Mekanismer for brun- og hvidmuld svampes nedbrydning af tr - Nature

Recommendations

Info

tropisk i hvert lag, men med <strong>for</strong>skellig retning lagene imellem (fig. 12). Fig. 12 Transmission electron mikroskopi <strong>af</strong> deignificerede tracheid celler fra Pinus radiata (fyr). Billederne skal vise hvorledes collulose fibrenes retning er <strong>for</strong>skellig de 3 sekundære cellevægsleg imellem. S1, det yderste <strong>og</strong> først dannede lag, har en tilsyneladende mere isotropisk struktur end S2 od S3 <strong>og</strong> overgangen mellem S1 <strong>og</strong> S2 er flydende. Snittet er lagt skråt gennem cellerne <strong>for</strong> at gøre cellevægens areal større. De lange pile viser længdeaksen på cellerne. A <strong>og</strong> B: Bar = 500 nm. C: Bar = 200 nm [Donaldson L. et al. (2005)] Den største del <strong>af</strong> træ’s masse findes i S2 laget <strong>af</strong> den sekundære cellevæg, <strong>og</strong> på grund <strong>af</strong> den kemiske struktur, udgør denne del nok den største <strong>for</strong>- hindring når det gælder biol<strong>og</strong>isk <strong>nedbrydning</strong>. Følgende tekst vil prøve at belyse det mest omfangsrige substrat som skal nedbrydes hvis slutproduktet skal være kuldioxid <strong>og</strong> vand. I den sekundære cellevæg indlejres cellulose fibrillerne i en matrix <strong>af</strong> hemicellulose <strong>og</strong> lignin. Mekanismen <strong>for</strong> opbygningen <strong>og</strong> måden hvorpå de 3 hoved- komponenter indgår i netværket er ikke helt kendt, men <strong>for</strong>mentlig sker lignin dannelsen efter cellulose/hemicellulose netværket er opbygget (fig. 13 <strong>og</strong> 14) [Terashima N. et al. (2004)]. Fig. 13 Field Emission Scanning Elektron Mikroskopi (FESEM) <strong>af</strong> cellevæg fra . Figuren viser midt lamellen, S1 <strong>og</strong> S2 opdelt i en S2 ydre (S2o) <strong>og</strong> S2 indre (S2i). Der ses en ligninifisering <strong>af</strong> S2o men ikke i S2i, hvor cellulose fibrillerne fremtræder tydeligt [Terashima N. et al. (2004)]. Side 18
Fig. 14 Cellulose fibriller fra den inderste del <strong>af</strong> S2 før lignificeringen påbegyndes. [Terashima N. et al. (2004)] Lignins struktur i cellevægen er svær at bestemme. Det ligger lidt i den rolle som det <strong>for</strong>mentlig har, som krydsbinder <strong>og</strong> tætner, <strong>og</strong> ligeledes i den <strong>for</strong>- modede polymeriserings mekanisme, radikal polymerisering. Ved brug <strong>af</strong> <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> elektron mikroskopi, <strong>og</strong> omhyggelig anal- yse <strong>af</strong> billedmaterialet, begynder der at kommer der n<strong>og</strong>le interessante bud på hvordan nanoskala strukturen <strong>af</strong> den sekundære cellevæg ser ud. Mikro- skopiske data sammenholdt med detaljeret kendskab til den kemiske sammen- sætning <strong>af</strong> veldefinerede supkomponenter i cellevægen, er en metodik som vil kunne give en <strong>for</strong>ståelse <strong>af</strong> kemiske struktur <strong>og</strong> rumlige sammensætning i mangel på absolut krystall<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk bestemmelse. Det er fundet at lignin polymeriseret via peroxidase initieret reaktion, danner moduler, som samler sig i større moduler, som igen samler sig i større moduler [Micic M. et al. (2004)]. Modulerne er dråbelignende strukturer, som dannes p.gr.<strong>af</strong> lignins amphipatiske natur <strong>og</strong> plasticitet (fig. 15). Side 19
Page 1 and 2: Me k a n i s M e r f o r b r u n- o
Page 3 and 4: En forståelse <st
Page 5 and 6: ke M i s k s t r u k t u r a f in v
Page 7 and 8: lødtræ foretræk
Page 9 and 10: Fig. 4 Polymer til polymer koblings
Page 11 and 12: Fig. 5 A: Model af
Page 13 and 14: Fig. 8 Modeller af
Page 15 and 16: Fig. 10 Gult-fluorecerende proteinm
Page 17: hø j e r e o r d e n s s t r u k t
Page 21 and 22: Fig. 17 FESEM af c
Page 23 and 24: serverede eller deducerede, <strong
Page 25 and 26: or g a n i sM e r n e Kun en gruppe
Page 27 and 28: ne d b r y d n i n g s M e k a n i
Page 29 and 30: Tabel 4. fortsætt
Page 31 and 32: fibriller som er det naturlige subs
Page 33 and 34: al. (2008)]. Det er meget besnæren
Page 35 and 36: Tabel 7 Udvalgte egenskaber <strong
Page 37 and 38: Tabel 8 Udvalgte egenskaber <strong
Page 39 and 40: Tabel 9 Oxidanter og</stron
Page 41 and 42: I fig. 25 ses en for</stron
Page 43 and 44: mangan (Mn) og den
Page 45 and 46: Fig. 26 3 dimensionelle struktur <s
Page 47 and 48: Fig. 29 En mekanistisk model <stron
Page 49 and 50: Fig. 31. Venstre: Veratryl alkohol
Page 51 and 52: oxidation af et gi
Page 53 and 54: [Mester T. et al. (2001)]. la c c a
Page 55 and 56: Fig 38 Laccase katalyseret oxidatio
Page 57 and 58: ko n k l u s i o n Emnet “<strong
Page 59 and 60: [Choinowski T. et al. (1999)] Thoma
Page 61 and 62: Structure of cellulose and microcry

Mekanismer for brun- og hvidmuld svampes nedbrydning af tr - Nature

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?