BØRN I FAMILIER MED ALKOHOL- MISBRUG

More documents

Recommendations

Info

SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG få etableret denne støtte. Der kan fx udformes en samarbejdsaftale. – at få lavet retningslinjer for, hvordan det sikres, at børn på samkvem med en misbrugende forældre ikke lider overlast. – at socialforvaltningen udarbejder retningslinjer for samarbejdet med pædagoger, lærere mv., således at samspillet omkring omsorgssvigtede børn herunder børn i familier med misbrug, fungerer hensigtsmæssigt. Hvilken type støtte har børnene brug for? Først og fremmest skal man respektere børnenes oplevelse af situationen. Man skal sige til dem: – din oplevelse er vigtig. Det er meget væsentligt fordi der er så meget benægtelse omkring alkohol. Børnene mangler tro på sig selv og er ofte forvirrede. – det er ikke din skyld. Du får ikke din forældre til at drikke, selvom du fik dårlige karakterer eller har skændtes med din lillebror. – det er heller ikke dit ansvar. Den største hjælp er næsten at give dem støtte til at lægge ansvaret fra sig. – Vi voksne skal nok gøre noget ved det. Vi er her for at tage over. Hvordan skal støttetilbudene udformes Det allervigtigste er, at der samarbejdes på tværs. Børnene skal have støtten, der hvor forældrene møder systemet - altså især der, hvor de behandles for deres misbrug. Her har alkoholbehandlingssystemet en række Modelprojektets medarbejdere ■ Opsøgende medarbejder Steffen Christensen Jeg har været ude og fortælle om projektet ca. 30 gange i det lille år, det nu har været i gang. Samlet har jeg vel fortalt om projektet for 400 mennesker. Jeg vil med dette oplæg forsøge at samle mine indtryk. Jeg vil til at begynde med pege på, at det er vigtigt, når jeg holder oplæg, at hele personalegruppen i en institution er samlet. Hvis der kun deltager én fra institutionen, klinger virkningen alt for hurtigt af. Til gengæld oplever jeg et klart holdningsskift over for alkohol. Det er ikke længere kun et personligt problem - det opfattes klart mere og mere som et fagligt emne. Hvor mange børn drejer det sig om Man kan spørge, hvad skal projektet til for? Hvorfor fordele i forhold til en indledende støtte til børnene: Vi har her at gøre med erkendte alkoholproblemer. De voksne i behandlingssystemet er professionelle med speciale i misbrug. Forældrene har færre barrierer for at modtage hjælp her. Men måske allervigtigst: børnene er trygge ved at få hjælp det samme sted, hvor forældrene får hjælp. Det er en anden type institution end socialforvaltningen, hvor mange forældre er bange for at "blive en sag". Men det er selvfølgelig socialforvaltningen, som har ansvaret for de "tunge" sager. Modelprojektet på Fyn Hensigten med modelprojektet er, at indsatsen bliver en integreret driftsfunktion. Det skal ikke være et projekt med en begrænset løbetid, men skabe varige samarbejdsmåder og handlemuligheder. En anden meget vigtig funktion er, at der skabes samarbejde mellem alkoholbehandlingssystemet, socialforvaltningerne, hospitalerne og de professionelle, der møder børnene og de forældre, der drikker. Det vigtige er, at børnenes behov for støtte bliver vurderet, og at børnene får den støtte, de har brug for. Dernæst er det vigtigt, at der bliver taget fat i forældrenes alkoholproblemer. Det er jo trods alt det, som kan løse hele familiens problemer. Vi skal hen imod en situation, hvor alle professionelle, dagplejemødre, daginstitutionspædagoger, lærere mv. føler et ansvar for, at der bliver taget fat. ■ overhovedet forebygge? For mig at se, er der ikke ret mange grunde til at lade være. Undersøgelser af personer indlagte på hospital med alkoholrelaterede lidelser skønner, at der findes 60.000 børn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug og alkoholrelaterede lidelser. En anden undersøgelser fra 1992 skønner, at 225.000 børn vokser op i familier, hvor der er et alkoholmisbrug. En nyere undersøgelse i Fyns Amt peger på, at ca. 40% af misbrugerne selv er børn af misbrugere, så vi har at gøre med et eller andet niveau af social arv. Samtidig er der en række børn, som får fødselsskader, på grund af deres mors alkoholproblem. Ca. 150-200 børn fødes af mødre med afhængighedsproblemer i graviditeten - årligt. F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9 6
SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED ALKOHOLMISBRUG Ca. 100 børn fødes med Føtalt Alkohol Syndrom årligt, som giver alvorlige fosterskader. Der fødes 200- 300 børn årligt med Føtal Alkohol Effekt, som er et begreb for en lidt mindre voldsom påvirkning af fosteret. Det giver den slags skader, som fx er beskrevet i filmen "Italiensk for begyndere", hvor bagerjomfruen hele tiden taber kagerne. Det er jo ganske mange børn om året, når man forholder det til at "kun" ca. 50 børn årligt fødes af narkotikaafhængige mødre. Hvordan ser man problemet Det er mine erfaringer ved at tale med professionelle, at børn af alkoholmisbrugere ofte bliver identificerede som "børn med problemer" i stedet for "børn med problemer, fordi der er alkoholmisbrug i familien". Hvis børn har det skidt, kigger vi på barnet. Der er sket et skift i projektkommunernes holdninger til alkoholisme. Før i tiden skyldtes det andre årsager, hvis hr. Hansen drak. Man tog fat på disse årsager først. Nu ser man anderledes på det. Man erkender, at hr. Hansen først skal holde op med at drikke, før der kan ske noget. En andet vigtigt fællesindtryk er, at hvis symptomerne hos børnene er meget indlærte, så vil de ofte være direkte usynlige for det professionelle system. Lille Ida er ikke noget problem. Hun løber rundt og mærker efter, hvordan de voksne vil have, at hun er. Hun er tavs og afventende - og enormt god til at opfylde forventninger. Når jeg snakker om disse typer af symptomer, kommer der ofte børn frem på nethinden, som de professionelle ikke har lagt mærke til før. I den forbindelse er der et behov for at redefinere symptombegrebet. Det drejer sig ikke om børn, som er triste eller opfarende. Det kan sagtens være børn som er overdrevent veltilpassede. Her skal de faglige kompetencer styrkes, for vi er ikke vant til at forstå dette som et problem. Man skal være opmærksom på at lytte til børnene. Vores kultur har en idé om, at en lille tår over tørsten ikke er noget særligt problem, men for børnene kan det opleves helt anderledes. For voksne er alkohol lig med afslapning, hygge og fest, mens børn især i misbrugsfamilier tit oplever det som uhygge, utryghed og kaos. ■ Projektleder Claus Thomsen Modelprojektet drejer sig jo især om at finde løsningsmuligheder i forhold til de problemer, som her er ridset op. For det første vil vi gerne i projektet udvikle handlingsvejledninger, så den enkelte professionelle har noget at gå ud fra, når han eller hun støder ind i problemet. Vi vil for det andet udvikle samarbejdsskabeloner, så der er faste måder at samarbejde på mellem institutioner, når problemet opstår. For det tredje vil vi prøve at skønne, hvilken type uddannelse de professionelle har brug for inden for 3 områder: Børn og deres forældres misbrug Hvordan arbejder man sammen tværfagligt Hvordan vi kommunikerer om alkohol over for fx forældre, når problemet er der. Handlingsvejledninger Jeg har engang spillet guitar i et rockband. Det var ikke en særlig gloriøs karriere, men jeg fik i hvert fald lært nogle skalaer, så jeg altid kunne spille et eller andet, når vi blev bedt om at spille et nummer, vi ikke kendte. Og det skete tit. Det er den slags skalaer, vi behøver, projektet til at stille til rådighed. En skala, så den professionelle, som møder problemet altid kan falde tilbage på den, når han eller hun møder et problem, han eller hun ikke er vant til. Der skal være noget, når det nu ikke er så tit, man møder problemet. Vi skal være opmærksomme på, at især frontpersonerne – den enkelte børnehavepædagog, dagplejer eller skolelærer – jo først F Y N S A M T S F O R E B Y G G E L S E S S T R A T E G I 2 0 0 0 - 2 0 0 9 7
Page 1 and 2: SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED AL
Page 5: SEMINAR OM BØRN I FAMI LIER MED AL

BØRN I FAMILIER MED ALKOHOL- MISBRUG

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?