Artikel af Mie Plotnikof, Pernille Hviid, Preben Melander - Bupl

KVALITET PÅ KRYDS OG TVÆRS
Når det handler om at sikre kvalitet indenfor dagtilbudsområdet
– fra de lokalpolitiske beslutninger i byrådssalen
til barnets leg i sandkassen, er to forhold centrale:
1) Samspillet mellem voksne og børn i forbindelse med børns
trivsel, udvikling og læring.
2) Aktørernes viden om områdets forskelligartede praksisbetingelser
samt deres tværgående samarbejde herom.
Det første forhold vedrører særligt de nære dialoger og
relationerne mellem børn, forældre og pædagoger i institutionen.
Det handler om, hvordan barnet anskues og forstås,
hvordan det praktiseres i planlægning, gennemførsel og
evaluering af de pædagogiske aktiviteter.
Indirekte vedrører det også en fjernere forbindelse mellem
børnene og andre voksne, der er med til at sætte betingelser
for deres hverdagsliv. Det gælder de pædagogfaglige ledere,
der sætter rammerne i institutionen, og forvaltningen, der fører
tilsyn, udvikler ledelsesforhold og lægger budgetter på området.
Endelig gælder det politikerne, der træffer beslutninger
og lægger de overordnede rammer for området.
Spørgsmålet er i hvilket omfang, de kender til børnenes liv, og
på hvilket grundlag de skal træffe kvalifi cerede beslutninger
om afgørende forhold vedrørende børns trivsel, udvikling og
læring.
Spørgsmålet bringer os videre til det andet centrale forhold;
nemlig hvilken viden aktørerne har og skaber om børns
institutionsliv. Spørgsmålet har afgørende betydning for,
hvordan dagtilbuddene organiseres og hvilken praksis, der
er mulig i daginstitutionerne.
Hvordan sikrer vi overensstemmelse mellem de faglige
dialoger om børns udvikling og læring på samtlige niveauer?
Og hvordan forankres de i praksis og bliver meningsfulde
og vedkommende for de forskellige aktører; børn, forældre,
pædagoger, ledere, kommunal administration og politikere?
Sagt på en anden måde: Hvorledes kan vi styrke forbindelserne
mellem børnemiljøet, det pædagogfaglige miljø, det
administrative miljø og det politiske miljø i kommunerne?
Det er en udfordring at besvare de spørgsmål og samtidig
fi nde måder hvorpå, arbejdet med og omkring børn kan
foregå, vurderes og udvikles. Der er et behov for at genskabe
og nytænke forståelser af det pædagogiske arbejde og praksisser
omkring det, og det er nødvendigt at gå i dialog om
og undersøge børnenes liv i institutionerne, pædagogernes
praksis, den pædagogfaglige ledelse og samarbejdet med
den kommunale administration og politiske ledelse.
Dels en undersøgelse om hvordan de enkelte aktører forstår
og oplever kvalitet i de forskellige praksisverdner, dels hvordan
man inddrager deres forståelser i udviklingen af arbejdet,
ledelsen og styringen af området. Det er netop derfor, at de
faglige dialoger og det tværgående samarbejde er væsentligt;
det er her forskellige forståelser af kvalitet og kriterier
for at vurdere kvalitet er i spil og kan fastholdes, forandres
og udvikles.
Ikke bare kvalitet i dialoger og samarbejde isoleret i én praksissammenhæng
som for eksempel mellem pædagog og barn
eller forælder, men i høj grad også på tværs af interesser og
kontekster inden for det pædagogiske område og de forskellige
aktører på området.
Således er projektet et forsøg på at forankre de faglige
dialoger og det tværgående samarbejde om kvalitet i dagtilbud
i de forskelligartede arbejdsvirkeligheder, der omfatter den
pædagogiske kerneydelse og de levede voksen- og børneliv.
Herved kan samarbejdet vedkomme aktørerne på tværs af
faggrænser, alder og professionel position.
BØRNS LEG, VOKSNES LABORATORIER
– EN UNDERSØGELSE VÆRD
På tværs af dagtilbudsområdet er fællesnævneren interesser
i børns trivsel, udvikling og læring. Derfor er det oplagt at
medtænke børnene aktivt i forskningsprojektet. Ikke mindst
deres måde at gå til verden på: nysgerrigt, opsøgende, undersøgende,
eksperimenterende og legende. I forskningsprojektet
lader deltagerne sig inspirere af børnenes måde at opleve,
udvikle og få ny viden og indsigt på – på det formelle plan skal
det foregå i en slags laboratorier.
Ikke laboratorier i form af reagensglas, hvide kitler og lange
formler og tabeller. Nej, laboratorier som en slags samarbejdsform,
der er præget af mangfoldighed og nytænkning,
opfi ndsomhed og legende eksperimenter. Deltagerne må i
fællesskab og med åbne øjne og ører overfor andres interesser
sikre og udvikle dagtilbud af høj kvalitet.
I laboratorieprocesserne udfordres tilvante antagelser og
varierende værdiopfattelser, og konventioner og måden at se
verden på konfronteres. Deltagerne leger med ideer, hypoteser
og handlerum og vurderer konsekvenser af etablerede og
mulige former for organisation af området. Virkelighedsopfattelser
bliver vendt på hovedet – der bliver talt om kvalitet med
børnene og politikere kommer til at lege – i bogstaveligste
forstand.
Børneperspektivet tænkes ind i processen og børnenes
tilgang og redskaber inddrages for at forstå dem, og samtidig
også for at skabe større indsigt og forståelse af den pædagogfaglige
professionalisme.
Gennem dialoger kan deltagerne afsøge det, der opleves som
meningsfuldt, engagerende, ligegyldigt, sjovt, grusomt, absurd
og underfundigt – ikke mindst med inddragelse af børnene.
Dialoger i de såkaldte laboratorier kan generere nye måder
2