VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 39
Vores resultater
VORES RESULTATER
GRI-indeks
Vattenfall angiver komplet indeks ifølge GRI-retningslinjerne for
at gøre det nemmere at finde frem til bestemte rapportområder
og finde informationer om bestemte indikatorer.
Side 41
Rapportering af resultatindikatorer
De kvantitative og kvalitative informationer om indikatorerne er
specificeret af GRI-retningslinjerne. Det er Vattenfalls mål at tegne
et afbalanceret og nøjagtigt billede af koncernens miljømæssige,
samfundsmæssige og økonomiske resultater.
Miljømæssige indikatorer 50
Samfundsmæssige indikatorer 62
Økonomiske indikatorer 77
50 51
Miljømæssige indikatorer
M I L J Ø M Æ S S I G E I N d I K A
Vattenfall arbejder med mange forskellige energikilder og teknologier,
som alle har forskellige miljømæssige egenskaber og udfordringer. Det
meste af koncernens drift er stramt reguleret af love, regulativer og
tilladelser på globalt, EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over
at følge lovgivningen på området opfatter Vattenfall også miljøhensyn
som grundlaget for en sund forretningsudvikling, som styrker koncer-
nens konkurrenceevne og beskytter værdien af nuværende og frem-
tidige aktiver.
Vattenfalls miljøpolitik
Vattenfalls miljøpolitik, der gælder for hele koncernen, fastslår, at
...[uddrag]
Det er Vattenfalls ambition at blive Nummer 1 for miljøet og at
blive anerkendt som sådan. Dette indebærer, at:
Vi udfører vores aktiviteter med åbenhed, effektivitet og ansvar-
•
lighed, og vi stræber efter at være branchens bedste inden for hver
energikilde og hver teknologitype.
Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøven-
•
lige teknologier, samtidig med at vi foretager en nøgtern vurdering
for at opnå balance mellem miljø og økonomi, når vi foretager
investeringer.
Vi stræber efter at øge vores brug af energikilder og teknologier,
•
der slet ikke eller kun i begrænset omfang medfører udledninger af
kuldioxid og andre stoffer.
Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffekti-
•
viteten i vores drift, i vedvarende energikilder og energikilder med
lave udledninger og for at reducere kuldioxidudledningerne fra
kraftværker, der bruger fossile brændsler.
Vi har en struktureret og systematisk holdning til at tage hensyn til
•
de miljømæssige aspekter – herunder fastsættelse af krav og mål
samt udførelse af opfølgningsarbejde. Vi gør dette som en integre-
ret del af vores virksomhedsledelse. Når vi vælger leverandører,
entreprenører og forretningspartnere, evaluerer vi også deres
miljømæssige, samfundsmæssige og etiske resultater.
Vattenfall styrer miljøpåvirkningen på alle organisationsniveauer.
Ansvaret for de miljømæssige resultater ligger hos BU’erne, hvilket
er beskrevet i VMS (Vattenfall Management System), der gælder for
hele koncernen.
Miljømæssige mål og resultater
Vattenfall fastlægger lang- og kortsigtede forretningsplanlægningsmål
for reduktion af CO -udledningerne på koncernplan. Den langsigtede
udvikling af Vattenfalls produktionsportefølje kræver omfattende inve-
steringer, som koordineres på koncernplan. Der er fastlagt yderligere
miljømæssige mål på BG- og BU-niveau.
Miljøstyringssystem
Miljømæssige driftsdata rapporteres på koncernniveau og konsolideres
årligt i en målrettet rapporteringsproces. Derudover rapporteres kvali-
tative aspekter som risici og hændelser kvartalsvist.
Vattenfall-koncernens miljøstyringssystem omfatter årlige miljøsty-
ringsevalueringer, som kan danne grundlag for iværksættelse af udbed-
ringsforanstaltninger. De fl este områder inden for Vattenfall har deres
egne undersystemer for miljøstyring, som er tilpasset anerkendte stan-
darder, og hvoraf mange er certifi cerede. 33 enheder er ISO 14001-cer-
tifi ceret, 7 kraftværker er omfattet af EMAS og 8 kraftværker er dækket
af andre anerkendte miljøstyringssystemer. Certifi katerne dækker cirka
50% af den installerede kapacitet.
Organisationsmæssigt ansvar for
miljømæssige resultater
På miljøområdet fokuserer VGM (Vattenfall Group Management) bl.a.
på strategisk udvikling, langsigtet udvikling og fi nansiering, ledelses-
principper og afvigelsesanalyser. Baseret på de mål, der fastlægges af
EGM, har den individuelle BG og BU det fulde ansvar for planlægning,
udførelse, opfølgning og udvikling af den pågældende enheds forret-
ning – herunder ansvaret for de miljømæssige resultater. Alle organi-
satoriske enheder er forpligtet til at have adgang til hensigtsmæssige
kompetencer til miljøstyring.
Miljøorganisation
V a t t e n f a l l s K o n c e r n s t a b G r o u p E n v i r o n m e n t s t y r e r o g f ø l g e r o p p å m i l j ø -
m æ s s i g e e m n e r i n d e n f o r k o n c e r n e n o g s ø r g e r f o r , a t d e r e r f a s t l a g t e n e f -
f e k t i v o g k o m p e t e n t m i l j ø o r g a n i s a t i o n p å k o n c e r n p l a n t i l u n d e r s t ø t t e l s e
a f o r g a n i s a t i o n e n . G r o u p E n v i r o n m e n t o v e r v å g e r o g e v a l u e r e r o g s å m i l j ø -
m æ s s i g e f o r d e l e o g r i s i c i , d e r h a r b e t y d n i n g f o r k o n c e r n e n o g d e n s v a r e -
m æ r k e . D e r u d o v e r s k a b e r o g u n d e r s t ø t t e r G r o u p E n v i r o n m e n t p l a t f o r m e
t i l u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c t i c e i n d e n f o r k o n c e r n e n . D i r e k t ø r e n f o r G r o u p
E n v i r o n m e n t h a r s t a b s a n s v a r p å m i l j ø o m r å d e t i h e n h o l d t i l b e s k r i v e l s e n i
VMS og er koncernens Environment Management Representative.
Vattenfall har en miljøkomite, hvis medlemmer repræsenterer alle
B G ’ e r o g s t a b e , o g s o m f u n g e r e r s o m r å d g i v e r f o r d i r e k t ø r e n f o r G r o u p
E n v i r o n m e n t . K o m i t e e n e r d e s u d e n e t f o r u m f o r u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c -
t i c e o g i d e n t i fi k a t i o n a f d e f o r d e l e , d e r o p s t å r f r a u d v i d e t s a m a r b e j d e p å
t v æ r s a f l a n d e g r æ n s e r n e i n d e n f o r V a t t e n f a l l .
B G ’ e r n e o g B U ’ e r n e h a r d e r e s e g n e m i l j ø l e d e l s e s r e p r æ s e n t a n t e r o g
ofte yderligere ressourcer til at håndtere specielle miljøaspekter.
Koncernen har etableret Centres of Excellence under koncernens
miljøkomite til overvågning og analyse af politiske udviklinger og som
forum for videnudveksling og -overførsel både internt og eksternt.
Derudover bistår Vattenfalls konsulenter med ekspertise inden for
e n e r g i e f f e k t i v i t e t o g s t r a t e g i e r f o r m i l j ø o g b æ r e d y g t i g h e d s a m t d e l t a -
g e r i p r o j e k t e r o g i n i t i a t i v e r i h e l e k o n c e r n e n o g i a n d r e b r a n c h e r , h v i l k e t
stimulerer overførslen af knowhow.
Miljørisikostyring
Miljørisikoen overvåges, styres og håndteres på lokalt plan i koncernen.
Vattenfalls miljørisikostyringstiltag omfatter følgende 6 elementer:
Miljøgæld
• – fastlagt gæld i forbindelse med eksisterende lovfæstede
forhold
Lovmæssige og regulatoriske risici
• – i forbindelse med fremtidige
lovmæssige ændringer
Miljørisici
• – i forbindelse med fremtidige hændelser, der kan medføre
r i s i c i f o r m i l j ø s k a d e r
Sundheds- og sikkerhedsrisici
• – i forbindelse med fremtidige hændel-
ser, der kan medføre risici for sundheden eller sikkerheden
Hændelser
• – i forbindelse med indtrufne hændelser, der kan medføre
r i s i c i f o r m i l j ø s k a d e r
Uheld
• – i forbindelse med indtrufne uheld, der medførte miljøskader.
Miljørisiciene (både kvalitative og kvantitative estimater af sandsynlighed
o g k o n s e k v e n s e r ) r a p p o r t e r e s o g s a m l e s å r l i g t p å k o n c e r n n i v e a u . K o n c e r -
n e n s m i l j ø k o m i t e f ø l g e r o p p å o g e v a l u e r e r k o n c e r n e n s m i l j ø r i s i k o s t y r i n g .
Uddannelse og opmærksomhed
omkring miljøemner
Uddannelse er vigtig som grundlag for opmærksomhed omkring miljø-
arbejdet. Alle medarbejdere har adgang til e-learning om vigtige miljø-
emner, og miljøemnerne er inkluderet i ledelsens uddannelsesplaner.
Miljømæssige indikatorer
Vattenfalls primære miljøtiltag
Vattenfalls primære miljøtiltag omfatter energi- og ressourceeffektivi-
tet, udledningsreduktioner, styring af affald og biprodukter, ansvarlig
brug af jordarealer og beskyttelse af biodiversiteten.
Derudover stræber Vattenfall i sin egenskab som energileverandør
med stærk markedstilstedeværelse og købekraft efter at sikre, at kon-
cernens aktiviteter for at forbedre de miljømæssige resultater også er
målrettet mod leverandører, kunder og politiske beslutningstagere:
Vattenfall har fastlagt kriterier for at sikre, at FN’s Global Compact føl-
•
ges ved indkøb. Disse er beskrevet i Vattenfalls adfærdskodeks for le-
verandører. Der udføres leverandørauditer, og Vattenfall kan bidrage
med støtte til leverandørers miljøarbejde (se HR2).
Vattenfall yder støtte og ekspertise til detail- og erhvervskunder i for-
•
bindelse med energispareforanstaltninger (se EN5–7, PR3 og side 28).
Vattenfall stiller informationer om den miljømæssige påvirkning af
•
koncernens energiproduktion til rådighed samt på mange markeder
også miljøvaredeklarationer (MVD) – (se EN5–7 og PR5).
Vattenfall tager aktivt initiativ til og indgår i dialog med politiske
•
beslutningstagere for at stimulere udviklingen af de rammeaftaler,
der kræves for at reducere den miljømæssige påvirkning fra energi-
produktionen, samtidig med at samfundets behov for forsynings-
sikkerheden opfyldes.
Samlet materialeforbrug
De materialer, Vattenfall bruger i største mængder, er brændsler til el-
og varmeproduktion (rapporteres under Energi).
Andre materialer, der bruges i store mængder, omfatter hjælpekemi-
kalier (fx kalksten, ammoniak og urea) – primært til rensning af røggas.
Forbedret rensning af røggas medfører normalt øget brug af disse ke-
mikalier. Brugen af disse kemikalier medfører reducerede udledninger
med væsentlige positive resultater for miljøet. Langsigtede, strukturelle
ændringer, der medfører pålidelige tendenser, kan kun påvises over en
periode på mindst 10 år. Tidsrammen for målinger bør være en investe-
ringscyklus på mindst 30–40 år af hensyn til pålideligheden.
Vattenfall har registreret alle farlige stoffer som asbest og PCB i hele
koncernen og har udarbejdet planer for udfasning af brugen af disse.
Der er ingen PCB tilbage koncernens anlæg i Tyskland, Polen og Hol-
land, men i de nordiske anlæg er der lidt PCB, som skal udfases. Der er
påvist asbest, og udfasningen er igangværende. I svenske, hollandske
og polske anlæg er der stadig lidt asbest, der skal udfases.
For nogle energikilder som vandkraft, vindkraft og havenergi er ma-
terialeforbruget størst i konstruktionsfasen. Vattenfall har specifi ceret
alle påvirkninger fra vugge til grav i MVD’er (miljøvaredeklarationer),
som kan læses på www.environdec.com.
Affald (både husholdnings- og industriaffald) udgør en lille, men
vigtig del af Vattenfalls brændselsmix. Det anvendes i el- og varmepro-
duktionen i både rene affaldsforbrændingsanlæg og til samforbrænding
med andre brændsler. Næsten 100% af affaldet stammer fra eksterne
kilder, og brugen af affald som brændsel er stigende. Samfundet stræ-
ber efter en effektiv genudvinding af affald, og forbrænding er en effek-
tiv metode til energiudvinding fra affald, der ikke kan genbruges. Kraft-
værker med tilladelse til forbrænding af affald er underlagt strenge
regler med hensyn til rensning af røggas og håndtering af aske.
Vattenfall har affaldsforbrændingsanlæg i Uppsala i Sverige og i
Hamborg, Rostock, Rüdersdorf og Lauta i Tyskland. I 2009 var affalds-
forbrændingsanlæggene i Rostock og Rüdersdorf i indkøringsfasen.
Derudover samforbrænder koncernen affald i fi re store brunkulsfyrede
kraftværker i Tyskland, hvor maksimalt 5% affald samforbrændes med
brunkul. Vattenfall udfører løbende forsøg og evalueringer for at iden-
tifi cere yderligere muligheder for samforbrænding. Vattenfall bruger
ikke p.t. affald til el- eller varmeproduktion i Polen, men forskellige
muligheder er ved at blive undersøgt med støtte fra Vattenfall i Norden
o g T y s k l a n d .
Samlet materialeforbrug (EN 1)
Samlet materialeforbrug
Sverige 7,06 0,97 0,46
Finland 0,06 0 0
Danmark 20,3 4,17 22,0
Tyskland 905 3,90 4,45
Polen 9,91 0 0
Holland (inkl. Belgien) 12,1 3,8 0
2009 943 9,04 26,9
2008 963 7,37 29,1
2007 1.020 7,78 25,6
1) Holland er ikke inkluderet i tallene.
Det lavere forbrug af kalk i 2009 sammenlignet med 2008 skyldes redu-
ceret forbrænding af fossile brændsler i Tyskland. Andre kemikalier til
røggasrensning består primært af biprodukter fra de tørre gasvaskere
på Fynsværket, som siden 2007 er blevet genbrugt i røggasrensningen
på Amagerværket og Nordjyllandsværket. (Brændsler rapporteres un-
der EN 3–4)
Procentdel af materialeforbrug,
som er affald (EN 2)
Affald i procentdel af brændsel
Sverige 36,0
Finland 1,3
Danmark 0,00
Tyskland 2,8
Polen 0,00
Holland (inkl. Belgien) 0,00
Affald i procentdel af brændsel
2009 3,0
2008 3,1
2007 2,8
1) Holland er ikke inkluderet i tallene.
Tendensen til at bruge affald som brændsel er stigende, fordi brugen af
ikke-genbrugeligt affald til energigenudvinding er en vigtig samfunds-
ydelse. Det lille fald i 2009 skyldes øget samforbrænding i brunkulsfy-
rede kraftværker.
Energi
Energieffektiviteten er et af de vigtigste miljøaspekter for Vattenfall.
Øget effektivitet i kraftværkerne betyder, at samfundets energibehov
kan opfyldes med mindre ressourceforbrug og dermed mindre miljøpå-
virkning pr. produceret energienhed. Mange af Vattenfalls udviklings-
og investeringsplaner er målrettet mod at øge energieffektiviteten.
El- og varmeproduktionen afhænger af mange faktorer som vejr- og
markedsforhold. I kolde vintre stiger efterspørgslen på el og varme,
hvilket medfører øget produktion – og dermed ofte større udledninger.
I meget tørre år er der mindre vandkraft til rådighed, og derfor øges
brugen af andre produktionsformer, som kan være baseret på fossile
brændsler. Dette er også tilfældet, hvis kernekraftværker tages ud
af drift. Energimarkedet påvirkes desuden af den overordnede for-
retningscyklus, brændselspriser osv. Yderligere informationer herom
fi ndes i Vattenfalls årsrapport 2009.
50 51
Miljømæssige indikatorer
M I L J Ø M Æ S S I G E I N d I K A
Vattenfall arbejder med mange forskellige energikilder og teknologier,
som alle har forskellige miljømæssige egenskaber og udfordringer. Det
meste af koncernens drift er stramt reguleret af love, regulativer og
tilladelser på globalt, EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan. Ud over
at følge lovgivningen på området opfatter Vattenfall også miljøhensyn
som grundlaget for en sund forretningsudvikling, som styrker koncer-
nens konkurrenceevne og beskytter værdien af nuværende og frem-
tidige aktiver.
Vattenfalls miljøpolitik
Vattenfalls miljøpolitik, der gælder for hele koncernen, fastslår, at
...[uddrag]
Det er Vattenfalls ambition at blive Nummer 1 for miljøet og at
blive anerkendt som sådan. Dette indebærer, at:
Vi udfører vores aktiviteter med åbenhed, effektivitet og ansvar-
•
lighed, og vi stræber efter at være branchens bedste inden for hver
energikilde og hver teknologitype.
Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøven-
•
lige teknologier, samtidig med at vi foretager en nøgtern vurdering
for at opnå balance mellem miljø og økonomi, når vi foretager
investeringer.
Vi stræber efter at øge vores brug af energikilder og teknologier,
•
der slet ikke eller kun i begrænset omfang medfører udledninger af
kuldioxid og andre stoffer.
Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffekti-
•
viteten i vores drift, i vedvarende energikilder og energikilder med
lave udledninger og for at reducere kuldioxidudledningerne fra
kraftværker, der bruger fossile brændsler.
Vi har en struktureret og systematisk holdning til at tage hensyn til
•
de miljømæssige aspekter – herunder fastsættelse af krav og mål
samt udførelse af opfølgningsarbejde. Vi gør dette som en integre-
ret del af vores virksomhedsledelse. Når vi vælger leverandører,
entreprenører og forretningspartnere, evaluerer vi også deres
miljømæssige, samfundsmæssige og etiske resultater.
Vattenfall styrer miljøpåvirkningen på alle organisationsniveauer.
Ansvaret for de miljømæssige resultater ligger hos BU’erne, hvilket
er beskrevet i VMS (Vattenfall Management System), der gælder for
hele koncernen.
Miljømæssige mål og resultater
Vattenfall fastlægger lang- og kortsigtede forretningsplanlægningsmål
for reduktion af CO -udledningerne på koncernplan. Den langsigtede
udvikling af Vattenfalls produktionsportefølje kræver omfattende inve-
steringer, som koordineres på koncernplan. Der er fastlagt yderligere
miljømæssige mål på BG- og BU-niveau.
Miljøstyringssystem
Miljømæssige driftsdata rapporteres på koncernniveau og konsolideres
årligt i en målrettet rapporteringsproces. Derudover rapporteres kvali-
tative aspekter som risici og hændelser kvartalsvist.
Vattenfall-koncernens miljøstyringssystem omfatter årlige miljøsty-
ringsevalueringer, som kan danne grundlag for iværksættelse af udbed-
ringsforanstaltninger. De fl este områder inden for Vattenfall har deres
egne undersystemer for miljøstyring, som er tilpasset anerkendte stan-
darder, og hvoraf mange er certifi cerede. 33 enheder er ISO 14001-cer-
tifi ceret, 7 kraftværker er omfattet af EMAS og 8 kraftværker er dækket
af andre anerkendte miljøstyringssystemer. Certifi katerne dækker cirka
50% af den installerede kapacitet.
Organisationsmæssigt ansvar for
miljømæssige resultater
På miljøområdet fokuserer VGM (Vattenfall Group Management) bl.a.
på strategisk udvikling, langsigtet udvikling og fi nansiering, ledelses-
principper og afvigelsesanalyser. Baseret på de mål, der fastlægges af
EGM, har den individuelle BG og BU det fulde ansvar for planlægning,
udførelse, opfølgning og udvikling af den pågældende enheds forret-
ning – herunder ansvaret for de miljømæssige resultater. Alle organi-
satoriske enheder er forpligtet til at have adgang til hensigtsmæssige
kompetencer til miljøstyring.
Miljøorganisation
V a t t e n f a l l s K o n c e r n s t a b G r o u p E n v i r o n m e n t s t y r e r o g f ø l g e r o p p å m i l j ø -
m æ s s i g e e m n e r i n d e n f o r k o n c e r n e n o g s ø r g e r f o r , a t d e r e r f a s t l a g t e n e f -
f e k t i v o g k o m p e t e n t m i l j ø o r g a n i s a t i o n p å k o n c e r n p l a n t i l u n d e r s t ø t t e l s e
a f o r g a n i s a t i o n e n . G r o u p E n v i r o n m e n t o v e r v å g e r o g e v a l u e r e r o g s å m i l j ø -
m æ s s i g e f o r d e l e o g r i s i c i , d e r h a r b e t y d n i n g f o r k o n c e r n e n o g d e n s v a r e -
m æ r k e . D e r u d o v e r s k a b e r o g u n d e r s t ø t t e r G r o u p E n v i r o n m e n t p l a t f o r m e
t i l u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c t i c e i n d e n f o r k o n c e r n e n . D i r e k t ø r e n f o r G r o u p
E n v i r o n m e n t h a r s t a b s a n s v a r p å m i l j ø o m r å d e t i h e n h o l d t i l b e s k r i v e l s e n i
VMS og er koncernens Environment Management Representative.
Vattenfall har en miljøkomite, hvis medlemmer repræsenterer alle
B G ’ e r o g s t a b e , o g s o m f u n g e r e r s o m r å d g i v e r f o r d i r e k t ø r e n f o r G r o u p
E n v i r o n m e n t . K o m i t e e n e r d e s u d e n e t f o r u m f o r u d v e k s l i n g a f B e s t P r a c -
t i c e o g i d e n t i fi k a t i o n a f d e f o r d e l e , d e r o p s t å r f r a u d v i d e t s a m a r b e j d e p å
t v æ r s a f l a n d e g r æ n s e r n e i n d e n f o r V a t t e n f a l l .
B G ’ e r n e o g B U ’ e r n e h a r d e r e s e g n e m i l j ø l e d e l s e s r e p r æ s e n t a n t e r o g
ofte yderligere ressourcer til at håndtere specielle miljøaspekter.
Koncernen har etableret Centres of Excellence under koncernens
miljøkomite til overvågning og analyse af politiske udviklinger og som
forum for videnudveksling og -overførsel både internt og eksternt.
Derudover bistår Vattenfalls konsulenter med ekspertise inden for
e n e r g i e f f e k t i v i t e t o g s t r a t e g i e r f o r m i l j ø o g b æ r e d y g t i g h e d s a m t d e l t a -
g e r i p r o j e k t e r o g i n i t i a t i v e r i h e l e k o n c e r n e n o g i a n d r e b r a n c h e r , h v i l k e t
stimulerer overførslen af knowhow.
Miljørisikostyring
Miljørisikoen overvåges, styres og håndteres på lokalt plan i koncernen.
Vattenfalls miljørisikostyringstiltag omfatter følgende 6 elementer:
Miljøgæld
• – fastlagt gæld i forbindelse med eksisterende lovfæstede
forhold
Lovmæssige og regulatoriske risici
• – i forbindelse med fremtidige
lovmæssige ændringer
Miljørisici
• – i forbindelse med fremtidige hændelser, der kan medføre
r i s i c i f o r m i l j ø s k a d e r
Sundheds- og sikkerhedsrisici
• – i forbindelse med fremtidige hændel-
ser, der kan medføre risici for sundheden eller sikkerheden
Hændelser
• – i forbindelse med indtrufne hændelser, der kan medføre
r i s i c i f o r m i l j ø s k a d e r
Uheld
• – i forbindelse med indtrufne uheld, der medførte miljøskader.
Miljørisiciene (både kvalitative og kvantitative estimater af sandsynlighed
o g k o n s e k v e n s e r ) r a p p o r t e r e s o g s a m l e s å r l i g t p å k o n c e r n n i v e a u . K o n c e r -
n e n s m i l j ø k o m i t e f ø l g e r o p p å o g e v a l u e r e r k o n c e r n e n s m i l j ø r i s i k o s t y r i n g .
Uddannelse og opmærksomhed
omkring miljøemner
Uddannelse er vigtig som grundlag for opmærksomhed omkring miljø-
arbejdet. Alle medarbejdere har adgang til e-learning om vigtige miljø-
emner, og miljøemnerne er inkluderet i ledelsens uddannelsesplaner.
Miljømæssige indikatorer
Vattenfalls primære miljøtiltag
Vattenfalls primære miljøtiltag omfatter energi- og ressourceeffektivi-
tet, udledningsreduktioner, styring af affald og biprodukter, ansvarlig
brug af jordarealer og beskyttelse af biodiversiteten.
Derudover stræber Vattenfall i sin egenskab som energileverandør
med stærk markedstilstedeværelse og købekraft efter at sikre, at kon-
cernens aktiviteter for at forbedre de miljømæssige resultater også er
målrettet mod leverandører, kunder og politiske beslutningstagere:
Vattenfall har fastlagt kriterier for at sikre, at FN’s Global Compact føl-
•
ges ved indkøb. Disse er beskrevet i Vattenfalls adfærdskodeks for le-
verandører. Der udføres leverandørauditer, og Vattenfall kan bidrage
med støtte til leverandørers miljøarbejde (se HR2).
Vattenfall yder støtte og ekspertise til detail- og erhvervskunder i for-
•
bindelse med energispareforanstaltninger (se EN5–7, PR3 og side 28).
Vattenfall stiller informationer om den miljømæssige påvirkning af
•
koncernens energiproduktion til rådighed samt på mange markeder
også miljøvaredeklarationer (MVD) – (se EN5–7 og PR5).
Vattenfall tager aktivt initiativ til og indgår i dialog med politiske
•
beslutningstagere for at stimulere udviklingen af de rammeaftaler,
der kræves for at reducere den miljømæssige påvirkning fra energi-
produktionen, samtidig med at samfundets behov for forsynings-
sikkerheden opfyldes.
Samlet materialeforbrug
De materialer, Vattenfall bruger i største mængder, er brændsler til el-
og varmeproduktion (rapporteres under Energi).
Andre materialer, der bruges i store mængder, omfatter hjælpekemi-
kalier (fx kalksten, ammoniak og urea) – primært til rensning af røggas.
Forbedret rensning af røggas medfører normalt øget brug af disse ke-
mikalier. Brugen af disse kemikalier medfører reducerede udledninger
med væsentlige positive resultater for miljøet. Langsigtede, strukturelle
ændringer, der medfører pålidelige tendenser, kan kun påvises over en
periode på mindst 10 år. Tidsrammen for målinger bør være en investe-
ringscyklus på mindst 30–40 år af hensyn til pålideligheden.
Vattenfall har registreret alle farlige stoffer som asbest og PCB i hele
koncernen og har udarbejdet planer for udfasning af brugen af disse.
Der er ingen PCB tilbage koncernens anlæg i Tyskland, Polen og Hol-
land, men i de nordiske anlæg er der lidt PCB, som skal udfases. Der er
påvist asbest, og udfasningen er igangværende. I svenske, hollandske
og polske anlæg er der stadig lidt asbest, der skal udfases.
For nogle energikilder som vandkraft, vindkraft og havenergi er ma-
terialeforbruget størst i konstruktionsfasen. Vattenfall har specifi ceret
alle påvirkninger fra vugge til grav i MVD’er (miljøvaredeklarationer),
som kan læses på www.environdec.com.
Affald (både husholdnings- og industriaffald) udgør en lille, men
vigtig del af Vattenfalls brændselsmix. Det anvendes i el- og varmepro-
duktionen i både rene affaldsforbrændingsanlæg og til samforbrænding
med andre brændsler. Næsten 100% af affaldet stammer fra eksterne
kilder, og brugen af affald som brændsel er stigende. Samfundet stræ-
ber efter en effektiv genudvinding af affald, og forbrænding er en effek-
tiv metode til energiudvinding fra affald, der ikke kan genbruges. Kraft-
værker med tilladelse til forbrænding af affald er underlagt strenge
regler med hensyn til rensning af røggas og håndtering af aske.
Vattenfall har affaldsforbrændingsanlæg i Uppsala i Sverige og i
Hamborg, Rostock, Rüdersdorf og Lauta i Tyskland. I 2009 var affalds-
forbrændingsanlæggene i Rostock og Rüdersdorf i indkøringsfasen.
Derudover samforbrænder koncernen affald i fi re store brunkulsfyrede
kraftværker i Tyskland, hvor maksimalt 5% affald samforbrændes med
brunkul. Vattenfall udfører løbende forsøg og evalueringer for at iden-
tifi cere yderligere muligheder for samforbrænding. Vattenfall bruger
ikke p.t. affald til el- eller varmeproduktion i Polen, men forskellige
muligheder er ved at blive undersøgt med støtte fra Vattenfall i Norden
o g T y s k l a n d .
Samlet materialeforbrug (EN 1)
Samlet materialeforbrug
Sverige 7,06 0,97 0,46
Finland 0,06 0 0
Danmark 20,3 4,17 22,0
Tyskland 905 3,90 4,45
Polen 9,91 0 0
Holland (inkl. Belgien) 12,1 3,8 0
2009 943 9,04 26,9
2008 963 7,37 29,1
2007 1.020 7,78 25,6
1) Holland er ikke inkluderet i tallene.
Det lavere forbrug af kalk i 2009 sammenlignet med 2008 skyldes redu-
ceret forbrænding af fossile brændsler i Tyskland. Andre kemikalier til
røggasrensning består primært af biprodukter fra de tørre gasvaskere
på Fynsværket, som siden 2007 er blevet genbrugt i røggasrensningen
på Amagerværket og Nordjyllandsværket. (Brændsler rapporteres un-
der EN 3–4)
Procentdel af materialeforbrug,
som er affald (EN 2)
Affald i procentdel af brændsel
Sverige 36,0
Finland 1,3
Danmark 0,00
Tyskland 2,8
Polen 0,00
Holland (inkl. Belgien) 0,00
Affald i procentdel af brændsel
2009 3,0
2008 3,1
2007 2,8
1) Holland er ikke inkluderet i tallene.
Tendensen til at bruge affald som brændsel er stigende, fordi brugen af
ikke-genbrugeligt affald til energigenudvinding er en vigtig samfunds-
ydelse. Det lille fald i 2009 skyldes øget samforbrænding i brunkulsfy-
rede kraftværker.
Energi
Energieffektiviteten er et af de vigtigste miljøaspekter for Vattenfall.
Øget effektivitet i kraftværkerne betyder, at samfundets energibehov
kan opfyldes med mindre ressourceforbrug og dermed mindre miljøpå-
virkning pr. produceret energienhed. Mange af Vattenfalls udviklings-
og investeringsplaner er målrettet mod at øge energieffektiviteten.
El- og varmeproduktionen afhænger af mange faktorer som vejr- og
markedsforhold. I kolde vintre stiger efterspørgslen på el og varme,
hvilket medfører øget produktion – og dermed ofte større udledninger.
I meget tørre år er der mindre vandkraft til rådighed, og derfor øges
brugen af andre produktionsformer, som kan være baseret på fossile
brændsler. Dette er også tilfældet, hvis kernekraftværker tages ud
af drift. Energimarkedet påvirkes desuden af den overordnede for-
retningscyklus, brændselspriser osv. Yderligere informationer herom
fi ndes i Vattenfalls årsrapport 2009.
40 41
Udvinding
Transport Produktion
G R I - I N d E K S
De følgende sider indeholder et indeks over de indikatorer, der er fast-
lagt i GRI-retningslinjerne, og som er rapporteret af Vattenfall. Indekset
indeholder indikatorbetegnelser og GRI-ID-numre samt henvisning til
yderligere relevante oplysninger. Derudover angives de relevante FN
Global Compact-principper for de enkelte indikatorer.
A n g i v e l s e a f s t a t u s o g a f g r æ n s n i n g e r fi n d e s i r a p p o r t e r i n g s t e k s t e n t i l
de pågældende indikatorer.
Sidehenvisning
IF Inden i forsideomslaget
ÅR Årsrapport 2009
Profi lindikatorer
Strategi og analyse
1.1 Forord af koncernchefen 1
1.2 CSR-vision – herunder primære påvirkninger,
risici og muligheder 5
Organisationens profi l
2.1 Organisationens navn IF
2.2 Primære brands, produkter og/eller tjenester IF
2.3 Organisationens driftsstruktur IF
2.4 Placering af organisationens hovedkvarterer 85
2.5 Lande, hvor organisationen driver forretning IF
2.6 Ejerskab og juridisk opbygning IF
2.7 Markedstilstedeværelse IF
2.8 Specifi kation af den rapporterende organisation IF
2.9 Væsentlige ændringer i rapporteringsperioden 43
2.10 Tildelte anerkendelser 43
EU1 Installeret kapacitet 81
EU2 Netto energieffekt 81
EU3 Antal kunder 81
EU4 Længde af transmissions- og
distributionskabler efter spænding 81
EU5 Tildeling af CO -udledningstilladelser 81
Rapportens profi l, omfang og afgrænsninger
3.1 Rapporteringsperiode 43
3.2 Dato for seneste forudgående rapport 43
3.3 Rapporteringscyklus 43
3.4 Kontaktoplysninger 43
3.5 Procedure for specifi kation af rapportindhold 43
3.6 Rapportens afgrænsninger 43
3.7 Begrænsninger i omfanget eller
afgrænsningen af rapporten 43
3.8 Rapporteringsgrundlag 43
3.9 Teknikker, forudsætninger og anslåelser
f o r d a t a m å l i n g e r 4 3
3.10 Forklaring på genudtalelser 43
3.11 Væsentlige ændringer i omfang og afgrænsninger 43
3.12 GRI-indeks 41
3.13 Revisionsrapport 82
Ledelsesstruktur og CSR-ledelsessystem
4.1 Ledelsesstruktur ÅR
4.2 Øverste ledelsesorgan ÅR
4.3 Antal uafhængige bestyrelsesmedlemmer
og/eller bestyrelsesmedlemmer, som ikke sidder
i direktionen ÅR
4.4 Anbefalinger til det øverste ledelsesorgan 44
4.5 Vederlag til medlemmer af det øverste ledelsesorgan ÅR
4.6 Bestyrelsesprocesser for undgåelse af
interessekonfl ikter 44
4.7 Procedurer til fastlæggelse af bestyrelses -
medlemmernes kvalifi kationer ÅR
4.8 Bæredygtighedsprincipper og
implementationsstatus ÅR
4.9 Bestyrelsesprocedurer for ledelse af bæredygtige
resultater 45
4.10 Procedurer for evaluering af bestyrelsens resultater ÅR
4.11 Forsigtighedsprincip 45
4.12 CSR-tiltag og -principper, koncernen tilslutter sig 45
4.13 Primære medlemskaber af branche- og
erhvervsforeninger og støtteorganisationer 45
4.14 Interessenter 46
4.15 Identifi kation af interessenter 46
4.16 Fremgangsmåde for engagement af interessenter 48
4.17 Interessenters input og interesser 48
Miljømæssige indikatorer
Ledelsens tiltag 50
Resultatindikatorer
EN1 Samlet materialeforbrug 51 8
EN2 Procentdel af materialeforbrug, som er affald 51 8–9
EN3 Direkte energiforbrug 52 8–9
EN4 Indirekte energiforbrug 52 8
EN5 Energieffektivitetsforbedringer 53 8–9
EN6 Produkter baseret på energibesparende eller
vedvarende energi 53 8–9
EN7 Tiltag til reduktion af direkte energiforbrug 53 8–9
EN8 Vandudtagning 55 8
EN9 Vandkilder 55 8
EN11 Jordarealer med høj biodiversitetsværdi 56 8
EU3 Biodiversitet i oprettede habitater 56 8
EN12 Påvirkning af biodiversiteten 56 8
EN13 Beskyttede og genskabte habitater 56 8
EN14 Styring af biodiversitetspåvirkningen 56 8
EN16 Direkte og indirekte drivhusgasudledninger 57 8
EN17 Øvrige direkte og indirekte drivhusgasudledninger 57 8
EN18 Tiltag til reduktion af drivhusgasudledninger 58 7–9
EN20 Udledning i atmosfæren 58 8
EN21 Vandudtagning 55 8
EN22 Affald og minerale biprodukter 60 8
EN23 Udslip og forurening 61 8
EN25 Biodiversitetsværdier i vandområder 55 8
EN28 Bøder og overtrædelser 61 8
EN30 Udgifter til miljøbeskyttelsesforanstaltninger
og -investeringer 61 7–9
Samfundsmæssige indikatorer
Resultatindikatorer 62
EU14 Sikring af adgang til kvalifi cerede medarbejdere 63
EU15 Pensionsberettigede medarbejdere 63
EU16 Underleverandørers sundhed og sikkerhed 63
Performance indicators
LA1 Specifi kation af medarbejdere 62
LA2 Medarbejderomsætning 63 6
EU17 Underleverandørers arbejde 62
EU18 Underleverandørers arbejdsmiljøuddannelse 63
LA3 Medarbejderfordele 64
LA4 Kollektive lønforhandlinger 64 1,3
LA5 Omstruktureringer 64 3
LA6 Arbejdsmiljøudvalg 65 1
LA7 Arbejdsskader, sygefravær og dødsfald 65 1
LA8 Hjælp til alvorligt syge medarbejdere 65 1
Indsamling og udvinding af ressourcer som
fossile brændsler, biomasse og affald, der
skal bruges i produktionen af el og varme.
Bæredygtighedsaspekterne ved udvinding af
fossile brændsler og også i en vis grad høst af
biomasse består i ændringer af landskabet og
vandforbruget, påvirkning af biodiversiteten
o g g e n h u s n i n g a f b e b o e r e . D e r u d o v e r e r s i k -
kerhedsaspekter, arbejdsgiverpraksisser og
miljøpåvirkningen i lokalsamfundet også vig-
tige aspekter.
Brændsel transporters med skibe,
t o g , l a s t v o g n e o g v i a r ø r . D e t p r i -
mære bæredygtighedsaspekt ved
t r a n s p o r t e r C O-udledninger og
syreregn.
Forbrugerne bruger el og varme.
D e t t e m e d f ø r e r i k k e d i r e k t e p å v i r k -
ning som sådan, fordi påvirkningen
a f h æ n g e r a f , h v a d e n e r g i e n b r u g e s
t i l . B e h o v e t f o r l a n g s i g t e t e n e r g i -
forsyning og prisbillig energi er
aspekter, der er forbundet med
bæredygtighed.
E l o g v a r m e t r a n s m i t t e r e s v i a n e t -
v æ r k s i n f r a s t r u k t u r t i l l o k a l e d i s t r i b u t i -
onssteder og kunder. Her omfatter de
vigtigste bæredygtighedsaspekter sik-
k e r h e d , b r u g a f j o r d a r e a l e r o g p å v i r k -
ning af biodiversiteten samt ansvaret
f o r e n e r g i f o r s y n i n g p å l a n g t s i g t .
D e r o p t r æ d e r e n r æ k k e b æ r e d y g -
tighedsaspekter i forbindelse med
produktion af el og varme. Den
direkte påvirkning fra forbrænding
omfatter udledning af drivhusgas-
ser, syreregn og partikeludslip samt
p r o d u k t i o n a f a s k e o g r e s t p r o d u k t e r .
Vandkraft og vindkraft påvirker
l a n d s k a b e t , v a n d o m r å d e r n e o g b i o -
diversiteten. Kernekraftproduktion
genererer radioaktivt affald, som
s k a l l a g r e s s i k k e r t . S o m v e d r e s s o u r -
ceudvinding og -indsamling spiller
sikkerhedsaspekter, arbejdsgiver-
praksisser og økonomisk påvirkning
af lokalsamfundet også en stor rolle.
Forbrug Transmission
En af energibranchens udfordringer består i at håndtere den væsentlige påvirkning af bæredygtigheden
effektivt og samtidig opfylde det stigende behov for energi. Det er dog ikke nok kun at tage højde for de
miljømæssige aspekter. Et energisystem skal bidrage til en bæredygtig udvikling i samfundet – ikke blot
ud fra det miljømæssige perspektiv, men også ud fra sociale og økonomiske perspektiver – og skal kunne
opfylde nutidens behov uden at forringe de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.
P Å V I R K N I N G – O V E R S I
GRI-indeks
Påvirkning – oversigt
Fortsættes side 42
40 41
Udvinding
Transport Produktion
G R I - I N d E K S
De følgende sider indeholder et indeks over de indikatorer, der er fast-
lagt i GRI-retningslinjerne, og som er rapporteret af Vattenfall. Indekset
indeholder indikatorbetegnelser og GRI-ID-numre samt henvisning til
yderligere relevante oplysninger. Derudover angives de relevante FN
Global Compact-principper for de enkelte indikatorer.
A n g i v e l s e a f s t a t u s o g a f g r æ n s n i n g e r fi n d e s i r a p p o r t e r i n g s t e k s t e n t i l
de pågældende indikatorer.
Sidehenvisning
IF Inden i forsideomslaget
ÅR Årsrapport 2009
Profi lindikatorer
Strategi og analyse
1.1 Forord af koncernchefen 1
1.2 CSR-vision – herunder primære påvirkninger,
risici og muligheder 5
Organisationens profi l
2.1 Organisationens navn IF
2.2 Primære brands, produkter og/eller tjenester IF
2.3 Organisationens driftsstruktur IF
2.4 Placering af organisationens hovedkvarterer 85
2.5 Lande, hvor organisationen driver forretning IF
2.6 Ejerskab og juridisk opbygning IF
2.7 Markedstilstedeværelse IF
2.8 Specifi kation af den rapporterende organisation IF
2.9 Væsentlige ændringer i rapporteringsperioden 43
2.10 Tildelte anerkendelser 43
EU1 Installeret kapacitet 81
EU2 Netto energieffekt 81
EU3 Antal kunder 81
EU4 Længde af transmissions- og
distributionskabler efter spænding 81
EU5 Tildeling af CO -udledningstilladelser 81
Rapportens profi l, omfang og afgrænsninger
3.1 Rapporteringsperiode 43
3.2 Dato for seneste forudgående rapport 43
3.3 Rapporteringscyklus 43
3.4 Kontaktoplysninger 43
3.5 Procedure for specifi kation af rapportindhold 43
3.6 Rapportens afgrænsninger 43
3.7 Begrænsninger i omfanget eller
afgrænsningen af rapporten 43
3.8 Rapporteringsgrundlag 43
3.9 Teknikker, forudsætninger og anslåelser
f o r d a t a m å l i n g e r 4 3
3.10 Forklaring på genudtalelser 43
3.11 Væsentlige ændringer i omfang og afgrænsninger 43
3.12 GRI-indeks 41
3.13 Revisionsrapport 82
Ledelsesstruktur og CSR-ledelsessystem
4.1 Ledelsesstruktur ÅR
4.2 Øverste ledelsesorgan ÅR
4.3 Antal uafhængige bestyrelsesmedlemmer
og/eller bestyrelsesmedlemmer, som ikke sidder
i direktionen ÅR
4.4 Anbefalinger til det øverste ledelsesorgan 44
4.5 Vederlag til medlemmer af det øverste ledelsesorgan ÅR
4.6 Bestyrelsesprocesser for undgåelse af
interessekonfl ikter 44
4.7 Procedurer til fastlæggelse af bestyrelses -
medlemmernes kvalifi kationer ÅR
4.8 Bæredygtighedsprincipper og
implementationsstatus ÅR
4.9 Bestyrelsesprocedurer for ledelse af bæredygtige
resultater 45
4.10 Procedurer for evaluering af bestyrelsens resultater ÅR
4.11 Forsigtighedsprincip 45
4.12 CSR-tiltag og -principper, koncernen tilslutter sig 45
4.13 Primære medlemskaber af branche- og
erhvervsforeninger og støtteorganisationer 45
4.14 Interessenter 46
4.15 Identifi kation af interessenter 46
4.16 Fremgangsmåde for engagement af interessenter 48
4.17 Interessenters input og interesser 48
Miljømæssige indikatorer
Ledelsens tiltag 50
Resultatindikatorer
EN1 Samlet materialeforbrug 51 8
EN2 Procentdel af materialeforbrug, som er affald 51 8–9
EN3 Direkte energiforbrug 52 8–9
EN4 Indirekte energiforbrug 52 8
EN5 Energieffektivitetsforbedringer 53 8–9
EN6 Produkter baseret på energibesparende eller
vedvarende energi 53 8–9
EN7 Tiltag til reduktion af direkte energiforbrug 53 8–9
EN8 Vandudtagning 55 8
EN9 Vandkilder 55 8
EN11 Jordarealer med høj biodiversitetsværdi 56 8
EU3 Biodiversitet i oprettede habitater 56 8
EN12 Påvirkning af biodiversiteten 56 8
EN13 Beskyttede og genskabte habitater 56 8
EN14 Styring af biodiversitetspåvirkningen 56 8
EN16 Direkte og indirekte drivhusgasudledninger 57 8
EN17 Øvrige direkte og indirekte drivhusgasudledninger 57 8
EN18 Tiltag til reduktion af drivhusgasudledninger 58 7–9
EN20 Udledning i atmosfæren 58 8
EN21 Vandudtagning 55 8
EN22 Affald og minerale biprodukter 60 8
EN23 Udslip og forurening 61 8
EN25 Biodiversitetsværdier i vandområder 55 8
EN28 Bøder og overtrædelser 61 8
EN30 Udgifter til miljøbeskyttelsesforanstaltninger
og -investeringer 61 7–9
Samfundsmæssige indikatorer
Resultatindikatorer 62
EU14 Sikring af adgang til kvalifi cerede medarbejdere 63
EU15 Pensionsberettigede medarbejdere 63
EU16 Underleverandørers sundhed og sikkerhed 63
Performance indicators
LA1 Specifi kation af medarbejdere 62
LA2 Medarbejderomsætning 63 6
EU17 Underleverandørers arbejde 62
EU18 Underleverandørers arbejdsmiljøuddannelse 63
LA3 Medarbejderfordele 64
LA4 Kollektive lønforhandlinger 64 1,3
LA5 Omstruktureringer 64 3
LA6 Arbejdsmiljøudvalg 65 1
LA7 Arbejdsskader, sygefravær og dødsfald 65 1
LA8 Hjælp til alvorligt syge medarbejdere 65 1
Indsamling og udvinding af ressourcer som
fossile brændsler, biomasse og affald, der
skal bruges i produktionen af el og varme.
Bæredygtighedsaspekterne ved udvinding af
fossile brændsler og også i en vis grad høst af
biomasse består i ændringer af landskabet og
vandforbruget, påvirkning af biodiversiteten
o g g e n h u s n i n g a f b e b o e r e . D e r u d o v e r e r s i k -
kerhedsaspekter, arbejdsgiverpraksisser og
miljøpåvirkningen i lokalsamfundet også vig-
tige aspekter.
Brændsel transporters med skibe,
t o g , l a s t v o g n e o g v i a r ø r . D e t p r i -
mære bæredygtighedsaspekt ved
t r a n s p o r t e r C O-udledninger og
syreregn.
Forbrugerne bruger el og varme.
D e t t e m e d f ø r e r i k k e d i r e k t e p å v i r k -
ning som sådan, fordi påvirkningen
a f h æ n g e r a f , h v a d e n e r g i e n b r u g e s
t i l . B e h o v e t f o r l a n g s i g t e t e n e r g i -
forsyning og prisbillig energi er
aspekter, der er forbundet med
bæredygtighed.
E l o g v a r m e t r a n s m i t t e r e s v i a n e t -
v æ r k s i n f r a s t r u k t u r t i l l o k a l e d i s t r i b u t i -
onssteder og kunder. Her omfatter de
vigtigste bæredygtighedsaspekter sik-
k e r h e d , b r u g a f j o r d a r e a l e r o g p å v i r k -
ning af biodiversiteten samt ansvaret
f o r e n e r g i f o r s y n i n g p å l a n g t s i g t .
D e r o p t r æ d e r e n r æ k k e b æ r e d y g -
tighedsaspekter i forbindelse med
produktion af el og varme. Den
direkte påvirkning fra forbrænding
omfatter udledning af drivhusgas-
ser, syreregn og partikeludslip samt
p r o d u k t i o n a f a s k e o g r e s t p r o d u k t e r .
Vandkraft og vindkraft påvirker
l a n d s k a b e t , v a n d o m r å d e r n e o g b i o -
diversiteten. Kernekraftproduktion
genererer radioaktivt affald, som
s k a l l a g r e s s i k k e r t . S o m v e d r e s s o u r -
ceudvinding og -indsamling spiller
sikkerhedsaspekter, arbejdsgiver-
praksisser og økonomisk påvirkning
af lokalsamfundet også en stor rolle.
Forbrug Transmission
En af energibranchens udfordringer består i at håndtere den væsentlige påvirkning af bæredygtigheden
effektivt og samtidig opfylde det stigende behov for energi. Det er dog ikke nok kun at tage højde for de
miljømæssige aspekter. Et energisystem skal bidrage til en bæredygtig udvikling i samfundet – ikke blot
ud fra det miljømæssige perspektiv, men også ud fra sociale og økonomiske perspektiver – og skal kunne
opfylde nutidens behov uden at forringe de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.
P Å V I R K N I N G – O V E R S I
GRI-indeks
Påvirkning – oversigt
Fortsættes side 42
Vattenfalls CSR-rapport er udarbejdet i henhold til GRI-kriterierne
(Global Reporting Initiative – G-3), hvilket giver os mulighed for at
måle vores resultater, opnå transparens og sammenligne vores
bæredygtighedsrapportering internationalt. Vattenfall har rappor-
teret i henhold til GRI-retningslinjerne siden 2003 og rapporterer
på niveau A+ ifølge GRI. Yderligere oplysninger findes på
www.globalreporting.org.
Rapporteringssektionen
Rapporteringssektionen er udarbejdet i henhold til
retningslinjerne for GRI-indikatorer og er opdelt i de
miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske
indikatorer, der er defineret i GRI. Ud over rapporte-
ringen af vores miljømæssige, samfundsmæssige og
økonomiske resultater beskriver vi også koncernens
ledelsesstruktur og ledelsessystemer samt angiver et
omfattende indholdsindeks i overensstemmelse med GRI-kriterierne.