Mekanismer for brun- og hvidmuld svampes nedbrydning af tr - Nature

Recommendations

Info

Fig. 11 Transmisions Elektron Mikroskopi (TEM) <strong>af</strong> cellevæg fra Linum usitatissimum (hør) under dannelsen <strong>af</strong> cellevæg. Vesiklerne kommer fra golgi apparatet <strong>og</strong> indeholder (1→4)-β-galactan (vist Via guldmærkede antistoffer mod (1→4)-β-galactan). Hvordan denne tilsyneladende massive kerne <strong>af</strong> materialet i disse vesikler bliver nærmest trådet ud mellem cellulose fibrillerne, er så vidt jeg ved ukendt. cw = cellevæg, pm = plasma membran, bw = bifarvede verkuole, ml = midtlamel, tp = tonoplant, bar = 1 μm [Salnikov V.V. et al. (2008)]. Side 16
hø j e r e o r d e n s s t r u k t u r a f in v i v o s u b s t r at e t Va s k u L æ r e p L a n t e r Vaskulære planter eller højerestående planter er de planter som har lignifi- ceret væv til transport <strong>af</strong> vand, mineraler <strong>og</strong> fotosyntetiske produkter gennem planten. Vaskulære planter inkluderer bregner, mos, blomsterbærende planter. Det vi normalt kalder træ, hører til de to hovedgrupper gymnosperm (nåletræ, nøgenfrøede, blødtræ), <strong>og</strong> angiosperm (løvtræ, dækfrøede, hårdtræ). Uden at gå i detaljer, så menes gymnosperm at være den ældste, ca. 450 mio. år gammel, <strong>og</strong> angiosperm som en udspringer <strong>af</strong> gymnosperm, menes at være ca. 200 mio. år gammel. Det interessante i <strong>for</strong>bindelse med <strong>nedbrydning</strong> <strong>af</strong> ligno- cellulytiske <strong>for</strong>bindelser er, at der er <strong>for</strong>skel på sammensætningen <strong>af</strong> ligninen de to grupper imellem. Hvis man har prøvet at save med en håndsav i hen- holdsvis gran <strong>og</strong> eg, så ved man måske hvad syringyl kan gøre <strong>for</strong> en <strong>for</strong>skel. Ce L L e V æ g Cellevæggen består <strong>af</strong> flere på hinanden følgende lag <strong>af</strong> cellulose mikrofi- briller. Den primære cellevæg er den første som dannes på ydersiden <strong>af</strong> cellemembranen. Heri indlejres cellulose mikrofibrillerne tilsyneladende isotropisk i en matrix <strong>af</strong> hemicellulose, pectin <strong>og</strong> lignin. Forholdet mellem mængden <strong>af</strong> cellulose <strong>og</strong> hemicellulose er generelt mindre i den primære cellevæg end den er i den sekundære [Christiernin M. et al. (2005)]. På et tidspunkt efter cellerne er fuldt udviklede <strong>og</strong> ikke længere skal vokse, begynder de at danne den sekundære cellevæg. Denne dannes ligeledes på ydersiden <strong>af</strong> cellemembranen, men da den primære cellevæg allerede er opbygget, vil den sekundære cellevæg blive indskudt mellem den primære cel- levæg <strong>og</strong> cellemembranen. Den sekundære cellevæg inddeles I 3 lag kaldet S1, S2, S3 <strong>og</strong> opbygges i nævnte rækkefølge. Udover tykkelsen, adskiller disse lag sig ved at cellulose fibrillerne inkorporeres mere eller mindre aniso- Side 17
Page 1 and 2: Me k a n i s M e r f o r b r u n- o
Page 3 and 4: En forståelse <st
Page 5 and 6: ke M i s k s t r u k t u r a f in v
Page 7 and 8: lødtræ foretræk
Page 9 and 10: Fig. 4 Polymer til polymer koblings
Page 11 and 12: Fig. 5 A: Model af
Page 13 and 14: Fig. 8 Modeller af
Page 15: Fig. 10 Gult-fluorecerende proteinm
Page 19 and 20: Fig. 14 Cellulose fibriller fra den
Page 21 and 22: Fig. 17 FESEM af c
Page 23 and 24: serverede eller deducerede, <strong
Page 25 and 26: or g a n i sM e r n e Kun en gruppe
Page 27 and 28: ne d b r y d n i n g s M e k a n i
Page 29 and 30: Tabel 4. fortsætt
Page 31 and 32: fibriller som er det naturlige subs
Page 33 and 34: al. (2008)]. Det er meget besnæren
Page 35 and 36: Tabel 7 Udvalgte egenskaber <strong
Page 37 and 38: Tabel 8 Udvalgte egenskaber <strong
Page 39 and 40: Tabel 9 Oxidanter og</stron
Page 41 and 42: I fig. 25 ses en for</stron
Page 43 and 44: mangan (Mn) og den
Page 45 and 46: Fig. 26 3 dimensionelle struktur <s
Page 47 and 48: Fig. 29 En mekanistisk model <stron
Page 49 and 50: Fig. 31. Venstre: Veratryl alkohol
Page 51 and 52: oxidation af et gi
Page 53 and 54: [Mester T. et al. (2001)]. la c c a
Page 55 and 56: Fig 38 Laccase katalyseret oxidatio
Page 57 and 58: ko n k l u s i o n Emnet “<strong
Page 59 and 60: [Choinowski T. et al. (1999)] Thoma
Page 61 and 62: Structure of cellulose and microcry

Mekanismer for brun- og hvidmuld svampes nedbrydning af tr - Nature

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?