VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009

Miljømæssige indikatorer
efter at harmonisere driftsfaciliteter med landskabet og miljøet og er
forpligtet til at beskytte de omliggende områders flora og fauna. Dette
er ofte et krav i myndighedernes tilladelser til kraftværksdrift, og
Vattenfall har fastlagt procedurer for indhentning af tilladelser og beskyttelse
af biodiversiteten, som udføres i samarbejde med nationale
og regionale myndigheder.
Vattenfall har desuden udviklet Biotope Method, der er et vurderingsværktøj
til kvantificering af påvirkningen af biodiversiteten fra jordanvendelse
og vandforbrug. Vurderingen af påvirkningen fra Vattenfalls
nordiske energiproduktion beskrives i miljøvaredeklarationer (findes
på www.vattenfall.se). Informationer om påvirkninger i leveringskæden
findes under HR2.
I Sverige påbegyndte vi et pilotprojekt med studier af de miljømæssige
værdier i vandkraftværkernes nærmeste omgivelser. Studierne vil
blive lagt til grund for vurderinger af påvirkningen af forskellige løsninger
til renovering, forbedring og udvidelse og vandkraftværker.
Jordanvendelse i fredede områder (EN11)
Vattenfalls mest omfattende jordanvendelse finder sted i forbindelse
med eldistributionskorridorer, kraftværker (især vandkraftværker) og
brunkulsminer i Tyskland. Informationer om områdernes fredningsstatus
og biodiversitetsværdier håndteres lokalt, fordi dette er mest effektivt på
grund af Vattenfalls alsidige forretningsaktiviteter og mange lokationer.
Disse informationer indsamles derfor ikke på koncernniveau.
Beskrivelse af påvirkninger, beskyttelse og
håndtering af biodiversitet (EN12-14, EU13)
Jordforbrug ved brunkulsudvinding
Vattenfalls brunkulsudvinding i Lausitz, Tyskland, foregår i åbne mindebrud,
hvilket forbruger jordarealer. Sådanne miner påvirker landskabet
i væsentlig grad, men udvinding og genopretning af mineområdet er to
sider af samme sag.
Planlægning af genopretningen begynder allerede i de tidligere
planlægningsfaser for minedriften og tager højde for myndighedernes,
virksomhedens og lokalsamfundets interesser. Alle berørte interessenter
inviteres til at deltage i processen (se SO1, EU20 og EU22). Vattenfall
køber alle de jordarealer, koncernen bruger til åbne minebrud.
Samarbejde med potentielle, fremtidige jordbrugere og lokale interessenter
danner et solidt fundament for nyttig anvendelse af arealerne,
når mineaktiviteterne er ophørt. Genopretningsplanerne er målrettet
mod at skabe et naturligt landskab. Målet er at åbne op for bæredygtig
opdyrkning, skovbrug og vandstyring i det tidligere mineområde kombineret
med stor biodiversitet, et harmonisk landskab og mulighed for
friluftsaktiviteter. De faktorer, der karakteriserer det nye landskab, er
jordkvalitet, jord- og vanddistribution og topografi. Der indgår også
søer i planlægningen af post-minelandskabet.
I løbet af den aktive driftsperiode for Vattenfalls fem brunkulsminer
i Tyskland er 171 km 2 allerede øremærket. I 2009 var jordforbruget
6,61 km 2 (5,77 km 2 i 2008). Store mængder jord er blevet omdistribueret
for at gøre udvindingen af brunkul mulig i de åbne miner. I 2009
blev i alt 396 mio. m 3 landmasse (459 mio. m 3 i 2008) – primært sand
– flyttet for at udvinde 56 mio. ton brunkul (58 mio. ton i 2008). I alt
blev der genoprettet 3,5 km 2 (4,2 km 2 i 2008), hvoraf 0,5 km 2 nu er
skovområder, og 1,2 km 2 er landbrugsområder.
I Tyskland ejer og driver Vattenfall 380 km jernbanespor, som bruges
til transport af brunkul fra minerne til kraftværkerne samt aske og gips
fra kraftværkerne. Sporene er forbundet med Deutsche Bahn to steder,
og Vattenfall ejer og driver sin egen flåde af lokomotiver og togvogne.
56
VATTENFALL CSR-RAPPORT 2009
Jordanvendelse og biodiversitet omkring
eldistributionskorridorer
Elnettene sætter også deres præg på store landområder. Isæt optager
transmissions- og distributionskablerne over jorden væsentlige landområder,
og i nogle tilfælde har dette en positiv indflydelse på biodiversiteten.
I Sverige viser undersøgelser, at mange sjældne dyrearter nu
lever under de overjordiske kabler, fordi der regelmæssigt ryddes adgang
til dem. Sektioner af Vattenfalls svenske eldistributionskorridorer
er blevet udnævnt som Natura 2000-områder med sjældne og fredede
arter. Det betyder, at disse områder er værdifulde, naturlige levesteder,
som bevares med bistand og støtte fra EU for at beskytte biodiversiteten.
Vi tager specielle hensyn, når vi udfører vedligeholdelsesarbejde i
disse områder.
Elnettene optager landområder, og omfanget af disse indikeres af
længden på transmissions- og distributionskablerne. Vattenfalls lokale
og regionale distributionskabler måler 411.000 km. I Berlin og Hamborg
er kablerne primært underjordiske. Derudover har koncernen planer
om frasalg af 10.000 km transmissionskabler i Tyskland.
Højspændingskablerne udgør en potential fare for fugle. Vattenfall
gør en indsats for at minimere denne fare ved at udstyre kablerne med
anordninger for at forhindre fuglene i at flyve ind i dem.
Jordforbrug til kraftværker
Kraftværker, kontorer og andre bygninger forbruger kun begrænsede
landområder. Vandkraftværker og reservoirer har dog stor indflydelse
på landskabet. Vattenfalls væsentligste påvirkning stammer fra de store
reservoirer til flodregulering i Sverige, og de berører både naturlige søer
og oversvømmede landområder (cirka 640 km 2 ). Lagertiden svinger
mellem få måneder til over et år. Ændringen i reservoirernes vandniveau
varierer mellem 2 m og 34 m, og reservoirernes lagerkapacitet ligger
mellem 300 mio. m 3 og 9.500 mio. m 3 . Vattenfall har oprettet en række
fredede områder langs floden Lule i Sverige, fordi disse har vist sig at
være beboet af flere sjældne og truede dyrearter.
Udledninger
Den vigtigste miljøpåvirkning fra Vattenfalls drift, som endnu ikke er
håndteret, er CO 2 -udledningerne fra forbrænding af fossile brændsler
i energiproduktionen – både med hensyn til mængder og påvirkningen
af den globale opvarmning. Vattenfall mener, at en reduktion af CO 2 -
udledningerne er vor tids største problem og energibranchens største
udfordring. Derfor har Vattenfall fastlagt den strategiske kurs at reducere
udledningerne fra energiproduktionen ved at udvikle teknologier
med lav CO 2 -udledning og omforme koncernens produktionsportefølje
i løbet af de kommende 20 år.
Vattenfall har fastlagt mål for reduktion af CO 2 -udledningen pr. produceret
kWh. Det langsigtede mål er en reduktion på 50% i forhold til
1990 inden 2030. Vattenfalls klimavision er at blive klimaneutral inden
2050 (2030 i Norden). I den forbindelse investerer Vattenfall store
beløb i rentable vedvarende energikilder som vind- og havenergi, i
udvikling af CCS-teknologi til kulbaseret energiproduktion samt i øget
kapacitet i kernekraftproduktionen. Øget energieffektivitet er også en
forudsætning for, at kundernes og samfundets energibehov opfyldes
sideløbende med, at udledningerne reduceres pr. kWh.
Vattenfall mener, at en global rammeaftale om reduktion af drivhusgasudledningerne
er altafgørende for problemets løsning, og koncernen
har derfor taget initiativ til at foreslå en plan til opbremsning af
klimaforandringerne.
Vattenfalls drift genererer også svovldioxid (SO 2 ), nitrogenoxider
(NO X ) og partikler. Disse udledninger reduceres væsentligt gennem
rensning af røggassen. Under forbrænding af alle typer brændsler dannes
der også små mængder af andre drivhusgasser – fx dinitrogenoxid
(N 2 O) og metan (CH 4 ) – i kedlen. Der bruges stadig svovlhexafluorid
(SF 6 ) i visse typer elektrisk udstyr. Vattenfall stræber efter at reducere
udledningerne mest muligt ved hjælp af avancerede teknologier for at
få niveauerne ned under de nationale og regionale grænser.