De samfundsøkonomiske konsekvenser ved ... - Gigtforeningen

Læs dette, inden du udfylder skemaet:
På side 4 finder du et skema, som du bedes udfylde med dit bedste skøn. Du må gerne angive et
mindre spænd i vurderingerne (f.eks. fra 2-4 konsultationer pr. år/100-120 ddd pr. år). Selvom du
støder på områder, der ikke er dit speciale (f.eks. antallet af kiropraktorkonsultationer), bedes du
alligevel komme med et bud.
På de efterfølgende sider findes tal-information fra danske og udenlandske undersøgelser, der kan
virke som inspiration eller ledetråd. Hér fremgår også gennemsnitsforbruget for den danske befolkning
som helhed år 2001, og disse tal kan give anledning til en vurdering af, om slidgigtpatienters forbrug
ligger over, under eller er lig med gennemsnitsforbruget.
Her er nogle definitioner:
”Slidgigtpatienter” forstås som gennemsnittet af hele spektret af patienter: fra slidgigtpatienter med
milde til moderate smerter og kun lidt funktionshæmning til patienter med svære smerter og stærkt
funktionshæmmende slidgigt, uanset hvor på kroppen slidgigten befinder sig.
”Patienter” forstås som mennesker med slidgigt, der konsulterer sundhedssektoren. ”Slidgigt” forstås
som lægediagnosticeret slidgigt (uanset radiologisk evidens).
”Det gennemsnitlige årlige antal konsultationer pr. patient”: der er tale om den gennemsnitlige slidgigtpatients
besøg i primærsektoren, uanset om besøget skyldes slidgigt eller anden sygdom/symptomer.
Argumentet for, at I skal anvende denne anskuelse er, at vi senere i projektet vil sammenligne slidgigtpatienters
forbrug med forbruget for den øvrige danske befolkning justeret for køn- og alder, så
grupperne bliver sammenlignelige. Sammenligningen vil give et mer- (eller mindre-) forbrug for slidgigtpatienter.
Alment praktiserende læge konsultationer: gælder såvel almindelige konsultationer som telefonkonsultationer,
vagtlæge konsultationer osv.
Fysioterapi/kiropraktor: gælder alle konsultationer; behandlende eller udredende.
Speciallæge: dette gælder alle speciallæger (også f.eks. fodlæge, øjenlæge, øre-næse-halslæge osv.).
Angiv skøn vedrørende konsultationer hos reumatolog/ortopæd separat samt indeholdt i ”speciallæge”.
Medicin:
Størstedelen af slidgigtpatienters merforbrug i forhold til den øvrige befolkning må forventes at ligge
inden for NSAID-præparater og anden analgesisk medicin, og det er forbruget af disse præparater,
du bedes tage stilling til. Desuden ordineres nogle slidgigtpatienter anti-ulcer medicin mod bivirkningerne
af de smertestillende præparater, og du bedes ligeledes tage stilling det gennemsnitlige forbrug
af sådanne præparater pr. slidgigtpatient.
I jeres vurdering af forbruget skal du ikke gå ned i enkeltpræparater, men tænke i grupper af præparater
NSAID
Anden analgetika
Steroider
Anti-ulcer præparater
Anden gigtmedicin (Hyaluronsyre).
Jeg har vedhæftet en liste over relevante lægemidler med ATC koder. Jeg vil bede jer sætte kryds ved
de midler, der ikke anvendes til slidgigtpatienter (f.eks. guld-forbindelser). Dette for at få klarhed
over, hvilke præparater, der indgår/ikke indgår i jeres skøn.
60 | DE SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER VED BEHANDLING AF SLIDGIGT I DANMARK