BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie

spekulationsbyggeriet til, at det ville blive meget bedre. 299 Fra anden side i Landstinget mødte
lovforslaget modstand af de stik modsatte grunde. N. F. S. Grundtvig mente f.eks., at loven
var et groft angreb mod den private ejendomsret, mod ejernes frihed til at bruge deres
ejendom, som de ville! 300 Emil Hornemann markerede sig også med en kritik af
bygningsloven i november 1857 i artiklen ”Den nærværende Husvildhed og Mangel på sunde
Boliger”. 301 Hornemann mente, at den nye lov ikke imødekom den hygiejniske kommissions
anbefalinger på området tilstrækkeligt, og at loven ikke var et effektivt instrument til at tøjle
overbefolkningen og det omsiggribende spekulationsbyggeri. Han konkluderede, at
bygningsloven: ”skjøndt den ganske vist har udrettet meget Godt og forhindret adskilligt Slet,
dog langtfra er tilstrækkelig til at sikre Beboerne sunde og ikke overfyldte Boliger”. Han
mente, at loven især ”hvad de sanitære hensyn angaaer” trængte til en revision, at
bestemmelserne om lys og luft var for ubestemte, at loven var umulig at kontrollere i praksis,
samt at den i det hele taget manglede substans på mange områder. 302
Hornemann fik sin vilje, og bygningsloven fra 1856 blev underkastet en revision i 1871 og
igen i 1875. 303 Lovene viste sig dog alligevel utilstrækkelige til at hindre
spekulationsbyggeriets fortsatte vækst i 1800-tallets sidste årtier. I disse år rejste
lejekasernerne sig overalt i de nye vold- og brokvarterer - hver med for-, side- og
bagbygninger og hundredvis af små, toværelses arbejderlejligheder. Alt sammen i fem til seks
etager. 304
4.2.5. Nytten af det filantropiske arbejderboligbyggeri
Emil Hornemann fortsatte sin utålmodige agitation for arbejderboligbyggeriet i artiklen
”Om de ubemidlede og arbejdende Klassers Boliger, nærmest fra Sundhedens Side”, som var
at læse i Fædrelandet den 12. maj 1853. 305 For at lægge ekstra tryk på sine pointer, lagde han
299
ibid. s. 72f
300
ibid. s. 73
301
Hornemann, Emil: ”Den nærværende Husvildhed og Mangel paa sunde Boliger” I: Hornemann (red.):
Hygiejniske Meddelelser 1. bd. 3. hæfte, 1856-58. s. 1-30.
302
ibid. s. 23
303
Forchhammer, Olaf (red.): København fra bispetid til borgertid. Byplanmæssig udvikling til 1840.
Stadsingeniørens direktorat, København 1947 s. 274ff: Hvor der i 1856-loven gjaldt visse lempelser for
bebyggelsen af forstæderne, kom loven i 1871 til at gælde for hele stadens grund. Loven blev revideret igen i
1875. Revisionen ændrede tekniske bestemmelser om bla. vinduesafstande og om forholdet mellem bebygget og
ubebygget areal. 1875-loven blev afløst af en ny byggelov i 1940.
304
Hyldtoft 1996 s. 142
305
Fædrelandet, torsdag den 12. maj 1853
76