VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009

More documents

Recommendations

Info

Miljømæssige indikatorer Valget af placeringen tog højde for mange faktorer – fx strenge krav til undergrundens egenskaber, langsigtet sikkerhed, miljøpåvirkning, infrastruktur og accept af lokalsamfundet. Den endelige opbygning og tilladelsesprocedurerne er stadig under udarbejdelse. Det første kernebrændselsaffald kan tidligst blive slutdeponeret i 2020. Indtil da lagres alt svensk kernebrændselsaffald i vandreservoirer 30 m under jordens overflade på et centralt mellemlager i Oskarshamn. Sveriges radioaktive driftsaffald slutdeponeres i SFRdepotet, der også ligger i nærheden af Forsmark, og som er et centrallager til bortskaffelse af affald med kortsigtet lav og middel radioaktivitet fra kernekraftværker, industri, forskningsfaciliteter og hospitaler. Slutdepotet er placeret 50 m nede i den krystalholdige undergrund. Der er planer om udvidelse af SFR-depotet til bortskaffelse af affald med kortsigtet lav og middel radioaktivitet fra nedlukningen af kernekraftværkerne. Udvidelsen forventes at blive taget i drift inden 2020. I Tyskland undersøges mulighederne for at etablere to slutdepoter dybt nede i geologiske formationer. Der er foretaget forundersøgelser af saltformationerne nær Gorleben og undersøgelserne af muligheden for lagring af højradioaktivt affald blev påbegyndt, men afbrudt i 2000 som led i et kompromis mellem kernekraftbranchen og den tyske regering. Undersøgelsesstoppet bliver ophævet i oktober 2010, hvorefter processen kan genoptages. Andre lagerpladser er på tale, men ikke undersøgt på teknisk/videnskabeligt plan. Alle de grundliggende teknologiske værktøjer til lagring i saltformationer er allerede udviklet. I Tyskland er mellemlagrene placeret på kraftværkernes grund og drives af kernekraftoperatørerne. Den tidligere jernmine i Konrad har opnået fuld tilladelse og er under ombygning til lagring af affald med lav og middel radioaktivitet og uanseelig varmeudvikling. Lageret forventes taget i drift i 2014/15. Det omkostninger, der er forbundet med slutdeponering af kernekraftaffald fra nutidens elproduktion, betales i dag. Der er taget højde for, at en væsentlig del af omkostningerne ved slutdeponering af radioaktivt affald fremkommer mange år efter, at produktionen er ophørt. I Sverige betaler kernekraftvirksomhederne løbende gebyrer til en statskontrolleret fond (Kärnavfallsfonden) til dækning af alle omkostninger i forbindelse med affaldshåndtering, slutdeponering og nedlukning af kernekraftreaktorer. I Tyskland bæres alle omkostninger ved slutdeponering ligeledes af de virksomheder, der producerer radioaktivt affald. Der foretages normalt henlæggelser til dækning af omkostningerne ved affaldshåndtering og nedlukning. Henlæggelserne forbliver i kernekraftbranchen – dvs. hos forsynings- og energiselskaberne – og fremgår af de respektive selskabers årsrapporter. Se også EU9. Udslip og forurening Risikoen for udslip og andre forureninger overvåges, håndteres og minimeres lokalt. Hændelser, der potentielt kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger – fx udslip, lækager og forurening – rapporteres i henhold til retningslinjerne i Vattenfalls ICM (Incident and Crisis Management). Se EU21. Biprodukter 60 VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 Vattenfall har påbegyndt et fireårigt arbejde med at udskifte mastemonterede transformere med transformerstationer på jorden i Sverige for at reducere risikoen for olielækager fra eldistributionen og transformerne i fredede vandområder. En opgørelse fra 2008 viser, at ud af det samlede antal på cirka 40.000 transformere, er 1.474 placeret i fredede vandområder, og af disse er 200 mastemonterede. I 2009 blev 82 af de 200 mastemonterede transformere udskiftet med transformerstationer, og alle udskiftninger forventes foretaget inden udgangen af 2011. Mange af Vattenfalls anlæg har været i drift i lang tid. Koncernen er ved at identificere de landområder, der blev forurenet, den gang miljøbevidstheden var mindre, og miljølovgivningen var mere lemfældig. Der er forurenede landområder i Norden, Tyskland og Polen. Koncernen har identificeret og klassificeret områder med dokumenteret forurening. I alle de områder, hvor en indsats er påkrævet, implementerer Vattenfall tiltag til udbedringer i dialog med myndighederne. Koncernen har udarbejdet overvågningsplaner. For eksempel er alle potentielt forurenede områder omkring Vattenfalls anlæg i Sverige blevet identificeret, og den potentielle risiko i forbindelse med forureningen er blevet vurderet. Ifølge den fastlagte plan skal de nødvendige tiltag være gennemført senest i 2010, og arbejdet skrider frem efter planen. Affald og mineralske biprodukter (EN 22) Affaldshåndtering Farligt affald ekskl. radioaktivt Ikke-farligt affald Kton Genbrug Deponering Genbrug Deponering Sverige 4,46 2,17 4,11 0,67 Finland 0,08 0,03 1,40 2,21 Danmark 0,11 8,10 34,5 0,76 Tyskland 78,1 29,2 312 22,9 Polen 0,18 0,19 12,3 0,70 Holland 0,00 1,06 0,00 2,02 Farligt affald ekskl. radioaktivt Ikke-farligt affald Kton Genbrug Deponering Genbrug Deponering 2009 1 82,9 39,7 364 27,3 2008 1 80,4 35,5 320 26,4 2007 1 80,7 26,3 390 27,5 1) Holland er ikke inkluderet i tallene. Affald fra genopretning af tidligere produktionsområder i Tyskland er taget med i denne rapport med tilbagevirkende kraft fra 2007 (var ikke indeholdt i CSR-rapporten for 2008). I de tyske tal for farligt affald stammer ca. 70% af asken fra affaldsforbrænding. Aske fra Aske fra Slagger fra affalds Øvrige Kton Flyveaske keddelbund biomasse affaldsforbrænding Gips biprodukter Sverige 0,0 0,0 38,7 59,8 0,74 10,6 Finland 25,7 7,13 0,0 0,0 0,0 0,0 Danmark 272 29,6 0,0 0,0 56,1 26,2 Tyskland 4.230 1.070 14,3 195 2.830 33,5 Polen 416 45,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Holland 128 60,7 0,0 0,0 38,5 0,0 Aske fra Aske fra Slagger fra affalds Øvrige Flyveaske keddelbund biomasse affaldsforbrænding Gips biprodukter 2009 1 4.950 1.150 53,0 255 2.880 70,3 2008 1 5.180 1.160 64,2 287 2.910 77,4 2007 1 4.980 1.170 55,2 275 3.060 61,4 1) Holland er ikke inkluderet i tallene. Mængden af biprodukter er tæt forbundet med produktionsniveauet i primært sten- og brunkulsfyrede kraftværker.
Radioaktivt affald Udtjent Driftsaffald Udtjent kernebrændsel med lav kernebrændsel – oprindeligt og middel Reaktorkerne- – elementer uran- radioaktivitet komponenter afmonteret indhold (m 3 ) (ton) (ton) (ton) 1 Sverige 484 0 185 139 Tyskland 29,6 0 0 0 2009 514 0 185 139 2008 3.670 0,273 206 147 2007 1.290 10,2 202 148 1) Oprindeligt uranindhold er en delmængde af afmonterede brændselselementer. Mængden af affald med middel og lav radioaktivitet og reaktorkernekomponenter afhænger af igangværende projekter i kernekraftværkerne samt hvilket år affaldet deponeres. Udslip og forurening (EN 23) I Sverige blev der registreret tre olieudslip på i alt 92 l i vandkraftværkerne i 2009. Derudover opstod der olielækager til omliggende jordarealer i et par tilfælde. 100 l affaldsolie lækkede ud på affaldshåndteringsstationen ved kernekraftværket i Ringhals. Et olieudslip på i alt 60 l blev registreret fra vandkraft, og et væsentligt olieudslip blev registreret fra distribution. Den forurenede jord er blevet renset efter udslip. I Heinsberg industripark i Oberbruch, Tyskland, overskred nitrogenværdien i spildevandet fra renseanlægget de fastlagte grænser i flere dage, men faldt derefter til under grænseværdierne og fortsatte med at falde i løbet af de næste dage. Udluftningssystemet blev udskiftet for at forebygge fremtidige uheld. Der opstod en gaslækage på Nuons Helianthos solfilmfabrik i april 2009. En ny gastank med en anden type forsegling og fjernbetjent aflukningssystem blev installeret. Driftssikkerhed Sikkerheden er et grundliggende element og et grundliggende krav inden for alle Vattenfalls virksomheder. Den negative påvirkning af sundheden minimeres gennem omfattende sikkerhedsprocedurer og veletablerede risikostyringssystemer. Inden for kernekraften koordinerer Vattenfalls CNO (Chief Nuclear Officer) alle aspekter af sikkerhedsarbejdet og rapporterer direkte til koncernchefen (se også EU21). Dæmningssikkerheden er et vigtigt element i vandkraften, fordi fejl på dæmningen kan få alvorlige konsekvenser og medføre alvorlige personskader og skader på ejendomme. Risikoen for dæmningsbrud er ekstremt lille, og Vattenfall indregner ekstreme vandmængder, der statistisk kun forekommer hvert 10.000 år. Vattenfall investerer i forbedret dæmningssikkerhed og er aktiv inden for branchens dæmningssikker hedsarbejde. Internationale auditer viser, at Vattenfalls dæmnings sikkerhed er af meget høj standard. Risikoen for hændelser, forurening og væsentlige udslip overvåges nøje, håndteres og minimeres lokalt (på anlægs- og regionalt plan). Sådanne risici kan for eksempel være olielækage fra transformerstationer og olieholdige kabler i distributionsnettet samt utilsigtede udledninger i vandet fra kraftværker (fx vandkraftværker). Vattenfall gennemfører regelmæssigt uddannelser i samarbejde med de lokale myndigheder for at forberede sig til at kunne håndtere eventuelle nødsituationer. Derudover håndteres hændelser – herunder hændelser med risiko for miljøpåvirkning – i henhold til Vattenfalls ICM-retningslinjer (Incident and Crisis Management), som er målrettet mod at forbedre beredskabet og tilvejebringe effektive og proaktive metoder til håndtering af begivenheder, der potentielt kan udvikle sig til hændelser eller kriser (se EU21). Miljømæssige indikatorer Elektromagnetiske felter (EMF) Vattenfall er forpligtet til at overholde de anbefalede og lovbestemte retningslinjer for elektromagnetiske felter (EMF) – se PR1. Overholdelse af kodekser, aftaler og retningslinjer Vattenfall har underskrevet FN’s Global Compact, som udgør de grundliggende retningslinjer for Vattenfalls overordnede bæredygtighedsarbejde og derfor har den største indflydelse. Miljølovene fastlægger vigtige lovmæssige rammer for Vattenfalls drift, og en lang række lovmæssige instrumenter inden for miljøområdet er relevante for Vattenfall. Bøder og overtrædelser (EN 28) I 2008 implementerede Vattenfall en koncernomspændende ICMorganisation (Incident and Crisis Management). Se EU21. Miljømæssige hændelser og bøder håndteres i henhold til koncernens miljøpolitik, der fastslår, at Vattenfall skal overholde gældende love, regulativer og tilladelsesvilkår. Vattenfall skal desuden udføre forebyggende og/eller udbedrende tiltag for at reducere miljøpåvirkningen samt gennemføre forudgående vurderinger af miljøpåvirkningen inden iværksættelse af nye aktiviteter. I tilfælde af uheld foretager Vattenfall tiltag for at minimere skadernes omfang, udbedre skadefølgerne og forebygge fremtidige uheld. Alle koncernfunktioner, BU’er og Shared Service Centres rapporterer kvartalsvist fremskridt i miljøarbejdet samt uheld og hændelser med miljøpåvirkning. I Sverige blev der rapporteret to sagsanlæg i forbindelse med omkostningerne ved udbedring af miljøforurening på en industrigrund. Sagsøgerne påstår, at ansvaret i henhold til den svenske miljølov stadig ligger hos den svenske stat. Det påstås, at den svenske stat har ansvaret i kraft af sin rolle som tidligere ejer og operatør af det nu nedlukkede termiske kraftanlæg. Erhvervs-, energi- og kommunikationsministeriet har besluttet, at begge sager skal håndteres af Vattenfall Nordic, men det er svært at forudsige, hvilke konsekvenser det vil få for Vattenfall. I 2009 påviste en miljøinspektørs inspektion af Siekierki kraftvarmeværket i Polen for høje støjniveauer. Kraftværket er ved at få installeret støjreducerende foranstaltninger, og investeringsomkostningerne bliver modregnet en potentiel bøde. I 2009 indtraf der tre hændelser på en vindmøllepark, der ejes af Nuon. Hændelserne fik ingen juridiske konsekvenser, men tiltrak sig alligevel stor medieopmærksomhed. I maj faldt en vinge af en mølle i Harry van den Kroonenberg vindmøllepark. I november blev en vinge ramt af lynet i Eemmeerdijk vindmøllepark. Vingen faldt ikke af, og blev fjernet en uge senere – lige så hurtigt vejrforholdene gjorde det muligt. Under en rutineinspektion af Egmond aan Zee havmøllepark blev der påvist lodrette aflejringer mellem fundamentet og mellemstykket på nogle vindmøller. Derefter blev alle vindmøllerne i parken inspiceret. hvilket medførte, at tre af vindmøllerne blev repareret i efteråret 2009 for at forebygge komplikationer i fremtiden. Udgifter til miljøbeskyttelsesforanstaltninger og -investeringer (EN 30) Vattenfall stræber efter at tage højde for alle miljømæssige aspekter under beslutningstagning og investeringsplanlægning. Investeringer, der er målrettet mod at forbedre de miljømæssige resultater, rapporteres ikke særskilt. Informationer om Vattenfalls investeringer i 2009 og planlagte investeringer findes på side 77. Informationer om forskning og udvikling (F&U) findes under EU8. VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 61
Page 1 and 2:
VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009
Page 3 and 4:
Omsætning og driftsoverskud Omsæt
Page 5 and 6:
FORORD AF KONCERNCHEFEN I 2009 fejr
Page 7 and 8:
åde Tyskland og Sverige. Du kan l
Page 9 and 10:
VATTENFALLs VIsION OG sTRATEGI FOR
Page 11 and 12:
Målopfyldelse i 2009 Forretningspl
Page 13 and 14: Uvæsentlig Lille Stor Væstentlig
Page 15 and 16: 18 34 VOREs INDsATs Vores indsats V
Page 17 and 18: KuLDIOXID TIL Vores indsats Vattenf
Page 19 and 20: fodfæste. Dette stiller tre sammen
Page 21 and 22: Vattenfalls CCS-pilotanlæg i Schwa
Page 23 and 24: “Vores udfordring består i at fi
Page 25 and 26: O m HYGGELIGE OVERVEJELsER VED VALG
Page 27 and 28: Vores indsats Vattenfalls forskning
Page 29 and 30: Hvilke områder er de vigtigste ind
Page 31 and 32: Driftseffektivitet Termisk teknolog
Page 33 and 34: “Den økonomiske situation har gj
Page 35 and 36: Vattenfalls anslåelse af de potent
Page 37 and 38: Home Zone Vattenfalls 100-års jubi
Page 39 and 40: “Sikkerheden er i højsædet ved
Page 41 and 42: Sikkerhedsbarrierer Sikkerhedsbarri
Page 43 and 44: VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009 39 Vore
Page 45 and 46: GRI-INdEKS De følgende sider indeh
Page 47 and 48: Rapportens profil, omfang og afgræ
Page 49 and 50: Bestyrelsesprocedurer for ledelse a
Page 51 and 52: Karakteristika for interessentrelat
Page 53 and 54: Øvrige bidrag til samfundet - friv
Page 55 and 56: Vattenfalls primære miljøtiltag V
Page 57 and 58: 1, 2 Varmeproduktionsmix pr. år %
Page 59 and 60: energi fra andre energikilder. Regu
Page 61 and 62: Udledning af drivhusgasser (EN 16-1
Page 63: Specifikke udledninger af NO X g/kW
Page 67 and 68: Antal medarbejdere i alt (pr. 31. d
Page 69 and 70: vores score for sikkerhed fra 76 ti
Page 71 and 72: Sammensætning af ledelsesorganer (
Page 73 and 74: Børne- og tvangsarbejde Børnearbe
Page 75 and 76: ydelser (fx bestikkelser) kan omfat
Page 77 and 78: PROdUKTANSVAR Vattenfalls primære
Page 79 and 80: • Vattenfall har lagt et stort ar
Page 81 and 82: ØKONOMISKE INdIKATORER Fremtidssik
Page 83 and 84: Økonomiske følgevirkninger af kli
Page 85 and 86: Yderligere informationer om profili
Page 87 and 88: ORdLISTE 3C Opbremsning af klimafor
Page 89 and 90: KONTAKTPERSONER Vattenfall generelt
show all

VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?