Kulturmøder i daginstitutionerne - Bupl

leregler der gør sig gældende, hvilke betingelser, der
gælder, for at relationerne kan bestemmes som
gensidige, og hvilke sociale processer, der skaber
muligheder og begrænsninger for den sociale integration
på det mellemmenneskelige niveau.” 28
Integration og børn
Psykologen og børneforskeren Dion Sommer
arbejder også med børn og kulturintegration,
og en af hans pointer er, at barnet ikke udelukkende
skal ses som en biologisk organisme,
men som konstrueret i tid og rum. Barnets
udvikling skal ses og forstås historisk- og kulturlokalt.
Forstået på den måde, at barnet er
påvirket af det miljø, som det befinder sig i, og
af de mennesker, der omgiver det – deres menneskesyn
og deres tanker og forståelser af børneopdragelse.
Ifølge Dion Sommer foregår barnets kulturintegration
ikke abstrakt, men på et niveau, hvor
barnet er medbestemmende i hverdagslivet.
Integrationen foregår i de forskellige “rum”,
barnet bevæger sig i, f.eks. hjemmet og daginstitutionen
– rum som Dion Sommer betegner
som “mikro-kulturelle nicher”. 29
For at forstå barnets kulturintegration mener
Dion Sommer, at det er vigtigt at være opmærksom
på det, der omgiver barnet, og det, der
betinger barnets udvikling. Barnets udvikling
sker på det mellemmenneskelige niveau i kontakt
med de mennesker, der omgiver det:
“...sagt med andre ord sker udviklingen i relationer,
hvor mening, betydning og handlemuligheder
rekonstrueres for barnet.” 30
Overført til daginstitutionen kan man sige, at
barnet integreres gennem leg, samtale og aktiviteter
i kraft af de mange forskellige relationer og
interaktioner, barnet deltager i dagen igennem.
Lige muligheder for alle
Skal integrationen af indvandrerbørnene i daginstitutionerne
blive en positiv proces, er det
vigtigt, at den rykkes ned i børnehøjde. Det vil
sige, at alle børn får lige muligheder for leg,
28
Ottosen og Bengtsson s. 30, 2002.
29
Sommer s. 12, 1994.
30
Sommer s. 15 1994.
31
Inspireret af "Vi er alle sammen anderledes, 2001.
14 K U L T U R M Ø D E R I D A G I N S T I T U T I O N E R N E
samvær og aktiviteter, så rammerne for udviklingen
af f.eks. identitet, selvværd og kompetencer
er lige gode for alle. Det betyder ikke, at
rammerne skal være ens for alle, for ingen børn
er som bekendt ens. Personalet rummer også
mange forskellige ressourcer, og hvis man i
institutionen formår at udnytte dette, vil man
kunne komme med forskellige tilbud til de forskellige
børn. Men skal et sådant arbejde lykkes,
kræver det, at der er en vilje til samarbejde og
til at gøre op med eventuelle fordomme og
antagelser, der kan have baggrund i forskellige
kulturelle og integrationsmæssige forestillinger.
31 Se mere herom i afsnittet om den pædagogiske
praksis.
En anden vigtig faktor, når man taler om integration
i forhold til børn, er opmærksomheden
på det enkelte barns sociale kompetencer. Det
er lettere at integrere et barn, der besidder
evnen til at indgå i børnefællesskabet ved aktive
og deltagende forhandlinger i forhold til leg og
samvær. Derfor er det en vigtig pædagogisk
opgave at se på, hvor aktivt indvandrerbarnet
selv er i processen.
Integration som pædagogisk model
Langt de fleste børn går i daginstitution i dag.
Det gælder også indvandrerbørnene. En naturlig
følge heraf er, at pædagoger og andet pædagogisk
personale har fået en vigtig del i barnets
udvikling. Pædagogerne i børnenes daginstitutioner
er blevet markante aktører i barnets hverdag,
og det har indvirkning på det pædagogiske
arbejde.
Dion Sommer opstiller tre punkter, som har
særlig betydning for det pædagogiske arbejde
vedrørende barnets kulturintegration:
1. Barnets pædagoger og forældre skal begge
fungere som overføringsled mellem barnet,
samfundet og kulturen. De skal hjælpe barnet
i dets udvikling, og denne viden og rolle
bør være faglig begrundet.
2. Da det pædagogiske arbejde handler om