BØRN I FAMILIER MED ALKOHOL- MISBRUG

More documents

Recommendations

Info

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG Samarbejde er nøgleordet Specialkonsulent Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet har sammen med Fyns Amt taget initiativet til Modelprojektet Børn i Misbrugsfamilier, og jeg deltager i styregruppen. Vi har i Sundhedministeriet store forventninger til projektet, ikke mindst fordi vi her håber at få nogle værdifulde erfaringer, som kan bruges andre steder i landet. Det er et vigtigt projekt af mange grunde. For det første er der så mange børn, som skal holde forældrenes alkoholproblem ud i barndommen, og som skal slås med følgevirkningerne af det hele livet. For det andet er det et område, hvor vi indtil nu har gjort så fortvivlende lidt. For det tredje skal der ikke så meget til for at ændre betingelserne for disse børn. Det kræver først og fremmest samarbejde - og det er jo netop, hvad dette projekt drejer sig om. Der er mange børn i den situation Det drejer sig om rigtig mange børn. Ifølge en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet er der omkring 60.000 børn, som har forældre, der er indlagt med en alkoholrelateret lidelse eller er i behandling for alkoholmisbrug på en døgninstitution. Iblandt disse 60.000 børn findes altså ikke dem, som er børn af forældre, som er i behandling på et ambulatorium, hos praktiserende læger eller overhovedet ikke i kontakt med systemet. Der er selvfølgelig meget stor forskel på, hvor udsatte disse børn er – alt efter hvor berørt farens eller morens forældreevne er af misbruget. Helene Bygholm har en undersøgelse vist, at en sådan barndom har vidt forskellige konsekvenser for de børn, den overgår. 10% af børnene bliver så hårdt belastet, at de livet igennem har psykiske lidelser. 40 % af børnene fungerer dårligt og er påvirket i større eller mindre grad. 50% af børnene har ingen synlige symptomer, hvilket jo ikke er det samme som, at de har det godt. Det illustreres af en antologi, som nyligt er udgivet, hvor Helle Skjoldborg har skrevet følgende: Frygten Jeg venter altid på, at det værste sker. Det er én af mine bivirkninger ved at være alkoholikerbarn. Jeg frygter hele tiden og venter: "Hvad sker der nu?" Der plejer at ske det værste, så det sker vel også nu - og nu - og nu eller om lidt. Jeg har oven i købet sørget for i mit voksne liv at vælge nogle mennesker i min omgangskreds, som har kunnet fastholde mig i dét barneliv, jeg kender: Nogen jeg skal vente på - og frygte: "Hvad er det næste, der sker?" - hvornår må jeg, hvornår må jeg ikke? - Hvornår får jeg tæsk, hvornår får jeg roser?". Selv om jeg ikke nu her i mit hjem har nogen at F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9 4
SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG være bange for andet end mig selv, lever jeg i konstant frygt for: "Hvad sker der mon nu?". Udefra set er jeg glad og positiv. Indeni er jeg altid bekymret, laver musik i mol og føler mig alene. Det er røvsygt! Jeg giver sjældent mig selv lov til at slappe rigtigt af og bare nyde det. Jeg får nærmest dårlig samvittighed, når jeg føler lykke - det kan ikke være rigtigt, i hvert fald ikke ret længe af gangen. Denne kvinde taler om at lave musik i mol. Sådanne fornemmelser er tunge at bære på, og skal ikke behandles overfladisk. Vi skal hjælpe, så færre børn går igennem livet på denne måde. Hvorfor gør vi så så lidt Vi gør så lidt af en masse grunde: 1. Fordi børnene er usynlige. De arbejder selv ihærdigt med på at holde forældrenes alkoholproblem hemmeligt, så de er faktisk svære at få øje på. 2. Fordi de professionelle omkring dem, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker etc. synes, det er svært at tage fat på. Det kan jo være, at der kun er tale om en enkelt øl, hvis far lugter, når han henter børnene. Der er en hel masse berøringsangst på dette felt. 3. Fordi vi lever med adskilte systemer. Dem, der behandler forældrene, behøver ikke spørge til børnene, så de overser dem nogen gange. 4. Fordi der ikke samarbejdes. Vi taler om nogle sammensatte problemer her, som kun kan løses ved, at alkoholbehandlingsinstitutioner, praktiserende læger, socialforvaltninger, daginstitutioner, skoler m. fl. arbejder sammen. 5. Fordi der ikke fokuseres på misbrug i socialforvaltningerne. Der har været en tendens til at betragte alkoholmisbrug som en følgevirkning af andre sociale og bagvedliggende problemer, som skal løses, før man tager fat på alkoholproblematikken. Det er imidlertid ofte alkoholen, som står i vejen for at løse de andre problemer. 6. Fordi der ikke spørges systematisk til børnene. Fra en undersøgelse i Græsted-Gilleleje kommune ved vi, at der ikke sker tilstrækkelig registrering af børn i disse familier. 7. Fordi støtten, når børnene ses, er for indirekte. Hjemmehosseren ved ikke, hvad vedkommende skal stille op med problemerne omkring alkoholen. På efterskolen tager man ikke fat i de alkoholrelaterede problemer i familien. Aflastningsfamilien kan heller ikke stille noget op her. Det er initiativer, som hjælper, men ikke over for det egentlige problem. Hvad kan vi gøre Tager man fat i det helt generelle, så er der en række steder, man kan sætte ind. – Vi skal kvalificere pædagoger, lærere mv. til at tage tegn på misbrug i familien alvorligt. – Vi skal sikre, at socialrådgivere, læger mv. griber fat i alkoholproblemet, og sørger for, at forældrene henvises til behandling. – Vi skal sikre, at systemerne spørger til børnene, når de møder forældre, der drikker. – Vi skal sikre, at barnets behov for støtte vurderes. – Vi skal sikre, at der samarbejdes om at give børnene et støttetilbud. For at opfylde disse mål, drejer det sig om at have nogen målsætninger på dette område i alle de institutioner, som har med børnene at gøre gennem barndommen. Her drejer det sig om at udvikle metoder, så det ikke er den enkelte medarbejder, der skal opfinde arbejdsgangen hver gang, han eller hun står med et barn, hvis forældre er alkoholikere. På socialforvaltningerne kunne metoderne være – at få viden om, hvor mange sager socialforvaltningen har, som omfatter familier med alkoholproblemer eller problemer med andre former for rusmidler, herunder at få afklaret, hvor mange børn (0-18 år), der indgår i disse familier – at børnenes behov for støtte er vurderet af en børnesagkyndig og herefter iværksat og beskrevet. – at få udviklet en spørgeramme vedrørende alkohol og andre rusmidler, der kan indgå som en fast rutinemæssig del i den første samtale med en klient. – at få uddannet eller udpeget (fx en udstationeret socialrådgiver fra et alkoholambulatorium) nøglepersoner i socialforvaltningen, som kan fungere som sparringspartnere for de sagsbehandlere, der har klienter med alkoholproblemer – at give samtlige sagsbehandlere viden om alkoholmisbrug i familien, om hvorledes sagsbehandleren kan takle en samtale vedrørende misbrug, og om hvilke samarbejdsrelationer, socialforvaltningen har til alkoholbehandlingssektoren. Det kan fx ske gennem et kursus/en temadag. – at socialforvaltningen får udviklet faste rutiner for samarbejdet, der både omfatter samarbejde om at motivere misbrugere til at gå i behandling og samarbejde om at få vurderet børnenes behov for støtte og F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9 5
Page 1 and 2: SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED AL
Page 3: SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED AL

BØRN I FAMILIER MED ALKOHOL- MISBRUG

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?