssige initiativ
Page 57 and 58: 3.2.13. ”Forbud - uden Kloaker, e
Page 59 and 60: nøjes med et forbud, selvom et så
Page 61 and 62: Frederik Trier, Andreas Sommer, Fra
Page 63 and 64: Det fuldstændige kloaksystem kom s
Page 65 and 66: fremmede egne politiske og økonomi
Page 67: I 1852 blev lægen P. A. Schleisner
Page 71 and 72: involverede sig også i stor stil i
Page 73 and 74: tilbage fra Værtshuslivet”. Ydre
Page 75 and 76: nye byggelov, mente han, skulle nø
Page 77 and 78: spekulationsbyggeriet til, at det v
Page 79 and 80: Men Hornemann og resten af hygiejne
Page 81 and 82: og dels fordi man ville undgå at k
Page 83 and 84: kræfter. Hvis kommunen gik ind og
Page 85 and 86: Fornedrelse (…) end at give Arbej
Page 87 and 88: Det beskrevne kvarter bestod af den
Page 89 and 90: arbejderbyggeforeninger praktisered
Page 91 and 92: forskelligt alt efter, om arealerne
Page 93 and 94: tallet. 380 Formålet med Arbejdern
Page 95 and 96: plan og regulering fra det offentli
Page 97 and 98: sammenhæng var den hygiejniske. Hy
Page 99 and 100: dagsordenen i debatten om Københav
Page 101 and 102: English Summary This paper aims at
Page 103 and 104: Frankenau, Rasmus: Det offentlige S
Page 105 and 106: Fædrelandet 14.10. 1857 Fædreland
Page 107 and 108: Jensen, Hanne Lene: ”Det københa
Page 109 and 110: Bilag: Personregister Aird, John (1
Page 111 and 112: vandforsyningssystem med kloakker f
show all

BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?