3. Det fleksible arbejde - BAR Kontor

på en ”kampplads”. For arbejdspsykolog Einar Baldursson handler det om, at vi i dag mangler
et begreb om social ledelse:
”Vi har simpelthen brug for et begreb om social ledelse. Og vi mangler en bevidsthed om,
hvilke krav vi kan stille til hinanden, når vi arbejder projektorienteret. Hvilke krav skal vi
tage på os? Hvilke krav skal vi afvise?”. 17
Projektarbejdet kræver i hvert fald stor bevidsthed om, hvad man selv kan bidrage med, og
hvor man har sine stærke og svage sider.
Der ligger ligeledes en opgave i at ruste kontormedarbejderen til at tackle den overarbejdskultur
og stress, som er en særlig risiko i projektorganisationer, hvor ansvaret for arbejdets fremdrift
er lagt ud til den enkelte i projektteamet. I en tid hvor det arbejde, der bliver leveret i
videnorganisationer, er både usynligt og vanskeligt at kontrollere, så er det ikke nogen nem
opgave at blive enige om, både med sig selv og andre, hvornår arbejdsindsatsen er god nok.
Eller hvornår man har gjort sit arbejde godt nok? (Bason et al., 2003: 138).
Ikke desto mindre ligger der mange gode jobåbninger og venter på HK’erne i forbindelse med
projektarbejdet. Hvad enten det er som projektleder eller projektdeltager. Afdelingschef i
TDC Agi Csonka uddyber:
” Når der er en dør, der lukker sig, så er der en anden, der åbner sig. Der er masser af opgaver,
som venter: med at organisere møder og dialoger – i det hele tage tilrettelægge processer
i forbindelse med projektarbejdet. På hele det logistiske område, eller det man kunne kalde
det praktiske procesplan, for eksempel i forhold til at styre timeregistreringen, sætte møder
op, hvor og hvornår. Ligeledes er der mange opgaver på det kommunikationsmæssige område
med at trykke pjecer, sørge for ordentlig grafik, indhente tilbud etc. Men det kræver den rette
selvforståelse hos HK’eren: jeg kan altså styre denne proces”.
17 Personlig interview den 24. februar 2006.
23