De samfundsøkonomiske konsekvenser ved ... - Gigtforeningen

6. Forudsætningernes robusthed og følsomhedsanalyse
6.1 Forudsætningernes robusthed
I det følgende diskuteres analysens antagelser og forudsætninger.
De samlede omkostninger er beregnet ved hjælp af sammenstilling af data fra forskellige kilder:
• Registerudtræk (Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Danmarks Statistik og Den Sociale
Ankestyrelse)
• Stikprøvedata (SUSY-undersøgelsen, 2000)
• Delphi-metoden (ekspertvurdering)
• Litteratur.
Analysen bygger på den forudsætning, at det samlede antal patienter med slidgigt er lig med det antal
personer, der er identificeret med slidgigt i henhold til SUSY-undersøgelsen, som er en stikprøveundersøgelse.
Estimatet vedrørende antallet af personer er således behæftet med den usikkerhed, der
er i en stikprøveundersøgelse, samt den eventuelle fejlmulighed, der kan være ved, at selvrapporteret
slidgigt antages at være lig med lægediagnosticeret slidgigt.
Samtidig er der forskelle i, hvorledes diagnoser er defineret i de forskellige datakilder. Der anvendes
såvel ICD-8 klassifikationer (SUSY) som ICD-10 diagnoseklassifikationer (Den Sociale Ankestyrelse,
Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret), og det gør, at sammenstillingen af data fra de forskellige
kilder skal tages med forbehold. Ligeledes er der ved udtrækket vedrørende sygehusdata
identificeret personer med slidgigt (yngre personer), der ikke er identificeret i SUSY-undersøgelsen.
Med hensyn til data fra Landspatientregisteret er inklusions- og eksklusionskriterier for gruppen med
slidgigt baseret på eksperters vurderinger af, hvilke diagnoser der defineres som slidgigt, samt en
definition vedrørende en 4 måneders rehabiliteringsperiode efter endt primær alloplastik-operation
eller re-operation. Hvilke sygehusomkostninger, der skal henføres til slidgigtgruppen og hvilke til kontrolgruppen,
er således naturligt nok afhængig af disse inklusions- og eksklusionskriterier, som muligvis
kan diskuteres blandt eksperter. Andre analyser af omkostninger ved slidgigt, f.eks. analysen fra
Australien (2), som blev nævnt i indledningen, medregner f.eks. ikke slidgigt i ryggen (spondylosis),
men angiver det som en anden gigtform sammen med spondylitis.
Med hensyn til beregningsmetoden må det formodes at være korrekt – som det er valgt – at beregne
sygehusomkostninger et år bagud fra patientens "raskmelding" for slidgigt, da det således er slidgigtbehandlingsomkostninger
for ét år, der medtages.
For sygehusgruppen har det ikke været muligt at beregne sygesikringsomkostninger bagud på tilsvarende
vis for de patienter, som "raskmeldes" i løbet af 2001, idet en sådan beregning ville kræve, at
hvert enkelt patientforløb blev gennemgået, og det er ikke vurderet hensigtsmæssigt inden for de
tidsmæssige rammer af dette projekt. Sygesikringsomkostninger er derfor beregnet fremad, hvilket
må antages at undervurdere omkostningerne for de "raske" i slidgigtgruppen, idet der er medregnet
et forbrug i en periode, hvor patienterne har været "raske".
Efter et indledende studie af litteratur vedrørende slidgigtpatienters ressourceforbrug i primærsektoren
samt medicinforbruget blev det fundet, at de publicerede resultater fra litteraturen ikke på tilstrækkelig
vis kunne belyse danske forhold. Det blev derfor valgt at estimere dette ressourceforbrug
ved hjælp af Delphi-metoden. Anvendelse af konsensusmetoder og ekspertpaneler i økonomiske analyser
som i denne metode er at anbefale i tilfælde, hvor valide data ikke kan indsamles ved hjælp af
audit eller stikprøveundersøgelser, eller hvor publicerede resultater fra litteratur ikke er anvendelige
(9).
FORUDSÆTNINGERNES ROBUSTHED OG FØLSOMHEDSANALYSE | 37