Artikel af Mie Plotnikof, Pernille Hviid, Preben Melander - Bupl

More documents

Recommendations

Info

KVALITET PÅ KRYDS OG TVÆRS Når det handler om at sikre kvalitet indenfor dagtilbudsområdet – fra de lokalpolitiske beslutninger i byrådssalen til barnets leg i sandkassen, er to forhold centrale: 1) Samspillet mellem voksne og børn i forbindelse med børns trivsel, udvikling og læring. 2) Aktørernes viden om områdets forskelligartede praksisbetingelser samt deres tværgående samarbejde herom. Det første forhold vedrører særligt de nære dialoger og relationerne mellem børn, forældre og pædagoger i institutionen. Det handler om, hvordan barnet anskues og forstås, hvordan det praktiseres i planlægning, gennemførsel og evaluering af de pædagogiske aktiviteter. Indirekte vedrører det også en fjernere forbindelse mellem børnene og andre voksne, der er med til at sætte betingelser for deres hverdagsliv. Det gælder de pædagogfaglige ledere, der sætter rammerne i institutionen, og forvaltningen, der fører tilsyn, udvikler ledelsesforhold og lægger budgetter på området. Endelig gælder det politikerne, der træffer beslutninger og lægger de overordnede rammer for området. Spørgsmålet er i hvilket omfang, de kender til børnenes liv, og på hvilket grundlag de skal træffe kvalifi cerede beslutninger om afgørende forhold vedrørende børns trivsel, udvikling og læring. Spørgsmålet bringer os videre til det andet centrale forhold; nemlig hvilken viden aktørerne har og skaber om børns institutionsliv. Spørgsmålet har afgørende betydning for, hvordan dagtilbuddene organiseres og hvilken praksis, der er mulig i daginstitutionerne. Hvordan sikrer vi overensstemmelse mellem de faglige dialoger om børns udvikling og læring på samtlige niveauer? Og hvordan forankres de i praksis og bliver meningsfulde og vedkommende for de forskellige aktører; børn, forældre, pædagoger, ledere, kommunal administration og politikere? Sagt på en anden måde: Hvorledes kan vi styrke forbindelserne mellem børnemiljøet, det pædagogfaglige miljø, det administrative miljø og det politiske miljø i kommunerne? Det er en udfordring at besvare de spørgsmål og samtidig fi nde måder hvorpå, arbejdet med og omkring børn kan foregå, vurderes og udvikles. Der er et behov for at genskabe og nytænke forståelser af det pædagogiske arbejde og praksisser omkring det, og det er nødvendigt at gå i dialog om og undersøge børnenes liv i institutionerne, pædagogernes praksis, den pædagogfaglige ledelse og samarbejdet med den kommunale administration og politiske ledelse. Dels en undersøgelse om hvordan de enkelte aktører forstår og oplever kvalitet i de forskellige praksisverdner, dels hvordan man inddrager deres forståelser i udviklingen af arbejdet, ledelsen og styringen af området. Det er netop derfor, at de faglige dialoger og det tværgående samarbejde er væsentligt; det er her forskellige forståelser af kvalitet og kriterier for at vurdere kvalitet er i spil og kan fastholdes, forandres og udvikles. Ikke bare kvalitet i dialoger og samarbejde isoleret i én praksissammenhæng som for eksempel mellem pædagog og barn eller forælder, men i høj grad også på tværs af interesser og kontekster inden for det pædagogiske område og de forskellige aktører på området. Således er projektet et forsøg på at forankre de faglige dialoger og det tværgående samarbejde om kvalitet i dagtilbud i de forskelligartede arbejdsvirkeligheder, der omfatter den pædagogiske kerneydelse og de levede voksen- og børneliv. Herved kan samarbejdet vedkomme aktørerne på tværs af faggrænser, alder og professionel position. BØRNS LEG, VOKSNES LABORATORIER – EN UNDERSØGELSE VÆRD På tværs af dagtilbudsområdet er fællesnævneren interesser i børns trivsel, udvikling og læring. Derfor er det oplagt at medtænke børnene aktivt i forskningsprojektet. Ikke mindst deres måde at gå til verden på: nysgerrigt, opsøgende, undersøgende, eksperimenterende og legende. I forskningsprojektet lader deltagerne sig inspirere af børnenes måde at opleve, udvikle og få ny viden og indsigt på – på det formelle plan skal det foregå i en slags laboratorier. Ikke laboratorier i form af reagensglas, hvide kitler og lange formler og tabeller. Nej, laboratorier som en slags samarbejdsform, der er præget af mangfoldighed og nytænkning, opfi ndsomhed og legende eksperimenter. Deltagerne må i fællesskab og med åbne øjne og ører overfor andres interesser sikre og udvikle dagtilbud af høj kvalitet. I laboratorieprocesserne udfordres tilvante antagelser og varierende værdiopfattelser, og konventioner og måden at se verden på konfronteres. Deltagerne leger med ideer, hypoteser og handlerum og vurderer konsekvenser af etablerede og mulige former for organisation af området. Virkelighedsopfattelser bliver vendt på hovedet – der bliver talt om kvalitet med børnene og politikere kommer til at lege – i bogstaveligste forstand. Børneperspektivet tænkes ind i processen og børnenes tilgang og redskaber inddrages for at forstå dem, og samtidig også for at skabe større indsigt og forståelse af den pædagogfaglige professionalisme. Gennem dialoger kan deltagerne afsøge det, der opleves som meningsfuldt, engagerende, ligegyldigt, sjovt, grusomt, absurd og underfundigt – ikke mindst med inddragelse af børnene. Dialoger i de såkaldte laboratorier kan generere nye måder 2
at samarbejde på og forstå hinanden på, de kan skabe mere indsigt, nye måder at formidle og dokumentere på. Ikke bare mellem pædagoger og børn, men også mellem pædagogfaglige kolleger, forældre, ledere og videre ind i forvaltningen. Laboratorieprocesserne udmøntes i fl ere former og med skiftende deltagere undervejs i projektets periode. I udgangspunktet arbejdes der med tre typer af laboratoriekonstellationer, hvis deltagere er listet op nedenfor. Men sigtet er løbende at sammenfl ette disse typer, således at de forskellige aktører, praksisformer og samarbejdsrelationer mødes og blandes. Der planlægges bl.a. børn og leder-møder, lege-laboratorier og erindrings-fremtids-visionsværksteder med vekslende aktørdeltagelse. Laboratorieprocesser med børn om barnbarn-relationer og pædagog-børn-relationer. Kvaliteten af dialoger mellem børn og voksne kan gøre en forskel i den dokumenterede planlægning, gennemførsel, og når erfaringer af det pædagogfaglige arbejde skal opsamles. For at sikre og udvikle kvaliteten er det netop væsentligt at undersøge samarbejdsrelationer mellem børn og voksne i dagtilbuddene – og ikke mindst at eksperimentere med nye dialog- og samspilsformer gennem laboratoriearbejde. Der er også grund til at undersøge og udvikle samarbejdsprocesserne omkring børnene og ikke mindst kriterierne for at vurdere det pædagogiske arbejde, og hvordan den professionelle pædagogiske praksis organiseres. Hvis dialogen med børnene skal styrkes og kvaliteten skal højnes, må dialogerne i andre samarbejdsrelationer forandres i overensstemmelse med børneperspektivet. Målet er, at det meningsfulde i et perspektiv også forstås som meningsbærende i andre pædagogfaglige og organisatoriske relationer. Samarbejdsrelationer og dialoger mellem pædagoger, institutionsledere, forvaltning, politikere og andre interessenter er også i fokus. Her vil forskningen være orienteret mod det styringsmæssige udviklingsperspektiv, med fokus på udvikling af nye faglige dialog- og dokumentationsformer, der skaber kobling mellem fagligt miljø, administration og politiske interessenter. PÅ SPORET AF… Laboratorierne skal gøre os klogere på, hvordan faglige dialoger og forståelser af kvalitet bliver vedkommende for alle aktører indenfor dagtilbudsområdet. Samtidig skal det undersøges, hvordan forbindelserne mellem aktørerne kan styrkes og skabe nye betingelser for tværgående samarbejde om kvalitet. Et bedre samarbejde om kvalitet kan inddrages i de forskellige ledelses, styringsmæssige og pædagogiske praktikker. Alle aktører har en fælles interesse i at indgå i en proces, hvor de spores ind på, hvad der optager børn, og hvad de andre aktører er engageret i, og hvilke perspektiver de har. De udforsker de betingelser som gør, at de forskellige aktørers opfattelse af kvalitet kan variere og udvider mulighederne for at få fælles opmærksomhed på dagtilbudsområdet. Herved er projektet altså et forsøg på at skabe ny viden og indsigt i området, hvilket betyder, at der er en vis usikkerhed forbundet med processen, og hverken deltagere eller forskere kender konklusionen og heller ikke præcist, hvordan de når hen til denne. Til gengæld er deltagerne meget involveret i processen, og forskningsarbejdet foregår grundigt og vurderende, således at der løbende foretages en granskning af processens progression og handlebetingelser og konsekvenser. Deltagelse i projektet indebærer således stor involvering og samarbejde med forskerne. De kommer ud i institutionerne og i kommunerne og iagttager, deltager og intervenerer i hverdagens arbejde, forskellige samarbejdssituationer, teammøder, personalemøder, pædagogiske dage m.m. Og deltagerne medvirker i laboratorieprocesser, hvor opmærksomheden fokuseres på forståelser og forhold vedrørende kvalitet i de faglige dialoger og samarbejdsprocesser mellem børn, pædagoger, ledere, forældre, forvaltning og politikere. FAKTA Forskningsprojektet ledes af et tværfagligt forskerteam med ekspertise indenfor udviklingspsykologi, pædagogiskpsykologi, læringsteori og ledelsesteori. Teamet består af Mie Plotnikof og Preben Melander, Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS, og Pernille Hviid, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Projektet er primært fi nansieret af BUPL’s forskningsfond, men indgår i en større strategisk satsning på forskning om fremtidens offentlige lederskab fra regeringens side og forventes afsluttet i 2012. Deltagerne i projektet er børn, ansatte, ledere og forældre fra fi re institutioner i Frederikssund og Ballerup Kommune samt ansatte i forvaltningen og politikere fra de to kommuner – og endelig BUPL Nordsjælland og BUPL Storkøbenhavn. Læs mere på http://udviklingslaboratorier-i-dagtilbud.dk/ eller bupl.dk søg på Pædagogiske udviklingslaboratorier 3
Page 1: PROJEKT: UDVIKLING AF NYE DOKUMENTA

Artikel af Mie Plotnikof, Pernille Hviid, Preben Melander - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?