læge <strong>ved</strong> de 2 alternativer. <strong>De</strong>t, sammenholdt med tallene for sygehusgruppen, kan tyde på, at delphipanelets bud <strong>ved</strong>rørende forbrug af konsultationer hos praktiserende læger muligvis er lavt sat. Ligeledes må man forvente, at patienter med slidgigt i sagens natur har et højere forbrug af konsultationer hos reumatolog, ortopædkirurg, fysioterapeut og kiropraktor end kontrolgruppen, dvs. personer, der ikke har slidgigt, hvorfor et valg af dette alternativ til opgørelse af forbruget ikke vil være dækkende for problemstillingen. 6.2.2 Følsomhedsberegning 2: Valgte estimater fra <strong>De</strong>lphi-undersøgelsen <strong>De</strong>lphi-undersøgelsen resulterede i 2 gennemsnitsestimater for antallet af konsultationer/besøg hos de forskellige behandlere af slidgigtpatienter, jf. Tabel 3-3. <strong>De</strong>n valgte forudsætning til beregning af de <strong>samfundsøkonomiske</strong> omkostninger er det laveste gennemsnit af buddene i <strong>De</strong>lphi-undersøgelsen, hvor det højeste og det laveste bud ikke er medtaget. Anvendes i stedet gennemsnittet af alle bud, de 8 deltageres bud, bliver meromkostningerne for slidgigtpatienterne i primærsektoren godt 15 mio. kr. højere end <strong>ved</strong> den valgte forudsætning. Betydningen af dette alternativ i forhold til antallet af konsultationer <strong>ved</strong> denne forudsætning ses i bilag I. Med anvendelse af det reelle gennemsnit af buddene bliver den gennemsnitlige årlige medicinomkostning pr. patient 1.486 kr. i stedet for 1.597 kr., og det betyder en forskel i de samlede medicinomkostninger på 24 mio. kr., jf. bilag J. Vælges gennemsnittet af alle <strong>De</strong>lphi-panelets bud bliver den <strong>samfundsøkonomiske</strong> meromkostning altså 39 mio. kr. højere end angivet i resultatberegningen. 6.2.3 Følsomhedsberegning 3: Indirekte omkostninger – Valg af diskonteringsrate I præsentationen af de indirekte omkostninger er der <strong>ved</strong> beregningen af produktionstabets nutidsværdi efter human kapitalmetoden valgt en diskonteringsrate på 3%. I bilag K er nutidsværdien af produktionstabet efter human kapitalmetoden beregnet uden diskontering (0%), med 3% diskonteringsrate, som er den valgte forudsætning, og med 5% diskonteringsrate. Uden diskontering er nutidsværdien af produktionstabet ca. 935 mio. kr. el. 19% højere og med 5% 709 mio. kr eller 9,5% lavere end det valgte alternativ. <strong>De</strong>t fremgår, at valg af diskonteringsrate har stor betydning for produktionstabets størrelse. 6.2.4 Følsomhedsberegning 4: Indirekte omkostninger – Betydningen af resterhvervsevne I beregningen af de indirekte omkostninger er det antaget, at alle personer med slidgigt, der får tilkendt førtidspension, helt ophører med at arbejde. Produktionstabet er derfor beregnet for hele den periode, som personer uden slidgigt forventeligt kunne have arbejdet. Imidlertid sker der i forbindelse med tilkendelse af førtidspension en vurdering af, hvor meget resterhvervsevne personen har. Vurderes personen at have en resterhvervsevne, ansættes størrelsen af førtidspensionen derefter, således at ikke alle får tilkendt højeste førtidspension. Af oplysninger fra den Sociale Ankestyrelse <strong>ved</strong>rørende vurdering af resterhvervsevne i slidgigtrelaterede tilkendelser af førtidspension i 2001 fremgår, at ca. halvdelen (320 ud af 646) af tilkendelserne er mellemste førtidspension. <strong>De</strong>nne førtidspension tilkendes med begrundelsen, at personen har maksimalt 1/3 erhvervsevne tilbage. I scenariet i bilag K er der foretaget en beregning af betydningen for størrelsen af produktionstabet, hvis det antages, at 320 af personerne arbejder 1/3 af tiden, og altså udnytter deres resterhvervsevne fuldt ud. Med en diskonteringsrate på 3% udgør produktionstabet i dette scenarie i henhold til human kapitalmetoden ca. 647 mio. kr. eller ca. 17% mindre, end det alternativ, der er valgt i beregningen. I beregningen efter friktionsmetoden er betydningen af indregningen af resterhvervsevnen knap 5 mio. kr. fra 28,6 mio. til 23,6 mio. kr (17% lavere). Imidlertid tyder en nyere dansk undersøgelse på, at førtidspensionister ikke anvender deres resterhvervsevne på arbejdsmarkedet (39). Undersøgelsen, som er en registerundersøgelse fra 1997 af 21.269 førtidspensionister, konkluderer, at kun 5% af det samlede antal førtidspensionister og signifi- 40 | DE SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER VED BEHANDLING AF SLIDGIGT I DANMARK
kant flest mænd har en årlig arbejdsindkomst på over 50.000 kr. <strong>De</strong>t må på den baggrund kunne antages, at resterhvervsevnen for førtidspensionister ikke udnyttes i signifikant grad, hvorfor den valgte forudsætning med fuldt arbejdsophør må siges at være rimelig. FORUDSÆTNINGERNES ROBUSTHED OG FØLSOMHEDSANALYSE | 41
Change language