De samfundsøkonomiske konsekvenser ved ... - Gigtforeningen

I bilag L er foretaget en beregning af incidensen for udskrivninger og ambulante besøg med diagnosen
ulci ventriculi eller ulci duodeni (oversat til ”mavesår”) for henholdsvis gruppen med slidgigt og
kontrolgruppen. Den gennemsnitlige incidens pr. 1.000 personer er 5,22 for kvinder og 5,17 for mænd
med slidgigt. Til sammenligning er den gennemsnitlige incidens i den køns- og alderssvarende kontrolgruppe
henholdsvis 3,42 pr. 1.000 for kvinder og 3,58 for mænd. Det svarer til 54 flere mavesårsudskrivninger
og ambulante besøg i 2001 for kvinder med slidgigt og 43 flere for mænd med slidgigt
end for den køns- og alderssvarende kontrolgruppe uden slidgigt.
Spørgsmålet er, hvilke co-morbide tilstande man bør kontrollere for i cost-of-illness analyser af kroniske
sygdomme som slidgigt.
I et case-studie af slidgigt fra USA af Lee et al. (24) er konsekvenserne af at kontrollere for comorbide
tilstande i cost-of-illness analyser blevet analyseret. I denne sammenhæng betyder ”kontrollere”
simplificeret sagt, at man trækker ressourceforbrug i forbindelse med behandling mv. af visse
co-morbide tilstande ud af i analysen. Studiets konklusion er, at omkostningerne overvurderes, såfremt
man ikke kontrollerer for co-morbide tilstande og tilsvarende undervurderes, såfremt der kontrolleres
for alle co-morbide tilstande. Overvurderingen af omkostningerne ved manglende kontrol for
co-morbide tilstande skyldes i henhold til resultaterne fra Lee’s case-studie, at slidgigtpatienter faktisk
også har en højere forekomst af sygdomme der ikke er causalt relaterede med slidgigt end kontrolgruppen,
f.eks. infektions-, parasit- og fordøjelsessygdomme. Konklusionen på studiet er, at man bør
kontrollere for de sygdomme, der er ikke er causalt relaterede, men korrellerer med slidgigt. Der er i
denne analyse kontrolleret for køn og aldersforskelle i de to populationer, der sammenlignes, men
ikke for co-morbide tilstande. Antagelsen er, at de to grupper, der sammenlignes, er ens med hensyn
til ikke-causalt relaterede sygdomme, hvilket muligvis – jf. Lee’s konklusioner – er en simplificeret
antagelse.
En sådan kontrol for co-morbide tilstande ville imidlertid have krævet, at alle de sygdomme, der er
causalt relateret til slidgigt, kunne identificeres a priori, hvilket kun er muligt med et større medicinsk
og epidemiologisk studie, som ligger uden for rammerne af denne analyse. Men hvis konklusionen fra
Lee et al. også gælder for danske patienter med slidgigt, kan man altså formode, at de sygehusomkostninger,
der i denne analyse er tilskrevet slidgigt, er overvurderede.
På den anden side viser undersøgelser jo, at patienter med slidgigt har højere forekomst end kontrolgruppen
af visse sygdomme, causalt relaterede med slidgigt (12, 24), og kunne derfor forventes at
have et højere forbrug af ”anden”, ikke-slidgigtrelateret medicin end kontrolgruppen. Der kunne f.eks.
være tale om et højere forbrug af sove- og hjertemedicin samt diabetes- og depressionsmidler. I denne
analysen er antagelsen, at der ikke er forskel i forbruget af ”anden” medicin mellem slidgigtgruppen
og kontrolgruppen, idet patientgruppers forbrug af anden medicin ikke umiddelbart kan belyses
fra de centrale administrative registre i Danmark. Omkostningerne ved medicinforbrug i analysen må
således antages at være lavt sat.
7.3 Metoden til opgørelse af omkostninger i primærsektoren samt
medicinforbrug
Der er tidligere taget forbehold for estimaterne fra Delphi-undersøgelsen. Et konkret eksempel som
understøtter forbeholdet er, at Delphi-undersøgelsen resulterede i et estimat for det årlige forbrug af
hyaluronsyre på godt 240.000 definerede døgndoser. I henhold til Lægemiddelsstatistikken 2001 (27)
er der kun omsat ca. 56.000 definerede døgndoser af dette præparat i Danmark år i 2001 udenfor
hospitalssektoren. Præparatet anvendes udelukkende til patienter med slidgigt, hvorfor hele omsætningen
kan tilskrives disse. Sammenholdes den reelle omsætning med analysens estimat, svarer det til
en overvurdering af medicinomkostningerne på ca. 15 mio. kr.
Til gengæld kan det formodes, at analysens tal vedrørende f.eks. forbrug af NSAID-præparater er lavt
sat: der blev i 2001 solgt ca. 70 mio. definerede døgndoser i primærsektoren, af de midler mod gigt,
der indgår i analysen ekskl. hyaluronsyre. Beregningen på estimatet fra Delphi-undersøgelsen resulterer
i ca. 22 mio. døgndoser, svarende til 31% af det samlede salg af NSAID-præparater i Danmark.
44 | DE SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER VED BEHANDLING AF SLIDGIGT I DANMARK