De samfundsøkonomiske konsekvenser ved ... - Gigtforeningen

Skæringsdatoen for, hvilken gruppe – slidgigt eller kontrol – ressourceforbruget skal henføres til, er
den 1/1-2001. Hvis "raskmeldingen" af slidgigtpatienten, jf. den tidligere definition, ligger før denne
dato, tælles patienten ikke med i slidgigtgruppen, men i kontrolgruppen. Hvis "raskmeldingen" ligger i
løbet af 2001, henregnes patienten til slidgigtgruppen, og hans/hendes sygehusudgifter medregnes til
slidgigtgruppen i en 1-årig periode bagud fra denne dato. For patienter, der ikke "raskmeldes" via
ovennævnte definition i løbet af 2001, medregnes sygehusudgifter for hele 2001 til slidgigtgruppen.
Tilsvarende gælder for alle øvrige patienter, som indgår i kontrolgruppen.
Efter identifikation af de pågældende personer med slidgigtdiagnoser i Landspatientregisteret er sygehusgruppens
ressourceforbrug i primærsektoren opsamlet ved udtræk af forbrugte sygesikringsydelser
fra Sygesikringsregisteret. Selve krydsningen af de to registre er foretaget i Sundhedsstyrelsen, og
uddata er ikke individbaseret, men kun belyst på aggregeret niveau. For de to grupper slidgigt og
kontrol er medregnet sygesikringsomkostninger fremad for hele 2001 og ikke bagud som ved sygehusudgifterne
6 . Det betyder, at forbruget af sygesikringsydelser for "raskmeldte" patienter med slidgigt
er talt med i gruppen med slidgigt, hvis raskmelding sker i løbet af 2001, hvilket muligvis undervurderer
udgifterne til behandling af slidgigt en smule.
Kontrolgruppens forbrug er baseret på den danske befolknings forbrug af sygesikringsydelser ekskl.
patienter med slidgigt.
Forbruget af sygehusydelser værdisættes ved hjælp af DRG-priser for indlagte inkl. takster for langliggere
samt ambulante case-mix priser (49). Sygesikringsydelser er værdisat ved hjælp af sygesikringstakster
for april 2001 (52). For at kunne sammenligne forbruget af sygesikringsydelser for sygehus- og
kontrolgruppen med primærgruppen og finde frem til en gennemsnitspris pr. konsultation/besøg pr.
patient har det været nødvendigt at definere konsultationer/besøg i forhold til ydelseskoder fra Sygesikringsregisteret.
Denne definition af "konsultationer/besøg" i primærsektoren fremgår af bilag B.
Data for kontrolgruppen fås ved udtræk fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret af udgifter
i 2001 for alle de patienter, der jf. ovennævnte definition ikke har en slidgigtdiagnose.
3.2.3.2 Data for primærgruppen
Restgruppen, dvs. de patienter med slidgigt, der ikke har været indlagt på sygehus med slidgigtdiagnose
i perioden 1998-2001, fås ved at trække antal patienter i sygehusgruppen fra det totale antal
estimerede patienter med slidgigt i henhold til SUSY.
Primærgruppens ressourceforbrug i primærsektoren er estimeret ved anvendelse af Delphi-metoden
(9), ifølge hvilken en gruppe af eksperter vurderer et givent område for – efter et antal estimationsrunder
– at ende på et gruppe-estimat. Ideen bag metodens flere estimationsrunder er, at panelmedlemmernes
udsagn efterhånden vil konvergere og resultere i konsensus. Målet med anvendelse af
Delphi-metoden var i dette tilfælde ikke at nå fuld konsensus i gruppen, men at opnå et samlet, konvergerende
estimat, eventuelt med minimums- og maksimumsværdier, der kunne anvendes i en omkostningsberegning.
Et ekspertpanel bestående af otte relevante repræsentanter for slidgigtbehandlere i Danmark har
givet bud på ressourceforbruget (i primærsektor og til medicin) for en gennemsnitlig slidgigtpatient i
ét år. Panelet bestod af 3 praktiserende læger, 1 fysioterapeut, 1 kiropraktor, 2 reumatologer og 1
ortopædkirurg 7 rekrutteret på baggrund af interesse og ekspertise på området, således at et relevant
udsnit af slidgigtbehandlere var repræsenteret. Selvom det ville have været relevant med deltagelse
6
En sådan analyse kræver et dataaggregeringsniveau, der ikke var omfattet af aftalen med Sundhedsstyrelsen vedrørende
udtræk fra de pågældende registre.
7
Praktiserende læge, speciallæge i almen medicin Kristian Arendrup, Nærum; praktiserende læge Niels Kristian Mayerhofer,
Odense; praktiserende læge, speciallæge i almen medicin Geert Såbye Jensen, Rødovre; fysioterapeut Kenneth Madsen,
Sæby; kiropraktor, læge, Ph.D. Keld Østergaard; overlæge, reumatolog Kirsten Andersen, Gigtforeningen samt Dr. Alexandrines
Gigtsanatorium, Middelfart; speciallæge i reumatologi Henrik Skjødt, Gigtklinikken, Nærum og professor, dr.med. Kjeld
Søballe, Ortopædkirurgisk afsnit, Århus Amtssygehus.
METODE, FORUDSÆTNINGER OG AFGRÆNSNINGER | 17