42 | DE SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER VED BEHANDLING AF SLIDGIGT I DANMARK
7. Diskussion 7.1 Antagelse <strong>ved</strong>rørende prævalens I denne analyse er tal fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) valgt til at estimere antallet af patienter med slidgigt i Danmark, idet disse tal må vurderes til at være det bedst eksisterende bud på, hvor mange patienter der årligt kontakter sundhedsvæsenet med slidgigt. Tallene er udtryk for antallet af patienter, som lægger beslag på sundhedsvæsenets ressourcer i ét år. I forbindelse med analysens afgrænsning af slidgigtpopulationen og de dertil hørende omkostninger blev det i kapitel 3 påpeget, at et ukendt antal personer vil have slidgigt uden at konsultere sundhedsvæsenet, enten fordi de ikke <strong>ved</strong>, de har sygdommen, eller fordi slidgigten ikke giver generende symptomer. <strong>De</strong> er derfor ikke talt med i ”slidgigtgruppen”. Udenlandske studier kunne tyde på, at der er tale om mange personer. F.eks. henviser Sowers (45) til the National Health and Nutrition Survey NHANES I (1971-75), der er repræsentativ for USA’s befolkning. <strong>De</strong>tte studie fandt, at 70% af 55-74 årige havde radiografisk evidens for slidgigt i knæ og hofte. Et kohorte-studie fra Michigan fandt, at alderen hos kvinder, hvor slidgigt kan ses på et røntgenbillede, er 40-45 år. I denne aldersgruppe er prævalensen for slidgigt i knæet 8%, hvilket skulle være i overensstemmelse med resultater fra en hollandsk undersøgelse. Endelig har alle over 65 år (Lawrence et al. i Sowers et al.) radiografisk slidgigt i mindst ét led. Sowers påpeger samtidig, at langt fra alle med radiografisk slidgigt oplever symptomer i form af smerte. Hvis der i Danmark er en så høj prævalens for radiografisk defineret slidgigt, som der ifølge Sowers er i USA og Holland, har den danske befolkning et betydeligt potentiale for, at mange flere personer end belyst i denne analyse kan udvikle behandlingskrævende symptomer på slidgigt. <strong>De</strong>tte potentiale vil yderligere forstærkes, efterhånden som aldersfordelingen i befolkningen ændres hen mod en større andel af ældre. <strong>De</strong>t kan øge de <strong>samfundsøkonomiske</strong> omkostninger <strong>ved</strong> slidgigt betydeligt i fremtiden. Samtidig skal påpeges, at når sygdommen slidgigt til tider ikke giver symptomer, og der findes udiagnosticeret og asymptomatisk slidgigt i befolkningen, betyder det, at ”the attributable cost” metoden, som er anvendt i analysen, automatisk overvurderer andelen af personer uden slidgigt og undervurderer andelen af personer med slidgigt. <strong>De</strong>tte betyder også, at estimatet <strong>ved</strong>rørende meromkostningen <strong>ved</strong> slidgigt bliver konservativt, dvs. lavt sat. 7.2 Antagelse <strong>ved</strong>rørende co-morbiditet I denne analyse er anvendt en metode, der medtager alle behandlingsomkostninger for patienter med slidgigt, uanset om behandlingen <strong>ved</strong>rører slidgigt eller ej. Disse omkostninger bliver sammenlignet med de tilsvarende omkostninger for en køns- og alderssvarende kontrolgruppe af befolkningen uden slidgigt. <strong>De</strong>rmed fås den omkostning, der reelt kan tilskrives slidgigtpatienter (“attributable cost”). Begrundelsen for at anvende denne metode er, at den tager højde for co-morbiditet og medtager meromkostninger <strong>ved</strong> behandling af slidgigt-associerede sygdomme. Et eksempel, der kan afprøve og illustrere metodens berettigelse i forhold til det eksisterende datasæt, er forekomsten af behandlinger og undersøgelser for mavesår i sygehusregi. I henhold til udenlandske undersøgelser er der en causal sammenhæng mellem slidgigtpatienters indtagelse af smertestillende medicin (især NSAID) og mavesår (1, 3, 13, 15, 29, 32, 33, 36, 50, 51, 53, 55). Litteraturen peger på, at indtagelse af smertestillende medicin øger risikoen for gastrointestinale gener og blødninger. På den baggrund må man forvente, at slidgigtpatienter alt andet lige har en højere forekomst af mavesår og dermed et større ressourceforbrug til behandling af mavesår end kontrolgruppen. DISKUSSION | 43