De samfundsøkonomiske konsekvenser ved ... - Gigtforeningen

3. Metode, forudsætninger og afgrænsninger
3.1 Valg af analysemetode
I det følgende vil de samfundsøkonomiske konsekvenser blive beskrevet i en såkaldt cost-of-illness
analyse (40, 48), som er baseret på en pengemæssig værdisætning af det ressourceforbrug eller
eventuelle ressourcegevinst, der knytter sig til et sundhedsproblem, i dette tilfælde slidgigt. I analysen
opgøres de direkte omkostninger i forbindelse med behandlingen af slidgigt. De omfatter her sundhedsvæsenets
ressourceforbrug til behandling og pleje af patienter med slidgigt. Derudover opgøres
samfundets produktionstab forbundet med tidligt ophør med at arbejde på grund af slidgigt i forbindelse
med førtidspensionering.
3.1.1 Attributable cost-metoden
Opgørelsen af de direkte omkostninger sker efter attributable cost-metoden (11, 12, 24, 28), hvor
man sammenligner omkostningerne for patientgruppen med slidgigt med en kontrolgruppe i befolkningen
uden slidgigt. Ved attributable cost-metoden medtages alle behandlingsomkostninger, uanset
om behandlingen vedrører slidgigt eller ej. Når disse omkostninger sammenlignes med en kontrolgruppes
tilsvarende omkostninger, fås meromkostningen ved behandlingen af slidgigt og dens associerede
sygdomme, dvs. den reelle omkostning, der kan tilskrives slidgigt.
Det er specielt relevant at anvende denne metode i forbindelse med en aldersbetinget sygdom som
slidgigt, der er causalt associeret med andre sygdomme. F.eks. er der en sammenhæng mellem indtagelse
af gigtmedicin (NSAID-præparater) og mavesår (1, 3, 13, 15, 29, 32, 33, 36, 50, 51, 53, 55),
og denne sammenhæng vil blive overset i en totaltælling af omkostninger, der vedrører behandling af
slidgigtsygdommen alene. En antagelse ved anvendelsen af metoden er samtidig, at gruppen med
slidgigt og kontrolgruppen har samme forekomst af sygdomme, der ikke er causalt associeret med
slidgigt, f.eks. parasitsygdomme og cancer.
Med hensyn til medicin er der i analysen kun foretaget en beregning vedrørende forbruget af midler til
behandling af slidgigt samt ulcerpræparater, og det antages, at dette medicinforbrug udgør merforbruget
for slidgigtpatienter sammenlignet med kontrolgruppen. Der findes endnu ikke diagnoseopdelte
eller patientspecifikke opgørelser af medicinforbrug fra de administrative registre i Danmark, og derfor
er det ikke muligt at tælle totalforbruget af medicin op for slidgigtpatienterne.
3.1.2 Køns- og aldersstandardisering
Når man sammenligner to populationer, som det er tilsigtet i denne analyse, skal man sikre, at de er
sammenlignelige. Slidgigtgruppen er gennemsnitligt ældre og består af relativt flere kvinder end den
øvrige befolkning, og gruppen vil have højere sundhedsudgifter end den øvrige befolkning alene på
grund af den højere gennemsnitsalder. Ved en sammenligning af omkostningerne er det derfor nødvendigt
at kontrollere for køns- og aldersforskelle mellem grupperne. I denne analyse er der foretaget
en direkte køns- og alderstandardisering ved at anvende slidgigtgruppen som referencepopulation (6,
10, 17). De totale sundhedsudgifter for kontrolgruppen er således beregnet som de gennemsnitlige
sundhedsudgifter pr. person i de enkelte køns- og aldersgrupper multipliceret med det antal personer,
der er i slidgigtgruppen.
3.1.3 Tidshorisont
Analysen opgør omkostningerne for år 2001. De indirekte omkostninger er beregnet som nutidsværdien
af det fremtidige produktionstab, der vedrører de personer med slidgigt, der har fået tilkendt førtidspension
i 2001. Prævalenstal fra Statens Institut for Folkesundhed er fra 2000, men de antages at
være gældende for 2001.
METODE, FORUDSÆTNINGER OG AFGRÆNSNINGER | 11